Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bøgerne fremstiller et underfundigt magisk-realistisk univers, hvori alting kan ske. Eller rettere: Hvor alting kunne ske. For alle personerne i bøgerne er døde - med den livserfaring, det rummer.Eneste levende er forfatteren selv, der har påtaget sig rollen som referent ved konventets møder. Han er blevet pålagt som referent at give læserne af referaterne kategorier til at forstå den verden, de befinder sig i. Hidtil er det blevet til 3 lange møder, fra hvilket der foreligger 150 referater på henved 1000 sider.Dirigenten befaler alle tilstedeværende til at være ærlige og berette for Jørn Martin og alle tilhørerne om deres liv, og især deres død. Livsberetningerne foregår i forskellige tiden. Nogle er magiske, realistiske, nogle nærmest folkloristiske.Beretningerne og miljøerne beskrives med en skøn blanding af grovkornede, poetiske og filosofiske ytringer, hvor fortællerne gang på gang bliver afbrudt af de øvrige tilhørere med indsigelser, tilråb, påskønnelser og opfordringer. Læserne bliver bekendt med mesterlige og usædvanlige beskrivelser af levende liv,.
Òir li crotha, guld i den smukkeste form, den fortsatte fortælling om Mra og Sdahr. Mra, elvernes dronning, er elsket og respekteret af de æteriske klaner. Hendes lysritualer fra selenittårnet Anaon sikrer fred og forbindelse til gudinden. Men forandringens vinde fører uventede begivenheder med sig … I anden del af fortællingen om Mra er Adelsmanden ufrivilligt gæst hos mølfolket for at lære at forstå de magiske folks livsforståelse. Han bliver undervist i ogham, træernes alfabet og druidernes hemmelige sprog. Han møder træerne i deres essens og forbløffes over deres visdom. Men frem for alt er han på en rejse ind i sig selv. Òir li crotha er den fortsatte fortælling om kvinden Mras rejse mod sin sande identitet. Fortællingen er inspireret af den oldgamle keltiske verdensforståelse, med magi og en levende natur, samt Østens forståelse af energi. Krydret med elverfolk, drager og gudinden, som svæver nynnede over begivenhederne, udfolder fortællingen sig yderst overraskende … Uddrag af bogen Mra påkaldte luftens element og mærkede vinden bruse i og omkring hende. Hun kaldte vandets kræfter ind, og en kølig beskyttende kappe lagde sig salvende omkring hende. De fire elementer hvirvlede rundt i en samlet spiralform i tårnet. Mra stod i midten, med løftede arme og tog energien ind i sit hjerte. Fra hjertets hellige sal anråbte hun æteren, det sidste element, som kunne forene de første fire. Der blev helt stille. Hendes hvide klædning hang igen stille ned, og hendes hår faldt tilbage på hendes skuldre. En skarp stråle af intenst hvidt lys opstod ud af intet, og henlagde tårnet i et blændende hvidt lys. Lyset trak sig sammen til en hvidglødende kugle, og fandt sin plads i hendes hjerte. Om forfatteren Henriette Ditlevsen (f. 1969) er uddannet i mindfulness, chakrahealing og krystalhealing. Hun har gået på Teosofisk Akademi og har holdt foredrag om naturengle og træernes energi. Hun har guidet naturmeditationer på helligsteder og mødt det æteriske folk. Det var hendes møde med elverfolket i Ry, som blev til fortællingerne om elverfolket.
Efter at han er kommet igennem opvågningen og er ved at lære at styre sine magiske kræfter, skal Nate endelig starte i skole igen. Han har set frem til den dag i meget lang tid, men dagen forløber ikke, som han havde forestillet sig. Han havde håbet på en chance for en ganske almindelig hverdag sammen med vennerne fra skolen, men må endnu engang se sig kastet ind i kampen mellem det gode og det onde. Hans bedste ven forsvinder efter at have optrådt i Nates drømme, og hans forsvinden har tråde til Europa. En ældgammel ondskab er ved at vågne. Fjender ældre og stærkere, end nogen havde kunne forestillet sig, har blikket rettet mod Nate. De har brug for ham til at vække kaoskræfterne til live.Uddrag af bogen“Du burde ikke være her!” sagde han truende. I samme øjeblik han sagde det, rakte han armen frem med håndfladen i min retning. Chokeret opfattede jeg, at den glimtede med rødt blod. En rune var skåret ind i hånden, som jeg var sikker på, at jeg havde set før. Jeg kunne bare ikke huske fra hvor? Den energi, der pulserede fra runen, ramte mig og sendte mig flere meter baglæns, hvor jeg landede fladt på ryggen. Al luft blev slået ud af mine lunger ved landingen. Jeg forsøgte at få vejr- et, men før jeg kunne komme på benene, stod han bøjet over mig med håndfladen ned mod mig. Jeg kunne lugte blodet, så tæt på var han.Om forfatterenAnette Guldager Boye (f. 1969 i Odense) er cand.mag. i historie og arbejder til dagligt på Odense Bys Museer. Hendes speciale omhandlede emnet trolddomsprocesser på Fyn i de gamle retsprotokoller fra 1550-1650. Gammel folketro har altid været hendes store interesse.
