Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Alle kender grøn te. Og mange kender den slags grøn te, der hedder matcha. Når man almindeligvis drikker te, laver man et udtræk, men matcha er pulveriserede teblade, som man pisker til en skummende drik. Det svarer til at spise hele tebladet. Når man spiser matcha i mad, udnytter man teens sundhedsmæssige egenskaber optimalt og giver et boost til kroppen. Bogen her giver opskriften på netop den kombination. Matcha bruges i japansk teceremoni. Her ledsages teen som regel af mad og et stykke konfekt. Dette er der megen visdom i, idet matcha udnyttes bedst, når fordøjelsen er i gang. Matcha indeholder en bred vifte af gavnlige antioxidanter, fibre, polyfenoler, aminosyrer, enzymer osv. Når man spiser matcha i mad, nedbrydes disse indholdsstoffer mere effektivt, end når det drikkes. Matcha bliver bedre vha. fordøjelsen, og fordøjelsen bliver bedre vha. matcha. Mange af matchaens indholdsstoffer gavner nemlig fordøjelsen. Således hjælper enzymerne i matcha med nedbrydelsen af fedt, og fibrene i matcha understøtter den gode tarmfunktion samt den daglige udskillelse af toksiner. Det er ikke kun fordøjelsen, der nyder godt af matcha; fx bidrager det kombinerede indhold af koffein og L-theanin til et afbalanceret energiniveau, og en generel følelse af velvære kan opstå, når man dagligt plejer sin sundhed med matchaens antiinflammatoriske boost. Bogen består af: En grundig indføring i matcha inkl. teens egenskaber, virkninger, dyrkningsmetoder m.m. Dyrkningsmetoderne er helt afgørende for kvaliteten og effekten af matchaen. En række lækre og smagfulde opskrifter med matcha, som er nøje udvalgt med tanke på smag, sammensætning, enkelthed og anvendelighed. Og som sikrer en potent virkning i kroppen. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Sara Speyer er uddannet biopat, psykokinesiolog, zoneterapeut og reikihealer. Hun har været selvstændig behandler siden 1994 og benytter også viden fra ayurveda og kinesisk medicin. Sara har i mange år brugt matcha som superfood til sig selv og sin familie. Hun har også gået til teceremoni hos den japansk uddannede temester Søren Bisgaard.
Mæt & Let version 5:2 beskriver Fit-alls version af et 5:2 program, hvor man spiser som man plejer i 5 dage og faster eller spiser en lille smulemad i 2 dage. Der er 80 inspirerende opskrifter i bogen i en ny, sundere og slankende forklædning - både til almindelige og fastedage.Alle indeholder de så få kalorier, at du vil tabe dig - samtidig med at du får tilfredsstillet din sult og dit behov for både energi og sund ernæring.
Denne bog er til det madglade menneske, som kan lide at eksperimentere med opskrifterne eller lave sine helt egne opskrifter. Nu er muligheden for at have sine egne opskrifter samlet i sin egen kogebog her.
Denne bog er for alle, som ønsker mere energi. Bogen indeholder over 100 vegetariske opskrifter på mad, der virker livsfremmende og styrkende på krop og sind.Opskrifterne giver et varieret udvalg af vegetarisk mad og er omfattende nok til at tilfredsstille de flestes behov. Bogen beskriver desuden sundhedssystemet ayurveda og fortæller, hvordan man ved at følge enkle råd om kost og spisevaner kan opnå mere sundhed og glæde i livet og på denne måde „spise sig lykkelig“.
365 lækre opskrifter fra hele verden. Udforsk den mangeartede verden af curryretter i denne fængslende samling opskrifter fra hele verden. Bogen er fyldt med lækre retter til alle anledninger og for enhver smag, og den vil garanteret føre dg ud på en kulinarisk rejse, der garanteret vil tryllebinde dig. Sæt kulør på dine måltider med 365 fantastiske curryretter fra hele verden, heriblandt specialiteter fra Indien, Thailand, Marokko og Caribien.
