Bøger om Menneskesyn

Velfærdspolitiske ideer om det produktive menneske er en stærk drivkraft i udviklingen af menneskesyn. Dette kommer til udtryk i en forventning om, at hjælp til mennesker i sårbare positioner skal føre til selvforsørgelse - eller til at de kan klare sig selv ved at realisere egne ressourcer, netværk og potentialer for forandring. Hvad betyder det for socialt arbejde? Går noget tabt? Kommer nogen i klemme?Forfatterne viser, at der findes menneskesyn, som i dag har trange kår, men som er vigtige, fordi de kan nuancere og udvide vores forestillinger om, hvad det vil sige at være et produktivt menneske. Det viser de med eksempler fra socialt arbejdes praksis - beskæftigelsesområdet, psykiatri- og handicapområdet, børne-, familie- og ungeområdet samt det boligsociale område. Bogen giver nye perspektiver på udviklingen af velfærd og socialt arbejde og bidrager til refleksion over og diskussion om, hvordan vi betragter og behandler mennesker, der befinder sig i udsatte, sårbare eller vanskelige positioner.

Hvilke grundlæggende antagelser om mennesket ligger bag de teorier og forståelsesformer, der indgår i fx psykologers, læreres, pædagogers, sygeplejerskers og socialrådgiveres daglige arbejde med klienter, elever eller patienter? Forståelse af menneskesynet som den bagvedliggende antagelse i både videnskabelige teoridannelser og i pædagogisk praksis er et grundlæggende kundskabsområde. I denne bog bliver menneskesynet diskuteret, sådan som det kommer til udtryk på forskellige fagområder.

Fire Menneskesyn omhandler fire forskellige menneskeopfattelser i den europæiske tradition indenfor filosofi. De fire menneskeopfattelser er den dualistiske ved Platon og Descartes, den naturalistiske ved Darwin, Nietzsche og Freud, den ekstistentialistiske ved Kierkegaard, Sartre og Camus samt den kommunikative ved Løgstrup.Indledningsvis gennemgår bogen både filosofferne og deres menneskesyn. Derefter følger filosofiske kernetekster, hvoraf en del er perspektiveret med skønlitterære tekster af mere oplevelsespræget karakter.Til hver tekst er der øvelser, der letter forståelsen af pointerne i teksterne.Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser.

Bogen tilbyder en ny måde at tale om de personlige og eksistentielle sider af ledelse på – både hvad angår det personlige lederskab og personaleledelse.Vi har hele vores eksistens med os på arbejde, vi kan ikke nøjes med at 'udfylde en rolle'. Bogen belyser bl.a. den etiske fordring i ledelse –forpligtelsen over for noget der rækker ud over en selv – opgaven, fællesskabet, visionen. Kierkegaards tanker om, hvad det vil sige at træde i karak­ter som menneske, er bogens udgangspunkt. Derudfra arbejdes der videre med ideen om, hvad det vil sige at træde i karakter både som menneske og som leder. Bogen præsenterer relevante sider af Søren Kirkegaards filosofi på en vedkommende måde. Den er fuld af konkrete eksempler fra lederes dagligdag, og den indbyder til refleksion og fordybelse.Udgangspunktet er, at en leder er et menneske, der er i stand til at 'lede sig selv'. Altså føre sig selv i en given retning, der ikke er vilkårlig eller overfladisk.Bogen er fuld af overraskende sammenligninger, og der bygges bro mellem ledelsesverdenen, de socialkonstruktive tanker og de mere eksistentielle sider af ledelse. De erfarne ledere, som kender managementverdenens begreber, kan med bogens hjælp finde et alternativ til værktøjskassetænkningen og få et frikvarter til refleksion og selvdannelse. Bogen indeholder desuden bidrag af tidligere vært på Deadline og politiker, Christine Antorini, chefredaktør Anne Knudsen, biskop Elisabeth Dons Christensen, fire topchefer og efterord af professor Ole Fogh Kirkeby.