Cecilie hører en alarm fra et hus og finder ud af, at der har været indbrud hos fru Hoff. Tyvene har slået hende ned. Hun undersøger situationen sammen med veninden Clara og finder ud af, at tyvene leder efter en magisk nøgle, der kan låse alle døre op. Den skulle være i huset, hvor den gamle gråhårede dame bor.De kommer på sporet af, at tyvene nok vil lede i Cecilies hus, fordi der før har boet en gammel dame. De beslutter sig for at finde nøglen før tyvene. Det bringer dem ud på en skattejagt i Cecilies hus, men den bringer dem også videre til morens arbejde på plejehjemmet. En aften er der indbrud i Cecilies hus. Cecilie forsvinder sporløst. Alle er bekymrede, indtil storebror Malte finder ud af, hvor hun er.Der er også noget i husets kælder, pigerne bliver nødt til at undersøge nærmere.Om forfatterenLotte Kontala (f. 1974) bor i Skævinge. Hun er dagplejemor/privat børnepasser og mor til tre samt to bonusbørn. Fritiden bruger hun på at skrive historier for børn, være sammen med familie og venner og på sporten jumping. Og hun elsker at læse krimier. Hun har tidligere udgivet Den mystiske julebog, som er første bind i serien om Cecilie og Clara.
Forældreløse Nate og Emma bor i den lille søvnige by Oak Tree Creek. Verden omkring dem har været igennem en større omvæltning, da det er blevet afsløret, at de mange overnaturlige væsner fra eventyrene og folketroen rent faktisk eksisterer og har levet skjult blandt den menneskelige befolkning. Nu bliver disse væsner generelt kaldt De Andre. Der sker et mord i den lille by. Den myrdede er blevet slået ihjel i en form for ritual. Det og så et mærkeligt natligt besøg, hvor Nate er alene hjemme, sender ham ind i De Andres verden. En kamp med tiden begynder, hvor han skal finde ud af, hvad hans mareridt betyder, og hvilke personer der er relateret til mordet, før det er for sent.Uddrag af bogenDer stod tretten kutteklædte mænd samlet i en kreds dernede. De messede på et fremmed sprog, som jeg ikke forstod et ord af. En kutteklædt mand løftede noget op over hovedet, som om det var en offergave. Jeg kunne ikke tage øjnene fra det, der foregik i lysningen. Deres messen steg i lydstyrke, og i det øjeblik lød der et skrig i natten. En høj, skinger umenneskelig lyd af rædsel, der fik mine nakkehår til at rejse sig. Forskrækket holdt jeg vejret og lyttede. Lyden kom fra højre. Så kom skriget igen. Jeg stivnede fuldstændig af skræk. Denne gang var jeg sikker på, at det var kommet til venstre for mig. På kanten af panik forsøgte jeg at trække mig tilbage fra stedet så langsomt og så stille som muligt. Det føltes, som om buskene med vilje greb fat i mig og forsøgte at gøre min flugt vanskeligere og endnu mere skræmmende, end den allerede var. Mon det, der var derude, var klar over min tilstedeværelse? Hvad med de kutteklædte mænd? Eller var det en og samme ting? Mine øjne havde endelig vænnet sig til det totale mørke, jeg var landet i, efter at jeg havde vendt mig væk fra lejrbålet, og jeg kunne nu holde en god fart. Men for ikke at lave for meget larm turde jeg heller ikke bevæge mig for hurtigt frem. Jeg kunne ane noget, der lignede en sti foran mig.Måske var det en sti, som dyrene brugte, når de bevægede sig ind igennem skoven. Mon jeg kunne finde en vej ud af skoven, hvis jeg fulgte den? En skræmmende tanke slog mig. Hvordan var jeg kommet hjem sidste gang? Hvad nu hvis jeg var fanget her i den her verden? Jeg sank en mundfuld galde, der steg op i munden på mig ved tanken, og jeg satte farten op, nærmest som om jeg forsøgte at løbe væk fra mine egne tanker. Til sidst løb jeg næsten så stærkt, som det kunne lade sig gøre i terrænet.Om forfatterenAnette Guldager Boye (f. 1969 i Odense) er cand.mag. i historie og arbejder til dagligt på Odense Bys Museer. Hendes speciale omhandlede emnet trolddomsprocesser på Fyn i de gamle retsprotokoller fra 1550-1650. Gammel folketro har altid været hendes store interesse.
STJERNEBJØRNEN- er en roman for både børn og voksne. Romanen er magisk realisme. Fortællingerne handler om to børn, der havner i en historisk tidslomme, for til sidst at komme tilbage til virkeligheden. Gennem en lang række dramatiske begivenheder i samvær med både dyr og mennesker ser og oplever børnene både godt/ondt - rigtigt/forkert - tro/overtro - kærlighed/had. De må desuden også lære sig naturens kræfter at kende.Naturligvis ender det hele godt - men børnene er gennem deres oplevelser blevet meget klogere på både sig selv og på, hvilken indflydelse både eventyr og historiske begivenheder har på vores liv og tilværelse.
Da Tyven i Tjørnsted udkom første gang i 1951, fik vi herhjemme en ny, ung og anderledes novellist. Novellesamlingen blev samtidig en succes blandt såvel kritikere som læsere. Siden er værket imidlertid næsten blevet glemt, "så ensomt og glemt som et modermærke under et fuldskæg" sagt med Christensens indledning til den første af fortællingerne Storm. Nu siger vi, af med skægget og ud med sproget, for Christensens noveller er besættende og fortjener fuld opmærksomhed. Her er en forfatter, der kender til de menneskelige lidenskabers farlighed og som fører os ud i gådefulde egne af eksistensen. En samling magiske skæbnefortællinger, der som Søren Schou udtrykker det: " (...) tydeligt nok havde lært et og andet af Karen Blixen og Martin A. Hansen, men også pegede frem mod en ny og anderledes, viltert fabulerende prosa".
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.