Bøger om Magtforhold

Vi er trådt ind i en ny tidsalder, hyperpolitikkens tidsalder, skriver den unge belgiske idéhistoriker Anton Jäger. Alt er politisk – hvad vi spiser, hvordan vi klæder os, hvordan vi transporterer os. I kølvandet på 10’ernes politiske apati er de store politiske fællesskaber eroderet, og tilbage står individet, forpligtet på at skilte med sin holdning til stort som småt med et hurtigt hashtag. Bølger af vrede og fordømmelse blusser op med stor kraft og fortoner sig i takt med internettets cyklusser af hype og forargelse. Paradoksalt nok har denne ekstreme politisering ingen politiske konsekvenser.HYPERPOLITIK er en invitation til at genetablere politiske fællesskaber. En spiddende diagnose af vores samtid fra én af de mest interessante europæiske stemmer netop nu.Anton Jäger (f. 1994, Belgien) er idéhistoriker, ph.d. fra Cambridge University, tilknyttet universiteterne i Oxford og Leuven. Jäger forsker i politisk teori og populisme og har bl.a. skrevet for The New York Times, The Guardian og Jacobin.

En gruppe børn finder et lig, der fyder i en vandingskanals grumsede vand nær landsbyen La Matosa i det sydlige Mexico. Liget viser sig at være Heksen, en kvinde, der har arvet hvervet fra sin afdøde mor, som befolkningen i området frygtede og respekterede.

Der er fire huse.I huset med de røde skodder går Smørbøtterne.Mælkeblomsterne går i det med de grønne.Midt imellem spiser vi mad og laver alt muligtandet. Der henne ved træet bor Sjæfen. Det ernæsten som i børnehaven, men man bliver ikkehentet. Alting er sjovt her. Sjæfen er den lange– det er klart.Der er vældigt mange børn. Måske tusind. Vi må løbe omkring, lige hvor vi har lyst.Men ikke uden for stregen.Inden for stregen bestemmer Sjæfen, og dagene går for det meste med, at Smørbøtterne har trommer og maleri, spiller badminton, hopper i trampolin eller bader i søen. Det er næsten som en børnehave, men man bliver ikke hentet. Og Mælkeblomsterne vasker støvler, skræller kartofler og bærer sten.Jeg-fortælleren, der i øvrigt ikke overholder den ellers strenge ’dress code’ med et armbånd skjult i ærmet, synes det er uretfærdigt og får en idé til, hvordan Mælkeblomsterne også kan komme til at opleve noget af alt det sjove.

Julia Maria Gieysztor Bertelsens debut Koktebel foregår på ferieøen Koktebel. Her strømmer turisterne til for at have sex medøens frugter. For frugterne på Koktebel er sært dragende og stærktvanedannende.På øens vaskeri forbereder Sandalmageren bugnende frugtfade til et orgieog trækker gardinerne for, så ingen kan kigge ind. På DaidansHundemuseum bliver gadehunde udstoppet og udstillet for de gæster, deren sjælden gang besøger det støvede museum. Og på et forlistkrydstogtskib holder de lokale børn hovedløse fester med konservesfrugt, og levende dyr der hænger ned fra loftet i slagtekroge.Koktebel er bygget op af forskellige stemmer og artefakter fra øen: det kan være en reklame for et bed & breakfast eller en turists postkort til sinkone. Bogen fordrejer og blander genrer som erotika, børnefabel,gyserhistorie, reklame og popsang.Koktebel bygger den eksotiske kliché op og bryder den ned igen. Den behandler emner som eksotisme, turisme og magtforhold. Bogen er et kartotek over udnyttere: turisten der forgriber sig på øens piger og frugter, de lokale derpresser penge ud af turisterne, børnene der hærger øen, og kvinderne der nyder at holde deres egne børn til fange i de sommerhuse, som stårtomme uden for sæsonen. En polyfonisk, litterært sprudlende og sjældentoriginal debut.

Er USA og Europa ved at glide fra hinanden? I bogen vurderer landets førende forskere, politikere og kommentatorer det fremtidige forhold mellem USA og Europa - og konsekvenserne for såvel verdenssamfundet som for Danmark. Det er den første samling af helt aktuelt materiale fra det storpolitiske magasin RÆSONs website - med artikler af Mikkel Vedby Rasmussen, Lars Erslev Andersen, Morten Valbjørn, Bjørn Møller, Sten Rynning, Hans Branner, Ulla Holm, Mogens Lykketoft og Peter Kurrild-Klitgaard - og interviews med Hans Engell, Bertel Haarder, Mimi Jakobsen, Hans Mouritzen, Jann Sjursen, Lykke Friis, Tonny Brems Knudsen, Tøger Seidenfaden, Jørgen Ørstrøm Møller, Poul Villaume, Niels Helveg Petersen, Ole Wæver, Jørgen Dragsdahl, Poul Nyrup Rasmussen, Søren Pind, Mona Sheikh, Christopher Caldwell og Stanley Hoffmann.De færreste tør påstå, at de ikke blev overraskede over hvor dramatisk uenigheden udviklede sig i opløbet til krigen mod Saddam Husseins Irak. Nogle garanterer, at konflikten var overfladisk: at begivenhederne var en mærkelig undtagelse og at Den Vestlige Verden snart vil ligne sig selv igen. Mens andre insisterer på, at forløbet kun har udløst konflikter, som har været længe undervejs: at Den Kolde Krigs alliance mellem de to kontinenter var midlertidig og er dømt til at smuldre væk i de kommende år. Fordi forskellene - indenrigs- som udenrigspolitisk - trækker europæere og amerikanere i hver deres retning.