Bøger om Litteraturhistorie

Litteratur- og åndshistorikeren Vilhelm Andersen var den dominerende litteraturforsker i første halvdel af det tyvende århundrede, og han prægede litteraturforskningens og danskfagets teorier og metoder helt frem til 1970erne. Og hans genetisk-biografiske metode er således nøglen til utallige studier af de danske klassikere. Vilhelm Andersens forfatterskab var overordentligt omfattende, men mest kendt erhans litterære biografi Poul Møller, hans værk om Adam Oehlenschläger og de tre bind i Illustreret Dansk Litteraturhistorie, der beskriver den litterære udvikling i det 18. og 19. århundrede. Vilhelm Andersen var nordisk og klassisk filolog af uddannelse, og hans forfatterskab omfatter også sprogvidenskabelige afhandlinger og oversættelser fra latin og oldgræsk, og han var ligeledes forfatter til en række skønlitterære værker. Men trods Vilhelm Andersens store indsats findes der ingen indføring i hans forfatterskab, og den foreliggende introduktion til hans forfatterskab er det første bind i en serie på tre bind, der vil give en orientering om forfatterskabet. I dette første bind vil hans tidlige forfatterskab i årene 1888-1906 blive behandlet under titlen Forarbejder 1888-1906.

Litteraturens genveje fortæller litteraturens historie kort, fordi den skal bruges til undervisning. Den skyder genveje gennem litteraturens mange landskaber. Man ser ikke alle udsigter, men man når op på de vigtigste toppe.At rejse i litteraturhistorien er mere end at læse om forfatternes liv og tekster. Forfatterbiografier om H.C. Andersens rejser og Karen Blixens løvejagter er spændende, men også andet har betydning; samfundsudvikling, naturvidenskabelige opdagelser, religiøse og filosofiske ideer. I litteraturens historie får vi ny viden og møder både noget genkendeligt og noget helt fremmed.Litteraturens genveje sætter litteraturen ind i en bred historisk kontekst. Litteraturhistorien opdeles i syv perioder, som er kendetegnet ved at have hver deres ’tænkesokkel’ – nogle helt grundlæggende antagelser om virkeligheden, som sætter rammerne for, hvordan man tænker, handler og skriver i perioden.De historier, der fortælles, er dog uundgåeligt præget af nutiden. I Litteraturens genveje giver det sig fx udslag i et nyt syn på kvindelige forfattere, Danmark som kolonimagt, naturen i det antropocæne og modernismekonstruktionen.Når man skal lave et kort, gør man den runde klode flad og fortegner de faktiske forhold. Kortet er ikke landskabet, men gør det muligt at færdes i landskabet. Sådan fungerer Litteraturens genveje også.Den forkorter, skærer til og gør jorden flad. Den gør det for at skabe navigation for læseren. Den fungerer som en GPS-stemme, der fortæller om landskabet, viser veje og guider gennem tæt trafik, ensretninger og udfletninger.

Den oldnordiske Litteratur er en lille håndbog, som giver en allround indføring i den norrøne litteratur. Bogen blev oprindeligt skrevet til undervisningsbrug i gymnasiet og er derfor både pædagogisk og overskuelig i sin opbygning. Georg F. W. Lund har formået at fatte sig i korthed og alligevel nå vidt omkring til de forskellige genrer, eddaerne, skjadedigtene, sagaerne og lovene. Bogen kan læses i sammenhæng eller anvendes som opslagsbog.

Litteraturhistorien - kort fortalt er en kortfattet gennemgang af den danske litteratur fra sagaer til senmodernisme. Bogen præsenterer på overskuelig vis eleverne for perioderne og er hurtig og nem at orientere sig i: Alle kapitler har den samme stringente, genkendelige struktur og består af disse seks afsnit: • Tekst fra perioden • Billede fra perioden • Historiske kendetegn • Litteraturhistoriske kendetegn • Forfattere og hovedværker • Spørgsmål og diskussion Derfor danner udgivelsen en enkel og generel baggrund for en litteraturhistorisk forståelse og er ligeledes ideel til at skabe overblik og sammenhæng - eksempelvis i eksamenslæsningen, i samarbejde med historie og i kronologiforløb.

