Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Løjtnant Tony Sattill, leder af Manhattans kriminalitetsanalyseteam, bliver sat på efterforskningen af en række mord i finanskvarteret. Sagen er meget personlig for Sattill, da hans bedste vens kone er et af ofrene. Undersøgelsen begynder med mordene foran en forretning, fortsætter med et rave, en gadebande, mordet på en politikvinde, en aktion mod narkotrafik og et fyrtårn af håb for de undertrykte. Hvorfor tillader Sattills overordnede, at hans team er hovedundersøgere i denne sag, der ligger langt uden for deres sædvanlige rolle i afdelingen? Hvordan kan holdet finde spor, der kan opklare mysteriet om en forbrydelse, der fører til andre forbrydelser, som giver anledning til endnu flere spørgsmål? Da de føderale myndigheder lukker for samarbejdet med dem, må Sattills team finde forbindelsen mellem forskellige spor, tilfældige facts og skjulte betydninger for at nå frem til den logiske konklusion: at en person med stor indflydelse står bag disse forfærdelige begivenheder. Som holdet kommer tættere på at løse sagen, langer ondskaben ud efter det, indtil den endelige forbrydelse og dens forbindelse til de andre forbrydelser afslører sandheden. Uddrag af bogen Tony løftede lagenet. Synet var rædselsfuldt, selv for en veteran inden for frygtelige mord. ”Jeg kan tælle tolv knivstik. Forside og bagside. Over- og underkrop. Det betyder, at morderen ville påføre så meget skade som muligt både før og efter hendes død. Men her er det værste ved forbrydelsen. Kan du se de her strimler af kød. Morderen brugte en savtakket kniv. Takker på begge kanter. Efter de første frontale knivstik drejede morderen kniven, mens den var i kroppen, og savede så med klingen, da den blev trukket ud. Det her er mere end et jalousimord; det er sket med diabolsk raseri. Så meget vrede går langt ud over det niveau, man normalt ser i mord forårsaget af ægtefæller eller venner. Hun har ikke kæmpet meget imod. Jeg gætter på, at de første to eller tre stik mod ryggen har efterladt hende næsten hjælpeløs. Jeg fandt kun nogle få forsvarssår. Og en smule hud og stof under to af neglene. Morderen har renset grundigt under de andre negle. Han eller hun har bare ikke gjort arbejdet færdigt.” Om forfatteren John Andes er født i Pennsylvania, USA, og har læst filosofi ved Brown University. Hans forfatterskab er baseret på den tanke, at vi hver især kæmper mod kræfter, der pludselig opstår i situationer, der ligger uden for vores normale liv. Ved at kæmpe har vi som individer mulighed for at opbygge en bedre og stærkere karakter.
I offentlighedens øjne opfattes Melania Trump som en gådefuld og reserveret kvinde, men hun er faktisk langt mere indflydelsesrig i Det Hvide Hus, end de fleste mennesker er klar over. Førstedamens aftale tegner et afslørende portræt af Melania Trump, der viser, at hun ikke blot hører til i præsident Trumps indercirkel, men faktisk har været hans vigtigste rådgiver på en række afgørende punkter. Mary Jordan følger Melanias rejse fra Slovenien til hendes spæde start som model og livet i en lille lejlighed på Manhattan. Senere følger et kompliceret datingforløb, der munder ud i hendes ægteskab med Donald Trump. Jordan dokumenterer Melanias afgørende rolle i Trumps politiske liv både før og efter hans tid i Det Hvide Hus, og hun viser, hvorfor han har så stor tillid til hendes mavefornemmelse. Det billede, der træder frem, viser Melania som en klog, ambitiøs, velovervejet og jernhård kvinde, der forstår at spille spillet. Hun har brugt sin indflydelse målrettet for at opnå lige præcis det, hun ønsker. Dette er historien om, hvordan det lykkedes for hende. ”Jordans research viser noget langt større end den sædvanlige stereotype historie, vi får serveret: Hvilken personlighed og strategi er nødvendig, hvis man skal få succes som hustru til en despot … Jordan afkoder dygtigt Melania uden at have en skjult dagsorden.” – NBC News ”Imponerende skrevet … Mary Jordan har trukket sløret til side. Vi får førstedamen at se som en magtspiller i egen ret, et menneske, der meget bevidst handler ud fra sine egne interesser.” – The Washington Post Uddrag af bogen ”Folk siger, ’Åh, hun er en model, så derfor må hun være dum.’ Der er intet dumt ved hende,” blev jeg fortalt i 2016, før hans juridiske problemer opstod, af rådgiver for Trump-kampagnen, Roger Stone, der senere blev kendt skyldig for at lyve under ed og forsøg på at påvirke vidner. Stone havde kendt Melania siden slut-1990erne, da hun begyndte at date Trump. ”Hun er en balancerende indflydelse på ham, en meget positiv indflydelse,” sagde han. Ifølge Stone, opmuntrede Melania Trump til at stille op. ”Det var hende, der sagde til sidst, ”Ved ud hvad, Donald, stop med at snakke om at stille op til præsidentvalget og gør det. Hvis du vil gøre det, så gør det. Men hvis du ikke vil gøre det, så stop med at snakke om at gøre det, for det er ved at blive gammelt. Og hvis du stiller op, så vinder du.’” Under kampagnen, beskrev Trump Melania som ”min bedste valgprognostiker.” Om forfatteren Mary Jordan (f. 1960) er forfatter og journalist ved The Washington Post, hvor hun har vundet en Pulitzer-pris for sit arbejde.
I New York er det hele bygget af sten, det er så solidt, massivt, beskidt og holdbart, men så er lyset let, det skærer sig gennem byen. Det kommer fra alle sider, fra nord, syd, øst og vest. Øen ligger i bunden af flade Manhattan og så er alle skyskraberne plantet oven på. Når jeg ser til bunden af gaderne, kan jeg se lyset komme masende. Og det maser sig frem alle steder, hvis jeg kigger bagud over skulderen, kommer det derfra. Det kan ikke gå gennem bygningerne, men så går det bare så meget stærkere hen over tagene på bilerne, hen over den lange, ujævne lygterække i en gade, når alle trafiklysene er røde, så kommer lyset. Det kommer. Og så er der alle træerne. De har så ufatteligt mange træer i New York, og i april blomstrer de i hvidt og lyserødt og endda mørkerødt, og de er krogede. Det er ikke prægtige træer, det er træer, som man ser dem i en provinsby. New York er ikke til boulevardtræer. Det er de mange mindre og små træer. De er over det hele, træerne. Det er en by med gamle, gamle huse og så alle de træer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.