Bøger om Maskulinitet

I Et ulydigt arkiv er syv af Sara Ahmeds artikler fra de sidste 20 år samlet og for første gang udgivet på dansk. Teksterne arbejder med figurer som ’den feministiske glædesdræber’, ’den melankolske immigrant’, ’det egenrådige barn’ og ’den fremmede’ indenfor emner som racisme, feminisme, klagen, m.m. Samlingens tekster skifter kontinuerligt mellem det teoretiske og det hverdagslige; mellem filosofi og popkultur; mellem det strukturelle og personlige erfaringer.Et ulydigt arkiv indeholder derudover et helt nyt forord dedikeret til denne udgave samt et introducerende forord af lektor Mons Bissenbakker og lektor Michael Nebeling, som viser Ahmeds tænknings relevans i dansk kontekst.Sara Ahmed (f. 1969) er en pakistansk-britisk-australsk queerfeminist og affektteoretiker, der med sit store forfatterskab har været med til at sætte følelsernes politik på dagsordenen de sidste 20 år. Hun arbejder i et krydsfelt af postkolonial teori, queerteori, kritisk raceteori og feminisme. Inden for disse felter er Ahmed blevet en af de vigtigste samtidige stemmer og er blevet en stor inspiration for akademikere, aktivister og feminister.Hendes udtryk ’feministisk glædesdræber’, (killjoy) har allerede vundet indpas i det danske sprog. Beskæftiger man sig med anti-racisme, feminisme, mangfoldighed og inklusion eller queerteori er Ahmed ikke til at komme udenom.

I sin debutbog At være sig selv bekendt leverer forfatter og transaktivist Rolf Mertz et guerillafeministisk frontalangreb på samfundets kønsmæssige kassetænkning. I stedet for at betragte transkønnede som en afvigelse fra normen, der kan fikses med et nyt personnummer, hormoner eller kirurgi, argumenterer forfatteren for, at det er selve opdelingen i ‘mænd’ og ‘kvinder’, der er problemet.I essayet tager Mertz os en tur med ned i det lokale fitnesscenter og viser gennem en blanding af personlige erfaringer og teoretiske refleksioner om køn, privilegier og maskulinitet, hvordan opdelingen i to køn samtidig fungerer som et påskud for den strukturelle underordning af kvinder. Vil man afskaffe patriarkatet, er det derfor ikke nok at reparere på status quo: Man må en gang for alle opløse tokønsmodellen.Rolf Mertz er cand.mag. i engelsk og kønsstudier og bosiddende i Berlin-Kreuzberg. Rolf har bl.a. en fortid som underviser i feministisk teori på Center for Kønsforskning ved Københavns Universitet. Hans krop er ikke “forkert”, og han er ikke “fanget” i den.Bogen er en del af Forlaget Nemos debatbogserie Tumulti. Fra bogen:»Titlens diskrete nik til Foucaults bekendelsesbegreb er ingen tilfældighed, men jeg kommer ikke til at vende vrangen ud på mig selv i håbet om syndsforladelse og/eller dét stempel, der kan veksles til hormonbehandling på Sexologisk Klinik [...] For mig er der ikke noget misforhold mellem henholdsvis mit såkaldt “biologiske køn” og min kønsidentitet. Det er tværtimod den gentagne påtvingelse af dét køn, jeg blev tildelt ved fødslen, der har indskrevet sig i min krop og derved kommer til at fremstå som dét biologiske køn, jeg i egenskab af min transkønnethed forventes at (ville) overskrive.« »Grænseoverløbere lever livet farligt [...] Imidlertid er der ikke andet for end at blive ved med at kæmpe for en queerfeministisk systemomvæltning. Tokønssystemet og den deraf afledte devaluering af alt “feminint” er begge indlejrede systemiske betingelser for patriarkatets fortsatte eksistens: Selv en extreme makeover af kønsrollerne kan aldrig blive andet end symptombehandling, så længe fundamentet forbliver binært. Vi kan ikke lappeløse os ud af et regime, der har strukturel ulighed som sin raison d’être.«Rolf MertzAt være sig selv bekendt- hvori det fra et transperspektiv og med fitnesscenteret som bagtæppe vises, at tokønssystemet, heteronormativiteten og devalueringen af alt “feminint” er samvirkende betingelser for patriarkatets eksistens.Tumulti 572 sider, paperbackForlaget Nemo 2019

En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynd­er­­­lige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie. I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.

