Bøger om Middelalder

"Grażyna" og "Konrad Wallenrod" (1823 og 1828) er historiske versfortællinger af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz (1798-1855). - Handlingerne finder sted i Litauen og det gamle baltiske (endnu ikke fortyskede) Preussen og udspiller sig i den periode, hvor Korsridderordenen forsøgte at underlægge sig disse lande. - Grażyna er en litauisk fyrstinde, der i en kritisk situation spiller sin mands rolle. Konrad Wallenrod er en litauer, der som barn blev bortført af korsridderne og opdraget hos dem. - Mickiewicz var etnisk polak, men født og opvokset i Litauen, som indtil 1795 var i union med Polen, men derefter sammen med det østlige Polen var annekteret af Rusland. I årene 1824 til 1829 levede han i tvunget eksil i Rusland. - Handlingen i de to fortællinger er både spændende (til tider virkelig barsk) og rørende, med både krig og kærlighed, og læseren får på denne måde et helt særligt indblik i det baltiske områdes brogede historie.

At de islandske sagaer er en vigtig del af vores nordiske kulturarv er almindelig kendt af de fleste. Men hvad gik der forud for sagaerne? Hvilken rolle spillede skjaldedigtningen og hvad er forholdet mellem Eddadigtene og skjaldekvadene? Hvordan kunne der i det hele taget opstå en så rig og levende fortælle- og digtetradition i middelalderens Island? Disse og mange flere spørgsmål beskæftiger Finnur Jónsson sig med i denne bog, der er en sammenskrivning af hans store trebinds littera-turhistorie.

Grágás - Grågåsen - er en islandsk lovbog fra 1100-tallet. Ifølge Ari Þorgilssons (1067-1148) Islændingebog var Islands ældste lov Ulfljótsloven. En tredjedel af denne lov blev fremsagt af lovsigemanden på det årlige Alting. Han var således tre år om at fremføre hele loven. Men i vinteren 1117-18, fortæller Ari, gik lovkyndige mænd i gang med at nedskrive loven, der indtil den tid kun havde været bevaret mundtligt fra slægt til slægt. Senere kom flere tilføjelser. Det er disse første love, som udgør Grágás - Grågåsen, det største lovkompleks fra nordisk middelalder.

Den norsk-islandske skjaldedigtning udgør en betydelig kilde til forståelsen af vikingetid og middelalder i Norden. Flere tusinde strofer er bevaret, nogle som enkelte løsrevne vers (lausavisur) andre som store helstøbte kvad på mange vers. Men hvem var skjaldene, som digtede de ofte meget kunstfærdige strofer? Nogle få kender vi fra sagaerne fx Egil Skallagrimsson eller Gunnlaug Ormstunge, men størstedelen er blot navne blandt et utal af andre navne. I denne lille opslagsbog gennemgås 425 navngivne skjalde. De tidsfæstes og i den udstrækning det er kendt, gives nogle få oplysninger om deres liv og digtning og endelig anføres hvilke kvad de har digtet.

En fuldstændig gengivelse af Are Thorgilssons (1067-1148) Íslendingabók kommenteret og oversat af Finnur Jónsson. Denne udgave indeholder ikke blot Íslendingabók på oldislandsk og dansk, men har afbildninger af samtlige sider af det islandske håndskrift.

"Grenaa i vikingetid og middelalder" åbner op for en verden, som der ikke eller kun i mindre grad har været fokus på: • Vandvejene og landevejene til Grenaa og opland • Byens opståen ved vadestedet/landevejsbroen og skibsbroen • Bycentrets forlægning fra åområdet og til bakken Grindhøgh med kirken • Bynavnets opståen i sammenhæng med det olddanske ord for skibsbro • Holmene (syd for åen) Grinduholme med Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm • Kongsgården vest for landevejsbroen – måske oprindelig på Kongsholm/Borgholm • Bebyggelsen Bro syd for åen • Købstadsprivilegiets tildeling • Sankt Jørgensgården for spedalske i Bro-området • Vandmøllen ude i engene mellem byen og søen • Gammelsogns kirke på sydsiden af Baunhøj • Ebeltoft-komplekset Hvor en bro førte over en å langt fra næste overfartssted, opstod der typisk en bydannelse. Sådan gik det ved udmundingen af Grenåen i Kattegat, Gudenåen i Randers Fjord og Århus Å i Århusbugten. Ad åen ved Grenaa og videre gennem Kolindsund kunne man med vikingetidens lavtstikkende skibe sejle helt ind til området ved Kolind. Oplandet med bebyggelser omkring Kolindsund var stærkt medvirkende til, at brostedet ved Grenaa blev til en købstad. "Grenaa i vikingetid og middelalder" handler særligt om det område i Grenaa, som må have været det mest afgørende for, at byen grundlagdes på lige netop dette sted. I kerneområdet lige syd for åen ved Århusvej krydsedes vandvejen af landevejen. I dette lavtliggende område lå fra ældre tid i åens slyngninger holmene Kongs¬holm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Her opstod der skibsbro, vejbro, vandmølle, spedalskhedshospital samt en mindre bebyggelse med nogle få huse og en enkelt bondegård. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for byens første fiskere, håndværkere og handlende. Det er sandsynligt, at også byens kongsgård fra oprindelig lå i dette område vest for landevejen, hvor den kan have været befæstet af delvist naturlige vandgrave.