Interessen for fremmed mad har aldrig været større, end den er i dag. Vi har fået smag for eksotisk mad via rejser og de mange udenlandske spisesteder og restauranter, der er dukket op overalt herhjemme. Samtidig er vi blevet mere bevidste om økologi og klimavenlig mad, så langt flere grønne retter nu finder vej til vores middagsborde.Grøn Verdensmad tager dig ud på en spændende gastronomisk rejse til de mest eksotiske globale køkkener i verden – fra fjerne mexicanske provinser, over Australiens ørken til Indiens sydende og vibrerende gadekøkken – med velsmagende retter, der alle er uden kød. Det er fascinerende, at samme krydderi eller krydderurt kan føre maden på bordet fra land til land og alligevel smage forskelligt. Det er gennem krydderiernes smage, dufte og sammensæt- ninger, man fornemmer hvert lands særegne stemning. Bogen vil lære dig at jonglere med krydderierne, så du på smukkeste vis kan lave retter med autentiske smage, farver og dufte og hen ad vejen justere dem til din egen personlige smag. Bogen er tilpasset danske forhold, så ingredienserne ikke er vanskelige at skaffe, og der er mas- ser af variationsmuligheder. De nemme opskrifter, der er lige til at gå til for børn og voksne, kan transformere dit køkken til den bedste eksotiske restaurant i verden. Eksempler fra bogen: Australien: Cæsarsalat med macadamianødder og wontons Milano: Kartoffelgnocchi med tomatsauce og parmesan Iran: Courgette-kookoo med syltede løg og olivenbrød Vietnam: Rispandekager med svampe, mynte og ketjap manis-sauce Norden: Kartoffelsuppe med sprøde trøffel-kartoffelskræller og grønkål Alice Springs: Bush-grønsagskebabs med kumarachips og røget østersdip Cuba: Sort bønnesuppe med sherry og pitabrød Bombay: Blomkålskarry med vanilje-mango- chutney og jasminris Om forfatteren Emma K. Larsen er professionsbachelor i ernæring og sundhed og kandidat i sundheds- fremme, sundhedsstrategier og psykologi. Har undervist i madlavning i folkeskolen og har formidlet sund mad på forskellige platforme i mange år. Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og er forfatter til flere populære og fantasifulde kogebøger med mad fra hele verden, bl.a. Grøn mad over alle grænser, Verdens bedste burgere, Dameskrå og labre larver, Verdens bedste hotdogs, Gå hjem og wok og Grønne fristelser.
Kræft og kost er en kogebog til dem, som er i gang med et behandlingsforløb for kræft. Bogen præsenterer baggrundsviden om kost, ernæring og kræftbehandling og ikke mindst 60 velsmagende opskrifter. Den inspirerer til, hvordan man kan få tilstrækkelig mad og holde vægten, så man er bedst rustet til at klare sygdom og bivirkninger, der kan være i forbindelse med behandlingen. Bogen er skrevet af Ditte Ingemann. I 2018 fik hendes mand en yderst sjælden og aggressiv type kræft, som krævede hård behandling. Ditte var ved hans side, indtil han desværre gik bort i sommeren 2019.Ditte savnede inspirerende kogebøger med opskrifter på ernæringsrigtig og lækker mad, der var god at spise under kræftbehandling. Hun satte sig derfor for at skabe en smuk og indbydende kogebog med opskrifter fyldt med energi og protein. Det er mad, man har lyst til at spise, selv om man har nedsat appetit, er duftsensitiv, har kvalme og er træt. I bogens indledning forklares det, hvorfor det er vigtigt at spise energitæt og proteinrigt under og lige efter kemobehandling. Herefter følger et kort kapitel om myter om kræft og ernæring. Så følger 60 opskrifter, der er inddelt i morgenmåltider, mættende retter, snacks og søde sager.
