Bøger om Matrikler

Boligpriserne stiger og kommunerne sælger ud af deres jord. Ejendomsmarkedet rammes af tilbagevendende turbulens. Jord og ejendomme er blevet strategiske steder for investeringer og opbevaring af ledig kapital i det globale finansielle system. Matrikler er blevet et net til at fange penge. Disse konsekvenser er ikke tidligere blevet beskrevet samlet i jordejendommens og det private jordmonopols perspektiv. Forfatteren mener, at betydningen af jordens besiddelsesform er et underspillet tema blandt byernes borgere, de politiske bevægelser og i fagkredse. Det er disse udfordringer, Peter Schultz Jørgensen tager fat på i BYERNES JORD.Den private ejendomsret til jord fører til demokratiske, økologiske, økonomiske og sociale problemer. Københavns tidligere og især aktuelle udvikling bliver beskrevet i dette lys. Forfatterens pointe er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået historisk under helt andre vilkår, gennem filosofi og magtkampe, har overlevet sig selv. Byernes jord bør være et fælles gode.

Bogen er et forsøg på at vise udviklingen i Svinninge med udgangspunkt i Kommunitetets gårde i Svinninge. Jeg har forsøgt at vise hvordan de i Frederiks II's gavebrev af 25. juli 1570 nævnte ejendomme i Svinninge udviklede sig frem til tidspunktet, hvor Kommunitetets ejendomsret ophører.

TA' BYEN TILBAGE er en grundbog. Den stiller spørgsmålet: kan en by være skøn, hvis borgerne ikke bestemmer over den og deres kvarter, når venner ikke har råd til at bo der, eller når der bygges i byens fredede natur? Bogen fortæller om det økonomiske pyramidespil, som staten har ført København og regionen ind i. Om byens udvikling i spændingsfeltet mellem kapitalens konkurrenceby og borgernes velfærdsby. Om lokalplaner, der forgylder investorer, om det gældsatte By & Havn og Lynette-holm. Bogen tager fat på temaet om byudvikling i den antropocæne tidsalder, med en ny relation mellem den menneskelige og ikke-menneskelige natur. Københavnerne har hovedrollen i bogen med deres kamp mod denne udvikling og for at tage byen tilbage, for at bevare Stejlepladsen og Lærkesletten, mod ghettoloven samt for almene og billige boliger m.v.

Middelalderen bag tallene fortæller blandt meget andet, hvad der skete, da Jylland fra at være en førende landsdel med et slag blev sat tilbage. Den beretter om kongemagtens indførelse af skatter, der skete på bekostning af stormændenes betydelige landgildeindtægter fra bønderne. Middelalderen igennem var det fæstebønderne, der stod for størsteparten af landbrugsproduktionen, og selvejerne var fåtallige. De nye tolkninger afviger på væsentlige punkter fra den hidtidige opfattelse, og vil ved en nærlæsning have følgevirkninger for beskrivelsen af Danmarks historie.