Bøger om Matador

‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner. 

Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.

MATADOR – mennesker, myter & minder samler 30 år efter seriens sidste afsnit blev optaget hele det store tv-univers i én og samme bog. Journalisten Per Kuskner har interviewet et væld af folk foran og bag kameraet for at få den komplette og samlede historie om dette stykke unik danmarkshistorie, der stadig fascinerer og flittigt bliver set i mange danske hjem – bl.a. takket være over 3 mio. solgte dvd’er. I bogen deltager bl.a.:Lise Nørgaard, Bent Fabricius-Bjerre (musik), Jan Balling (søn af Erik Balling), Henning Sprogøe (produktionsassistent på serien og Ove Sprogøes søn), Magnus Magnusson (chefregissør), Elin Reimer (Laura)Kirsten Olesen (Agnes), Morten Grundwald (Ernst Nyborg), Malene Schwartz (Maude Varnæs), Karen Lise Mynster (Ulla Jakobsen)Ulla Henningsen (Iben Skjern), Susse Wold (Gitte Graae)Jesper Langberg (Kristen Skjern), Holger Juul Hansen (Hans Christian Varnæs), Per Pallesen (Tjener Boldt), Sonja Oppenhagen (Vicki Arnesen), Paul Hüttel (Herbert Schmidt), Vera Gebuhr (frøken Jørgensen), John Martinus (Holger Jørgensen), Finn Nielsen (cykelhandler)”Man kommer ud for sand dramatik i Matador.” Doktor Louis Hansen

Næsten tre millioner mennesker kiggede med hver uge når beboerne i Amagergade 7-9 - Flyttemand Olsen og frue, dyrehandler Clausen og fru Clausen, Larsen, Tue, Rikke, Egon, Karla, Meyer og Emma fra Rottehullet overfor - sloges med tilværelsens og tidens store og små problemer i komedieserien Huset på Christianshavn.I alt 14 sæsoner og 84 afsnit blev der produceret af den populære serie i årene 1970-77.Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard dykker ned i historien om Danmarks første sitcom. De har endevendt arkiverne og talt med mere end 40 mennesker, der arbejdede på Huset på Christianshavn. Resultatet er en unik fortælling om det første store samarbejde mellem tv- og filmbranchen - spækket med fyldige portrætter af skuespillerne, instruktørerne og forfatterne, sjældne fotos fra tilblivelsen af serien samt aldrig før offentliggjorte breve, kontrakter og skitser.Indbinding: Hardcover med stofryg og folieprægPapir: 140 gr. amber graphic

NY PRISMatador og gamle strikkebøger samt moden gennem 30'erne, 40'erne og 50'erne har givet inspiration til bogen. Den indeholder ti kropsnære, feminine modeller med talje. Alle modeller kan strikkes i fire forskellige størrelser. Desuden indeholder bogen QR-koder med videolink til forskellige monterings teknikker.

En af dansk film og teaters helt store kvinder gør status over sit livs anden halvleg. Med glimt i øjet fortæller Malene Schwartz åbenhjertigt om en ukuelig lyst til at nå så meget som muligt, inden det er for sent. Fx at dyrke crossfit, tage ulovlige stoffer og strikke den sok, der stadig maEn af dansk film og teaters helt store kvinder gør status over sit livs anden halvleg. Med glimt i øjet fortæller Malene Schwartz åbenhjertigt om en ukuelig lyst til at nå så meget som muligt, inden det er for sent. Fx at dyrke crossfit, tage ulovlige stoffer og strikke den sok, der stadig mangler en makker.Kan hun selv gå herhen? handler om at blive gammel i en ny tid med alt, hvad det indebærer: Savnet af en elsket, udfordringerne ved moderne teknik og en hukommelse med huller i. Bogen rummer også tilbageblik og anekdoter fra en lang karriere med Poul Reumert, Hans Kurt, Bodil Ipsen, Bent Fabricius-Bjerre, Maude og mange andre.Kan hun selv gå herhen? er en lille bog om at besinde sig på livet og leve det lige nu.Kan hun selv gå herhen? er rigt illustreret med fotografier, tegninger og malerier. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.ngler en makker.Kan hun selv gå herhen? handler om at blive gammel i en ny tid med alt, hvad det indebærer: Savnet af en elsket, udfordringerne ved moderne teknik og en hukommelse med huller i. Bogen rummer også tilbageblik og anekdoter fra en lang karriere med Poul Reumert, Hans Kurt, Bodil Ipsen, Bent Fabricius-Bjerre, Maude og mange andre.Kan hun selv gå herhen? er en lille bog om at besinde sig på livet og leve det lige nu.Kan hun selv gå herhen? er rigt illustreret med fotografier, tegninger og malerier. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.

