Bøger om Lokalhistorie

Syv underholdende og stærkt usandfærdige historier om København. Vi skal i dette bind blandt andet høre om: Ingolfianerne, der parkerer deres rumskib ude på Kløvermarken, og gråbrødrene, der hader farver og derfor sprænger gule mælkebøtter og røde postkasser i luften. Vi får også svaret på, hvad Svanemøllen oprindelig blev brugt til, og hvorfor Sølvgade hedder Sølvgade. Denne bogs fortællinger blev oprindelig udgivet som dramatiserede, stærkt underholdende og (stadig meget populære) podcasts. De første så dagens lys på iTunes allerede i 2006. Teksterne i denne bog er let redigerede, så de uden problemer kan læses selvstændigt. Men hvis man vil, kan man selvfølgelig høre podcastene samtidig og således få nogle af de mange lydeffekter med. Forfatteren har leveret mere end 50 tegninger til bogen. Hans tegnestil er tidligere blevet sammenlignet med Rune T. Kiddes."Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier" består nu af en serie på tre. Om 1'eren skrev lektøren: "En fornøjelig humørspreder." Om 2'eren: "Fis og ballade og sjovt at læse højt."

Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj. Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle". Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Denne nye udgave muliggjorde genoptryk i farver takket være støtte fra Møenbogaardfonden, januar 2014. I juni 2014 mødte fem døtre af forvalterparret Dørum (1945-55) op på Friisenfeldt for at gense deres barndomshjem og samtidig bidrage til et supplerende kapitel i det, der er blevet 3. revideret udgave af bogen om Friisenfeldt – en arbejdsplads.Udarbejdelsen af 3. revideret udgave har desuden betydet, at bogens format er sat op i større størrelse samt er aktuelle fotos indsat af hhv. FLS-Aeromotor møllen og Østersøskolen ved Gedser Landevej. Fotos viser nedrivning af bygningerne, 13. august 2014. Projektet tog sin begyndelse i sommeren 2013, hvor der i dagene 9-11. august for første gang blev afholdt "Fyrstival" i Gedser. Eventen omfattede blandt meget andet gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17.Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at "Lukketiden" kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet.Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene.Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads.De indleverede beretninger har betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og undervejs i forløbet har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle.

Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014

Underholdende og fantasifuld bog om København. Gennemillustreret. Velegnet til højtlæsning. Fra ca. 6 år. Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier 2 baserer sig på podcast-historier, der enten kan downloades gratis fra Klørkonge.dks hjemmeside eller fra fx iTunes. Klørkonge.dks historier er meget populære og er blevet downloadet mere end 250.000 gange. Lad eventuelt podcastene klare oplæsningsarbejdet; børnene kan da på egen hånd læse med undervejs. Indhold: Preben Jenka; Det franskeste af alle ord; Den første bromand på Knippelsbro; Legenden om Lars Bjørn; Oslobåden og Polensfærgen; Båden fra Shanghai; Prins Jørgens Gård.Om bind 2 skrev pressen og biblioteksvæsenet blandt andet: "Syv nye, muntre og fantasifulde godnathistorier til fornøjelig oplæsning for børn i hele landet. Fra ca. 6 år. Indbydende layout." (lektørudtalelse)"Vi forældre [magasinet] er vilde med Boris Boll-Johansens finurlige fortællinger for børn og voksne.""Klørkonge.dk er perfekt for børneforældre og barnlige sjæle." (Politiken)

Få omfattende viden om Odder Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 135 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Torrild til Tunø og fra Norsminde Fjord til Gylling Næs. Læs om Randlev Præstegård, besøg Vandhalla på Egmont Højskolen, og se styltetårnet i Torrild Kirke. Bliv klogere på Narayana Press og få historien om, hvordan Hov blev til Hou. Tejsten og traxaerne på Tunø er også med – ligesom barnevognsfabrikken fra 1925 har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Bogen er baseret på indholdet om Odder Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 13: Horsens, Odder, Samsø, Hedensted og er suppleret med et kort over Odder Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Uffe Jensen.Opdag Danmark – med Trap.

