Bøger om Melankoli

”Han havde ønsket sig at være pige bare en dag eller et år for at kunne betragte tingene fra den anden side og derefter forene de to perspektiver til ét som hos en engel eller en oplyst. Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke blev betragtet af en kvinde eller en mand, men af et menneske befriet for kønnets tyranni? Han ville gerne have været mere end som så, et kvinde-mande-oldinge-barne-foster-lig, der levede et illusorisk totalliv under den negleagtige måne, ensomhedens evindeligt sultne stjerne.”En femårig dreng er alene tilbage i lejligheden da hans mor er gået ud for at købe ind. Han udforsker først alle værelserne, dernæst den nærliggende gummifabrik og til sidst det store indkøbscenter hvorfra han har lykkelige minder. Men kommer moren nogensinde tilbage?Marcel er otte år og lever i en symbiose med sin elskede lillesøster Isabel i en verden hvor de voksne ikke er andet end flygtige tilstedeværende. Da Isabel bliver syg, er Marcel parat til at se sin frygt i øjnene og ofre alt for at frelse hende.Ivan er femten år og er verdens mest ensomme væsen, som han siger. I et skab opbevarer han de huder som han år for år har måttet skifte mens han er vokset op. Da han møder Dora, forelsker han sig i hende og spørger sig selv om også kvinder skifter hud.Fortællingerne i MELANCOLIA kredser som altid hos Cărtărescu ensomhed, smerte og sorg, men altid med en fantastisk, surrealistisk, nærmest kafkask tone.Pressen om SOLENOIDE:”Rumænske Mircea Cărtărescus roman har samme dybde og vidtspændende uudgrundelighed som ’Den guddommelige komedie’ og andre af verdenslitteraturens klassikere.” Thomas Thurah, Information⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ”Det er meget længe siden, at jeg har læst en bog, hvor den sproglige opfindsomhed og originalitet er så udtalt.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten

Forfriskende tekster og ikoniske billeder til voksne litteraturnydere”Hun ved, at de kommer” – teksterne – ”men ikke med hvad. Nogle dage er det bladlus og violiner, andre dage nekrologer over karmens døde dyr. Nelson og Vanja, for eksempel, to alt for tidlige birkemålere.”Louise Juhl Dalsgaard er forfatter og digter med rødderne solidt plantet i det aarhusianske litteraturmiljø, hvor hun har mødt maler, grafiker og scenograf Thomas Kruse, der muligvis vil være læseren bekendt bl.a. som medlem af Røde Mor. Deres fælles værk er en række stramme kortprosatekster, korte noveller, der alle begynder med ordene ’Det ligner’, illustreret med ikoniske, på én gang monumentale og poetiske sorte linoleumssnit sammensat af værker fra flere årtier. Et sanseligt bogværk, der kan få en til at se på verden med lidt mere klare øjne."Blikket på omverdenen bliver større ... Dalsgaards små forunderlige og helt uimodståeligt charmerende prosatekster i 'Det ligner tø' falder uden for kategori og er helt sig selv"* * * * * Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

En stærk og utraditionel roman om reformatoren Martin Luther – en litterær kraftanstrengelse, der overskrider tid og sted; beretningen om et punkt, efter hvilket intet nogensinde bliver det samme. I centrum flakker en melankolsk sjæl, som i et forsøg på at finde en nådig Gud, nødtvunget og intetanende om konsekvenserne, bliver reformator og overhalet indenom af mere radikale folk end han selv. Som mange andre sår Luther (1483-1546) tvivl om kirkens dogmer om frelse ved fromhed, gode gerninger og køb af aflad, og kritiserer præsternes vellevned og grove materialistiske indstilling – først indenfor kirken, siden i åben strid med den ... ikke mindst fordi han er en stædig rad. Men hele tiden oplever han en kløft mellem det teologiske projekt, han har, og den åndelighed han selv længes efter at mærke.I mørket skimtes et menneske, der så gerne vil, men har svært ved fuldt ud at forstå, at den retfærdige skal leve af tro. Ud af mørket dukker en flok tid- og aldersløse børn med alvorlige ansigter og insisterende øjne. Som tavse skygger, der aldrig bliver ældre, slår de følge med Martin Luther.Historien om den melankolske reformator fortælles fra dette mørke med afsæt i senmiddelalderens og renæssancens erfaringsverden uden senere tiders bedrevidende bakspejlsblik. Det er en historie om såkaldt ondskab og skyld i en tiltagende atmosfære af dæmoni og mistænksomhed, og om menneskers villighed til at påføre skade for egen vinding og frelse i en eller anden sandheds navn.Smukt indbundet i kunstlæder, sidste værk fra forfatteren Oscar K., med vignetter af Dorte Karrebæk.

