Bøger om Menneskerettigheder

"Dagbog fra Kabul" er en fiktiv dagbog skrevet af en dansk pige. Det er en fortælling om, hvordan afghanske piger og kvinder oplever det religiøse diktatur, de lever under. Den handler om frygt og vrede, men også håb og trods – det, der brænder i disse kvinder, som de religiøse mørkemænd ikke tåler synet af.En bog for unge om at stå ved det, man tror på – og om kæmpe for frihed og retfærdighed.Bogen er vinder af skrivekonkurrencen "500 ord", der afholdes af Aarhus Bibliotekerne.

Da juristen Philippe Sands får en indbydelse til at forelæse i Lviv i Ukraine, åbnes en ukendt dør til hans families historie. Med udgangspunkt i morfarens flugt for nazisterne begynder han en undersøgelse, som fører læseren til Lemberg før 2. verdenskrig, til forbryderprocessen i Nürnberg efter krigen og op til nutiden. Hvad skete der familien, som blev hjemme, da nazisterne og den ukendte generalguvernør Hans Frank tog magten?Den prisbelønnede "Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg" er en uforglemmelig blanding af detektivarbejde, erindringer og en beskrivelse af, hvordan minder, forbrydelser og skyld kan efterlade ar gennem generationer.

Mohammad Ali Husseini kunne hverken læse, skrive eller forstå mekanismerne i det samfund, han tilfældigt var havnet i, da han kom til Danmark som flygtning i 2003. Han valgte at møde udfordringen og lærte sig alle de færdigheder, det kræver at blive en respekteret dansk borger. Han tilpassede sig i en sådan grad, at han i sidste ende afsvor sig sin muslimske tro og skiftede sit muslimske navn ud med Alex Dam. 14. november 2014 Jeg var ikke i tvivl. Hvis mit livsprojekt skulle lykkes, var jeg nødt til at tage det sidste skridt, selv om det var drastisk. Indtil nu havde jeg forceret alle forhindringer: Fattigdom, analfabetisme, fornedrelse, udvisning, sprogforbistringer, sygdom… Jeg var næsten nået op på niveau med den gennemsnitlige dansker, men også kun næsten. Der var stadig en knast. Jeg tændte computeren og gik ind på borger.dk. Jeg tastede ”navneændring” i søgefeltet og gik i gang med at lede efter min nye identitet i listen over tilgængelige for- og efternavne.

Menneskerettigheder fungerer i forfatningsretten som en modvægt til det uhæmmede politiske flertalsstyre og som en garanti for det enkelte individs værdighed, frihed og retsbeskyttelse mod statsmagtens overgreb. Denne bog giver overblik over individets grundlæggende rettigheder. Bogen integrerer og samtænker Grundlovens rettighedsbestemmelser og de europæiske menneskerettigheder (navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's grundlæggende rettigheder) i én samlet fremstilling. Herved træder både forskelle og ligheder mellem den grundlovssikrede og den europæiske rettighedsbeskyttelse klart frem. Bogen behandler generelle spørgsmål om menneskerettighederne: Historie og idégrundlag Retskilderne og deres status i dansk ret Rettighedernes ret- og pligtsubjekter samt anvendelsesområde Rettighedsfortolkning og rettighedsbegrænsning Herudover gennemgås udvalgte rettigheder: den personlige frihed, retten til privat- og familieliv, religionsfriheden, ytrings- og informationsfriheden, forsamlingsfriheden, ejendomsretten, retten til forsørgelse, forbuddet mod diskrimination samt retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler mod rettighedskrænkelser. Målgruppe Bogen er skrevet som en lærebog til brug for universitetsundervisningen i jura. Den vil også kunne være til nytte som en grundlæggende fremstilling for advokater, dommere og andre retsanvendere samt for alle andre med interesse for individets grundlæggende rettigheder. Om forfatteren Jens Elo Rytter underviser i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og har skrevet adskillige artikler om menneskeretlige, statsretlige og folkeretlige emner.

Nogle mener, debatten om ­udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end ­nogensinde.Danmark kan ikke slippe af med ­udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den ­Europæiske Menneskerettigheds­domstol til de hårdkogte forbryderes ­beskytter. ­Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem.Men nu er grænsen nået.Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdens­historiens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.

Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster Kampen om ytringsfriheden lys over. Mandag den 30. november i 2009 udgår en mail fra det amerikanske udenrigsministerium til en række udvalgte amerikanske ambassader over hele kloden. Mailen handler om, at ytringsfriheden er under pres i FN-systemet. At retten til at kommunikere frit om religiøse anliggender er truet af visse muslimske stater, som forsøger at indføre et nyt, globalt forbud imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Instruksen er, at disse bestræbelser skal stoppes. Og de skal stoppes nu. Mailen fra Washington er begyndelsen på en hæsblæsende politisk magtkamp i det diplomatiske maskineri i FN-systemet. Endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og statslige diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i en digital tidsalder. Men spændingerne mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed har været en del af FN’s historie helt fra begyndelsen. Gennem nye data, historisk arkivmateriale, feltarbejde og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at kommunikere frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter i international politik og i FN-systemet. Og bogen viser, at udfaldet af den globale værdikamp har konsekvenser for virkelige mennesker derude i den virkelige verden.

Hvad kan vi gøre, så verden bliver et bedre sted at bo og leve?Hvad skal vi gøre, så alle mennesker - fattige som rige, børn som voksne - kan leve godt?Hvordan kan vi beskytte miljøet mod alvorlige skader?Verdensmål 2030 indeholder 17 mål, som sigter mod at besvare netop de spørgsmål. Bogen, som er skrevet sammen med fagkonsulenter, introducerer selve målene og:- Information om verdens tildstand med viden om Danmark og mange andre lande- Eksempler på, hvad mange allerede gør for at skabe en bedre verden at leve i- Forslag til, hvad du kan gøre

Den franske filosof og debattør Bernard-Henri Lévy forholder sig meget kritisk til den danske Kinapolitik. I forbindelse med modtagelse af pandaerne i foråret 2019 gav han udtryk for, at den danske regering burde ”vågne op” og erkende, at det kommunistiske Kina er en truende og udemokratisk magt. Den opfordring gælder utvivlsomt også for den ny regering. Denne bogs forfatter deler Lévys vurdering. Danmark bør tale rent ud om de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Kina. Frihed og demokrati bør ikke komme i anden række i forhold til det handelsmæssige. Viggo Fischer mener, som han giver udtryk for i denne bog, at vi bør lytte til de kinesiske borgerrettighedsforkæmpere og bidrage til, at de bliver hørt.Uddrag af bogenKinas fremtidige udvikling vil i høj grad påvirke verden. Europæerne kan, hvis de står sammen om deres frihedsværdier, mindske den kommunistkinesiske indflydelse på Europa og andre dele af verden og inspirere de kinesiske frihedskræfter. I forhold til de europæiske værdier, som EU har været for svag til at føre frem, er det kommunistiske Kina, der ideologisk lægger mere og mere vægt på fortidens marxisme, i defensiven. Europæerne må langt mere klart stå som eksponenter for, at en god samfundsudvikling fordrer et liberalt demokrati. De europæiske lande bør være mere synlige og konkrete omkring demokratiet. Der vil være mange, der vil være lydhøre heroverfor, ikke mindst i Kina.Om forfatterenViggo Fischer er født i 1943 i Karrebæksminde. Kandidat i samfundsfag fra Københavns Universitet. Medlem af Folketinget kortvarigt i 1982 og i årene 1984-1994. Har blandt andet haft følgende politiske poster: konservativ politisk ordfører, formand for Folketingets Udenrigsudvalg og Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg. Delegeret ved FN’s generalforsamling i New York 1975 og 1986 og ved FN’s Menneskerettighedskonference 1993. I årene 1987-2013 formand for Den danske Afghanistankomité. Selvstændig erhvervsdrivende. Har skrevet bogen Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse (2005) og Friheden er altid udfordret - Erindringer og erfaringer (2018).

Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.

I Retsteknisk arkitektur tager Eyal Weizman læserne fra droneangreb i Afghanistan til interneringslejre i Syrien og fra bombeattentater i Gaza til bjergene i Guatemala. Med detaljeret dokumentation præsenterer bogen en æstetisk og visuelt udfordrende undersøgelsespraksis, der intervenerer direkte i virkeligheden. Eyal Weizmans forskningsgruppe Forensic Architecture arbejder for at stille de ansvarlige for menneskerettighedsbrud til regnskab. Ved virtuelt at rekonstruere gerningssteder, bombede bygninger og udpinte landskaber skaber gruppen rammerne for nye erkendelser og vidnesbyrd.Eyal Weizman (f. 1970) er britisk-israelsk arkitekt og professor ved Goldsmiths, University of London. Forensic Architecture har bidraget med bevismaterialer til bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch og udstillet sine modeller og efterforskninger på Tate Britain, Louisiana, og documenta.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.Adam Moe Fejerskov (f. 1987) er senior­forsker ved DIIS, hvor han beskæftiger sig med globale uligheders konsekvenser rundt om i verden, og hvordan uligheder formes af forhold som ny radikal teknologi.

Håndbogen giver et hurtigt og kort overblik over faget statsforfatningsret(menneskerettigheder) på jurastudiet. Den er særlig relevant til eksamen og kan benyttes som opslagsværk.

