Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Lykke

Her finder du spændende bøger om Lykke. Nedenfor er et flot udvalg af over 74 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Luigi Ballerini
    172,95 - 177,95 kr.

    Zero er snart fjorten år. Han har aldrig rørt et andet levende væsen. Han har aldrig oplevet kulde eller varme, og han ved ikke, hvad blæst eller sne er. Zero er vokset op i Verden, et beskyttet miljø, hvor han er opdraget, trænet og uddannet til at kæmpe ved hjælp af droner, ramme og udslette målene. På sin egen specielle måde er Zero lykkelig. Da Verden en dag slukkes, og alt bliver mørkt, tror Zero, at det drejer sig om en ny, stor eksamen. Han søger efter døre, og uden at ville det kommer han ud. Fra den virtuelle Verden, han er vokset op i, kommer han ud i den virkelige Verden, hvor det sner, og det er koldt, og hvor man ikke kommunikerer gennem en skærm. Der er intet, han kan genkende. Her begynder en anden historie om Zero. Han sendes på en flugt, der stadig bliver farligere, væk fra dem, der har opdraget ham. Her må han begynde at forstå grunden til sin eksistens og finde en måde, hvorpå han kan leve i den virkelige verden. Denne komplicerede verden, hvor ude og inde, smag og lugte, kærlighed og oprør eksploderer omkring ham. Og så valget. Vende tilbage? Eller konfrontere et nyt liv? I hvilken verden hører Zero til? Uddrag af bogen Jeg kan ikke lide det. På den måde er det virkelig alt for mørkt, og det er aldrig sket før. Nogle gange er det sket, at lyset forsvandt i nogle minutter, men i hjørnet af loftet, blev der så øjeblikkelig tændt nogle små, blå lamper, der kunne vise omridsene af tingene. Det er de samme, der forbliver tændte, når jeg sover. Og i de tilfælde taler Madar med mig for at berolige mig. Nu er det derimod mørkt. Der er helt stille. På en måde er det ikke så mærkeligt: Også om natten er der stilhed i Verden. Men sådan helt uden lys, er også den stilhed alt for stille. Først og fremmest har mørke og stilhed aldrig passet sammen. Ikke før nu. Jeg har besluttet mig: Der er ikke længere nogen ide i at stå stille. Jeg har ventet alt for længe. Jeg må gøre noget. Ja, nu bevæger jeg mig. Jeg bevæger mig. Jeg bevæger mig med sikkerhed. Hvis jeg bare vidste, hvad jeg skulle gøre. Om forfatteren Luigi Ballerini er født i Sarzano, Italien, i 1963. Han har studeret og bor i Milano, hvor han arbejder som psykoanalytiker. I 2014 vandt han Premio Andersen for bedste børnebog i kategorien 9-12 år. I 2016 modtog han Premio Bancarellino for Jeg hedder Zero.

  • af Else Jespersen
    147,95 - 172,95 kr.

    Grøn lykke er en art eventyragtig, utopisk roman om et bedre samfund. Med sin didaktiske tendens sætter den problemer under debat, især store aktuelle spørgsmål om et bæredygtigt samfund og om demokratiske problemer. Bevidstgørelsen om klimaets krise sker for drengen Big Brother, der oplever voldsomme traumer i forbindelse med en tyfon, der ødelægger hans familie, hjem og by. Under genopbygningen af byen Green Town kommer de unge nu på barrikaderne, og ud af katastrofen vokser deres idéer til en grøn fremtid for dem selv. I det fælles engagement opstår sød musik, forelskelsens eufori giver dem ny energi. Der findes i romanen også parallelle fortællinger om forældre- og bedsteforældregenerationen, som også har deres egne kampe – bl.a. med et vanskeligt demokrati og den udfordrende kærlighed. Der springes fra det øverste sociale lag, her kejserpaladset, til det nederste i en flygtningelejr. Romanen henvender sig dog primært til det unge segment. Uddrag af bogen I skoven følte han sig rolig mellem de vældige træer, hvor nogle var flere hundrede år gamle. Han kunne forestille sig, hvor mange mennesker, der havde set på dem, måske lænet sig op ad dem og følt sig trygge, og alle de fugle, der havde søgt hvile på grenene. Han havde hørt, at træer kunne kommunikere med hinanden, gennem deres rodnet vistnok. Det var fascinerende at tænke på alle de fænomener i naturen, som mennesket slet ikke kunne sanse. Men det var der så nogle dyr, der kunne! Hvert dyr havde udviklet særlige kompetencer til overlevelse af deres art. Skærpede høre-, syns-, lugte- og følesanser, der kunne advare dem, når en fare nærmede sig. F.eks. en tyfon, som den, der ramte hans by.Om forfatteren Else Jespersen (f. 1949) studerede nordisk litteratur og sprog. Arbejdslivet blev siden lagt i kunstbranchen sammen med hendes mand. En stor interesse er slægtsforskning.