Køkkenbogen her er for dig, som på en let ogoverskuelig måde ønsker at lære det ægte italienske køkken at kende. Der erforskellige typer af opskrifter – trin-for-trin – samt anekdoter og historierom produkters oprindelse, mad, vin- og kaffekulturen i Italien m.m.Bogens opskrifter er fra fire herboendeitalienske kvinder, som hver især har benyttet opskrifter, som der er gået iarv i deres familier – eller som stammer fra et område i deres hjemegn i Italien.Buon appetito!
En rejse til og udforskning af Pompeji og Herculaneum baseret på den nyere viden om Vesuvbyerne
Drømmer du om at forvandle dine efterårs- og vintermåneder til noget helt særligt? Så er denne bog af to af Danmarks mest populære hyggeentusiaster og skabere af inspiration til det gode hjemmeliv, Sif Orellana og Vivian Christensen, lige noget for dig. I denne bog deler Sif og Vivian deres bedste tips til, hvordan du nemt kan indflette hygge i din travle hverdag og skabe et hjemmeliv fuld af velsmag, kreativitet og simple stjernestunder.Bogen er en hyldest til efterårets gyldne eftermiddage og vinterens stille aftener, fyldt med inspirerende og stemningsfulde billeder. Her finder du et væld af idéer til indretning, haveliv, blomster, madlavning, bagning, syltning, sæsonaktuelle aktiviteter og meget mere, der vil gøre din hverdag ekstra hyggelig.Lad dig inspirere af deres personlige historier og kreative input, og få et indblik i, hvad der driver deres egen passion for hygge og livsglæde. Denne bog er din guide til at skabe de mest magiske efterårs- og vintermåneder nogensinde.Format: (h) 22,5 cm x (b) 25,5 cm.
Mit lege-lære bibliotek: Første ord indeholder 8 små kraftige papbøger på hver 12 sider med søde, farverige illustrationer af mange forskellige ting og sager.Barnet vil elske at kigge, pege og navngive alle de kendte og mindre kendte ting, men både observationsevne, læseglæde og ordforråd udvikles.Bøgerne kan også bruges som puslespil.
Mesterkokken Per Thøstesen udgiver kogebogen ”Glad Mad - til sportsfolk og deres familier”Ejeren af Bistro Boheme, tidligere kok for det danske herrelandshold i fodbold og vinder af prisen ”Kokkenes Kok”, udgiver nu en anderledes kogebog baseret på sine erfaringer som kok i over 30 år.
Raina vågner en nat med voldsom kvalme og ondt i maven, men det er heldigvis bare en virus. Tror hun. Da det ikke går over, bliver det hurtigt klart, at Rainas symptomer hænger sammen med hendes mange tanker og bekymringer … om mad, om skolen og om venskaber. Hvad er det, der sker?! ’Kvalme’ er en stærk fortælling baseret på virkelige hændelser om at vokse op og om at samle mod til at møde – og erobre – sin frygt. Raina Telgemeier har udover at modtage den anerkendte Eisner Award adskillige gange, igen og igen ligget # 1 på New York Times bestsellerlister. Blandt andet med ’Kvalme’, der er baseret på Rainas egen barndom og oplevelser med angst. Raina står også bag bøgerne ’Drama’ og ’Ghosts’ ligesom hun har adapteret og illustreret de fire første ’The Baby-Sitters Club’ grafiske romaner. Raina bor i San Francisco Bay området i USA. Hvis du vil vide mere, kan du besøge hendes hjemmeside goraina.com