"Havet i munden" er en digtsamling om nydelse, smerte, at svømme og om testosteron. Om at forandre sig i fællesskab. Om hvordan det føles at have en krop, når det ikke er noget, man er vant til.Digtene kredser om to kropslige oplevelser, der på én gang er komplekse, overvældende, enkle og omvæltende – at bade i havet og at begynde at tage hormonet testosteron. Bogen følger et jeg gennem en række rejser, møder, svømmeture og kropslige forandringer. Havet er hårdt, koldt, blødt, skinnende og fuldt af andre badegæster, kroppen vil alt muligt, stemmen er i overgang. Præmisserne for sproget, talens og kroppens væren i verden ændrer sig og må genforhandles. Hvordan taler man med en knækket stemme?Om forfatteren:Luka Holmegaard, f. 1990, har udgivet romanerne "EMMA EMMA" og "Graceland", genrehybriden "LOOK", der er oversat til tysk, og derudover radiodrama, essays og en række artikler til Information. Hens seneste to bøger blev begge nomineret til Politikens Litteraturpris.

"Mig ejer ingen" er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder, efter eget udsagn Sveriges bedste, på Metallverken i Västerås. Han drikker øl til hverdag og stærkere sager i weekenden; der er meget smerte, som skal dulmes, udslidt og dødtræt, som han er, selvom han ikke engang er fyldt fyrre. Forladt og vraget af kvinder, ensom og uden selvtillid. Der er god grund til, at Far Leif forvandles til en tragisk og uglamourøs fyldebøtte. Men humoren bevarer han, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store, store kærlighed til hende."Mig ejer ingen" er en skandinavisk nyklassiker om en usædvanlig barndom. En dybt gribende beretning om en far og hans datter, om en opvækst i et arbejderhjem og om en drøm om forandring.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Aftonbladet i Sverige. Hun slog igennem med den selvbiografiske roman "Mig ejer ingen", som udkom første gang på dansk i 2008. Hendes dagbog "Året med 13 måneder" (2020), som skabte debat for dens skildring af #metoo-bevægelsen og mediernes magt, er desuden et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid. Åsa Linderborg er gæsteskribent i Information og medvært i P1’s Norsken, svensken og dansken.

Tabitha Lasley er journalist og midt i trediverne, da hun efter et kaotisk brud tager til Aberdeen i Skotland. Hun har altid været fascineret af de barske mænd fra boreplatformene, der befolker byens gader og barer, og hun beslutter sig for at interviewe dem for at finde ud af, hvordan mænd er uden kvinder i nærheden. Men allerede første aften smider hun alle journalistiske principper overbord og forelsker sig hovedkulds i den første mand, hun interviewer. Gennem de næste seks måneder interviewer hun mere end 100 mænd fra boreplatformene om deres tanker om penge, kvinder og klasse, alt imens hendes eget liv spinder mere og mere ude af kontrol i et på alle måder eksplosivt miljø. Havtilstand er en autobiografisk roman om olieboreplatforme og de mænd, der arbejder på dem. På en gang kærlighedshistorie og en dybt personlig udforskning af maskulinitet, klasse og kvindeligt begær.

En novellecyklus om maskulinitet, ægteskab og forældreskab i det moderne Japan, fortalt fra en yngre mands perspektiv. Med præcision og underspillet humor synliggør de tre historier de uudtalte understrømme, der findes i de fleste menneskelige relationer. I den første novelle er fortælleren på besøg hos akvariebutiksejeren Urabe, hvis hårdkogte tanker om lighederne mellem fisk og mennesker sætter hans egen barnløshed i relief. I "Væslens sidste skrig" kommer fortællerens kone, der drømmer om at blive gravid, med et kontroversielt forslag til en løsning på problemet med væsler på loftet. I "Snebarnet" sner fortælleren inde hos venneparret, der netop har fået barn, og tilbringer en urolig nat til lyden af babygråd. Hiroko Oyamada skildrer de fortrængte sider af det moderne liv med den surrealistiske sensibilitet og urovækkende følelsestone, der er blevet hendes litterære signatur. "En stor roman i enkel indpakning." - Søndag"Eventyrligt afskyelig og stilfærdigt foruroligende." - Weekendavisen"En af Japans bedste nye forfatterstemmer." - Politiken, 4 hjerter"Novellerne virker på mig. Med deres sært flagrende mænd, lidt fjerne eller rekvisitagtige kvinder og den sælsomme atmosfære af latent, endnu ikke eksploderet gru, jeg fascineres af." - Kr. Dagblad, 4 stjerner