Få omfattende viden om Horsens Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 138 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Grædstrup til Søvind og fra Salten Langsø til Sejet. Læs om FÆNGSLET, »Skagenodde« på Endelave og om Yding Skovhøj, der længe mentes at være landets højeste punkt. Tag med til fjernsynsproduktion hos Arena, og se kuplen i Horsens Ny Teater. Læs om bysbørnene Vitus Bering og Michael Kvium, og bliv klogere på krimimessen, klostrene og kunstmuseet. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Horsens Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 13: Horsens, Odder, Samsø, Hedensted og er suppleret med et kort over Horsens Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Peter Sørensen.Opdag Danmark – med Trap.

Få omfattende viden om Herlev Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 144 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Tibberup Å til Herlev Hovedgade og fra Sømose til Kagså.Læs om Træbanken, Toftegård og frøerne i Smørmose. Få indsigt i kommunens største arbejdsplads, Herlev Hospital, og haveforeninger og traditioner som Herlev Festuge. Bliv klogere på stentøjsvirksomheden Saxbo, Herløv Kro og Steno Diabetes Center Copenhagen. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Herlev Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 28: Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Herlev Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Thomas Gyldal Petersen.Opdag Danmark – med Trap.

Få omfattende viden om Hørsholm Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 146 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Sjælsmark til Rungsted Havn og fra Mikkelborg til Smidstrup.Bliv klogere på Danmarks første motorvej, Folehave og Sjælsø Rundt. Udforsk det forsvundne Hirschholm Slot og den tilhørende kærlighedshistorie. Læs om udviklingen fra fiskerihavn til lystbådehavn i Rungsted og om Karen Blixensfødested, Rungstedlund. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Hørsholm Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over København og omegn, inkl. kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Morten Slotved.

Bogen Stepping og Frørup – glimt fra før og nu indeholder anekdoter, fortællinger, historier om beboere, gårde, butikker og landsbyer i Stepping og Frørup sogne

Den 24. december 1624 udsendte Christian IV "Forordning om Post-Budde". En forordning, som senere skulle blive kendt som det danske postvæsens fødselsattest. I samme øjeblik som den daværende kong Christians forordning udsendtes, startede også beretningen om Korsørs og omegnens posthistorie.Korsørs posthistorie er ikke kun spændende frimærker, mystiske stempler og postkort med interessante motiver. Posthistorie er i lige så høj grad lokalhistoriske beretninger om en række af byens og omegnens personligheder, gader og bygninger.At postvæsenet i Korsør igennem tiden har opereret både til lands og til vands, kommer vel bag på de færreste, men at også verdens første luftpostrute havde destination i Korsør, er måske en større overraskelse. Denne og flere andre historier omtales i nærværende bog, som er en gennemgang af snart 400 års lokal posthistorie, helt fra 1600-tallets spæde begyndelse og frem til det nye årtusinde.

Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I første bind blev læseren guidet fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind gik turen rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I tredje bind fortsatte turen fra Nørrebro til Fisketorvet med et smut hen ad Asylgade og Hans Jensens Stræde. Fremme i Centrum besøgte vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade - med sidegader - hen til og med Overstræde. I fjerde bind fulgte vi to ruter fra Odense Syd mod Centrum, og til sidst besøgte vi Albani Torv. I dette femte bind besøger vi resten af byen.

Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der fokus på: Fruens Bøge - Dalum Byens ældste restauranter Zoo - Tivoli Knudsens Gaard Takt og tone på restauranter Odd Fellow Palæet Homofile i Odense I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I tredje bind fortsatte turen fra Nørrebro til Fisketorvet med et smut hen ad Asylgade og Hans Jensens Stræde. Fremme i Centrum besøgte vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade - med sidegader - hen til og med Overstræde. I dette fjerde bind følger vi to ruter fra Odense Syd mod Centrum, og til sidst besøger vi Albani Torv.

Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der især fokus på: Danserestauranten Ambassadeur i NørregadeDen nye Forsamlingsbygning i Asylgade, herunder Hansens Værtshus og Discotheque TordenskioldRestaurant Under LindetræetPrior Caféen i VestergadeBrockmann’s Hotel og H-øl-loftet I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I dette tredje bind fortsætter turen fra Nørrebro til Fisketorvet. Fremme i Centrum besøger vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade, med sidegader, hen til og med Overstræde. Resten af byen følger i bind 4, som forventes i handelen i slutningen af 2014.

I "En hverdag i klummer" har Søren Skov samlet, hvad han gennem årene har skrevet af klummer til lokalavisen, åndrigheder, erindringer og forsøg på skønlitteratur.