Bogen er en kritisk samtidssatire, der henvender sig til alle, som forsker eller færdes i arbejdslivet, og som er optaget af dets udvikling. Det er en bog, som tilskynder læseren til at kaste et alvorligt blik på sine egne grundlæggende antagelser om, hvad der er sandt og godt, og som samtidig appellerer til et mere omfattende opgør med tidens mest magtfulde diskurs.I denne medrivende arbejdspladsfortælling kryber alt det, der taler bag om ryggen på os, frem i lyset. Og selv om der er tale om et fiktionsværk, har både begivenhederne og karaktererne udspring i virkeligheden. Kampen om menneskesynet i arbejdslivet er nemlig langt fra fiktiv. Den er rasende virkelig.Julie og Svend er begge i midt fyrrerne og har familier og karrierer. De er veluddannede og succesfulde – og de er venner.Svend arbejder som lærer på et gymnasie, Julie som personaleinnovationskonsulent i en større dansk virksomhed. I hverdagen på jobbet presses de begge for at give efter for et bestemt menneskesyn, der gennemsyrer deres arbejdspladser. Et menneskesyn, som lægger vægt på individets indre potentiale og frigørelse fra snærende, normative bånd, og hvis fortalere uden blusel slynger slogans som ”drøm stort!” og ”tænk positivt!” omkring sig.Mens Julie løbende fristes af de idéer, som dette menneskesyn fostrer, afviser Svend dem konsekvent. I stedet sætter han sin lid til fællesskabets dannende kraft. Det afføder spændinger i Julie og Svends forhold, men giver også en indre konflikt i Julie, som vakler mellem tidens dominerende fortælling om det almægtige individ og sin ven Svends insisteren på menneskets naturlige begrænsninger.Omkring disse to hovedfigurer opruller forfatterne et farverigt og levende persongalleri, som læseren vil genkende fra sit eget arbejdsliv. Der er fx en karakter som Julies chef, der får ChatGPT til at peppe hans præsentationer op med filosofisk tankegods, og en figur som chefens PA, der orkestrerer rænker og magtspil i kulissen, mens kollegerne går til coach og drømmer om at leve autentiske liv. Der er også Svends chef, rektoren, som har kronisk overarbejde for at komme på højde med udviklingen, og svigerinden, som er vild med den nyligt udråbte konges buddhistiske armbånd. Vrimlen af bifigurer iscenesætter både komiske aspekter og triste konsekvenser af det dominerende menneskesyn, en komisk-tragisk dobbelthed, som genfindes på de fleste arbejdspladser.

"Mennesket som politisk handlende væsen er forsvundet ud af historieskrivningen, fordi det lader til at være på vej ud af den historiske proces i det hele taget.... Min arbejdshypotese har som konsekvens heraf været, at hvis jeg søgte det individuelle i det almene og det almene i det individuelle – og fandt det – kunne jeg bidrage til en forskydning i de vante forestillinger om hvori politiske handlemåder og drivkræfter består." – Forfatterens forordInge Eriksens politiske og samfundskritiske tekster i "Ved jorden at blive" springer rundt i verden og i tiden fra mordet på Kennedy til Maos død og bolsjevismens sammenbrud. Bogen er illustreret af Gregers Nielsen.Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Kamilla Maria Jakobsen opsøger de mennesker, som de fleste går forbi. Bogen giver et unikt indblik i mennesker, der kæmper med hjemløshed, misbrug og ensomhed, og de særlige venskaber, som opstår mellem Kamilla og dem hun møder.

Igennem otte kapitler dykker vi ned i en stadig dybere afdækning af, hvad der i særlig grad kendetegner mennesket med begreber om social individualitet, moral, kulturskabelse, tænkning, bevidsthed, eksistens, det guddommelige samt køn og seksualitet. Her finder du nok den dybeste kritik af især de nationalkonservative tankestrømninger, som endnu er givet. Men bogen er så meget mere. Den er et forsvar for et langt mere positivt, mangfoldigt og fremadskuende menneskesyn. Den bevarer hele vejen igennem det kritiske element vendt mod næsten enhver form for konservatisme, da mennesket aldrig ville kunne forstås konservativt, og da menneskets særlige form for eksistens peger fremad mod noget, som endnu ikke er. Men først og fremmest giver den en særdeles grundig beskrivelse af, hvem vi er, og hvor vi befinder os som menneske. Og den viser, hvor vi er på vej hen. Den viser en vej fremad. Den giver håb.

"De nihilistiske digte" er et forsøg på et opgør med selvhøjtideligheden og en invitation til refleksion. De er en kritisk kommentar til det dysfunktionelle og præstationsprægede i vores samfund og en appel om at du tager stilling.SelvironiIronisk nok ved jeg ikke hvad ironi erJeg kan ikke tage pis på mig selvDet er jeg simpelthen alt for alvorlig tilAlt hvad jeg tænker siger og skriverEr så vigtigt ikke kun for mig selvDet er så vigtigt at hver gang jeg får en idéEr jeg ved at falde ned af stolenDet er så fantastiskOg helt sikkert aldrig set førNej selvironi har jeg ikkeFor den verden jeg eksisterer iEr så dejlig og rummeligMen egentlig er der kun plads til migIroni det er jo ikke sjovtMan kan jo overhovedet ikke stole på ironisterNej jeg ved hvad det rigtige erOg jeg har løsningenDen er lige her... Citat "De nihilistiske digte"

