Bøger om Litteraturvidenskab

"Min intention har været at rehabilitere kunstneren Nexø – og derigennem demonstrere, at man via et bedre kendskab til hans kunstneriske udvikling bliver sat i stand til at give en mere velfunderet biografi, hvor liv og værk kommer til at belyse hinanden på en ny og ganske uventet måde."Den store danske forfatter Martin Andersen Nexø (1869-1954) var på sin vis selv med til at skabe fortællingen om, at hans forfatterskab udelukkende var politisk inspireret. Jørgen Haugan har sammenholdt Andersen Nexøs breve, dagbøger og romaner og er kommet frem til en helt anden tolkning, nemlig at det var forfatterens erotiske liv, der drev og satte kursen for hans litterære produktion.Jørgen Haugan (f. 1941) er norsk forfatter og underviser og har skrevet en lang række biografier om skandinaviske forfattere. Han er lektor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, hvorfra han blev dr.phil. i 1977 for sin afhandling om Henrik Ibsen.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Strejken var i store dele af det 19. og 20. århundrede arbejderbevægelsens dominerende protest- og modstandsform. Med udgangspunkt i analyser af Emile Zolas Germinal, Martin Andersen Nexøs Den store kamp og John Steinbecks Det ukuelige sind viser Nicklas Freisleben Lund, hvordan virkelighedens arbejdskampe mellem 1850 og 1950 bliver et centralt motiv i vestlig litteratur og selve udgangspunktet for en særlig romanform - strejkeromanen.Litteraturhistorikeren dr.phil. Henrik Yde: ”Med sin 53 sider lange analyse af "Pelle Erobreren"s tredje bind, "Den store Kamp", giver bogen den skarpeste behandling af denne roman, der er set siden 1975…" Nicklas Freisleben Lund er litteraturforsker ved Syddansk Universitet og kritiker ved Jyllandsposten. Han modtog i 2019 Arbejderhistorieprisen for sin ph.d.-afhandling om strejken og romanen. I ambivalent kamp er en bearbejdet udgave af denne.

Den franske essayist og semiolog Roland Barthes bliver i 1980 kørt ned af en varebil i Paris og udånder kort tid efter på hospitalet. Men var det bare en ulykke? Blev han i virkeligheden slået ihjel og i så fald af hvem? Barthes bar på en mappe, hvor der nu mangler et vigtigt dokument. Om den syvende sprogfunktion. En lingvistisk trylleformular med uanede muligheder for den, der behersker den. Dokumentet må findes.Den umage duo, inspektør Bayard, konservativ og pligtopfyldende, og den unge nysgerrige akademiker og lingvist Simon Herzog, bliver sat på opgaven af selveste præsident Giscard d'Estaing.Forfatteren leger med forholdet mellem virkelighed og fiktion og tegner et billede af de franske mestertænkere fra det sproglige og litterære mikrokosmos i Paris i 70'erne og 80’erne med bulgarske agenter, hemmelige sprogselskaber, bøssesaunaer, et præsidentvalg og international storpolitik som bagtæppe. Binet dissekerer elegant sprogets, ordenes og tekstens magt.

Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger "Barndom", "Ungdom" og "Gift" beskriver Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn."Tove Ditlevsen - erindringen som selvterapi og udtryksform" udkom i 1983 og giver en spændende vinkel på Tove Ditlevsens forfatterskab og dets helt særlige plads i dansk litteraturhistorie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Sagnet om Faust, der sælger sin sjæl til Djævelen, er blevet fortalt i forskellige afskygninger igennem århundreder og ligger også til grund for Goethes mesterværk af samme navn. Hensigten med Carl Kochs bog er at indføre læseren i Goethes Faust, således at denne opnår en dybere forståelse af værket og dets mange fortolkningsmuligheder og skjulte henvisninger.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Den franske forfatter og filosof D.A.F. marquis de Sade har ofte stået i skyggen af den historiske oplysningsfilosofi, men ret beset placerer hans forfatterskab sig i enhver henseende i og indenfor de strømninger, vi traditionelt forbinder med oplysningen.Eller hvad? På den ene side synes forfatterskabet at placere sig i forlængelse af centrale æstetiske og ideologiske strømninger i oplysningen. På den anden side drager Sades libertinere så ekstreme filosofiske og praktiske konsekvenser af det tankegods de henter hos en række af oplysningens vigtigste tænkere, at de måske bevæger sig hinsides oplysningen, og deres filosofi bliver til en negation af de idéer der konstituerer oplysningens begreb. Det er et spørgsmål om hvordan vi vælger at forstå oplysningen, og det er det denne bog handler om.

"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede. Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

Tjekkisk-franske Milan Kundera (f. 1929) er en af det tyvende århundredes mest markante romanforfattere og essayister, og hans værker er blevet moderne klassikere, der læses over hele verden. Jørn Boisen præsenterer os for Kunderas enestående forfatterskab, den æstetiske og filosofiske udvikling, der løber som en rød tråd igennem det, og dets store betydning for samtidens litteratur.Jørn Boisen (f. 1962) er dansk forfatter og lektor på Københavns Universitet. Han er cand.mag. i fransk og spansk, har en ph.d. i fransk og har skrevet en lang række bøger om moderne litteratur og kultur.