”Kirsebærplukkerne” er en samling digte om at blive far, om omsorg og arbejde, at passe på et barn og tjene penge. Digtene udspiller sig i en ung familie, som flytter fra en boligblok i udkanten af København til en lille landsby. Undervejs forsøger digteren at finde ud af, hvad det vil sige at være far, og hvordan man kan være det, mens man udvider og udfordrer den traditionelle far-rolle.”Kirsebærplukkerne” er en rørende bog, der giver et billede af, hvordan det kan se ud når en far tager del i omsorgen for et barn. Teksterne foregår i spændet mellem hverdagen og en række intense oplevelser af et nyt tilhørsforhold til verden, som barnets vækst og liv afstedkommer hos digteren.Om forfatteren:Duncan Wiese (f. 1991) er digter og lærer på Forfatterskolen i København. Han debuterede i 2019 med digtsamlingen ”Tityrus”, som blev shortlistet til Bogforums Debutantpris og Munch-Christensens Debutantpris.

Hvorfor er maskuliniteten så skrøbelig? Det er det polemiske spørgsmål, der driver Geir Gulliksens essaysamling om mænd, køn og seksualitet. Teksterne handler om faderskab, kvindelige forbilleder og feminismens betydning i en mands liv. Gulliksen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer, hvor maskulinitetens absurde begrænsninger træder tydeligt frem: Hvorfor er det umandigt at sidde ned og tisse? Hvorfor føles det umuligt at gå ud på gaden i regnen med en lille rød paraply?Ligesom i sine romaner er Gulliksen nuanceret, nysgerrig og kritisk. Hans blik på sig selv og sine omgivelser er både åbent og hårdt. Mellem disse poler finder Gulliksen et håb, der kan besvare et af tidens store spørgsmål: Hvor findes frirummet for den moderne mand?Om forfatterenGEIR GULLIKSEN (f. 1963) er forfatter og forlægger på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen ”Historie om et ægteskab” (da. 2017). Seneste udgivelse på dansk er den anmelderroste ”Den jeg skulle blive” (2021).

Sociologien har i årtier hovedsageligt beskæftiget sig med livet på arbejdspladser, skoler, institutioner og andre typer for organiseret fællesskab. Henning Bechs bog "Fritids verden" fra 1999 undersøger i stedet ’alt det andet’ – fritiden og alt det, den har at byde på. Særligt beskæftiger han sig som i flere af sine tidligere bøger med homoseksualitet blandt mænd i den moderne og senmoderne verden, samt hvordan man ser på begrebet maskulinitet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

”Jeg tør næsten ikke sige det, men han kaldte mig Kneppa, fordi jeg var så brandliderlig hele tiden. Jeg synes, det er ret nedsættende, men jeg tror, han sagde det, fordi han følte sig mindreværdig. Bortset fra det, så lyder det svensk, synes jeg. Som navnet på et IKEA-møbel, og så bliver det på en måde lidt morsomt, selv om det mest af alt er sørgeligt.”Tango og andre tilstande er fjorten moderne, tørt humoristiske noveller om ambivalente forhold mellem kønnene, blandt andet om sex og om de pinagtigheder, der kan opstå i de fysiske relationer. Om savn, sult og sødme – og om længsel efter nærhed og intimitet.”Underholdende og velskrevet novellesamling … troværdigt og ægte og tilsat den rigtige mængde tør/sort humor” Jacob Holm Krogsøe, Dansk BiblioteksCenterEva Gro Andersen (f. 1975) er cand.mag. i dansk og debuterede som forfatter i 2011 med Laila, Leo, Lolita m.fl. (Jorinde & Joringel). Har i en årrække boet i Norge, bor og arbejder nu som forfatter og billedkunstner på Knudshoved Odde ved Vordingborg på Sydsjælland.

