Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø. Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen. Mystiske ting begynder at ske i det afsidesliggende sommerhus, og Katrine får snart mistanke om, at Solveigs død ikke var en ulykke, men at der under den idylliske overflade befinder sig mange hemmeligheder blandt lokalbefolkningen på den lille ø. Før Katrine ved af det, befinder hun sig i en slipstrøm af sorg og blodhævn, som kan spores tilbage til natten, hvor den karismatiske patient mystikeren Emanuel Kruse, sammen med sine disciple, udslettede Sankt Michaels Sanatorium. Uddrag af bogen ”Hvem i alverden er det?” hviskede Katrine angst mod manden, som stod i lyskeglen og så vredt på bilen. William løste sin sele, mens han brummede lavmælt: ”Du bliver bare herinde og lader mig klare dette her. Godaften, Tom,” udbrød han og åbnede døren. ”Undskyld opbremsningen, jeg så dig slet ikke. Du bør sgu have en refleks på her på denne tid af aftenen.” Manden sænkede geværet og traskede tungt og mistroisk hen til William og så ind ad vinduet. Han fik øje på Katrine. Han skulede men sagde ikke noget. William fortsatte upåvirket: ”Det er Katrine. Solveigs niece.” Tom kneb øjnene fjendtligt sammen, fortsat uden at sige noget. Om forfatteren Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet Naamahs Sønner og Visdommens Børn. ”Umulig at lægge fra sig” og ”Som et svælg, der åbner sig for ens fødder” er nogle af de mærkater, anmeldere har givet forfatteren. I denne psykologiske thriller fængsler hun os igen med sine satyriske hverdagsskildringer fra sindets uhyggelige grænseland.
Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele er foruden togrejserne hen over tusindvis af kilometer togskinner, også en rejse gennem verdens mangfoldighed. Læserne står sammen med forfatteren af togene mange gange undervejs for at udforske og opleve.Undervejs kommer vi tæt på nogle af verdens største seværdigheder som Den Kinesiske Mur, Operahuset i Sydney, kæmpestatuen af Mor Moderland i Kiev og Potala Paladset i Tibet. Der stoppes både i sprudlende storbyer, men også i verdens mest øde egne som spøgelsesbyen Cook i Australien. Undervejs besøges også nogle af verdens største naturseværdigheder.Bogens læsere skal opleve nogle af verdens mest legendariske togrejser som Den Transsibiriske Jernbane, The Ghan og Indian Pacific Train i Australien, Rocky Mountaineer i Canada, Himmelekspressen i Tibet og Rovos Rail i Afrika. På rejserne møder vi en mangfoldighed af mennesker, lige fra bøse grænsevagter med høj kasketføring til en togfører der gav kram og kindkys. I togene rejses både i små kupeer sammen med lokalbefolkningen, men også i egen luksuskupe med eget bad. Måltiderne varierede fra femstjernet gourmetmad i luksus spisevogne til tre døgn på pølsehorn gennem Sibirien.Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele er skrevet uden de store akademiske armbevægelser. Alle kan følge med og der er både noget at forundres over og grine af, for humoren er i højsædet!Læseren smittes hurtigt af forfatterens entusiasme både for togrejser, men også over denne verdens vidunderlige mangfoldighed.Uddrag af bogenVed grænsen til Kina kom først en mand ind i vores kupé med en hund, og vi blev lyst i panden med en rød lampe. Måske målte de temperaturen, fordi de ikke ville have febersyge personer ind i Kina? Derefter var der indsamling af pas, og vi blev spurgt, hvor vi skulle hen, og hvor længe? Vi nævnte intet som helst om Tibet. Så kom en uniformeret dame og kikkede i vores kufferter. Hun kikkede på titlerne på vores bøger, men ved et lykketræf- fandt hun ikke min bog: Syv år i Tibet. Jeg havde dog været så forudseende at rive billederne ud af ”Dalai Lama”.Vi fik vores pas tilbage med stempler, og så kunne de da godt køre for vores skyld. Næh nej, for ind kom der en ung soldat. Han kravlede op på bordet og skruede et dæksel af til ventilationen. Nå, der var heller ikke noget, men måske tænkte soldaten:“Der må simpelhen være noget lusk ved de mærkelige vesterlændinge, der rejser ind i Kina med tog”? Soldaten var ikke den store tekniker, for han kunne ikke få dækslet på igen, så han borede nogle nye huller i væggen.Så var alle problemer løst på vores videre rejse mod Tibet. Troede vi. De var slet ikke begyndt.Om forfatterenKim Greiner (f. 1945) er uddannet skov- og landskabsingeniør (skovfoged). I 21 år var han arbejdsleder i skovene på Midtsjælland, men fik i 1990 stilling som havemester i Landbohøjskolens Have.I hele sit liv har han rejst verden tynd, men siden 2015 har han på fuld tid været globetrotter, eventyrer, forfatter, foredragsholder og kulturformidler. Han er medlem af de ”Berejstes Klub” og har p.t. rejst i 80 forskellige lande på 6 kontinenter. I en periode i sit rejseliv besteg han bjerge, men i det sidste årti er det togrejserne, der har hans store interesse og kærlighed. Kim rejser med et åbent sind, så undervejs møder han masser af fremmede mennesker, samtidig med at verdens største seværdigheder udforskes. Interessen for lange togrejser i Europa er så småt begyndt for de eventyrlystne. Kim Greiner må være forud for sin tid, for han har i årevis rejst på lange eventyrlige togrejser i fem verdensdele.
Efter en årrække som shaman for sekten Visdommens Børn, som han har skabt sammen med vennen Kurt, foretager Georg en nat i 1986 et skæbnesvangert valg, hvorefter hans genius Gabriel endeligt slår hånden af ham.Georg trækker sig såret tilbage og lever herefter en tilbagetrukket tilværelse, mens Kurt og Miriam trofaste forbliver ved hans side.I 2013 efter en depression flytter Kurt og Miriams datter, Julie, modstræbende tilbage til Ramslev, hvor hun forsøger at tage livtag med sin barndoms værste minder om forældrenes sekt, lokalbefolkningens fjendtlighed og den humørsyge Georg. Men under overfladen af barndommens almindelige traumer dukker dybereliggende minder frem, som Julie har fortrængt.Alene midt på korsvejen møder Julie pludselig en uventet støtte og allieret i sin barndomsfjende nummer ét – den falmede profet Georg.Alle tråde samler sig i denne tredje og sidste del af trilogien om præstesønnen Georg Ramslev og hans ambitiøse genius Gabriel.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.