  • af Kate Rothwell
    147,95 - 187,95 kr.

    Da en næsten nøgen kvinde styrter i hans arme, ved Paul, som netop har fået titlen jarl af Latterly, at hans munkeagtige tilværelse er fortid. Paul er blevet opdraget af sin kvindehadende far langt fra feminin påvirkning, så han ved dårligt, hvordan han skal konversere den bedårende pige, der kom strygende ud fra festsalen. Et enkelt natligt møde er dog nok, til at de kan genfinde den lidenskab, han så længe har undertrykt. Men til hans ærgrelse finder han ud af, at Emma er adopteret søster til netop den mand, han leder efter: Pauls uduelige fætter, der er den sande arving til jarledømmet. Selvom hun har forsøgt at undslippe sin mors rygte som en fri dyrker af kærligheden, går Emma med til en enkelt nats kødelig lyst – for en pris. Men da hun falder for den fremmede mand, giver hun afkald på sin betaling og flygter ud i natten, blot for at møde Paul, der leder efter sin bror. Han tilbyder en arv, der vil forandre familiens liv for bestandig. Hendes slyngel af en bror har brug for øvelse for at kunne begå sig på de bonede gulve, så Paul får brug for Emmas hjælp. I angst for at ende som sin excentriske far bliver Paul nervøs, og Emmas outrerede familie holder gryden i kog. Men da Paul opfylder sit løfte om at afsløre den sande arving, må han og Emma skabe en ny vej til deres kærligheds mål. Indtil deres fortid berøver dem den sande lykke. Uddrag af bogen Paul steg ind ved siden af hende og smækkede døren, imens han overvejede, hvad pokker han skulle stille op med denne kvinde. Han lænede sig tilbage i sædet. Det bedste svar ville være at køre hende, hvorhen hun ville, og derefter tage hjem. Han ville fortsætte sin søgen den næste dag. Der ville vel næppe løbe nøgne kvinder ud fra klubben i dagtimerne. Hun var et lille væsen, men kareten føltes alligevel fuld af hendes tilstedeværelse. Hendes øjne stirrede på ham igennem mørket, og hun studerede ham lige så nøje, som han observerede hende. Han vidste ikke, hvilken af de to impulser, han skulle lytte til: at glide over sædet og sætte sig tæt på hende eller flygte og sætte sig hos kusken. Han mindede sig selv om, at han ikke havde tid til pjank. Han rømmede sig. ”Hvor skal vi køre Dem hen?” Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, herunder historiske. På dansk er bl.a. udkommet Den vidunderlige og Hendes gale baron.

  • - Om kunsten at glædes - også i krisetider med usikkerhed, fortvivlelse og frygt
    af Jesper Bay-Hansen
    277,95 kr.

    Bogen, du holder i hånden netop nu, handler om at få endnu mere glæde, lykke og trivsel i dit liv. Med afsæt i ny og essentiel viden vendes spørgsmålene: Findes der en recept på lykke og trivsel, og hvad består den i givet fald af? Er recepten en anden i krisetider med usikkerhed, fortvivlelse og frygt end i tider med indre ro og samfundsmæssig stabilitet?De korte svar på disse spørgsmål er: Ja, der findes en recept på lykke og trivsel – om end denne recept er unik for hver enkelt af os og hurtigt kan ændre sig over tid, præcis som det er tilfældet med vores levevilkår og livsbetingelser. Og ja, recepten er en anden i krisetider, hvor det kan være svært at få fod på livet. Det er baggrunden for, at denne bog har fået titlen RECEPTEN PÅ LYKKE 2.0 – for det er tid til at forstå og leve i verden på nye måder.Om forfatteren:JESPER BAY-HANSEN (f. 1970) er speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi. Han har en privat samtaleklinik og beskæftiger sig til daglig med lykke i relation til vores trivsel og sundhed, seksualitet, arbejde, fritid, passioner, værdier m.m. Jesper har udgivet adskillige bøger om livets forskellige følelser og trivsel i bredeste forstand. Hans første bog, Recepten på lykke (2011), udkom i adskillige oplag og blev omtalt som ”bogen, der kan ændre dit liv”. Præcis det samme kan denne højaktuelle brugsbog til et gladere liv.

