Bøger om Manchuriet

Peder N. Pedersen, forfatterens bedstefars fætter, voksede op på den jyske hede. Han begyndte som hyrdedreng, og siden blev han karl og fodermester. Han havde en drøm om at blive læge og missionær og sparede penge sammen til at tage præliminæreksamen fra Københavns Universitet. Med økonomisk hjælp fra familie og venner tog han derefter lægeeksamen fra universitetet i Edinburgh. Han blev en dygtig kirurg, fandt sig en pragtfuld skotsk kone, Barbara, og sammen drog de i 1912 til Kina. Undervejs til at blive læge og i alle årene i Kina, mødte Peder utallige vanskeligheder, men overvandt dem alle med en blanding af jysk stædighed og en udtalt sans for humor. Bogen er for en stor del baseret på Peders og Barbaras egne samtidige skildringer af livet i Kina, både af lægemissionen, livet med kineserne og de store politiske forandringer, der skete, mens Kina gik fra kejserdømme til republik. Bogen skildrer også de verdenshistoriske begivenheder, som familien blev inddraget i på nært hold. Peder var drevet af næstekærlighedsbuddet. Han elskede Kina, og de mennesker, han virkede mellem i Kina, elskede ham. Bogen hedder ”Kina kalder.” Et ‘kald’ kan beskrives som en indre dybtfølt trang til noget. Peder følte sig ’kaldet’ til at tage til Kina som lægemissionær. Titlen dækker også den samhørighed med Kina og kineserne, der kom ud af de mange års ophold: ”Længslen efter Kina i Danmark er større end længslen efter Danmark i Kina.” Peder og Barbara oplevede den japanske besættelse 1931-45, tilslut med et meget hårdt fangenskab, uvished om børnenes skæbne, hvor datteren kom i kz-lejr i Japan, mens sønnen som kommandolæge i den engelske hær kæmpede i Tobruk og Burma. På et tidspunkt vidste hverken forældrene eller nogle af børnene, om resten af familien var i live. Det japanske fangenskab nedbrød Peders helbred, og han måtte forlade Kina i 1946. De sidste fem år af Peders liv tilbragte han sammen med familien i Austra- lien. Han ville gerne se Danmark en sidste gang, men døde undervejs. Bogen fortæller familiens dramatiske historie.

To måneders rejse til en radikalt anderledes kultur. Et umuligt fremmedsprog og ukendte sygdomme. Invasioner, borgerkrige og en ikke altid imødekommende lokalbefolkning. Det var forholdene for den lille flok danskere, der følte sig kaldet til Kina. De tog af sted med store drømme: de ville omvende 400 millioner kinesere. Historien om de danske missionærers liv og virke i Nordøstkina (Manchuriet) i første halvdel af 1900-tallet er en spændende og indsigtsfuld beretning om et stykke danmarkshistorie i det fremmede, der er ukendt for de fleste i Danmark. Det var en lille gruppe danskere med et ukueligt gå-på-mod i en tid, hvor både Kina og resten af verden undergik kolossale forandringer. Sinologen Simon Rom Gjerø har gennem et større research-arbejde samlet et stort antal hidtil uudgivne kilder og billeder, samt interviewet missionærer og deres efterkommere. Historien bliver vakt til live igen når han fortæller om missionærernes dagligdag, rejser, strabadser, samt små og store triumfer i Kina, før kommunisternes magtovertagelse satte et definitivt punktum for deres arbejde i landet.