Censur og grænser for ytringsfriheden er ofte genstand for debat i Danmark. Forbudt litteratur – censuren i Danmark fra enevælde til Facebook undersøger med udgangspunkt i et stort udvalg af dansk- og historiefaglige tekster, hvordan det frie ord har været til forhandling gennem historien. Den viser en række tilfælde, hvor litteraturen både har været underlagt og har udfordret de herskende religiøse, politiske og moralske dagsordener.Bogens hovedfokus er på tre overordnede historiske perioder:Censuren under enevælden med barokken og oplysningstidenTiden fra indførelsen af Grundloven til pornografiens frigivelse, herunder det moderne gennembrudTiden kort før og under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945Til de tre hovedkapitler er der tilknyttet antologiafsnit. Bogen indeholder derudover et aktualiserende kapitel om online-censur, hvor censurens indflydelse på sociale medier med Facebook og Google i centrum diskuteres. I et indledende kapitel diskuteres det desuden først, hvad censur overhovedet er, samt hvilke forskellige former for censur der findes. I alle kapitler er der både dansk- og historiefaglige opgaver, der uddyber og perspektiverer kapitlerne.

Vejen er målet er en vidtforgrenet samling af Viggo Madsens seneste tekster i flere genrer: kortprosa, noveller, sange, taler og ikke mindst teaterstykket M.A.O. (Med Andre Ord), der afslutter samlingen på flotteste vis. Vejen er målet er det ideelle sted at begynde for den læser, som vil lære Viggo Madsens omfattende og varierede forfatterskab at kende. Vejen er målet er en herlig samling af tekster, som trækker tråde helt tilbage til forfatterskabets start, i form af Madsens private litteraturhistorie. Uddrag af bogen Vi talte om galopperende velmeneritis, udfarende, ansporende godgørenhed, opsøgende næstekærlighed, kort sagt tindrende, selvvelbehagelig barmhjertighed: Omsorg af et godt hjerte, og der må selv de ypperste være med på vognen og give sig til kende, give deres besyv med, i håb om, om end ikke at gøre en forskel i den forstand, trække en streg i sandet mellem før og nu, det, eftertiden vil huske dem for, frembringe det skelsættende, epokegørende bevis på, at noget nytter noget, løse alle disse genvordigheder i et snuptag, og endda, lidt kålhøgent, tillade sig at tillægge sig mundheldet: Problemer er vel til for at løses! Selv om mængden af problemer på jorden jo, til hver en tid, selvfølgelig vokser med større antal end de levendes evne til at nå at løse dem, så var det dog viljen, det kom an på, de gode hensigters paradis, for håbet beskæmmer ingen, og solen skinner på den retfærdige såvel som på den uretfærdige, og heldet er med os alle på en god dag, men hvor den dag så findes, må man undre sig over, nogen siger det gammeldags: Se i vejviseren efter! Om forfatteren Viggo Madsen (født 1943) debuterede som forfatter med den modernistiske roman Brandmand på to hjul i 1966, der blev fulgt op af Samlejeg i 1969. Efterfølgende har Viggo Madsen udgivet en lang række værker, særligt digte og kortprosa. I 2003 udkom antologien Viggo Madsens Åbenbaring, redigeret af Lars Bukdahl og Steen Piper, der giver overblik over de første 40 år af forfatterskabet. Sideløbende med forfattergerningen var Viggo Madsen i mange år afdelingsbibliotekar på Vollsmose Bibliotek. I de senere år har Viggo Madsen særligt markeret sig med tre samlinger af haiku på Forlaget Mellemgaard - den seneste er Haiku til lyst og i nød fra 2019.

