Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Lyngby-Taarbæk

Her finder du spændende bøger om Lyngby-Taarbæk. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 29.
    af Trap Danmark
    378,95 kr.

    Trap Danmarks 6. udgave, bind 29 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. I alt har 186 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Virum til Skovshoved og fra Raadvad til Søndermarken.Bliv klogere på Hubertusjagten i Jægersborg Dyrehave, særprægene ved Frederiksbergs kvarterer samt tunneldalen, der går fra Klampenborg til Lyngby Sø. Få viden om forfattere, kunstnere og arkitekter som Dan Turèll, Bjørn Wiinblad og Arne Jacobsen. Besøg Experimentarium, Bernstorff Slotshave og Brobæk Mose med det rige planteliv. Få viden om den industrielle bygningsarv på Frederiksberg og Danmarks industrilandskab ved Mølleå, læs om CBS og DTU, og fortsæt til virksomheder som Haldor Topsøe og Hempel. Tag med til den romanske Gentofte Kirke og til Lyngby Kirke med Christian Lemmerz’ nye alterparti. Læs om Gotvedinstituttet, og oplev De Små Haver på Pile Allé, som ligger rundt om hjørnet fra Zoologisk Have. Bliv klogere på Marienborg, Frederiksberg Slotskirke og omdannelsen af Tuborg Havn. Læs om galopbaner, Cirkusrevyen og om langhuse fra den yngre germanske jernalder. Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • af Morten Ehrhorn & Justin Hummerston
    316,95 kr.

    Lyngby-Taarbæk - Flere fragmenter – en eksklusiv coffee table book. Med et luksuriøst grafisk design, lækre fotos og levende fortællinger præsenterer en ny coffee table book kendte og ukendte sider af de smukke steder og faciliteter, man kan finde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bogen tegner gennem en række nedslag et facetteret og personligt portræt af området – og ikke mindst en altoverskyggende kærlighed til stedet. I 2010 udgav vi ”Lyngby-Taarbæk – Fragmenter”. Den blev en stor succes, og da den var udsolgt, blev vi opfordret til at genoptrykke den. Det kunne vi sagtens, men sandheden var, at vi slet ikke selv var blevet færdige med området. Vi havde løbende fotograferet og besøgt områderne så flittigt, at vi lå inde med nok materiale til at lave en helt ny bog. Med ”Lyngby-Taarbæk – flere fragmenter” gør vi nu det materiale tilgængeligt – både for dem, der har opfordret os til at genoptrykke vores første bog, og nye læsere. ”Lyngby-Taarbæk – Flere fragmenter” er et portræt i billeder og ord af naturen, menneskerne, institutionerne, arkitekturen og virksomhederne i det prægtige område af Danmark, vi kalder Lyngby-Taarbæk. Kommunen råder over bjergtagende natur og områder med stor historisk betydning. Selvom bogens primære interesse ikke er det hedengangne, er stedets historie vævet så tæt ind i nutiden, at nogle af bogens øjebliksbilleder og fortællinger bærer tydeligt præg af den fortid, de hviler på. Bogens format og æstetik inviterer til at lade bogen ligge fremme i hjemmet, venteværelset eller receptionen, hvorfra den kan friste enhver til at gå på opdagelse i billeder og tekst. Bogens mange nedslag er på ingen måde tænkt som udtømmende portrætter. De er udelukkende tænkt som appetitvækkere og påmindelser om skønne steder og mennesker. Det er forhåbningen, at læseren ikke lader det blive ved bogen, men selv inspireres til at søge ud blandt de mange oplevelser. ”Lyngby-Taarbæk – Flere fragmenter” er ikke en bog, man bliver færdig med i traditionel forstand. De smukke fotos bliver stående på nethinden, længe efter bogen er lukket, og tilfører nye vinkler på selv det kendte. Bogen er en oplagt gaveide til borgere eller ansatte i kommunens virksomheder og andre, der ønsker at blive klogere på dette unikke hjørne af Danmark.

  • - – 15 dagbogsfortællinger fra før og nu
    af Lyngby Bibliotek
    128,95 kr.

    Kære dagbog! “Det er juleaften…Vi har sunget nogle salmer oghar fået vores pakker, og jeg tror, jeg vil skrive op,hvad vi fik hver især. Du vil nok synes, det er lidtmærkeligt, men det kunne være meget sjovt om20 år at se, hvad vi fik i julegave”.Sådan skrev Anita i sin dagbog tilbage i 1959,og hun fik ret. Det er sjovt her, ikke 20, men hele57 år senere at læse, at julegaverne til den 14-årigepige bl.a. talte en marcipangris, 10 kroner ogseks lommetørklæder.I efteråret 2015 deltog Stadsbiblioteket i Lyngby iden tilbagevendende københavnske kulturfestivalGolden Days. Årets tema var kulturarv. Biblioteketville gerne være med til at skabe lokal kulturarv tilfremtidige generationer og opfordrede derfor borgernetil at indsende deres dagbøger.Anitas dagbog er en af de udvalgte dagbogsbeskrivelser,der er samlet her.Nogle af dagbøgerne går tilbage i tiden, mens andrebeskriver nutidige begivenheder. De rummersorg og glæde og begivenheder som en storm,en barnedåb, en fredagsbar og en fødsel. Fællesfor dem alle er, at begivenhederne foregår i ellerhar relation til Lyngby.Bogen, og dermed de 15 dagbøger, vil blive opbevaretpå Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Tankener, at bogen i fremtiden vil blive et stykke lokalkulturarv med personlige beretninger om livet iLyngby-Taarbæk Kommune gennem tiden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.