Der skrives og tales meget om menneskerettigheder i disse år. Helmer Jørgensens "Da menneskerettighederne opstod" skildrer menneskerettighedernes historie fra de første spæde forsøg fra det engelske parlaments sejr og frem til tiden kort efter den franske revolution. Forfatterens overordnede idé er, at oplysningstid og individualisme nøje hænger sammen. Individualismens historie er også menneskerettighedernes historie. I Danmark har man en tendens til at anskue dem som modsatrettede. Forfatteren skildrer denne udvikling overbevisende og uimodståeligt.Helmer Jørgensen går lige til de primære kilder og forfatternes værker, og det både i Tyskland, England og Frankrig. Han begrænser sig ikke til de egentlige værker om menneskerettigheder og oplysningsfilosoffernes debatter, men sætter dem ind i en større åndshistorisk analyse ved at komplementere gennem kongeniale læsninger af store forfatteres litterære og dramatiske digtninger, som direkte og indirekte har betydning for udviklingen af menneskerettighederne. Bogen er medrivende skrevet og forbilledligt klart i sit sprog og i sin opbygning. Den henvender sig derfor til både læg og lærd. Til undervisere og elever. Til alle med interesse for menneskerettighederne.

Tre år før Raja Shehadeh blev født i Ramallah i 1951, var hans familie blevet fordrevet fra Jaffa. Hele hans barndom blev stærkt præget af familiens sorg over alt det, den havde mistet, symboliseret i de funklende lys på den anden side af bakkerne i vest.Raja var vidne til flere anholdelser af hans far, Aziz. Faren var advokat og politiker og var i slutningen af 1960’erne den første palæstinenser, der arbejdede for en to-statsløsning i Palæstina. Han forudsagde, at hvis der ikke blev sluttet fred, ville hjemlandet blive taget fra palæstinenserne, bid for bid. Bitter og desillusioneret over, at hverken palæstinensere eller israelere ville lytte til hans profetiske vision, trak han sig ud af politik. Han blev myrdet i 1985."Som fremmede" er en gribende skildring af dagliglivet på Vestbredden. Men mest af alt er det beretningen om det vanskelige forhold mellem en politisk aktiv far og en idealistisk søn, yderligere kompliceret af den ydmygelse det er at skulle vokse op og finde sin identitet i et land, der er besat.Raja Shehadeh er palæstinensisk advokat og forfatter, bosat i Ramallah. Han er grundlægger af organisationen Al-Haq, der arbejder for at forsvare menneskerettighederne i de besatte palæstinensiske områder. Al-Haq dokumenterer brud på palæstinensernes individuelle og kollektive rettigheder. Han har udgivet flere bøger om international ret, menneskerettigheder og om livet i Palæstina, bl.a. "When the Bulbul Stopped Singing" (2003) og "Palestinian Walks" (2007). Sidstnævnte har han modtaget den britiske Orwell-prisen for.

No Access - Social Exclusion in Urban Spaces, edited by Pia Justesen, illuminates and provides insight into the exclusionary factors and mechanisms of the modern city, describes concrete typologies, explanations and experiences of exclusionary design, addresses professional ethical considerations around exclusionary design and explains legal prohibitions on sleeping rough and begging.The book also contains seven interviews with people experiencing in homelessness who talk about their personal experiences of living and moving around in the exclusionary and ostracizing city.

Ekskluderende design er byrumsdesign, der ekskluderer mennesker fra at bruge bestemte steder i byen. Det kan f.eks. være bænke med armlæn midt på, høj musik og skarpt lys, som forhindrer hjemløse borgere i at tage ophold. Sammen med aflåste parkeringskældre og baggårde er det en del af en udvikling, som de senere år har gjort byrummene mindre tilgængelige for mennesker i hjemløshed. Forbud mod "utryghedsskabende” lejre og tiggeri har siden 2017 medført bøder og fængselsstraf til mennesker, der sover og tigger på gaden. I kombination med kommunale soveforbudsskilte har lovændringerne ført til en de facto kriminalisering af hjemløse borgeres livsopretholdende adfærd og strategier. Udviklingen er udtryk for, at design og jura har forenet sig om at skubbe mennesker i hjemløshed ud af offentlige byrum og ud af syne. Selvom de forskellige tiltag typisk retter sig mod bestemte former for ophold og adfærd i byerne, oplever mennesker i hjemløshed den konkrete eksklusion som tilbagevendende møder med skilte, der siger: Ingen Adgang. Denne bog sætter fokus på udstødende faktorer i byrummet.

