Bøger om Likvidering

"Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot..."Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. Vera Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

Det er sommeren 1944. 2. verdenskrig har udmattet det europæiske kontinent, og mere end nogensinde har Nazityskland brug for at stoppe de allieredes fremmarch. Der bliver lagt en ambitiøs men også risikabel plan om at likvidere Sovjetunionens leder Josef Stalin. Ti tyske officerer begiver sig ud på den farefulde mission. De ved, at hvis det lykkes, vil det få stor betydning for nazisternes militære succes. Ja, måske vil det endda være det, der afgør krigen. Det må og skal lykkes. Om det så skal koste dem livet - i mere end én forstand...Heniz G. Konsalik (1921-1999) var en tysk romanforfatter og journalist. Heinz G. Konsalik arbejdede som krigsreporter ved østfronten under 2. verdenskrig og fik derved indsigt i krigens rædsler på nærmeste hold. Han blev sågar selv alvorligt såret i forbindelse med sit arbejde. Volumen af forfatterskabet er ganske imponerende, og forfatteren formåede visse år at udgive hele fire romaner, og hans bøger er oversat til 42 sprog. Heinz G. Konsaliks forfatterskab er ikke blot en undersøgelse af krig, politik og de store linjer, men består i lige så høj grad af de små, nære fortællinger om kærlighed, venskab og trofasthed. Ved Heinz G. Konsaliks død skrev den anerkendte, amerikanske avis the New York Times en nekrolog i hans ære.