Bøger om Medier

I 2006 blev der i forbindelse med chefskiftet på TV 2 bl.a. formuleret det fremtidsperspektiv at kanalen skulle tilpasses annoncørerne og være langt mere kommerciel. Ja, TV- journalistik kunne overhovedet ikke blive kommerciel nok. For blot få år tilbage ville en sådan tankegang have vakt protest og kritik, men fremført nu falder den godt i hak med den smarte kynisme der udgør en væsentlig del af tidsånden og som slår igennem på mange andre områder - sammen med forløjetheden, den kreative bogføring i nye forklædninger, forskellige former for "nysprogs" omformning af værdibegreberne, oppustet business-class visdom, poserende iscenesættelser og selvpromoveringer og det anmassende, omsiggribende privateri og mediefjant. Fraklip og tilføjelser vinkler sig respektløst ind på forskellige sider af det offentlige liv og mediekulturen med udgangspunkt i direkte citater eller såkaldte virkelige begivenheder, udsagn og personer

I den offentlige debat i Danmark om mediernes rolle i den demokratiske proces har der i årtier været enighed om, at medierne i stigende omfang underminerer borgernes muligheder for at fungere demokratisk hensigtsmæssigt. Det gælder ikke mindst vurderingen af det underholdende tv-medies rolle i demokratiet. Det er imidlertid påfaldende, at debatten har været ført stort set, uden at der har foreligget nogen forskningsmæssig viden om samspillet mellem borgere og medier. De undersøgelser, som fremlægges i denne bog, indeholder den første større kvalitative analyse af, hvordan medierne iscenesætter politik defineret i bred forstand som hele spektret fra parlamentarisk politik over græsrodspolitik til politisk handling i hverdagen. Det viser sig blandt andet, at mediernes iscenesættelse af politik i høj grad er præget af den positive fremstilling af ´demokratiet i arbejdstøjet´, samtidig med at der også ofte anlægges en kritisk vinkel, der viser borgeren i et modsætningsforhold til det politiske system.Bogen undersøger også, hvad borgerne faktisk bruger medierne til i samspillet mellem hverdagsliv og demokrati. Det viser sig her, at borgerne generelt er velorienterede om samfundsanliggender og politik. Dertil kommer, at de er særdeles mediekyndige og ikke uden videre køber mediernes billede af den politiske virkelighed.

Når medierne skildrer flygtninge og indvandrere iDanmark, sker det ikke blot ved en direkteafbildning af virkeligheden. Virkeligheden fortolkesog konstrueres, så den giver mening, og der skabessammenhæng. De danske mediers fremstilling afflygtninge- og indvandrerspørgsmålet har ændret sigflere gange, siden det kom på den offentligedagsorden i Danmark. I 1970 var det overordnedetema "gæstearbejdere som arbejdskraft" , hvorindvandringen af nogle blev betragtet som etnødvendigt middel til at skaffe arbejdskraft til denbugnende danske industri, mens andre fokuseredepå indvandringens mange sociale problemer. I 1984stod indvandrerspørgsmålet i "kriminalitetens tegn",mens medierne i 1990'ernes sidste halvdel harfokuseret på de mange problemer, der følger medflygtninge og indvandrere, og dermed har medvirkettil opbygningen af et skel mellem "dem" og "os".Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet er skrevet af JacobGaarde Madsen, som har været forskningsassistent ved Magtudredningen.

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier? Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

En kulturhistorisk fremstilling af, hvordan tv og i de senere år internet, mobiltelefon og andre elektroniske medier på en måde har genskabt middelalderens fælles rum, hvor ingen kan skjule sig, i modsætning til skriftkulturens tid, der gav os alle et privat rum