Vi danskere har et ret fattigt ordforråd, når det gælder smag. En beskrivelse bliver ofte ”det smagte godt”, ”det var mærkeligt” eller ”det mangler salt”. Men det fortæller ikke noget om, hvordan det faktisk smagte, eller giver en oplevelse af, hvorfor det smagte godt, mærkeligt, eller måske var det ikke salt, der manglede. Måske var det noget helt andet. Det, der lige mangler – hvad er det? Sanserne er et højt specialiseret måleapparat, som kun få er bevidste om. Vi bruger alle sanser, når vi spiser, uanset om vi er klar over det eller ej. Men vi kan øve os i at udnytte lugt, følelse, lyd, udseende og smag langt bedre. Denne bog giver dig en indgang til at forstå, hvordan maden smager. Der er ingen opskrifter, men øvelser, der træner opmærksomheden. For når du mestrer at forstå sammensætning af smag og brug af sanser, bliver opskriften en vejledning, du kan tage udgangspunkt i og dermed gøre alle retter til dine egne. Når du har øvet dig længe nok, bliver opskriften måske endda unødvendig, og du kan nemt sammensætte et lækkert måltid ud fra det, køleskabet, indkøbet og jorden byder på. Laver du mad til andre, giver bogen dig en forståelse for, hvordan måltidet bliver værdifuldt for den, der skal spise det. Laver du mad til dig selv, bliver du klogere på, hvordan det kommer til at smage endnu bedre. Alle kan have glæde af at læse denne bog. Målgruppen er særligt de madinteresserede som fx kokke, tjenere, slagtere og foodies, som finder denne viden brugbar. Men også de, der arbejder med mennesker og mad, kan have stor nytte af viden om sanser i måltidet. Det kan være ernæringsfaglige, skolelærere eller sosu’er og sygeplejersker, som i deres samtale med børn, overvægtige, småt spisende, fejlernærede eller andre får mere i værktøjskassen til samtalen om mad. Om forfatterenSimon Milwertz Philipsen er kok, eddikebrygger og underviser i mad. Efter at have lært madhåndværk og fået kærlighed til råvarerne på nogle af de bedste restauranter i Danmark og Sydfrankrig, begyndte han at dele sin passion med andre. Via sin virksomhed, Simons Kogeskole, har han arbejdet sammen med mange inspirerende mennesker, der beskæftiger sig med mad. Han har været dommer for kantineprisen, optrådt i tv, deltaget i forskningsprojekter og trænet køkkenpersonale i mere smag. Målet med denne bog er at nå ud til endnu flere.
En flot æske med ni papbøger om Rasmus Klump og alle hans venner – perfekt til de små hænder. Bøgerne er inddelt i emner med genkendelige ting fra barnets hverdag: legetøj, mad, fødselsdag, udenfor, dyr, tøj, bondegård, tal og godnat. Bøgerne kan også bruges som klodser og puslespilsbrikker. Fra ca. ca. 1 år
”Julegutterne” „er hoved historien i serien om ”Julegutterne” skrevet og illustreret af Helgi Valgeirsson med inspiration fra gamle folkefortællinger. Eventyret handler om troldefamilien der bor i grotten i bjerget, langt fra byen. Skræmsel er en troldkælling der kontrollerer det hele med hård hånd. Hun og hendes ægtefælle Pjaltepjusk, sender deres sønner, julegutterne til byen for at skaffe mad til julen ellers sover familien det meste af året. Læs om alle deres julestrabadser i denne spændende og begivenhedsrige historie. I samme serie er udkommet „Julegutterne på røven” samt ”Julekatten” og flere historier om julegutternes univers er undervejs.
Livsstilssundhed kræver først og fremmest noget af dig. Du vælger, og dine valg bestemmer din livsstil. Dit fokus er ligeså vigtigt som dine valg. Hvis du fokuserer på noget, som har mindre betydning for din livsstil, bliver resultatet for ringe i forhold til din indsats. Bogen fokuserer på fire emner, som er vigtige for at bevare din livsstilssundhed. Sukker, Glykæmisk Indeks, Diabetes og Stevia Rebaudiana Bertoni. Fedme og diabetes er vor tids største udfordringer for vores sundhed, og der er en tæt sammenhæng til bogens emner. Vi kan erstatte sukkeret med naturens eget sødemiddel, som også har en positiv effekt på vores helbred. Men som bogen beskriver, er der mange forhindringer, herunder vore egne myndigheder.