En mand vender tilbage til den kvinde og det barn, han forlod for flere år siden. Ingen ved, hvor han har været, eller hvad han har lavet, og hans uanmeldte ankomst skaber problemer for kvinden, der venter endnu et barn.Under påskud af at ville beskytte dem, tager manden kvinden og sønnen med til et hus i bjergene ved grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Mens manden forsøger at reparere det faldefærdige hus, der engang tilhørte hans egen far, begiver sønnen sig ud i naturen, hvor han finder vilde heste og lærer at læse dyrenes spor. Undervejs går det langsomt op for sønnen, at hans far ikke bare gemmer på en dyster fortid, men også rummer en brutalitet, der hele tiden truer med at bryde frem.”Sønnen” er en lyrisk og voldsom historie om maskulinitet, menneskets dyriske sider, kvindeundertrykkelse og hvordan vold nedarves fra én generation til en anden. Om forfatteren:Jean-Baptiste Del Amo er født i 1981 i Toulouse. Han debuterede i 2008 med ”Une éducation libertine”, som modtog Goncourt-prisen for romandebuter. ”Sønnen” modtog i 2021 Prix du Roman Fnac og blev nomineret til den prestigefyldte Prix Femina.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Forestillingen om Patrick Mortensen" går Daniel Dalgaard på jagt efter forbilleder i en tid, hvor manderollen er under forandring. Med udgangspunkt i AGF-spilleren Patrick Mortensen nuancerer Dalgaard den gængse opfattelse af forholdet mellem fodbold og maskulinitet, samtidig med at han optegner kønsdebattens faldgruber og viser, hvordan vores ændrede forhold til køn er en udfordring i hverdagen, som også kan være utroligt frisættende.Om forfatteren: Daniel Dalgaard (f. 1987) har skrevet to digtsamlinger. Hans første roman, "Sfinx", udkommer på Gutkind i 2021.

ROMAN // Tvillingetårnene faldt symbolsk som to fallosser i New York den 11. september 2001. Med dem faldt en verden skabt af en dysfunktionel maskulinitet af brændende begær, goldt rationale og åndløs kapitalisme tungt til jorden. Han var selv en faldende mand, der fra det øjeblik var klar over, at han måtte ændre noget grundlæggende i sig selv. På retreat i Indien med Eckhart Tolle møder han en mystisk kvinde, der på forunderlig vis både drager og provokerer ham. Hun introducerer ham til en helt ny forståelse af Bibelens historier og den tantriske buddhisme, og tager ham med på en usædvanlig indre bevidsthedsrejse. Mandens og kvindens ydre rejse tager dem rundt i Indien og ender i Sydfrankrig på bjerget Montségur, hvor trådene fra det gamle Egyptens eksoteriske lære, nazaræernes samfund og den tantriske buddhisme samles for ham. Det er en historie om Yeshua og Mariam Magdalenes ægteskab; om en kristen mysticisme, der ikke er kirkens; om tantrisk buddhisme; om en verden bragt til afgrundens rand af en syg maskulinitet; om det feminines genkomst efter 2.000 års undertrykkelse og den moderne mands kommen til sig selv – og om en mands personlige fald og opstandelse. Opstandelser bygger bl.a. på hændelser beskrevet i Bibelen, en række apokryfe skrifter og historiske begivenheder i middelalderen under det albigensiske korstog. Bo Heimann har skrevet romanen Opstandelser ud fra idéen om, at der muligvis kan være et alternativ til kirkens udlægning af Jesus' liv og lære. Romanen er desuden skrevet som en hyldest til det feminine. Han håber, at hans fremstilling af historien om Jesus og forholdet mellem det maskuline og det feminine kan inspirere; både mht. at se på kristendommen i et nyt lys, og til en (eventuelt bare lidt) bedre relation kønnene imellem.

