Bøger om Metafor

Bogens titel, Gøgeungen, bærer sin metafor med ære. For hvilken fugl lærer at flyve fra en rede, hvor den end ikke hører til? Det kræver, at man ligesom fugle i højere grad er styret af drifter end af bevidsthed.Denne bog er skrevet med frygt og bæven og sendt som flaskepost til en ukendt læser. Forhåbentlig sidder der et ungt menneske derude, der ligesom jeg selv har måttet famle sig med rystende hænder igennem tilværelsen. Til det menneske er hermed min udstrakte hånd og et vidnesbyrd om, at eventyr aldrig slutter, hvor grufulde de end kan være i begyndelsen, førend man selv har sat det sidste punktum.Uddrag af bogenFlugtrutenVejen er smal og bugter sig igennem det bakkede landskab.Vi kører sammen i bil, du og jeg, min BabyBella.Skulle det ske, at du blev syg og fik brug for lægehjælp, ville vi være på den, for så ville vores flugtrute blive tracket af de danske myndigheder.Indtil videre er du min hemmelighed, mit hjertebarn, vores mirakel.Bilen bryder imidlertid sammen.Vi sidder på et ”familievenligt” kontor.Tre damer sidder om det runde bord.De læser op af udtalelser og paragraffer.De vejer og måler Bella, som sover i sin kurv.De noterer og udveksler noterne imellem sig.Deres øjne er kolde og hårde, let sammenklemte og registreringsparate over for følelsesbetonede signaler.Jeg ved, at jeg skal undertrykke alle følelser og al ængstelighed for ikke at sætte deres antenner i vibration.Om forfatteren Forfatteren er en undseelig enlig mor i starten trediverne, som ofte får folk til at le, men sjældent til at huske sit navn.

Fem stjerner i Berlingske: "En opfindsom og underholdende roman med en umiskendelig undertone af alvor, mytologi og undersøgelsen af fremmedhed." Jørgen Johansen, Berlingske♥ ♥ ♥ ♥ Politiken: "Forlaget Jensen & Dalgaard har endnu engang åbnet et vindue mod verden." Bjørn Bredal, Politiken”Det ene skrig følger det andet, hver gang med kortere pauser imellem, og nu blandet med eder og skældsord på jiddisch, som får min far til at krympe sig – det er ham, min mor forbander.”På sin 38-års fødselsdag ser Guedali Tartakovsky tilbage på sit liv som kentaur. Vi læser hans fascinerende livshistorie, mens han flirter med en ung kvinde, som i samtale med Guedalis hustru får hendes historie om samlivet med Guedali.Kentauren i haven er en universel fortælling om længsel efter at være som andre – og savnet af originalitet, når man bliver det. En forunderlig historie fortalt med en særegen lethed.Moacyr Scliar (1937-2011) var brasiliansk læge og forfatter; hans værk omfatter mere end hundrede titler og fortællinger inden for alle genrer og han er oversat til mere end et dusin sprog, ligesom en del af hans titler er adapteret til film, teater og tv. Forfatterskabets hovedtema er jødisk identitet i diasporaen. Kentauren i haven regnes af mange for Scliars hovedværk, mens den internationalt mest kendte roman er Max e os Felinos, der menes at have inspireret Yann Martel til romanen Pi’s liv; indtil nu har kun Los leopardos de Kafka (Kafkas leoparder) været oversat til dansk.

Bogen opstiller en postmoderne teori om verden som konstrueret af adskilte betydningssystemer, hvor der trækkes en skillelinie mellem -semiotiske systemer med spatiale tegn, som skaber handling, og symbolske tegnsystemer. Bogen kan rubriceres under filosofi, men henter sine eksempler fra semiotik, diskursanalyse og litteraturteori.I en konstrueret verden af systemer opstår fortolkningsproblemer med, hvordan, man kan overføre betydninger fra en diskurs til en anden. Et værktøj til overførsel af betydning er metaforen, mens medier fungerer som strukturelle forstærkninger, der er i stand til at fastholde og forstærke betydninger intradiskursivt.I denne sammenhæng er den realistiske roman en medieforstærket -intention, udstrakt mellem modelforfatter og modellæser, som ingen fortolkning ved hjælp af bagtekster kan trække betydninger ud af, mens lyrikken, der holder sig åben ved hjælp af de grafiske spændingsmetaforer, først opnår samme autonomi som romanen, når den forstærker metaforens -realplan musikalsk og bliver i stand til at tømme modstanden i billedplanet for kompleks leksikalitet som hos en -Leonard Cohen og en Bob Dylan.

Villabyernes Jeppe Lund skriver 12-11-2013 under overskriften Digte om livets skrøbelighed. og undertitel: Lokalt forlag udgiver digtsamling om søgen efter at finde styrke i skrøbeligheden. bl.a. "... Det er den mangesidede kunstner Lisbeth van Deurs, der er forfatter. I sin kunst interesserer hun sig for bevægelse og den konstante søgen efter styrke i skrøbeligheden. De 50 sider med digte reflekterer både skyggerne og skønheden i Lisbeth van Deurs univers....." Lisbeth van Deurs skriver selv om at skrive digte "Digt er det der bliver tilbage når indtryk i ord og billeder er sevet ned gennem alle ens lag og filtre og når ned til grundvandet. Digte bliver ofte til om natten når al anden billedstøj hører op. Det er også en måde at returnere indtryk på, få dem sendt den anden vej. Nogen løber, nogen spiller musik, nogen skriver. Hvis man er et menneske med et stort modtage-apparat, eller det jeg kalder en lidt for stor hoveddør, er det ganske enkelt en nødvendighed at få noget sendt den anden vej. Når det man sender den anden vej , ud af modtageapparatet, er komprimeret (i form af digt) er det muligt at sende store mængder på en gang. Personligt synes jeg at det moderne menneske forventes at skulle kapere helt utrolige mængder indtryk hver dag og hele tiden. Jeg holder meget af at være vågen om natten når mørke og stilhed giver plads. Ligesom jeg laver stop-motion, som er en filmteknik hvor det tager meget længe at flytte et objekt fra A til B, og altså rummer en meget langsom bevægelse i sig. Jeg indhenter på en måde mig selv, ikke ved intet at gøre, men ved at gøre noget langsommere og langt mere komprimeret end normalen. Det har mit fysiske billedarbejde og mit skriveri tilfælles."