Bogen om Arnakke forsøger at fortælle gårdens historie - og lidt om dens ejeres. Fra Sørensens auktionskøb i 1796 som basis for driften af hele Dragsholms jordtilliggende til Jørgensens økologiske drift af Arnakkegård i 2010-erne. Bogen tager bl.a. udgangspunkt i de offentlige registre og dokumenter og viser en del af teksten fra disse dokumenter. En stor del af bogen beskæftiger sig med familien Madsen, der købte gården af kronen i 1828 og ejede den gennem tre generationer til 1915 og familien Schwensen, der ejede den fra 1927 til 2008. Madsens engagement i etableringen af det første lokaldemokrati i 1841 og hans arbejde for Svinninge Vejles inddæmning bliver selvfølgelig en del af bogen, ligesom Justus Schwensens arbejde for Bukhs traktorfabrik, der førte til at han fik ridderkorset naturligvis også omtales.

I denne bog fortæller Peer Stakroge om erindringer fra sit liv og opvækst i Struer. Bogen beskriver også en del lokalhistoriske fortællinger og lidt om de mennesker Peer har mødt som bydreng og gennem aktiviteter indenfor byens foreningsliv og lokalidræt. Bogen giver således læseren et indblik i hvordan livet var dengang og hvilke mennesker man kunne træffe rundtomkring i gader og butikker."I 1995 begyndte min far - efter opfordring fra min onkel Bent og mig, at skrive om sin barndom i Struer. Det blev en fin historie: En del af mine erindringer på godt og ondt, som blev printet i papirversion til familien m.fl. og endelig udgivet som bog i Juli 2021.Far var god til at fortælle og skrive og da jeg gennem mange år har nedskrevet forskellige ting, dels om mig selv, men også om Struer, har jeg nu valgt at forsøge mig som skribent og bogudgiver og følge efter min far.Første udgave af mine erindringer blev færdig til min 70 års fødselsdag i 2018 og min historie er nu rettet på enkelte punkter, og der er tilføjet lidt mere.Bogen handler mest om mig, men også meget om mit liv som dreng i Struer. Jeg bringer dig en tur gennem byen - dens gader, butikker, virksomheder og enkelte personer, herunder også en del om øgenavne m.m. Der indgår også helt naturligt en hel del om sport hvor jeg selv har været aktiv i mange foreninger og sportsgrene. - God fornøjelse."

Rødovre kommunale Musikskoles første 30 år, fra dens etablering i 1974, dens op- og udbygning til også at omfatte en Rødovre Musikaftenskole og Rødovre Kulturpakke (gratis for alle Rødovres folkeskoleelever). En stor decentral og central musikskole med op til 2.113 elever, der alle for symbolsk elevbetaling og gratis instrumentlån - fik kvalificeret vokal- og instrumentalundervisning og sammenspil, der førte til mange dygtige amatører og professionelle musikere helt op på verdensplan, med dygtige, stabile lærere, der i mange tilfælde blev musikskoleledere rundt i landet. Rødovre blev et forbillede for de kommende musikskoler, en succés historie.Ud over en længere indledning, der skildrer udviklingen, bringes 100 udvalgte avisartikler ud af ca. 600 i alt fra de lokale- og landsdækkende aviser, fagtidsskrifter, mv. og en omfattende samling af tegninger og fotos.

Tre uddrag fra bogen:Kirsten plejede at ringe sin mor op for at fortælle, at nu stod en af børnene snart ved hendes dør, for de kunne ikke nå op til dørhåndtaget. ”Jeg tror, denne mulighed giver nogle stærke børn,” siger Kirsten."Det handler om at ville være sammen, og at man gør noget sammen. Det er fedt, at flere end jeg tænker sådan, og det er en af grundende til, at Anne og jeg tænker, vi vil dø på Bjørnø. At eje denne fornemmelse, at her vil jeg gerne være, er ret fantastisk. Vi kan selv være med til at styre retningen for vores liv,” udtaler Leif. "Det handler om at lave nogle ting sammen og få ting til at ske, så man udvikler øen til at blive et endnu bedre sted at være. Det gælder om at efterlade øen bedre, end da man kom, så man ikke efterlader noget, som er mere udhungret og udsultet, end da man kom …” mener Eva.

Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

Navnet Hygum (Høghum) forekommer allerede 1231 i Kong Valdemars jordebog og optræder senere med navnet Hyfvum. De mange bronzealder gravhøje i den højstliggende del af sognet vidner om en ældgammel bebyggelse. I Hygum var der god jord, så her var der god grund til, at stenalderfolket tog fat på at dyrke jorden. Desuden ydede den nærliggende fjord et ikke ubetydeligt bidrag til føden. Om den vide udsigt fra sognet har bidraget til vore forfædres valg af bosted lader sig ikke afgøre, men den barske vestenvind har i alt fald været en udfordring ved opførelsen af menneskeboliger. Fra sognets højeste punkt ved Ellemosevej har man en storslået udsigt til alle verdenshjørner, i øst over fjorden, i syd over det flade land med Hove, i vest så langt øjet rækker mod Strande og Bovbjerg Fyr samt i nord over Vesterhavet.

Bogen er en rejse i de første industrier i Brande området indenfor teglindustri, håndværkere og opstarten af byens store tekstilindustri virksomhed, Martensens Fabrik. En tidsperiode cirka 1870'erne til 1930'erne set og oplevet af gårdejer Clemen Pedersen Overgaard, som er hovedkilde og inspirationen til bogen.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 1" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det østlige Danmark. Læs blandt andet om Dueoddes syngende sand, om den bornholmske Bermuda-trekant, det grædende krucifiks i Elmelunde, om Struensees hemmelige grav og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 2" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det vestlige Danmark. Læs blandt andet om den hellige kilde på Samsø, UFO’er i trekantsområdet, røverne i Vissenbjerg, Atlantis og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

"Historien begyndte som noget helt andet, nemlig som et jubilæumsportræt af Grundejerforeningen Vig Strandkoloni til foreningens nybagte hjemmeside. Det ville den ikke finde sig i, historien. Den rev i tøjlerne og gjorde mig indigneret opmærksom på, at den overhovedet ikke kunne fortælles uden at komme ind på Aktieselskabet Vig Strandkoloni. Hvad var det? Og hvorfor hedder området overhovedet Vig Lyng, og hvorfra og hvortil går det - og hvorfor det? Og hvad så med de andre veje på Vig Lyng, Mogens Heeringsvej, Vej 13 og Vej 14 - hvor kom de fra? Og hvordan så her ud før, og hvem gjorde noget ved det? Og hvor gik vi hen, når vi gik ud, og hvad skete der så bagefter? Og så videre.Kort sagt, historien ville fortælles ordentligt; og det skulle jeg gøre.Det gjorde jeg så efter bedste evne, og resultatet ligger her."Sådan begynder bogen om Vig Lyng - en lille bid af det store sommerhusområde langs Odsherreds vestkyst - langs Sejerøbugten. Følg med fra udskiftningen i 1700-tallet over forsøgene på opdyrkning, de første landliggeres møde med de forarmede fiskere og husmænd, masse-sommerhusturismens ankomst efter vedtagelsen af ferieloven og op til nutidens overvejelser om bæredygtighed. De fire små sommerhusveje på Vig Lyng er på godt og ondt (men mest godt!) et spejlbillede af hele den danske sommerhusbevægelses tilbliven, og alle sommerhusejere vil på den ene eller den anden måde kunne spejle sig i historien her. Læs med - og bliv inspireret til at grave I jeres egen vejs historie!

Bogen skildrer Kurt Nielsens eget bud på postvæsenets historie i Taastrup og omegn. Postbude og landpostbude er de synlige og sidste i den proces, det er at bringe et brev eller en pakke ud. Breve er der dog ikke så mange af mere, ej heller landpostbude. Emnet kan virke ensidigt, men postvæsenet er et stort område at beskrive. Det kunne blive til utallige bøger.