Lise Nørgaard var meget mere end kun en pige. Her fortælles historien om Matador-skaberens barndom i den provinsby, hun mange år senere genskabte til tv. Det er et indblik i et forsvundet dansk borgerskab – og en fortælling om et usædvanligt viljestærk og begavet barn.LISE NØRGAARD – en lille journalist er fortalt og illustreret af pernilleE. I serien ”en lille” er tidligere udkommet Louise Rosenkrands’ MARGRETHE – en lille dronning og Line Jensens TOVE – en lille digter.

Andet bind i kvartetten om tjenestepigen Betty og hendes vej gennem livet.Stockholm, 1942. Betty er gift med Carl-Axel, sønnen af lægefamilien Molander, hvor hun tidligere arbejdede som tjenestepige. Udadtil ser Betty ud til at have alt, hvad hun kunne ønske sig: en vidunderlig datter, et smukt hjem i en af Stockholms nye forstæder og et givende job på et forlag. Alligevel er hun ikke glad. Ægteskabet med Carl-Axel knirker, og hun er bekymret over sin mands manglende evne til at håndtere penge og alkohol. Samtidig martres hun over, hvad der egentlig skete med hendes store forelskelse og datterens rigtige far, den jødiske universitetslektor Martin Fischer, der forsvandt sporløst ved krigens begyndelse. En dag forsvinder Carl-Axel også, og Betty er nødt til at få styr på hans indviklede affærer.Ved et tilfælde finder hun ud af, at Martin er i live ­ og bor kun få timers togrejse fra Stockholm. Hendes umiddelbare lettelse forvandles til vrede. Hvorfor har han ikke kontaktet hende? Men hendes brændende længsel efter at se ham igen overgår vreden.Samtidig er krigen på sit højeste. Fra radioen lyder grusomme rapporter, gaderne mørklægges og unge mænd går i krig langt hjemmefra.

Det stærke portræt af Bettys kvindekamp begynder i 1930'ernes Stockholm.Året er 1937, da syttenårige Betty forlader sit simple hjem for at blive tjenestepige hos en fin doktorfamilie i Stockholm. Betty får det svært fra begyndelsen med urimeligt lange arbejdsdage og nedladende arbejdsgivere. Heldigvis finder hun trøst i nye venner, såsom den muntre tjenestepige Viola, der inddrager Betty i den spirende tjenestepigebevægelse, som kæmper for bedre arbejdsforhold.Gennem sin kærlighed til litteratur møder Betty universitetslektoren af jødisk oprindelse Martin Fischer, som fører hende ind i bøgernes verden. De indleder et på mange måder umuligt kærlighedsforhold og forlover sig. Men Bettys lykke bliver afløst af magtesløshed og tvivl, da Martin pludselig forsvinder under uklare omstændigheder.Tæl hjerteslag er første bind i kvartetten om Betty, som vi følger gennem forelskelse og kærlighedssorger, moderskab og karriere fra 1930-1960ʼerne.

"Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Maude og Lilly Marie" skriver Lotte Kirkeby om utilpassede kvinder. Hun finder dem både i sit forfatterskab, i sit eget liv, hos nogle af sine litterære forbilleder – og de dukker pludselig også op i "Matador", som hun genser under sin coronaisolation. I sine portrætter af forskellige liv og skæbner skildrer Kirkeby nogle af de begrænsninger, der har præget kvinders liv både før og nu, mens hun samtidig viser, hvordan det utilpassede også rummer et frigørende potentiale. Om forfatteren: Lotte Kirkeby (f. 1970) har i en årrække arbejdet som forlagsredaktør, journalist, anmelder og oversætter. I 2016 debuterede hun med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen 2020. Hun har senest udgivet den anmelderroste roman "Hvis man ikke vidste bedre" (2022)."