★★★★★ Nordjyske★★★★ Ekstra Bladet★★★★★★ Danske Havne“At læse Højt over husene er som at stå på en færge, der tuder, og vinke farvel til nogen, man kommer til at savne.”WeekendavisenMarvin Hallerakers smukke billedbog Højt over husene handler om kranføreren Adolf, der flytter ind i sin kran nede på havnen, øjensynligt fordi ingen gider have noget med ham at gøre. Men rengøringshjælpen Ramona trækker ham tilbage til livet igen. Bogen vandt sølv i kategorien 'Årets Vakreste Bøker' i Norge i 2007, blev nomineret til Brageprisen og er desuden oversat til bl.a. irsk og hollandsk.

Den franske filosof Sarah Kofmans selvbiografiske fortælling om sin barndom i Paris foregår under den tyske besættelse af Frankrig. I et direkte og nøgternt sprog, uden patos, beskriver Kofman, hvordan hendes far, rabbiner i den lokale synagoge, bliver deporteret fra deres hjem i Rue Ordener. Efter utallige forsøg på at skjule sig søger hun med sin mor tilflugt hos en kristen kvinde i Rue Labat, hvor de bliver indtil befrielsen. Kvinden, som blot kaldes mémé, bliver en slags adoptivmor for Kofman, og deres tætte forhold får uoverskuelige konsekvenser: ikke blot for forholdet til hendes biologiske mor, men også hendes jødiske identitet og religion. For Kofman bliver splittelsen – mellem to mødre, to religioner, to identiteter, to gader – et eksistentielt grundvilkår.

En mand bliver til en statue, da han krammer sin hund for sidste gang; en kvinde bliver overrasket over, at hendes mands hoved flækker, da han falder ud af sengen og lander på en økse; en mand vandrer rundt i gaderne i sin hjemby og forsøger at finde sin søn; en dreng ser sin barndom forsvinde gennem et togvindue; en kvinde tager hjem til sin fars begravelse, til den "industriby hvor han har levet så lidt, elsket så lidt, og hvor han aldrig har gået tur med mig hånd i hånd."Det er lige meget består af femogtyve korte tekster fra Kristofs tidlige forfatterskab, og er den mest gådefulde blandt hendes bøger. Indhyllet i melankoli og mystik bevæger disse historier sig mellem det virkelige og det surrealistiske, mellem liv og død.

Dette er en historie om et selvmord. Det er også en fortælling om al den erindring, som afstedkommer i tabet af det nære, om skønhed og sorg, om polemik og venskab, om kærlighed og brud og om dannelse og udlængsel. Parafrase er Tristitias erindring om den unge, melankolske Ferdinand, som underlagt det modernes åg føler sig draget mod melankoli og æstetik. Gennem den ydre såvel som den indre rejse forbinder han skønheden til melankoli i et stadigt forsøg på at transcendere den fysiske virkeligheds ubarmhjertighed. Virkelighedsflugten fører vidt omkring og betoner, at selvom stedet skifter, så er sindets kviksand uundgåeligt. Med filosofien, musikken og litteraturen som matrice er Tristitia parat til at støbe sig en eklektisk skulptur af videbegærlighed, kritik og nysgerrighed. Skulpturen døbes Ferdinand Santeuil. Romanen er tillige en undersøgelse af stedets betydning i det levede liv, og netop derfor er erindringen det gennemgående tema.Uddrag af bogenSpørgsmålet, som satte sig uudtalt på vores læber, angik begivenheden. Kan der virkelig ske et brud, en forandring, som åbner nye horisonter for den menneskelige bevidsthed? Vi troede det begge til trods for, at det var aldeles svært at definere disse sandhedsbegivenheder videre præcist. Jeg fik såmænd en tro på, at vi i dette øjeblik kunne sidde og åbne denne begivenhed, at vi i netop dette øjeblik ville skabe en ridse i tiden, at vi ville åbne sluserne og lade bevidstheden sive ned i menneskets form. Men vi kiggede bare parallelt ud i horisonten, og intet skete. Verden forblev den samme, men øjeblikket havde forandret os. En accept af livet havde ramt os. Vi erfarede tilfældets magt i det store hele af livets aspekter og vi slog vor ånd ihjel. Hvad skulle vi gøre?Om forfatterenJeppe Øxenvad (f. 1994) er bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet og kandidatstuderende i sociologi ved Københavns Universitet. Forfatteren bor på Østerbro. En stor interesse i litteratur og filosofi var anledningen til at debutere som forfatter. Ligeledes spiller kærligheden til Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Walter Benjamin ind i hans litterære virke.Tristia Itinerarium er bogens reelle forfatter og må betragtes som en hyldest til Kierkegaards pseudonymtradition. Forfatterpseudonymet kan oversættes til den melankolske vejbog efter antikkens vejkort. Det litterære kort skal være en lille stifinder til erindringen, som har til hensigt at rette sig mod nyskabelse og æstetisk erfaring.