Fem års litteratur 2015-2019 præsenterer den nyeste dansk litteratur. Antologien indeholder en bred vifte af genrer og litterære udtryksformer af såvel debuterende som etablerede forfattere.I bogens introduktion peges der på en række interessante fællestræk i teksternes form og indhold. Introduktionen giver mulighed for at læse antologiens tekster i mange forskellige sammenhænge. Til alle antologiens tekster er der grundige arbejdsspørgsmål, som lærere og elever kan benytte som inspiration til arbejdet med tidens nyeste litterære stemmer.Antologien henvender sig til alle med interesse for den nyeste tids litteratur og er særlig velegnet til undervisning i dansk på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

At de islandske sagaer er en vigtig del af vores nordiske kulturarv er almindelig kendt af de fleste. Men hvad gik der forud for sagaerne? Hvilken rolle spillede skjaldedigtningen og hvad er forholdet mellem Eddadigtene og skjaldekvadene? Hvordan kunne der i det hele taget opstå en så rig og levende fortælle- og digtetradition i middelalderens Island? Disse og mange flere spørgsmål beskæftiger Finnur Jónsson sig med i denne bog, der er en sammenskrivning af hans store trebinds littera-turhistorie.

Den norsk-islandske skjaldedigtning udgør en betydelig kilde til forståelsen af vikingetid og middelalder i Norden. Flere tusinde strofer er bevaret, nogle som enkelte løsrevne vers (lausavisur) andre som store helstøbte kvad på mange vers. Men hvem var skjaldene, som digtede de ofte meget kunstfærdige strofer? Nogle få kender vi fra sagaerne fx Egil Skallagrimsson eller Gunnlaug Ormstunge, men størstedelen er blot navne blandt et utal af andre navne. I denne lille opslagsbog gennemgås 425 navngivne skjalde. De tidsfæstes og i den udstrækning det er kendt, gives nogle få oplysninger om deres liv og digtning og endelig anføres hvilke kvad de har digtet.

Galskab i litteraturen består af en introduktion til emnet, der kommer omkring galskabs relation til kreativitet og til sprogbrug og stigma. Dernæst følger fire tematiske kapitler med antologiafsnit. Her tilbydes et rids af psykiatrihistorien samt af galskabens litteraturhistorie: Behandlingsformer og -systemerSorg, depression og selvmordStress, nervøsitet og angstHallucinationer og vrangforestillinger. Til hvert afsnit følger en billedside, der i form af samtidskunst og moderne kunst gør dialoger mellem tekster og billeder mulige. I direkte forlængelse af bogens indhold er der elevinddragende øvelser i kreativ skrivning, der sammen med varierede arbejds- og refleksionsspørgsmål afsøger samtlige aspekter af de fire temaafsnit. Hvert kapitel er bygget op i tre dele: En introduktion, hvor begreber og temaer præsenteresEn antologi med klassiske og moderne tekster, der matcher temaerneEt opgavekapitel med grundige og varierede opgaver til tekster og temaer. Desuden indeholder hvert kapitel et eksemplarisk eksempel på tekstanalyse, der kan inspirere eleverne i deres eget analysearbejde.Bogen er først og fremmest rettet mod danskfaget i de gymnasiale uddannelser, men indeholder desuden oplagte muligheder for at indgå i tværfagligt samarbejde med psykologi, billedkunst, samfundsfag og biologi.

Efter at have opridset den politiske baggrund og tegnet et par livfulde portrætter af Georg III, Englands Frederik VI, og den fede, livslystne prinsregent, behandler Brandes i Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur - IV: Naturalismen i England Wordsworth, hans liv i Sødistriktet og den nye naturfølelse, Coleridge, Southey, Walter Scott som lyriker og forfatter af de historiske romaner, Keats, Thomas Moore, forholdene i Irland og revolutionsmanden Robert Emmets henrettelse, Thomas Cambell, der hoverede over Nelsons sejr i slaget på Københavns red, Walter Savage Landor og bindets to hovedskikkelser, Shelley ("menneskeven, folkeven og gudsfornægter") og Byron, den fredløse, hvis stormfulde liv, personlighed og digtning skildres udførligt.

I Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur - II: Den romantiske skole i Tyskland indledes der med en omtale af Goethe og Schiller som romantikkens forløbere og derefter skildres Hölderlin, A. W. Schlegel og Friedrich Schlegel med hans Lucinde, et af periodens mest karakteristiske, dristige værker, endvidere Tieck og Jean Paul, E. T. A. Hoffmann, Novalis, Eichendorff, Arnim og Brentano, Kleist, Zacharias Werner m.fl., og der sluttes med en omtale af de to romantiske politikere Görres og Gentz. Indflettet er en skildring af Caroline Schlegel-Schellings bevægede kærlighedshistorie, typisk for tiden.

Med værket "Skriften, spejlet og hammeren" går Hugo Hørlyck tæt på et udvalg af danske forfattere, der har det tilfælles, at de alle på udgivelsestidspunktet har været ophavsmænd til nye og eksperimentelle tekster. Det er blandt andet forfatterskaber såsom Svend Åge Madsen, Jens Smærup Sørensen, Dan Turèll, Per Aage Brandt, Henrik Nordbrandt og Per Højholt, der bliver gennemgået i bogen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Eksistentialisme i dansk gør begrebet eksistentialisme konkret og vedkommende i en danskfaglig sammenhæng. Bogen giver eleverne et klart og kronologisk overblik over eksistentialismen i fire perioder – fra Kierkegaard frem til senmoderne tænkere som Giddens, Goffman og Meyrowitz. Udgivelsen indeholder en række konkrete opgaver i øjenhøjde med eleverne, der blandt andet fokuserer på at opleve eksistentialismen i praksis og gøre den nutidig.Udgivelsen indeholder udvalgte tekster af en række forfattere, herunder kanonforfattere, og fire litteraturhistoriske afsnit, der er parallelle med teorikapitlerne; romantik, århundredeskifte, efterkrigstid og senmodernitet. Den lægger op til at arbejde med litterære tekster, artikler og filmklip på tværs af de tre perspektiver eller tilgange: litteratur, sprog og medier.

Gennem aktiverende skrive- og læseøvelser træner kursisterne tekstlæsning og kommunikation i dagligdagen. Udgangspunktet for tekstarbejdet er autentiske tekster med stor genremæssig spredning, fx: Novelle Digt Hjemmeside Anmeldelse Læserbrev BlogindlægFor at styrke kursisternes digitale kompetencer skal kursisterne i nogle tilfælde på nettet for selv at finde de tekster, de skal arbejde med. Bogen lægger desuden op til varierede arbejdsformer.Tekstforståelsen sikres med før-, under- og efterlæsningsopgaver samt klare illustrative modeller. Den sproglige sikkerhed styrkes gennem instruktive grammatiske øvelser.Desuden giver Alverdens dansk F en sociokulturel introduktion til normer, værdier og livsformer i Danmark.Der er fokus på temaer som: Uddannelse Opdragelse Forbrydelse Berømmelse HukommelseUdgivelsen indholder desuden en opskrift på, hvordan kursisten kan arbejde med faglig dokumentation som afslutning på niveau F.Alverdens dansk F har som sine forløbere Alverdens dansk Basis og Alverdens dansk G, en meget ensartet og genkendelig struktur, hvor hvert kapitel er bygget op om et tema, der tilgodeser alle aldersgruppers og begge køns interesser.Udgivelsen opfylder til fulde de faglige mål i læreplanen for dansk som andetsprog på avu, niveau F.