Strandens smedje er fortællingen om den vilde og naturtro jægerstenalder, hvor befolkningen kunne nyde godt af havets overdådighed og den frugtbare natur i oldtidsskovene. Menneskets tilværelse ændrer sig markant ved overgangen til bondestenalderen. Stenalderens bønder rykker bort fra havets ressourcer og tager landet i besiddelse, og skaber på denne vis med varsomme skridt forudsætningerne for områdets landbrugskultur og det gryende samfundsliv.I bronzealderen opstår et udpræget behov for at synliggøre territoriet, hvilket kommer til udtryk ved opførelsen af prægtige kæmpehøje, der endnu troner oppe på højderyggen af byen. På denne vis har bronzealdermenneskerne bundet de indenlandske bosættelser sammen med et nyvundent liv på havet, hvor de store bronzealderskibe kunne fragte mennesker og varer vidt omkring.Den efterfølgende jernalder fremstår til sammenligning med den strålende bronzealder som en kold og regnfuld periode, hvor mennesket begrænser sig og søger sammen som en følge af de krige og magtkampe, der præger store dele af Europa på denne tid. Det hårde jern finder anvendelse som det foretrukne metal, og dette betød, at vi på vores egn kunne deltage i udvindingsprocessen, helt fra optagning af myremalm ude i vores moser til selve smedearbejdet inde i byens værksteder, og jernet sætter dermed dagsordenen for landsbylivet.I vikingetiden tager udformningen af den kendte landsbystruktur for alvor form, ligesom områdets bønder sandsynligvis har været delagtige i den enorme proces med at være vidtberejste handelsmænd og eventyrlystne erobrere. Middelalderens nye trosforhold betyder, at landsbyens tyngdepunkt rykker ud til den nye kirke i Blistrup samtidig med, at landbrugskulturen intensiveres og forstærkes.Reformationen betyder et midlertidigt endeligt for selvejet i landsbyen, og efterlader en struktur, hvor kongerne er eneejere af jorden i Nordsjælland. Denne epoke ebber ud, da reformbevægelserne i 1700-tallet lykkes med at skabe forudsætningerne for bøndernes selveje, og samtidig sår kimen til demokratiets tidsalder, hvor lærdom og medbestemmelse bliver en ledetråd for bøndernes tilværelse, der fører til store omstruktureringer af landsbylivet.Sideløbende med bøndernes udviklingstrang skaber kunstnerkolonier og modens tidsrigtige badeferier forudsætningerne for sommerferie på landet, og derved er en helt ny befolkningsgruppe under skabelse, der på sigt fører til dannelsen af en kystby bestående af bønder og landliggere.

Jystrups storke er en lokalhistorisk beretning om de storke, som i tidens løb har bygget og boet i Jystrup.De tidligste omtaler af storke i Jystrup stammer fra slutningen af 1800-tallet. Herfra følges historien om storkene i Jystrup frem til 1941, hvor det sidste storkepar ynglede i landsbyen. I sommeren 1942, opholdt en enlig stork sig ved Jystrups storkerede, og den blev Jystrups allersidste stork.Sideløbende med beretningen om Jystrups storke, fortælles der gennem lokalhistoriske fakta-ark om personer og lokaliteter, der er nævnt i teksten.

Hans Andersen (1888-1962) blev født på en bondegård ved Ramløse i Nordsjælland. Som sine forældres førstefødte søn tilsagde traditionen ham at videreføre deres gerning, men hans vej skulle blive en anden.Som ung blev han karl hos en apoteker, som lærte ham at konservere, og han blev snart kendt som eminent konservator af især fugle. Det gav ham tilnavnet, som på godt og ondt forfulgte ham: Fugle-Hans fra Helsinge.Kyndige fagfolk fik øje på ham, og han var livet ud fast konservator af danske fugle og smådyr for Zoologisk Museum, og opgaverne rundede 12.000!Samtidig var han i sine yngre år fotograf i Danmark, Grønland, Norge og Sverige, inden han lærte sig sten- og billedhuggerkunsten. Også her blev han bedre end de dygtigste, faguddannede kolleger, og hans tusindevis af arbejder står i kirker, byrum, naturen samt private hjem og haver, men altid anonymt. Hans kunst favnede med tiden også maleri, tegning og imponerende skulpturer i forskellige materialer, men alt sammen blev ignoreret. Han fik rosende udtalelser fra berømte kolleger som Helen Schou, Anker Hansen og Rudolph Tegner, men han blev aldrig anerkendt officielt, selv om han er den største kunstner, Nordsjælland har fostret!Bogen om Fugle-Hans er fortællingen om et uovertruffet naturtalent, og hvorfor han for alt i verden skulle holdes nede. Det er historien om, hvordan sladder, løgn, misundelse og brødnid spolerede hans eftermæle.