"Finsk mesterværk" Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten"Fuldstændig fænomenalt" Thomas Bredsdorff, PolitikenFortabelsens fortæller er eneste ansatte på byens hittegodskontor, hvortil der efter en byfest i august er indleveret 14 genstande, lige fra en silhuetklippers saks til et menneskelangt slangeskind ...Fortabelsen er fortalt med Leena Krohns typiske mosaik-struktur kendt fra bl.a. Bipavillonen og Hotel Sapiens. Bedst præsenteres romanen med anmeldelsen fra Helsingin Sanomat, Finlands (og Nordens) største avis:"[Fortabelsen] rummer flere omhyggeligt gennemarbejdede ideer end mange forfatteres samlede værk. Sideløbende med spørgsmålet om virkeligheds-opfattelsen, behandler den betydningen af tid og kunst, selvet, pengenes og matematikkens magt, menneskelige relationers kompleksitet og en række andre fascinerende temaer. Under det hele pulserer en frygt for, hvad fremtiden bringer. Fremskridt der skrotter humanitet til fordel for en kirkegård af selfie sticks og endeløs junk. En kirkegård som, ved altings afslutning, vil afsløre menneskehedens sandhed og skæbne."

Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris “Der er en intensitet og en dresseret vildskab i Elíassons prosa, som er uden sidestykke … Vi er nede i det ultrakorte format på ganske få sider, hvor der hverken er plads til løs tale eller floromvunden snak. Her er hverdagssitutioner trukket præcist op, og så lurer der et eller andet fælt i historierne.” – Anne Skov Thomsen, Nordjyske ★★★★★ FEM STJERNER “29 florlette noveller, der imidlertid med dybe sug af melankoli, stille simrende humor og poetisk nærvær, er en ubetinget og indgribende fornøjelse at læse.” – Henrik Wivel, Weekendavisen“… korte, minimalistiske og meget intense stykker bygget op omkring en situation, en stemning, et billede, der vider sig ud i fortættet betydning. Han skriver med en fantastisk ro om de mest dramatiske ting.” – May Schack, Politiken“… en beregnende dramatik-fuser, en leg med identifikation og marginale eksistenser. Bedst som læseren tror, at nu er der forløsning for alle pengene, ja, så sker der ikke noget … Og det er netop det fede!” – Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad“… en egen korthuggen antydningskunst, der lader visse handlingselementer stå som tegn, som sære emblemer i et univers, der til den ene side forekommer realistisk genkendeligt, men som til den anden side vider sig ud mod metafysikken.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “… noget af det bedste jeg har læst i år. Hvis du kun skal læse en novellesamling i år, så vælg 'Det gule hus'.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk“Meget flotte og stemningsmættede noveller i en minimalistisk stil. Der er en helt særlig nøgternhed over skrivestilen, der trækker på naturen og isolationen som inspirationskilde.” – Dansk BiblioteksCenter

Sebastian Cordes En endnu uvidendes dagbog”Jeg skriver, så jeg kan se hvad jeg tænker”. Sådan motiverer den debuterende digter Sebastian Cordes sit påtrængende behov for at nedfælde oplevelser og refleksioner om det kendte og det fremmede, både hver for sig og i mødet med hinanden. Som enspænder og enebarn betragter han på distancen kæresten og kulturen. I dagens travlhed og nattens melankoli fortolker han med hudløs ærlighed hverdagens situationer og stemninger. Med ordene søger han at finde fodfæste eller dokumentere, når alting skrider. Sebastian Cordes er født i 1988 i Herlev. Han er bachelor i filosofi fra Københavns Universitet. I 2010 høstede han anerkendelse for sin debut som instruktør af dokumentarfilmen ”Life and Times of Don Rosa”, der trak fulde huse på CPH:DOX.Heart Planet 48 sider kr. 69,-