ARENA-INFORMATION 1967-1982 -Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie Redigeret af Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann Arena-information er overskriften på en serie småtryk, der fulgte med udvalgte bøger fra forlaget Arena i perioden fra 1967 til 1982. Småtrykkene fungerede som veloplagte og kvalificerede indføringer i forlagets (ofte stærkt eksperimenterende) nyudgivelser, og var forfattet af blandt andre Per Højholt, Dan Turèll, Poul Borum, Uffe Harder og Niels Egebak.Hidtil har man kunnet være heldig at finde en Arena-information, når man købte en gammel Arena-bog i et antikvariat, men nu har litteraturforskerne Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann indsamlet alle de små Arena-information’er, der med denne udgivelse for første gang præsenteres samlet, ordnet i kronologisk rækkefølge og trykt i faksimile til oplysning for samtiden og bevaring for eftertiden. Samlingen suppleres med en introduktion til Arena, Forfatternes Forlag, i perioden 1953-1982, foruden en betragtning over, hvordan Arena-information bidrager til de respektive værkers samlede udsagn som såkaldt paratekst. Desuden er der i bogen vedlagt en helt ny Arena-information skrevet af Jens Smærup Sørensen. Udgivelsen kan anvendes som et opslagsværk af dem, der har særinteresser i forfattere som Per Højholt, Henrik Bjelke, Jens Smærup Sørensen, Bent Vinn Nielsen, Samuel Beckett, Louis-Ferdinand Céline, Witold Gombrowicz, Dan Turèll, Poul Borum, Uffe Harder, Jacques Derrida eller Niels Egebak. Læst kronologisk vil serien af Arena-information give et alternativt billede eller rettere Arenas originale billede af nyere dansk litteraturs historie.

Solveig Daugaard: Gertrude Steins portrætterGertrude Steins portrætter går bag om portrætterne i Gertrude Steins forfatterskab og dykker ned i nærlæsningen af fem portrætter, som alle er inkluderet i udvalget Portrætter af enhver, som udkommer samtidig (ISBN 978-87-92684-24-0). Ud fra analyserne kombineret med et udblik på Steins øvrige værk og poetik opstiller Solveig Daugaard en samlet optik på Gertrude Steins meget personlige version af det litterære portræt.Det har taget mange år før Stein-receptionen er nået frem til at tage portrætterne alvorligt som portrætter. Ved første læsning er det heller ikke altid let at genkende den portrætterede i teksten. Gertrude Stein bevæger sig i sine portrætter fjernt fra de genreforventninger, som fordrer genkendelighed via traditionel beskrivelse og biografisk information. Gertrude Steins portrætter demonstrerer hvordan portrætternes tætte tilknytning til deres motivpersoner etableres gennem en række vidt forskellige greb. For selvom portrætterne er så forskellige i stil og udformning, som tænkes kan, så er de fælles om en bestræbelse på at bruge sproget til at skabe et møde med et andet menneske i et absolut nu, som ikke er tynget af erindring og historie. Stein trækker portrætgenren fri af dens tilknytning til biografi og historieskrivning, men ikke på bekostning af interessen for det andet menneske. Tværtimod er Steins portrætter forsøg på at skabe et dialogisk rum i teksten, hvor et levende møde med noget helt nyt kan finde sted.Om forfatteren Solveig Daugaard (f. 1977), cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Har skrevet artikler og anmeldelser i bl.a. Den Blå Port, Vagant og Dansk Noter.

Bogen undersøger temaer og felter som sted, eksil, hjemlighed, migration, verdenslitteratur, åndshistoriske forhold, forestillinger om litterær kultur i nordisk-europæisk litteratur med vægt på færøsk materiale. Der er samtidig et sammenhængende udblik til det kosmopolitiske, hvor det lokale, nationale, regionale og globale griber ind i hinanden. Den klassiske og moderne europæiske forestilling om midten − standpunktstanken − får en særlig plads som et modsynspunkt til ideologiernes snævert interessetænkende og bekvemme polariseringer i digtning, litteraturstudier og kulturstudier. Standpunktet bliver derimod til på midten som en repræsentant for en integrationsstrategi og en omfattende intellektuel position, som er mere vovestykke end kompromissøgning.Udover bogens fire artikler, er der også interviews med Einar Mar Gudmundson og Lisbeth Nebelong

Bogen er anvendelig som et opslagsværk, der giver en kort og præcis præsentation af centrale begreber i danskundervisningen. Den er tænkt som et supplement til de litteraturhistoriske værker, der ellers anvendes i undervisningen.Bogen er illustreret med billeder af blandt andre P.S. Krøyer, Wilhelm Freddie og Carl-Henning Pedersen og er desuden forsynet med stikordsregister og en kronologisk oversigt over de litterære hovedstrømninger.