Bøger om MAN

Som vener i et legeme strækker uendelige landeveje sig gennem det europæiske landskab, fyldt med rastløs energi og lastbiler i lange kolonner i evig bevægelse dag ud og dag ind fra øst til vest og fra nord til syd. Disse kolonner er Europas pulsslag der holder liv i dette store samfundslegeme.Denne bog er en beretning om de mænd og kvinder der var en del af dette store system. Vi var vidner til et Europa som ikke længere eksisterer. Vi var disse stolte mænd og kvinder der med vores flid, bragte rigdom og velstand til vort land.En fantastisk tid med utrolige oplevelser på godt og ondt som man siger. Det var et privilegium at have haft et sådant arbejde, for kedeligt var det aldrig på noget tidspunkt. Et spændende arbejde, sommetider dog lige rigeligt spændende.Hvad denne beretning ikke siger noget om, er det savn efter hjemmet og familien. Smerten ved at skulle tage afsked den ene gang efter den anden, og den ensomhed man kunne føle når man stod stille i længere tid. Denne følelse er ikke beskrevet fordi den bør være privat, men enhver har nok en fornemmelse af det alligevel.Beretningen er holdt i en lettere morsom og optimistisk stil, for det var egentlig det eneste der kunne holde os i gang det ene år efter det andet. Men fortrød man et sådant arbejde? Aldrig, for de fleste af os var født til det.

Erik Nielsen fik sin ilddåb som eksportchauffør, da han skulle køre oksekød til Libyen og måtte vente to dage på at komme ind i Tripoli, fordi det var Gadaffis fødselsdag. Lastbilens kølemaskine var gået i stykker, og kødet var blevet grønt, da det kom frem, men det så man stort på dernede. Da kødet skulle losses, blev de halve kalvekroppe blot smidt på gulvet i kølehuset, og da man ikke kunne nå højere op, brugte man de allerede aflæssede kroppe som trapper! Erik Nielsen alias ”Præsten fra Libyen” sov stille ind den 8. juni 2015 æret være hans minde. Erik Nielsen var en af de første som skrev og fik udgivet sine beretninger, via denne bog. Denne udgave af Erik Nielsens bog, indeholder mange af hans originale billeder, som ikke kom med i den første udgave.

Lad dine tanker tage dig med på en rejse, igennem landskaber vi kun forbinder med ældre film på landet. Mød de vidt forskellige mennesker på rejserne til østen - nogle selvfølgelig mere end andre, kalder det indvendige smil frem og andre får læseren til at tænke på korruption og mafia.Over 5.000.000 kilometer er det blevet til. Fra polarcirklen i nord til Bagdad i syd, fra Lissabon i vest til Kurdistan i øst. Fra minus 35 grader til plus 45 - fra sne og is til flimrende varme.Denne beretning beskriver i detaljer, hvordan det var inden danske eksportchauffører efterhånden blev en uddøende race. Presset ud, dels af østeuropæere der kører for ekstremt lav løn, og dels af vore egne politikere, der har strammet chaufførernes vilkår så hårdt, at det er blevet trist og tabubelagt at køre lastbil. ”Udgave 2 er en lettere revideret udgave af EKSPORT MED LASTBIL - et liv bag rattet. Der er tilføjet ca. 10 sider ny tekst i forhold til 1. udgave, samt et par nye fotos, ligesom nogle af billederne i original-udgaven er udskiftet med fotos af bedre kvalitet." – god læselyst.