Denne bog er én ud af kun 300 eksemplarer af MATADOR LIMITED EDITION. Den er produceret i en særlig farve, nummereret, signeret af forfatterne og udgivet i en særlig specialdesignet kassette.Lise Nørgaard fik ideen. Erik Balling forløste den. Danmarks Radio udsendte den til de danske tv-seere i årene 1978-1982 – og har gjort det adskillige gange siden. Matador er ikke alene en fantastisk tv-serie. Den er også blevet en uomgængelig del af den kollektive fortælling om Danmark i tiden før og under Anden Verdenskrig.På baggrund af mere end 40 nye interview med menneskene foran og bag kameraet, avisartikler, arkivmateriale og brevvekslinger fortæller Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen nu den definitive historie om skabelsen af ’verdens bedste tv-serie’. Rigt illustreret med velkendte stillfotografier fra serien og sjældent sete billeder fra optagelserne, fotografier af rekvisitter, produktionstegninger og kostumeskitser.indbinding: hardcover med stofovertræk. serigrafisk tryk og foliepræg. ilagt en specialdesignet boks med popup illustrationpapir: 140 gr. amber graphic

Tredje bind i den elskede Betty-kvartet følger Bettys hverdag og længsler efter 2. verdenskrig.Stockholm, 1949. Betty fylder 30 år og fejrer sin fødselsdag i trygge rammer med sin nye mand, sine børn og venner. Hun driver sin boghandel og Småtrycksförlaget og står for al husholdningsarbejde. Hun beslutter sig tilmed for at tage kørekort og køber en bil, som hun kører familien rundt i.Betty har således skabt en god og stabil tilværelse for sig selv og sin familie, og datteren Martina bliver endda spået en strålende fremtid som sangerinde. Men ægteskabet med journalisten Olof er mest af alt baseret på fortrolighed og venskab, og Betty begynder at mærke et inderligt savn efter intimitet. Da hendes gamle kærlighed, Martin Fischer, som er biologisk far til Martina, igen melder sig for at understøtte datterens karriere, føler Betty sig splittet mellem samvittighed og en dyb længsel. Samtidig bliver det efterhånden umuligt at dække over Olofs økonomiske uansvarlighed, og da Betty også rager uklar med veninden Viola, er intet længere det samme.

Hvad kan Matador lære os om filosofi? Bogen her er et filosofisk gensyn med Agnes, Ingeborg, Maude, Elisabeth, Hans Christian, Mads, Røde, dr. Hansen og alle de andre fra Korsbæk. Matador er med skaberen Lise Nørgaards ord »en historie om, hvordan jeg så det, da alt tilsyneladende lå fast og pludselig gik i skred«. Den ikoniske danske tv-serie minder os nemlig om, at alting altid er under forandring – et menneskeligt vilkår, som vi alle sammen deler, og som Korsbæk bliver billedet på.Tv-serien er gennemsyret af helte, antihelte og skurke, af modstandsfolk og værnemagere, af handlekraftige kvinder og stagnerede mænd. Matador er tilmed optaget i den danske kulturkanon og former fortsat vores syn på Danmark i årene 1929-1947, men der er stadig meget mere at sige om serien. Bogen giver et filosofisk indblik i serien og går i dybden med en række af de store spørgsmål, der lægges an til i serien:Hvilke eksistentielle behov kan en paranoid frygt for baciller egentlig dække over?Er man nødvendigvis ond, blot fordi man forventer, at andre syr en knap i ens skjorte?Bliver mænd overflødige i Matadors univers – og i fremtidens samfundHvem er seriens største hyklere?Hvor langt bør man gå for sin bror?Er det en god handling at give sin datter en hest, men ikke sin søn?Matador og filosofien – Korsbæk til eftertanke er skrevet af 13 danske filosoffer, sociologer, historikere m.fl., som alle elsker tv-serien. Bogen borer sig ned i forskellige filosofiske og eksistentielle temaer fra serien og giver os nye perspektiver på dens elskede karakterer, deres handlinger og menneskelige udvikling.

Måske var det ved tørresnoren, at Niels Bohr fostrede sine teorier om kvantemekanikken og atomets struktur.Måske var det ved tørresnoren, at Lise Nørgaard faldt i staver og fik ideen til Matador.Måske var det ved tørresnoren, at Søren Kierkegaard lod tankerne fare og skabten eksistentialismen.Denne uundværlige håndbog er krydret med mange lærerige vasketøjseksempler fra det virkelige liv.Eksempel:En kålhøgen teenager fra Falster tog ofte sine underbukser på på vrangen.På trods af kærestens beklagelser, mente han ikke, det gjorde den store forskel.Det gjorde det heller ikke.