I denne sidste halvleg af romantrilogien om holdet, begynder Jobs på bænken. Friheden er for hans vedkommende blevet indskrænket til en celle og en tvungen plads i et fællesskab med andre kriminelle. Det, han troede, skulle være et alternativ til et studieophold, udvikler sig til en alvorlig krise. Kim chokerer alle ved at springe ud som eventyrer. Han rejser til Sydamerika og hjælper sin nye kammerat, Carlos, med at finde sin biologiske familie. Johnny knokler med at få et godt forhold til sine børn. Han er tilbage på jobbet og står pludselig over for en gammel flamme. Hun får pustet til gløderne og tændt et nyt håb. Mongs og Købmanden kommer på en uventet opgave i Italien. Knap er de hjemme igen, før Amor skyder med sine pile med købmanden som sit udvalgte offer. Imamen gør sig klar til sin sidste og uomgængelige rejse. Han får hjælp til forberedelserne af en nær ven. Omslag og farveillustrationer af Elina Cullen.

Roman om en gruppe midaldrende mænd med det til fælles, at de bor I Aarhus og har kræft. På de hurtigt læste sider, som er de fleste, følger vi en gruppe midaldrende mænd og et par enkelte kvinder (i kulissen), der får tiden til at gå med at sparke dæk, drømme om gamle biler og filosofere over tilværelsen. Ud over at fortælle en god historie, har min intention været at tage læseren med ind i en maskulin verden, der i sin lettere karikerede udgave viser sammenhængen mellem overflade og dybde. Maskulin integritet, uden at det skal lyde for ambitiøst! Sagt med et kierkegaardsk udtryk lider vi alle af en sygdom til døden. Når mennesker midt i livet rammes af kræft, bliver vi mindet om vores uundgåelige skæbne. Om de tanker og reaktioner, det sætter i gang, kredser denne romans mest tætskrevne sider.

Hab 10 skønlitterære fortællinger om mænd Fælles for mændene er, at de har fået kræft ind på livet. Ellers er de vidt forskellige: én er en ung, ambitiøs ejendomsmægler, en anden er udslidt borebisse, en tredjes identitet er reduceret til manden, hvis kone er syg. Krisen sender dem tilsyneladende til tælling, men dermed er kampen langtfra afgjort. Ja, i fortællingerne gør mændene på deres egen måde op med de værste fordomme om kønnets håndtering af kriser. Temaerne er mange: bl.a. angst, håb, kvinder, fiskeri og drømmetydning. Alt imens, der i baggrunden kører et spor med uafbrudte overvejelser omkring den maskuline identitet. Tonen er godmodig, humoristisk og lidt selvironisk. Med det in mente kan bogen opleves som en uhøjtidelig hyldest til den maskuline kompleksitet, til farverne og nuancerne, der dukker op, når der kommer ridser i lakken.

Romanen er anden bog i trilogien om Holdet, en gruppe mænd med det til fælles, at de bor i Aarhus og alle har en kræftsygdom. På de hurtigt læste sider, som er de fleste, følger vi de midaldrende mænd og et par enkelte kvinder (i kulissen), der får tiden til at gå med at sparke dæk, drømme om gamle biler og filosofere over tilværelsen. En søulk på Samsø bliver en meget stor mundfuld for makkerparret, Mongs og Købmanden. Johnny finder sin selvsikkerhed frem og erklærer sin kærlighed til Sille i Café Vingesuset. Det ser lovende ud, men Johnny har stadig nogle mørke sider at slås med. Hampesuccessen vokser, ... i en sådan grad, at den bliver vanskelig at skjule for ordensmagten. Ud over at fortælle en god historie, har min intention været at tage læseren med ind i en maskulin verden, der i sin lettere karikerede udgave viser sammenhængen mellem overflade og dybde. Maskulin integritet, uden at det skal lyde for ambitiøst! Sagt med et kierkegaardsk udtryk lider vi alle af en sygdom til døden. Når mennesker midt i livet rammes af kræft, bliver vi mindet om vores uundgåelige skæbne. Om de tanker og reaktioner, det sætter i gang, kredser denne romans mest tætskrevne sider. Omslag og farveillustrationer af Elina Cullen.