Glad mad er en vegetarisk kogebog uden dikkedarer. Der er lutter glade, friske og lækre retter som gør det let at leve grønnere og sundere.
Benzintank, affaldscontainere og en håndfuld stædige blomstersælgere mellem rækker af parkeringspladser. Det var, hvad der var tilbage af Københavns legendariske Grønttorv i 1997, da arkitekten Hans Peter Hagens formulerede sin vision for de nye torvehaller. Men først 14 år og utallige forhindringer senere kunne københavnerne endelig indtage byens nye madmekka.Torvehallerne – i København og verden rundt er Hans Peter Hagens’ personlige beretning om ideen, det lange seje træk og de mange kampe. Han inviterer læseren med ind i arkitekturens maskinrum og fortæller om de inspirationskilder, der har været med til at forme visionen: alverdens torvehaller fra Venedig, over Havanna, til Beijing og Bergen, antikke romerske macellae, Københavns historiske fødevaremarkeder, den arabiske basar og de stærke torvetraditioner i vores nordiske nabolande.I dag har Torvehallerne på Israels Plads etableret sig som københavnernes foretrukne madmarked – et levende samlingssted for mennesker og med madkulturen i centrum. Målet er kortere vej fra jord til bord, og i sin epilog reflekterer forfatteren over, om udviklingen i Danmark med de tiltagende funktionsløse landdistrikter kan vendes via en genrejsning af torvehandlen landet over.
I det meste af den tid, vi har levet på Jorden, har ingen fortalt os, hvad vi skal spise. Der var ingen, som talte kalorier eller kulhydrater. Og selv i samfund med god adgang til mad var det de færreste, der blev overvægtige. I dag får vi fortalt, hvad vi skal spise. Alligevel bliver flertallet af os overvægtige, og mange bliver syge af deres kost. Hvad er der galt med vores kost, og hvorfor er der så mange modstridende budskaber om, hvad vi skal spise? Hvem har ret – hvis nogen da har ret?Denne bog giver dig et nyt blik på, hvad vi egentlig skal spise, og hvorfor. Det er i virkeligheden meget nemt at spise sundt, hvis bare du ved, hvad du skal navigere efter. Her får du opdateret og forskningsbaseret information om det vigtige samspil mellem kroppen og maden, så du kan træffe bedre valg om det, du spiser – med et sundere helbred som resultat.HVAD og HVORNÅR skal vi spise? er solgt i mere end 70.000 eksemplarer i Norge, hvor den har sat gang i en bred debat om moderne kostråd, spisevaner og industrialiseret fødevareproduktion.Tre vigtige pointer fra bogen:Et stort antal studier har vist en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdet mad og sundhedsproblemer.Ultraforarbejdet mad forstyrrer biologiske signaler, der styrer sult og mæthed, og indeholder ofte mange tilsætningsstoffer, som er mangelfuldt testet.Periodisk faste er en universalmetode til at genoprette et godt helbred og renovere kroppen indefra.Om forfatteren:Marit Kolby har en bachelorgrad i fødevarevidenskab og en mastergrad i ernæringsbiologi og arbejder som lektor og forsker ved Oslo Nye Høyskole. Hun er en utrættelig formidler af ny ernæringsviden både i videnskabelige tidsskrifter, i medierne og på sin populære Instagram-profil.