  • - hvad præster ved om lykke
    af Lotte Garbers
    132,95 kr.

    En bog om lykken til alle, der har mødt den, og til dem, der stadig leder. ”Hvordan får man et lykkeligt liv,” spørger Lotte Garbers på vegne af alle os moderne mennesker, der drømmer om at lægge hovedet på en råhvid pude af 100 procent nem, ren lykke.I en række intense samtaler med ti folkekirkepræster fra hele landet får hun et præcist og meget insisterende svar: Lykken rammer dig aldrig, så længe du alene er opslugt af dig selv og din drøm om Det Lykkelige Liv. Hvert kapitel i bogen rummer sit eget lykkebud, og du skal blandt andet lære at få fingeren ud af navlen, hovedet ud af samtalekøkkenet og vide, at lykke er en gave og ikke noget, du kan skaffe dig. En opløftende bog om, at lykken ikke venter om det næste hjørne. Den er her lige nu.En elegant gave-version af interviewbogen, der første gang udkom i 2006 på Pretty Ink.

  • af Lone Rytsel
    57,95 - 132,95 kr.

    Bogen handler om kærlighed, som den ser ud for de fleste af os. Nogle gange er det en lykkelig kærlighed, og andre gange er den udfordrende og besværlig. Den er let at læse, da den er skrevet i små sætninger i en slags prosalyrik. Læs den og opdag, at der er andre, der har det som dig selv.

  • af Birgit Sparre
    347,95 kr.

    Glimringe er navnet på et glasværk, der er knyttet til en gammel herregård ved den svenske sø Åsunden. Her holder slægten Rutenswärd til, og det har de gjort igennem hundrede år. Fortællingen om folk og fæ ved Glimringe er en både humoristisk og dramatisk fortælling om alle slags folk i alle slags situationer - bølgerne går tit højt, blodet både bruser og flyder, kvinder bliver fanget i romantikkens net og mændene lader sjældent en dyst gå forbi."Glimringe" er første bind i krøniken "Glimringe", der består af fire værker.Glimringe er navnet på en svensk slægtskrønike skrevet af Birgit Sparre. Krøniken består af fire bind ("Glimringe", "Herren på Glimringe", "De unge baroner" og "Møde med kærligheden"), der fortæller om livet på herregårdene omkring glasværket Glimringe. Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født under hemmelige omstændigheder og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død i 1919 flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år, og igennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

  • af Jakob Clausen
    69,95 - 352,95 kr.

    Den skæbnesvangre og mentalt forstyrrede Benjamin lider af en sjælden sygdom, der skubber hans tilværelse ud på de skrå brædder. Han er tvunget til at trives i sit eget selskab. Et ensomt liv uden andre suffløser end sine egne tanker. I en tidlig alder forlader hans mor familien, og få år efter dør hans far. Stoffer og alkohol giver grobund for hans eskapisme, da han indser, at det lykkelige liv er et uopnåeligt Utopia. Benjamins eksistens er kedelig og cirkulær. Indtil den dag han møder Freja, sit livs kærlighed. Sammen med hende finder han for første gang en mening med livet. Men netop som det lykkelige liv begynder at forme sig, kommer han i strid med skæbnen, og han begynder at forstå, hvilken grufuld sygdom han lider af. "Den Absolutte Lykke" handler om kærlighed, personlig krise, at finde lykken og at leve livet. Den handler om en ulykkelig dreng og hans tanker om livets uretfærdigheder.

  • - Venter du på livet eller venter livet på dig?
    af Pia Chartell
    127,95 - 137,95 kr.