Hvad er en menneskerettighed? Har det overhovedet noget med børn at gøre? Og hvad er det for et højt bang, der lyder? Synes du ligesom Nour, at menneskerettighederne lyder som noget, der skete for 1000 år siden, så kom med og lær om, hvorfor menneskerettighederne ikke er så kedelige. Bogen er 5. bog i serien om Nour og Nora og er baseret på dialogisk læsning.”Når ens rettigheder krænkes, kan det føles som om, man er ganske alene. Nour og Nora og menneskerettighederne minder os om, at vi har hinanden og et sprog for vores smerte.”Emma Holten, Aktivist og forfatter”En relevant og meget nærværende fortælling om, hvad rettigheder be- tyder for os. Fortællingen udfolder et komplekst emne i børnehøjde – og giver både forældre og børn en fælles udsigt til den verden, der ligger for vores fødder.”Jakob Sheikh, Chef for Kommunikation, Institut for menneskerettigheder”Den er god fordi man bliver tryg af den, og man ved man er fri.”Sonja, 1. klasse

Det er ikke ligegyldigt, om mennesker har nogle fundamentale rettigheder, der ikke uden retslige konsekvenser lader sig træde under fode. Enten har mennesker rettigheder, der ikke uden strafferetlige konsekvenser kan krænkes, eller også har mennesker ikke sådanne rettigheder; er det sidste tilfældet, åbnes der for vilkårlig behandling og undertrykkelse af mennesker. Menneskerettigheder aktualiseredes især efter Anden Verdenskrig og nazismens forfølgelse af og drab på ikke mindst jøder, men derudover også på svage og 'unyttige' medborgere som psykisk syge samt på politiske modstandere. Ydermere stod drab på gamle, ligeledes uarbejdsdygtige og af den grund 'unyttige' medborgere i Nazityskland formodentlig på nazisternes program ved krigens ophør. I bogen søges det påvist, at ytringsfriheden har et fundament i virkeligheden, der i afgørende grad er uafhængigt af sociale og kulturelle konstruktioner eller overleverede forestillinger. Menneskerettigheder generelt vil, i egenskab af ytringsfrihedens uomgængelige grundlag, gennemgående indgå i og blive belyst kritisk igennem analysen.

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. Vera Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

”Bogen lykkes med at forene dokumentarisme og kunst” Danwatch ”Graversen blevet en stærkere og stærkere stemme i flygtninge- og migrationsdebatten” POV InternationalMorialejren på Lesbos var Europas største flygtningelejr, indtil den i 2020 brændte ned til grunden. Gennem fem år har dokumentarist Michael Graversen besøgt lejren, og med bogen ønsker han at sætte et mindesmærke over det største humane svigt i Europa siden Anden Verdenskrig.Moria in memoriam er fortalt i ord og billeder af Michael Graversen med inddragelse af beretninger fra beboere og frivillige NGO'er, han gennem årene har mødt i lejren.

Hannah Arendt, én af forrige århundredes store politiske tænkere, har fået en renæssance, for hun bidrager med noget vigtigt, som vi også i vor tid bør overveje, besinde os på, og handle på! To temaer er centrale i Hannah Arendts forfatterskab: Ondskabens problem, der aldrig har været tydeligere end i skyggen af nazismens og kommunismens udryddelses- og arbejdslejre, og hvis trængsler vi bærer med os ind i det nye årtusinde. Og menneskelivets vilkår og spørgsmålet om hvorfor vi ikke kan organisere Det Gode Liv, sådan som allerede Platon og Aristoteles talte om? Også det spørgsmål kan og bør optage det senmoderne menneske. Grundlæggende spørger Hannah Arendt, hvordan vi som mennesker skal forholde os og agere i forhold til hinanden i en tid, hvor De Store Fortællinger er lagt tavse og vi er blevet overladt til os selv. Hun søger de midler og muligheder vi har for efter samtidens store menneskelige katastrofer at finde tilbage til et humant og respektfuldt fællesskab med hinanden. En grundtanke hos Hannah Arendt er umuligheden af at forudsige verdens gang, i hvert fald så længe denne historiens gang involverer handlende mennesker. Evnen til tænkning bliver hendes bedste bud på et værn mod de uundgåelige katastrofer vi påfører os selv, når håbet krakelerer.

Udgivet af the Initiative for Science, Society and Policy, ISSP, der er et netværk af universitetsforskere, som ønsker at forskningen skal bidrage til udviklingen af politik.Bogen beskriver, hvilke store spørgsmål politik burde handle om, hvis Danmark skal kunne løse sine reelle udfordringer i det 21. århundrede?Forfatterne er:Fremtidsforsker Lene Andersen, der også har skrevet Baade-Og, Danmark 2030 og Globalt gearskift Fysikprofessor Steen Rasmussen, der forsker i levende og intelligente teknologier på Syddansk Universitet