Fra asfaltens cowboys fortællinger i ”Vejen til Mellemøsten – den sande historie” fortsætter vi lige ud af landevejen, med lidt svinkeærinder og andre anekdoter om livet i og uden for førerhuset.Chaufførerne var under Den Kolde Krig udsat for Stasis overvågning, luner og misbrugt til at levere informationer, hvis ikke man havde hår på brystet til at sige fra. Det ensomme liv i førerhuset mellem hjemmet i Danmark og modtageren af stykgods og varer i Mellemøsten har kostet ar på sjælen og mange forhold er bukket under fordi en planlagt tur på 14 dage eller tre uger hurtigt kunne blive til flere måneder hvis uheldet var ude. Uheld kunne også ende i tragedier når en chaufør blev involveret i en ulykke med dødelig udgang. Ordentlig og anstændig politiefterforskning som vi kender det i Danmark, er langt fra det samme når vi kommer nogle hundrede kilometer syd for Gedser. Bogen skildrer bl.a. hvor tæt på en dansk chauffør var på en langvarig fængselsdom, hvis ikke de lige var fordi en tolk fandt nogle vigtige vidner få timer før det afgørende retsmøde. Livet på landevejen og ikke mindst i smattede ventepladser i Tyrkiet er også et liv der fortæller om sammenhold og hjælpsomhed. Hjælpsomheden kendte ingen grænser, når man kaldte på Chevrolet Anders. Uanset hvor i verden en chauffør var strandet, så fandt han stumperne, værktøjet og hoppede ombord i sit lille sportsfly og kom til undsætning så hurtigt som mulig. Disse lange transporter var også på en tid, hvor der hurtigt kunne udbryde sygdomme som man var forskånet for herhjemme, men som krævede både en, to og tre vaccinationer før man kunne koble ud og sætte klampen på speederen. Herhjemme var vaccinationer sat i system via Statens Serum Institut, sydpå var det en lidt anden men meget bureaukratisk opgave. Sidst men ikke mindst har jeg i denne udgave også indsamlet historierne om to legender i branchen: Maren og Jens Henry, der startede deres vognmandsforretning i 1951. Ægteparret har fejret krondiamantbryllup og Jens Harry fejrede sin 90 års fødselsdag 15 marts 2015 på Farsø Hotel.

Bent Nielsen er lidt af en legende blandt nordjyske og norske vognmænd og chauffører. Han startede som mekaniker hos Scania-forhandler Im. Stiholt A/S i Sæby i 1969, avancerede ret hurtigt til værkfører, og senere til værkstedschef. 29 år blev det til i alt, hvor de tre navne Im. Stiholt, Scania og Bent Nielsen var nært knyttede til hinanden. Der findes ikke mange mennesker, der ved lige så meget som Bent om, hvordan en Scania er skruet sammen, og ingen der ved mere. Bent har den opfattelse, som han naturligvis delte med kunderne, at en lastvogn er til for at køre på vejene, og ikke for at stå stille. Så når en chauffør eller en vognmand ringede til Bent og fortalte, at hans bil var kørt i stykker, og at det lokale Scania-værksted ikke ville rykke ud omgående, gik der ikke lang tid, inden Bent og en eventuel makker var undervejs. Denne bog handler især om alle de reparationer, Bent har udført under primitive forhold, på rastepladser, eller i vejkanten, et eller andet sted i Danmark, og det øvrige Europa. Det kunne være udskiftning af et bagtøj i Ungarn, eller en større motorreparation i Østrig. Eller den lokale vognmand, der hang fast i en snestorm med en ødelagt brændstofpumpe. Bilerne kom altid ud at køre igen, for Bent har et motto, som han har overtaget fra hans læremester: ”Hvis man ikke har det, man skal bruge, må man bruge det man har”.

Frantz Schrum og hans kolleger har slidt mange tusinde kilometer asfaldt fra Danmark til det gamle Østeuropa og videre ud i Mellemøstens store sandkasse fra Syrien og Jordan til det daværende Persien, Bagdad, Riyadh og Saudi Arabien. Mens den Kolde Krig lurede og russerne holdt Østeuropa i et jerngreb kørte chaufførerne intetanende ind i Tjekkoslovakiet mens russerne buldrede frem i deres store tanks fram og intervenerede landet. I 1968 var de danske chauffører vidner til en førstesekretær for kommunistpartiet ved navn Alexander Dubcêk, fik sat Tjekkoslovakiet på den anden ende i forsøger på at gennemføre en fredelig revolution. Russerne krummede ikke et hår på de danske chaufførers hoved. Men Forsvarets Efterretningstjeneste stod klar med notesblokken når chaufførerne vendte hjem fra deres mission. Man må spørge sig selv, hvilken chaufførhar ikke kysset og kærestet med Rosa og Danuta på "Na Stare Posta". Hvem har ikke fået asfaltkuller og drukket igennem et døgn eller to for at stå strabadserne igennem. Det er et stykke dansk kulturhistorie om de store mænd og kvinder, der satte sig bag rattet og trådte sømmet i bund. Det er deres historier. Deres erindringer med sprogblomster og brændevin serveret råt for usødet.