    Et kinesisk ordsprog siger: "Nogle mennesker bygger læskure, når det trækker op til storm - andre bygger vindmøller".Med andre ord: Nogle ser begrænsninger, andre ser muligheder. Hvad ser du?"Livet Uden Grænser" handler netop om, hvad du gør i dit liv, når det trækker op til storm - eller hvordan du undgår storme. Eller måske er vindstille dage ikke dig? For du trives bedst med lidt modvind - hvor andre ønsker medvind? Faktisk udvikler vi mennesker os bedst i storm, modvind - eller modgang, om du vil. Denne bog er skrevet af en person, der som alle andre har oplevet livet på godt og ondt. Men netop stædighed og troen på sig selv har gjort, at forfatteren altid har fået det bedste ud af livet i både gode og dårlige tider - ud fra devisen "Når der lukkes en dør, åbnes en ny".For forfatteren, der er en klog dame, ved, at ingenting her i livet er givet. Og den visdom og erfaring giver hun her videre til dig. Fordi hun vil motivere dig til også at få balance i livet. For kun med din egen viljestyrke skaber du forandring i dit liv. Den visdom samt de indlagte checklister og øvelser gør denne bog til et stykke værktøj, som kan bruges - og repeteres - igen og igen.

  • af Books on Demand
    97,95 kr.

    Da danskerne i foråret blev udråbt til at være de lykkeligst i verden, besluttede Books on Demand at tage pulsen på denne lykketilstand på en utraditionel måde. Til en helt tom bog med titlen Lykken har mange sider blev der bortauktioneret 8 noveller på www.danauktion.dk, som venligst stillede auktionsplatform til rådighed.Overskuddet fra auktionen og fra bogsalget kommer de skrivelystne til gode, idet pengene går til Testrup Højskoles velrenommerede skrivelinje. At netop Testrup Højskole blev valgt, skyldes højskolens særlige indsats for folk med skrivekløe, der får afprøvet evnerne - og måske springer ud som forfattere.Siderne i denne bog er ikke længere tomme. En lille håndfuld talentfulde danskere bød ind og vandt retten til at give deres bud på lykken. Det er der kommet 8 levende og interessante noveller ud af.

  • af Paw Brown
    67,95 kr.

    En bog fuld af positive tanker. Den kan bruges ved mange lejligheder lige fra fødselsdage og bryllupper til jubilæer. Lejligheden kan også være, at man bare ønsker at gøre en anden glad. Bogen er perfekt hertil.

  • af Helen Exley
    67,95 kr.

    En lille opmærksomhed til en person, der er helt speciel. Gid du får det du holder allermest af - blomster, musik, venner, sjov, eventyr .... eller bare fred og ro. Glæde!

  • af Julien Offray de La Mettrie
    227,95 kr.

    Kan Anders Breivik være lykkelig? I hvilken forstand er han skyldig? Hvilken straf fortjener han?La Mettrie er ikke i tvivl om, hvordan sådanne spørgsmål skal besvares: Forbryderen kan lige såvel som det mest moralske menneske være lykkelig, han er ikke skyldig i nogen absolut forstand, kun i forhold til vilkårlige, menneskeskabte normer og konventioner, og straffen, der ikke baserer sig på en højere retfærdighed, men på en prosaisk samfundsmæssig nødvendighed, skal af humane grunde være så mild som muligt. Julien Offray de La Mettrie (1709-1751) er den første og mest konsekvente af 1700-tallets franske materialister. På grund af sine ateistiske anskuelser måtte han flygte først fra Frankrig og senere fra Holland, indtil han fandt et fristed i Frederik den Stores Preussen. For La Mettrie hviler al religion på illusion og bedrag, der eksisterer kun materie, og ”sjælen” eller ”ånden” er i sig selv ingenting – kroppen er uden sjæl, og universet uden Gud. I sit hovedværk Om lykken eller det højeste gode fra 1751 undersøger han, hvori lykken består, og hvordan man opnår den. For den betyder mere for et menneske end noget som helst andet: ”Den, der har fundet lykken, har fundet alt”. ”Skriv sådan, som om du var alene i universet og ikke havde nogen grund til at frygte menneskenes misundelse og fordomme – eller du vil forfejle dit mål!” – La Mettrie.

  • - Hvordan man gør lykke hos Fruentimmerne. Håndbog i Kærlighed
    af Julius Strandberg
    48,95 kr.

    En underholdende, men stadig brugbar håndbog i hvordan man som mand skal gebærde sig, når man mener at det er ved at være tid til at træde ind i ægteskabet. I disse tider springer så mange UD af skabet, men her er det helt traditionelt. Julius Strandberg skrev denne bog som 36 årig i 1869, og man lades ikke i tvivl om hvordan kønsrollemønstret var dengang. Blandt andet mener han at man skal pleje sit ægteskab ved "en gang om ugen at spadsere lidt med hende, naar hun har lyst og Vejret er godt!"

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.