Inderkredsen er et portræt af det vestlige menneske, teknologiens fortsatte erobring, patriarkalske strukturer og intellektualismens fald. Jacob Skyggebjergs hidtil vildeste, mest ambitiøse og sprogligt stimulerende værk. En tragikomisk tour de force, der blæser til kamp med og mod tidens moralske renfærdighed. En moderne Hærværk.Patrick Sørensen Falk har al mulig grund til at være glad: han har for nyligt forsvaret sin ph.d. i litteraturvidenskab – om det erotiske element som katalysator for læserens årvågenhed i senmoderne skønlitteratur – og nu står han på tærsklen til at blive optaget i den magtfulde kritiker Tudses inderkreds. Et selskab af herrer, om hvilket det siges at deres samlede indflydelse er umålelig:Litteraturhistorien skrives ikke af forfattere; den skrives af os – som Tudse snart skal formulere det for ham. Patrick går en tid med storhed i møde.Men der er altid en slange i paradis. På hjemmefronten har ægtefællen Karen travlt med at få sat (begavede) børn i (en tiltagende idiotisk) verden: det seksuelle samkvem er blevet sat i system, og lyst følgelig en latterlig romantisk indbildning.Og over for dette liv, og Karen, står internetpornografien så med sin altid alle steder frit tilgængelige, ubegrænsede palet af perfektionerede fiktioner. Snart er Patrick godt på vej gennem en psykologisk og moralsk deroute, der ikke stopper, før den verden, han har kendt, brænder sammen.Inderkredsen kan kaldes en moderne Hærværk – for den vågne læser er der adskillige referencer – men først og fremmest på grund af den misbrugets uhjælpelighed og blinde, som vi bliver vidner til: denne tåbelighed. Og så selvfølgelig fordi, det er anmelderstanden, der får lov at være marionetter i denne forestilling – og er det ikke også oplagt: at lade den højest forfinede smagssans reagere på det lavest tænkelige skidt – pornoen, og pornoens fortællinger.I Inderkredsen bliver tidens forestillinger om moralsk renfærdighed sat over for den virkelighed, vi også lever i: en teknologisk amokløben tid, hvor fråds og fristelser og egotistisk selviscenesættelse glorificeres som den egentlige frelse. En narcissistisk tid - storhedsvanvid er den nye folkesygdom, fastslår Tudse.En tragedie, nuvel, men også en satire over vor samtid – meget vil være genkendeligt, omend forvrænget i digtningens filtrering.

"Forbrydertyper hos Shakespeare" indeholder seks essays om Shakespeares mest markante forbryderkarakterer: Brutus og Cassius fra "Julius Cæsar", Macbeth og Lady Macbeth fra "Macbeth", Richard III fra skuespillet af samme navn og Iago fra "Othello". Med sin store faglige viden og interesse for retspsykiatri og jura har August Goll analyseret og fortolket forbryderen som type samt de sociale omstændigheder, der leder til forbrydelser. Analyserne kan læses som foregangseksempler på det fag, der senere har fået navnet "law and literature" på engelsk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Med værket "Skriften, spejlet og hammeren" går Hugo Hørlych Karlsen tæt på et udvalg af danske forfattere, der har det tilfælles, at de alle på udgivelsestidspunktet har været ophavsmænd til nye og eksperimentelle tekster. Det er blandt andet forfatterskaber såsom Svend Åge Madsen, Jens Smærup Sørensen, Dan Turèll, Per Aage Brandt, Henrik Nordbrandt og Per Højholt, der bliver gennemgået i bogen.Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen ”Dans på glødende sne” (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Den nye interesse for steder i litteratur har ændret vores måde at læse på. Vi har bevæget os hen imod en større opmærksomhed over for de virkelige rum, som litteraturen foregår i.Topografi ('steds-skrift') inddrages ofte i dette nybrud, og for litterater burde der være noget umiddelbart tiltrækkende ved analyser af geografiske lokaliteter, der understreger det skriftlige aspekt i fremstillingen af et sted.For at afklare rummets og stedets status i litteraturvidenskaben sætter Jan Rosiek egne bidrag sammen til en anden forståelse af nøgleord og kategorier som rum, sted, stof og motiv. De har ofte spillet en stor rolle i analysen af fortællinger. Nu kan vi også begynde at forstå betydningen af rum og sted i forbindelse med lyriske værker.Gennem geokritiske læsninger fremstilles betydningen af steder som nationen Danmark, det kulturelle erindringssted Gurre og den topografiske lokalitet stranden. I bogens litterære udgravninger finder myter og erindringer sted på ny.Forfatter Jan Rosiek er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.