Bøger om Martin Luther

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon.1 Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Efter idé og oplæg fra Kurt Alands tyske Luther-lexikon. 620 emner og opslagsord, 1620 citater med angivelse af placering i Luthers skrifter. Med angivelse af både hvor de originale citater findes i Weimar-udgaven og i oversættelserne. Hvis man ønsker at læse et citat i dets sammenhæng, kan man i de fleste tilfælde let finde frem til en dansk oversættelse ved hjælp af oplysningerne under hvert citat. På net-siden lutherdansk.dk kan man se, om der er en oversættelse af det pågældende skrift, citatet er hentet fra. Hvis der ikke er en dansk oversættelse, er der henvisninger til eventuelle norske, svenske eller engelske. Er der problemer med at finde et citat eller et emne i den forbindelse, er man velkommen til at bruge Direkte Luther-hjælp. En bog med citater fra Luthers skrifter vil altid være ufuldkommen på grund af det kæmpe kildemateriale. Så der vil sikkert være mange gode citater, der mangler her. Men man er velkommen til at sende citater ind, som måske kan komme med i næste udgave. Så på med brillerne og frem med blyant og saks.

Luther prædikede ofte for menigheden i Wittenberg. Det var når bykirkens sognepræst Johannes Bugenhagen var på rejse for at indrette kirke- og skolevæsenet i andre lande, blandt andet i Danmark. Under Bugenhagens ophold i Lübeck fra november 1530 prædikede Luther fortløbende over Matthæus 5-7. Disse prædikener over Bjergprædikenen udkom første gang i 1532. Gennemgangen af disse centrale kapitler i Matthæusevangeliet er således den modne og afklarede reformators forkyndelse for den almindelige kirkegænger. Og det er en udlægning af Bjergprædikenen, der fokuserer på det almindelige kristne liv i de daglige opgaver. Det er ikke en symbolsk, åndelig bortfortolkning, men en fastholden af de etiske krav i hverdagen. Men det er samtidig på Kristi nådes fundament og med Helligåndens kraft og kærlighed.

Martin Luthers originale Huspostil fra 1545 bringes her for første gang i dansk oversættelse. Det drejer sig om prædikener, som Luther har holdt i sit hjem i begyndelsen af 1530erne. Det drejer sig således netop om prædikener, Luther har holdt midt i reformationens rige blomstringstid, hvor de evangeliske tanker virkelig havde fundet fæste. Prædikenerne er nedskrevet af Viet Dietrich, som var Luthers bordfælle og som udgav disse prædikener med Luthers forord og godkendelse. Bogen fik titlen Huspostillen for at skelne den fra Kirkepostillen. Men »Huset« er jo her til det tidligere kloster, som han og Käthe fik i bryllupsgave af Kurfyrsten. Her serverede Käthe middag for 30-40 personer hver dag, så det er denne store flok, Luther har holdt sine prædikener for. Bogen er forsynet med en alfabetisk liste over prædiketeksterne. Desuden kan man søge på alle ord og vendinger på lutherdansk.dk På forsiden kan man se Luthers »Hus«, det nuværende Lutherhaus i Wittenberg.

Skriftet "Vejledning for menighederne" er en nyoversættelse af "Unterricht der Visitatoren", som Luther udgav første gang i 1528 med Melanchthon som medforfatter. I 1538 gav han det en lettere revision. Det er denne reviderede udgave fra 1538, der nu gengives her. Skriftet har speciel interesse for den danske kirke, da det nævnes i Kirkeordinansen blandt kirkens syv grundbøger, som enhver præst skulle eje og benytte. Visitatsbogen, med Luther som forfatter og redaktør og Melanchthon som medforfatter, er således et af kirkens helt grundlæggende dokumenter. Det er den evangelisk-lutherske kirke set ud fra en praktiske og konkret synsvinkel. Det var sådan man ønskede sig den nye evangelieforståelse udmøntet i praksis i de lutherske menigheder.