Denne guide til oplevelser er til dig, der har lyst til at søge uden for det vante Europa og længere østpå mod et land, som de færreste kender til. Brug bogen som katalysator til oplevelser i den varierede natur og fordybelse i fjerne, bortgemte landsbyer eller til at tage bidder af livet i hovedstaden, Tbilisi. Ud over praktiske rejsetips og billedopslag med destinationer giver bogen informationer om det kulturelle og historiske tæppe, som Georgien er vævet af – i overskueligt korte og informative tekster, som samler både fortid og nutid. Gæstfriheden er stor, og du opnår hurtigt god kontakt med de lokale. Det georgiske ordsprog “Gæster er en gave fra Gud” lever op til alle forventninger.Om forfatterneInge Lynggaard Hansen og Thomas Qvist NielsenInge Lynggaard Hansen er fotograf, forfatter, grafiker og rejseleder i mellemøsten. Har skrevet og udgivet Det Persiske Køkken og den bilinguale (DK/GB) Mors kogebog/Moms Cookbook. Hun har derudover skrevet og fotograferet rejsebøger om Iran og Italien samt medvirket i et utal af bøger som grafiker eller fotograf.Thomas Qvist er lydtekniker på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og har stor erfaring med musikalske udvekslinger på tværs af lande. Han har været udsendt af DJM i Ghana og Mali, hvor han har lavet workshops, clinics og undervisning i lydteknik.E-bogen er lavet i fixed format
En flot ordbog på 140 sider til de mindste børn. Bogen er inddelt i overordnede emner som hjemme, mad, dyr, maskiner, tal, former og kroppen. Små børn vil elske at gå på opdagelse i de søde og enkle illustrationer, der danner et fint grundlag for masser af snak med det lille barn.Fra ca. 18 måneder.
I dag kan Børste ikke lide pærer, vindruer, boller, makrel, majs eller ost. I dag kan Børste KUN lide spaghetti. Børste går ud for at finde noget spaghetti, men det går slet ikke, som han har planlagt ...Børste er et lille, nysgerrigt og temmelig stædigt pindsvin, som er kendt fra DR Minisjang. Universet er skabt af Tine Kej, og bøgerne er illustreret af Martin Jørgensen.
Tre uger. To søstre. Én bil. Søstre, sidste bind af prisbelønnede Raina Telgemeiers autotrilogi om barndommens udfordringer, glæder og sorger, handler om splittelse. Splittelse mellem forældrene, mellem Raina og hendes søster, Amara, og i storfamilien generelt. Men Søstre er også en roadtegneserie om at kunne tilgive og komme videre i livet. Raina Telgemeier er et af flere forfatterskaber i Cobolts nye udgivelsesrække ’Tegneserier for børn og unge’.
100 opskrifter til en sund og stærk hverdag Hvad skal jeg spise, når jeg gerne vil være sund, slank og stærk? Med bogen “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” fra personlig træner Anne Marie Søndergaard får du et væld af inspiration til, hvordan du kan fremtrylle mættende og nærende måltider, som er fulde af smag, grøntsager og gode, mættende proteiner. Du finder samtidig ideer og opskrifter til alle måltider og snacks i løbet af dagen. Omdrejningspunktet er en fornuftig tilgang til en sund og velbalanceret livsstil. Anne deler i kogebogen sine kost-grundprincipper, som hun selv har brugt til at tabe sig med, vaner, som hun efterlever dagligt - og som hun og hendes trænerkollegaer har undervist i og hjulpet over hundredvis af klienter til en sundere, stærkere og gladere livsstil med. Der er intet hokuspokus over bogen eller opskrifterne, men derimod almindelig sund fornuft og helt almindelige retter og fødevarer. Det vigtigste er at lære, at den perfekte kost ikke findes - og at der ikke findes mirakelkure. Med bogen i hånden vil du kunne opnå dine kropslige mål, om det er at tabe dig, bliver sundere eller opbygge muskelmasse. Du vil lære, at der skal være plads til både og, til livskvalitet, livsglæde og velsmag - som skal gå hånd i hånd med din nye, sunde livsstil. Anne Marie Søndergaard er uddannet bachelor i Idræt, Precision Nutrition-ernæringscoach og træner fra Danmarks Idrætsforbund. Til dagligt arbejder hun som personlig træner og hjælper kvinder i form og til at føle sig fantastisk tilpas. Annes store passion er at sundhedsfremme, hun er madpassioneret, sundhedsentusiast og skriver til dagligt på bloggen www.annesondergaard.dk
