Bøger om Lyrisk

Johnny Madsen er ikke blot kendt og elsket for sin musik, men også for sin finurlige, magiske og til tider surrealistiske pen. Teksterne emmer ikke bare af jordnære betragtninger med afsæt i jysk vestkystkultur, men tegner også kosmisk-mytologiske stemninger af en anden verden. Gennem et rigt billedsprog af høj poetisk værdi er Madsen inde at røre ved alle de områder, der hører menneskelivet til på godt og ondt. Det lyriske digt taler uden om, ved siden af og ud over dagligdagens konkrete sprog. Det åbner op ind til nye universer, hvis sprog og beskaffenhed vi måske er knap så fortrolige med – også i rocklyrikkens verden. Al god kunst udfordrer det selvindlysende og kalder således på at blive afkodet. Med indgående analyser, tolkninger og kommentarer tager denne bog dig med hele vejen rundt i Madsens underfundige tekstunivers – med plads til både begejstring, inspiration, undren og måske ovenikøbet overrumplende ahaoplevelser undervejs.Uddrag af bogenAlbatrossen kysser himlens dronningog svæver tavst mod nattens blå opalog mørket dækker solens sidste strålerog jorden skifter ham i Frejas sal”Tårnet ved Verdens Ende”, Ses vi i Slesvig, 1994Lysene slukkes over byens mohikanerstille flyder en ikonind på landet med de hængende altanerpå en sukkende endestation”Daisy Doll”, Den Blinde Lotterisælger, 2001****Husk din stormgud vil føre dig udmellem lysende engle og lokkende stjerneskudDer vil slukkes et mørke og vinden presses i knæder vil brænde et lys for ham som står i læJohnny Madsen, ”Glasmanden”, Checkpoint Charlie, 1999Lysets engel går med glansgennem himmelporte.For Guds engels strålekransflygter alle nattens skygger sorte.B.S. Ingemann, 1837Om forfatterenMargit Nonbo (f. 1957) er uddannet cand.phil. i musik 1989 og har undervist i hele uddannelsessystemet fra musikskoler over højskoler til lærerseminariet og universitetet. Efter en PO-uddannelse i 1994 har hun arbejdet mange år i folkekirken som organist, korleder og koncertarrangør. Har spillet i diverse folkemusikgrupper, på teater- og revyprojekter og har holdt adskillige opera-foredrag i aftenskoleregi.

Denne gang har Thomas ”Guffi” Vestergaard valgt at fortælle sin livshistorie i digtform. Dels som prosadigte, dels som lyriske digte. Det er digte om egne erfaringer med misbrug, PTSD, tortur, vold, traumer, desperation, angst, selvmordstanker, selvskade og frygten for at blive forladt. Men det er også digte om recovery, selvudvikling, håb, ønsker, parforhold og drømme. Der er sat tanker, følelser og ord på fortidens traumer for bedre at kunne forstå, hvorfor han tænkte og reagerede, som han gjorde. For Thomas er det vigtigt at forstå sig selv og sin fortid, for lærer man ikke af sine fejl, er man dømt til at gentage dem.”Mange har takket mig for at sætte ord på tanker og følelser, som de har gået rundt med i årevis, efter at have læst mine digte på sociale medier. Jeg er taknemmelig for, at mine dårlige erfaringer og personlige udvikling kan hjælpe andre mennesker i en positiv retning.”– Thomas ”Guffi” VestergaardUddrag af bogenJeg ligger i min seng, helt stille. Jeg kan ikke bevæge mig, jeg kan ikke sove. Tårerne triller ned ad min næseryg på min allerede våde pude. Jeg græder, men der er ingen lyd, kun smerte.Jeg er træt af at kæmpe, træt af at blive misforstået, træt af at føle mig forkert. Hvor blev livsglæden af? Det gik lige så godt, og så puf. Så var vi tilbage igen. Tilbage i drama, problemer og stress. Hvor blev glæden af? Hvorfor ligger jeg her igen? For jeg har jo ikke lyst til at være her. Men her er trygt og godt, jeg kender fortvivlelsen og afmagten. Tristheden er min ven, den gør mig tryg.Om forfatterenThomas ”Guffi” Vestergaard er tidligere misbruger, nazist og bandemedlem. I dag er han international præsident for KOSA NATION, Europas største stoffrie motorcykelfællesskab. Han har også over 10 års erfaring med selvudvikling, ligesom han er mentor og foredragsholder med over 300 foredrag i bagagen. Han har tidligere udgivet Mit liv til skræk og advarsel og Spørgsmål til en mønsterbryder.

Der er bred enighed om, at vi er nået til et punkt i historien, hvor vi nærmest har sat os i Guds sted, og hvor verden til gengæld reagerer ved at vende os ryggen. De fyrre kunstnerportrætter i denne bog taler ind i den situation. De har form af lyrisk meddigtende dialoger mellem forfatteren og kunstnerne. Derved udfoldes og synliggøres det, at kunstnerne hver på deres måde – og fra alle tider og verdenshjørner – har visioner om verden, som den er i sin egen ret bagom alle vore nyttestyrede og profitorienterede billeder af den. Det er dét lyriske blik, der som et første skridt skal afløse det kyniske, hvis visionerne fremover skal være andet og mere end længsler.

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimeret, til tider karikeret, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt.Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet accelereret, hvor overskrifter skifter i turbofart. Håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Spor af sorg. Skal vi lade som ingenting? Dykke lidt ned og kigge på dem eller haste videre? Det bestemmer læseren.Så kære læser! Jeg har lukket et af mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimerede, til tider karikerede, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt. Ubeskeden således, at mit håb er, at Tilbage på sporet også kan ende i den side af sengen, hvor herren i huset ligger. Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet, hvor overskrifter skifter med turbo så hurtigt, at håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Tilbage på sporet, hvor har man været? Er det godt at komme tilbage, og hvor fører sporet hen? Det bestemmer læseren. Så, kære læser, jeg har lukket mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.Uddrag af bogenDer er ingen grund til at bære nagmen jeg har grunde nok og trætte armedu satte mig af i et sving, ved en afgrundjeg læner mig ud men gribes kun af harmeDe mål vi havde satden kurs der var lagtrev tæppet væk under mine fødderda du sagde, det sidste ord var sagtDet siges man ikke skal bære nagjeg har båret rundt på lidt af hvertJeg har noter nok til en retssagmen du udeblev fra dommedagOm forfatterenCarsten Vilches har baggrund som socialrådgiver, coach, healer, fys., massør, sorg /krise, nabokonfliktmediator. Han har arbejdet inden for psykiatri, flygtninge og indvandrere. Beboerrådgiver i sociale boligområder. Sagsbehandler, personlig og økonomisk værge. jobkonsulent. Projektarbejde, bestyrelsesarbejde, nævning. Internt TV, nærradio.

Jeg har opnået det jeg troede var umuligt da jeg var barn.Det har kostet mig utroligt meget mentalt men det var rejsen værd.Mine digte er en måde at få et indblik i mit sind, mine følelser og synsvinkler.Jeg ønsker at give læseren noget der er svært at få i den verden vi lever i, noget ægte.Jeg er vokset op i et ghetto område i Holbæk på Sjælland.Min opvækst i bjergmarken introducerede mig hurtigt til det miljø der formede min ungdom.Jeg blev en del af et fællesskab med dengang ligesindede og rastløse drenge og vi levede et hurtigt liv.Midt i alt dette har jeg haft et latent behov for at udtrykke mig selv kreativt.Mine digte har ingen titler, da jeg vil give læseren mulighed for at fortolke hver strofe efter eget hjerte.