Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Det nye digterhåb" -Information ”En vigtig bog”❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Paradoksalt og uretfærdigt nok opleves Nsonis bog (…) umiddelbart langt mere kunstnerisk tilfredsstillende end alle de foreløbig (hele) tre digtsamlinger, Gyldendal har udsendt i år. …sine steder er det så vellykket yahyask, at man får helt ondt af længsel efter den forbandet forsvundne digter…” - Lars Bukdahl, Weekendavisen“Sidder i stilhed og mærker hvordan denne fine og barske digtsamling forplanter sig hele vejen ned gennem kroppen - tak for en virkelig stærk læseoplevelse Alexandre Nsoni” - Sara Blædel, forfatter ”Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Sidses Bogreol ”Digtsamlingen er Alexandre Nsonis debut og sikke en debut! Digtsamlingen er dybt rørende, tragisk og hjerteknusende, og så er den velskrevet. Den griber med det samme fast i sin læser, og gør øjeblikkeligt et stort indtryk.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Maries Bogunivers ”Han er en lysende stjerne på den danske litteraturhimmel, og hans debut står som et mesterligt værk, der måler sig med de helt store.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Xenias Bogblog”Den er VIGTIG, TRAGISK, HUDLØST ÆRLIG, VANVITTIG SMUK og GENIAL” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Bogbanden “Bogen er meget anderledes, end det jeg normalt læser, og den rørte mig dybt. Det var en fantastisk læseoplevelse.” ⭐️⭐️⭐️⭐4/5 - Dinas Books “De er brutale, og det usagte mellem linjerne efterlader læseren fuldstændig blæst bagover af intensiteten.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Julies Bogblog “I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE - KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.” - Bog.dag.bog Beskrivelse:“I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie. Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.
Bogen har jeg skrevet, da jeg gik ned psykisk og mistede alt. Mit plejebarns traumatisk liv, udløst sådan en nedtur, at jeg blev syg i mit sind. Min egen barndom og ungdoms traumer, som var godt glemt og gemt godt, begyndte at følge mig i mine drømme. Nogle gange kom der flashbacks ud af det blå luft. Jeg fik depression og til tider mani. Jeg kunne vælge at dø, af sorgen over vores skæbne. Jeg prøvede at begå selvmord og døde og vendte tilbage til livet. Da jeg have fået overblik over min økonomisk situation, havde jeg set skriften på væggen, og valgte at søge ud mod naturen. Her ude ved kanten af samfund, begynder min selv helbredelse, ved at bo i mit telt med mine hunde og cykler ved den danske landskab. Jeg tog mig af min ødelagte sind og tog fat på mine dårligdomme, en efter en. Jeg er evig taknemmelig over at jeg selv gik i gang med at få det bedre. Ingen tvivl om jeg har sen følge af mit barske liv. Jeg er på vej mod helbredelse, uden hjælp fra det etablerede system. Da jeg prøvede at få hjælp, gik det virkelig galt. Mit sind kom i spaltning, at jeg stoppede med psykolog, fordi jeg følte at hun tog notater af mit liv og vi kunne jo blive ved til min død. Herude har jeg fundet roen i mig selv igen. Jeg håber da, at jeg en dag kan færdes blandt mange mennesker igen. I det jeg også er blevet lidt menneskesky.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.