Gennem vort medlemskab af EF – som blev til EU – har der været en løbende liberalisering på hele tilladelsområdet, som kulminerede med udvidelsen af EU. Denne gjorde at den dermed forbundne totale liberalisering på transportområdet medførte, at de nye medlemsstater så mulighederne i at skaffe sig indtjening ved udførelse af internationale transporter. En sand tsunami ramte erhvervet, hvilket har udmøntet sig i at vi ser virksomheder i Baltikum råde over flåder på mere end 7.000 lastbiler. Ingen havde forestillet sig dette scenarie.Samtidig må man erkende, at den teknologiske udvikling har gjort, at stort set hvilken som helst chauffør kan finde rundt i Europa, og ved hjælp af avancerede systemer kan den enkelte ordregiver i dag kommunikere med en chauffør trods sproglige udfordringer. Det medførte blandt andet, at den ekspertise, en dansk chauffør besad, ikke længere var et aktiv.Denne bog handler om nogle af de danske vognmænd, som af flere årsager gjorde sig bemærket blandt de mange som engang prægede de danske og udenlandske landeveje.

Convoy Buddy CB Truckers Klub, blev stiftet i Maj 1978, og havde i starten kun til formål at samle danske truckere, med fælles interesse for CB-Radioer. Klubben avancerede ret hurtigt til at blive landets største, og senere startede klubben de store Trucker-Jamboree med Europas største udstillinger. Klubbens størrelse gjorde dem i stand til at sætte politisk dagsorden, og dermed give chaufførerne bedre vilkår. Vi følger klubbens opstart og de første 10 år af dens eksistens.Når de ”gamle” chauffører, stopper med at kører, slutter en epoke i dansk transport, og sammen med dem, forsvinder en mængde gode historier som under ingen omstændighed er blevet ringere efter at være blevet fortalt flere gange. Dem som kun læser historierne vil sige det er løgn - men dem som var med vil grine og få genoplivet gamle minder om en svunden tid.Bogen indeholder originale tekster fra klubbens klubblade, og historier som er skrevet af medlemmerne – man må derfor ikke forvente at læsestilen er ensartet.

Eftermæle er en dansk krimi med både danmarkshistorie, en vaskeægte hverdagshelt og et drys bidende humor. Kan en følelse af skyld heles med tiden? Efter tyve år med ro og regelmæssighed bag en skærm i redaktionssekretariatet på Dagbladet modtager Michael Eriksen et telefonopkald, som vender op og ned på hans tilværelse: Hans gamle ven og kollega, Kresten, er død. Som unge var Michael og Kresten lovende journaliststjerner. De vandt Cavlingprisen for at grave en lyssky historie frem om en kendt dansk koncern, men endte med at miste alting i kølvandet på historien – inklusiv deres venskab. Michael har ikke set Kresten siden, og han skylder ham en undskyldning. Da Michael beslutter sig for at slutte fred med Kresten posthumt, er han uvidende om, at det vil hvirvle ham ind i Krestens liv, deres fælles fortid og sætte hans egen trygge hverdag over styr. Snart er han trukket ind i et opklaringsarbejde, der fører ham på sporet af en dødbringende historie med tråde til 2. Verdenskrig. En historie nogen vil gøre meget for at holde skjult. Ole Nørskov er uddannet journalist og har skrevet for blandt andre Dagbladet Børsen og fagbladet Journalisten. Han var gennem en årrække chef for MediaWatch og er nu selvstændig konsulent i mediebranchen. Eftermæle er Ole Nørskovs debut som forfatter.

Winner of the Booker Prize 2020! - It is 1981. Glasgow is dying and good families must grift to survive. Agnes Bain has always expected more from life. She dreams of greater things: a house with its own front door and a life bought and paid for outright (like her perfect, but false, teeth). But Agnes is abandoned by her philandering husband, and soon she and her three children find themselves trapped in a decimated mining town. As she descends deeper into drink, the children try their best to save her, yet one by one they must abandon her to save themselves. It is her son Shuggie who holds out hope the longest. Shuggie is different. Fastidious and fussy, he shares his mother's sense of snobbish propriety. The miners' children pick on him and adults condemn him as no' right. But Shuggie believes that if he tries his hardest, he can be normal like the other boys and help his mother escape this hopeless place. Douglas Stuart's Shuggie Bain lays bare the ruthlessness of poverty, the limits of love, and the hollowness of pride. A counterpart to the privileged Thatcher-era London of Alan Hollinghurst's The Line of Beauty, it also recalls the work of Edouard Louis, Frank McCourt, and Hanya Yanagihara, a blistering debut by a brilliant writer with a powerful and important story to tell.