Nogle forstår at knække koden til livet i kulturen, andre oplever, at miljøet mellem relationer bliver for surt. Mennesker handler og situationsfornemmer klimaet og dens forandringer, men er nogle og andre kloge nok til at samle viden ud fra et helhedsorienterende menneskesyn? Dilemmaet er, at vi i vores fundament lever ud fra en ubevidst adfærd i vores dyriske hierarkiske flokkultur, som hæmmer nogens relationsdannelse. Miljøets her og nu-påvirkninger i arvematerialet, som udvikler og skaber tillidsfølelser og troværdighedsopfattelserne. Samfundets opfattelse af prins Henrik skal belyses. Du får ny indsigt og selvindsigt og et overordnet helhedssyn på menneskenes personlighed, adfærd og klimatiske forandringer. Mødrene af tiden, kvinderne, er dem, som ubevidst følelsesmæssigt svigter børn i et hierarkisk magtsystem. Videnskabens udvikling skaber både mødre ved regeringsmagten og forandringer som stress hos børn. De negative klimaforandringer er et universelt verdensbillede – STRESS i arvematerialet. Hvem er det sorte får, som måske begår selvmord, og hvorfor drikker Jeppe? Hvem har fokus på det 4. verdensmål, kvalitetsuddannelse, af en bæredygtig udviklende levedygtighed? Individets klogskab kan blive klogere!Uddrag af bogenTilpasningsreaktioner over tid og rum får liv og mennesket på overarbejde og kemisk i en uorden, som sætter sig som stress i maven. Kroppen og hjerne arbejder sammen via ryggen, og samtidig også passer sig til nye forandringer uendeligt i arvematerialet. Liv og mennesker har altid været forsket via sindets tanker om noget man følte og sansede, men endnu ikke ud fra hvad man sansede først og følte, for til sidst at tolke for at blive nutidig evidens. Hvis man i hele historien fik viden om fra den indre kemiske begyndelse, som jeg har dannet mig, så finder man ud af at graden af aktivitet på celleplan matcher graden af inaktivitet globalt.Om forfatterenBente Nielsen (f. 1967) har arbejdet i fleksjob med psykisk sårbare. Hun skriver filosofisk og får åbnet vores øjne op for, hvorfor sårbarhedens smerte i mennesket og livet er så svær at forebygge. Hun mener, vi godt kan bruge et fælles, helhedsorienteret menneskesyn. Stress skal forebygges, så mennesker i fremtiden bygger broer på tværs af både miljø og kultur. Vejen frem er, at børn, unge og voksne må få lært mere om dilemmaet stress, hierarki og relationsdannelsen – for bevarelsen af (k)ærlighed i sig selv.

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Af hoved er hun videnskabsmand, men af sind er hun kunstner, og det er en rig sammensætning. Hendes arrigskab har flere hestekræfter end nogen anden dansk skribents, og det er en glimrende drivkraft. Hun finder sig ikke i noget… Hun kan den kunst som er definitionen på al kunst: at lægge hovedvægten på det væsentlige og være ligeglad med det ligegyldige." Sådan beskrev Poul Henningsen Elsa Gress som debattør og som menneske. "Det professionelle menneske" er en samling af essays delt op i fire afsnit: ‘socialt‘, ‘kulturkritisk og kulturpolitisk‘, ‘amerikansk‘ og ‘litterært og kunstnerisk‘.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

"Lighed skaber Frihed" er en nutidens rundrejse ind i det danske arbejdsmarked. Findes solidaritet på danske arbejdspladser og blandt danskerne generelt, eller er vi blevet mere individualistiske? Vi undersøger konsekvenserne af den stigende arbejdsløshed og fattigdom, da det er begreber, der er blevet ret så nærværende med den voksende finanskrise, der jo tog sin begyndelse omkring 2008. Ændrer folks menneskesyn og samfundssyn sig, når livsbetingelser og arbejdsvilkår forandres? Er fremtidsperspektiverne på nuværende tidspunkt, at vi får en form for parallelsamfund og med større skel mellem rig og fattig? Findes der alternative måder at indrette arbejdsmarkedet og samfundet på? Måder som måske kan gøre vores samfund mere lige, retfærdigt og frem for alt mere solidarisk.

Filosoffen Friedrich Nietzsche er berømt og berygtet for at lægge Gud i graven med sloganet "Gud er død", der stadig kan stå som overskrift på de fleste vigtige filosofiske strømninger i dag. Men Nietzsche er meget mere end bare Guds bedemand. Han har også et vigtigt positivt tankegods at byde på, som kan befrugte det moderne, individualistiske menneskes forståelse af sig selv og dets livssituation.Nietzsche lægger stor vægt på, at livet skal leves i det 'dennesidige'. Efter Guds død er mennesket nødt til at skabe sine egne værdier. Nietzsche ser ikke dette som et egoistisk eller voldeligt projekt. Han er derimod optaget af, hvordan mennesker kan lære at elske livet i medgang og modgang ved at rumme både kaos og kærlighed, liv og død - uden at søge tilflugt i håbet om et bedre liv efter døden. Et budskab, der kan falde i god jord i et samfund som det danske, hvor mange lever som pligtopfyldende borgere uden en religiøs tro."Styrke og svaghed - Nietzsche om mennesket" viser os vejen ind i filosoffens fascinerende tankeunivers og sætter som noget nyt i den danske Nietzscheforskning for alvor fokus på de ofte oversete positive budskaber i Nietzsches filosofi, som ligger langt fra den nihilisme, eftertiden ofte fejlagtigt har forbundet med ham.