Kvinder i alle aldre higer efter at leve grønnere og skære ned på kødet, uden dog at tage skridtet til at blive hverken fuldtidsvegetarer eller veganere. De søger samtidig en koststrategi, som tager hensyn til, at der ofte også er en familie at tænke på. Det er til dem, vi har skrevet flexitarens kogebog.Ud over en grundig teoretisk introduktion til denne sundhedsfremmende koststrategi byder bogen på et væld af smagfulde opskrifter. Her findes ingen besværlige madplaner, men til gengæld konkrete forslag til dagskostens sammensætning og masser af kombinations/variationsmuligheder. Med bogen i hånden er man klar til at betræde det sundhedsspor, som med garanti får hver eneste celle i kroppen til at sprudle af begejstring.Bogens vinkel: Hvad er en flexitar, og hvorfor giver det mening at kombinere masser af grøntsager med velvalgte mængder af animalske råvarer?Råvareleksikon: Hvad giver de forskellige råvarer af særegne kvaliteter, og hvor meget skal der spises for at hæve en optimal sundhedsbonus.Opskrifter: Lækre opskrifter til hele dagen, ugen og livet. Læseren lærer at sammensætte udvalgte råvarer til den perfekte ’sundhedskombi’.Desuden konkrete forslag til dagskostens sammensætning.Om forfatterneSandra Pugliese og Martin Kreutzer er et stærkt team, som står bag flere populære kostbøger, blandt andet Souping og Ingefær. Sandra mestrer de smagfulde opskrifter, som sprudler af styrke, til perfektion, mens Martin med sin store ernæringsfaglige ballast bidrager med teoretisk tyngde, som garanterer, at du får fuldt sundhedsmæssigt udbytte af din indsats.
Er du træt af de overflødige kilo, så sæt turbo på din forbrænding. Ved at spise de helt rigtige madvarer understøtter du kroppens fedtforbrænding, og du gør det meget lettere at komme fedtdepoterne til livs. Vi sætter fokus på de mest effektive råvarer og præsenterer dem i 25 spændende opskrifter. Samtidig får læseren masser af gode råd til, hvordan han også på andre fronter kan fremme sin forbrænding.Temaer:Hvorfor gavner det vægttabet at sætte turbo på din fedtforbrænding?Hvilke madvarer fyrer kraftigst op under kedlerne?Er der andet du kan gøre for at øge din forbrænding?Om forfatterneErnæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.
Mange af os er kommet væk fra at værne om vores mad. Vi bruger hverken tid på at tilberede den eller nyde den sammen med vores nærmeste. Morgenmaden købes undervejs, frokosten indtages foran arbejdsskærmen, og aftensmaden er en færdigret akkompagneret af tv’et. Den mad, vi deler viser vejen tilbage til samværet omkring et kærligt tilberedt måltid. Med fokus på det nærværende, nærende og hyggelige har Asta Just Schack samlet de opskrifter, som hun selv laver til og sammen med sine nærmeste. Det er plantebaserede og jordnære retter, som indbyder til at gå fra femte til første gear, tage sig tid til at tilberede maden fra bunden, værdsætte råvarerne og nyde det selskab, maden laves og indtages i. Med sine enkle og æggende opskrifter er bogen perfekt til alle, der gerne vil spise mere plantebaseret og indimellem gribe det pusterum, som måltidet kan være i en travl hverdag. Om forfatteren Asta Just Schack har med stor passion lavet plantebaseret mad i mange år, og denne bog bliver hendes fjerde udgivelse om mad i det grønne univers. Hun viser sin æstetiske tilgang til mad og fantastiske sans for smag og minimalisme på Instagramprofilen @eatingthemplants, og udvikler samtidig opskrifter til magasiner og brands.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.