Alle de oldkirkelige og reformatoriske bekendelsesskrifter foreligger nu i ny dansk oversættelse sammen med selve Konkordieformlen fra 1577. Bogen indeholder en smuk samling af de vigtigste reformatoriske skrifter fra både Luthers og Melanchthons hånd i skøn forening. Ordet »konkordie« betyder netop en hjertelig enighed, som man på ny ønskede at nå frem til efter de uenigheder, der var opstået i årtierne efter reformatorernes død. De eksterne skrifter, som Konkordiebogen henviser til, kan frit læses på lutherdansk.dk. Her kan man også søge på alle ord og vendinger.

I 1534 udkom Martin Luthers skrift om opstandelsen. Det er resultatet af 17 prædikener, som Luther holdt over Første Korintherbrev 15. I denne udlægning af bibelens store kapitel om opstandelsen viser Luther, at den kristne tro er en tro på en virkelig og legemlig opstandelse af de døde. Luther afviser sværmernes åndelige tolkning, hvor der blot bliver tale om en åndelig opstandelse, hvor vi gennem dåben er opstået fra synden og er gået ind i et nyt åndeligt liv. Denne tolkning skyldes ifølge Luther, at de vil udmåle Skriften med deres fornuft og egne klogskab. De vil være kloge og rage med deres hoved i Skriften. Men det går ikke. For som Luther siger heri: For hvis denne artikel er borte, så er også alle andre tabt og hovedartiklen og hele Kristus mistet eller prædiket forgæves. For det er jo endemålet, hvorfor vi tror på Kristus, bliver døbt, prædiker og bruger sakramenterne, at vi håber på et andet liv, hvor vi skal komme til Kristus og med ham evigt regere, frelst fra synden, døden, Djævelen og alt ondt.

Efter fremlæggelsen af Den Augsburgske Bekendelse i 1530 forelæste Luther over Galaterbrevet. I foråret 1532 valgte Luther dernæst at gennemgå tre udvalgte Salmer, nemlig Salme 2, 51 og 45. I disse Salmer gennemarbejder Luther atter de centrale temaer i den reformatoriske teologi i en om muligt endnu mere finpudset og klar udgave. Luther fremsætter heri sin hovedtese: Teologiens egentlige genstand er det syndige menneske, der er skyldig og fortabt, og den retfærdiggørende Gud, der er det syndige menneskes frelser. Luthers forelæsning over Salme 51 foregik på latin. Den udkom i bogform i 1538 og også oversat til tysk 1539. Den oprindelige latinske tekst har flere spændende teologiske udtryk og emner, som den tyske oversættelse ikke har med, så derfor følger oversættelse her den originale latinske tekst, som findes i WA 40 II, 315-470.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Luthers skrift her mod sværmerne fra 1527 indgår i en række skrifter, som Luther skrev mod fornuftsteologi, som desværre også præger teologien i dag, hvor man sætter fornuften og den almene mening som overdommer over kristen liv og lære.

Martin Luthers teologi og tænkning fremstillles gennem 12 læsninger og en prædiken i historisk sammenhæng og nutidig relevans.Læsningerne trækker Luthers sag frem: talen om Deus crucifixus - Den korsfæstede Gud. En sag, som har konsekvenser for kirkeforståelse, menneskesyn,og samfund.Martin Luther har som få påvirket den europæiske kultur, og hvis vi ikke kender ham, kender vi ikke os selv.

"Angst" er første bind i Jakob Knudsens todelte biografi om Martin Luther og blander biografisk viden om Luther med Jakob Knudsens egne personlige oplevelser. I "Angst" følger vi Luthers liv frem til hans 25 års fødselsdag, og det er en barndom og en ungdom præget af angstfyldte oplevelser om tvivl og fortabelse. Jakob Knudsens personlige følelser og identificering gør forfatteren i stand til at levendegøre de faktuelle begivenheder i Luthers liv på en ganske unik måde.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".