Den fjerde og afsluttende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Thit Jensen afslutter den smukke kærlighedsberetning om Valdemar Atterdag og hustruen Helvig og beretter om, hvordan de, efter at have samlet Danmark som rige, til stadighed står over for magtfulde fjender. Især må de tage kampen op mod den despotiske pengemagt Hansaen, som forsøger at så ny splid i landet."Et rum for fortolkning og fornøjelse, hvor historisk viden og Thit Jensens digteriske fantasi indgår nye og læseværdige forbindelser"– Denstoredanske.dkSerien om Valdemar Atterdag er også en del af Thit Jensens romanprojekt "Himmerlands Nitakkede Krone", som fortæller om Danmark fra omkring år 900 til slutningen af 1500-tallet. Udover denne serie består projektet bl.a. af romanerne Stygge Krumpen, Jørgen Lykke og Prins Nilaus af Danmark.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

"En lovende, tempofyldt historisk fantasy-serie." - Dansk BiblioteksCenter "Sproget er levende og varieret, og historien er spændende og befolket med personligheder. (...) Bogen ville egne sig fortrinligt til en filmatisering." - Folkeskolen Pst! Har du hørt, at der findes alfer og feer i København? Og ved du, at København er fuld af tidshuller, som du skal passe på ikke at falde ned i? En dag forsvinder Margrethe Hatts far, arkæologen Gustav Hatt. Snart viser det sig, at han er blevet kidnappet gennem en tidskanal og nu sidder nede i det mørkeste fangehul på biskop Absalons borg omkring år 1170. Sammen med sin morfar, Archibald Hatt, og hendes to venner, Thea og Sigurd, følger Margrethe efter i morfarens tidsmaskine. I middelalderens København møder de kongesønnen Knud og finder ud af, at den onde Øgledronning er brudt ud af Tidens Glas og nu forsøger nu at få magten over tiden. Og hendes medsammensvorne, fyrst Morton, er ved at tilrane sig den danske trone fra kong Valdemar. Med hjælp fra alfer, feer, en enkelt drage og andre væsner tager børnene kampen op mod de onde magter. Hanne Fabricius er arkæolog og har udgivet flere bøger om middelalderens København."Øgledronningens forbandelse" er hendes første børnebog i serien TIDSDETEKTIVERNE - www.tidsdetektiverne.dkAndet bind hedder "Soltemplets hemmelighed," og udkom i 2018

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi

"Markernes konge" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers historiske roman om den tidlige middelalder i en hedensk landsby i Polen. Her opstår blodige brydninger, da en jødisk skomager ankommer - medbringende alfabetet og troen på Gud.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIsaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes."Helt afgørende er det for Thit Jensen at vise det levende livs gensidige gave – summen af de elskendes energi. Underet, der er som en »fin vin i en gydekande«, som det hedder i den ofte lyrisk livsbekræftende roman." – Eva Pohl, Berlingske TidendeSerien om Valdemar Atterdag er også en del af Thit Jensens romanprojekt "Himmerlands Nitakkede Krone", som fortæller om Danmark fra omkring år 900 til slutningen af 1500-tallet. Udover denne serie består projektet bl.a. af romanerne Stygge Krumpen, Jørgen Lykke og Prins Nilaus af Danmark.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

En kronologisk historisk illustreret bog, der gengiver oldtidens og den tidlige middelalders germanske krigere samt deres udstyr og beklædning.

Expansion – Integration? Danish – Baltic Contacts 1147-1410 AD publicerer 13 velkvalificerede indlæg leveret af et tværfagligt forskerpanel bestående af arkæologer, historikere og bygningsingeniører på et tværfagligt symposium, der blev afholdt i Vordingborg i 2006. Indlæggene forholder sig til såvel status som perspektiver og visioner for både enkelte studieemner og brede udviklingstræk omkring Danmarks østersø-kontakter i perioden 1147-1410. De beskæftiger sig med borge og befæstninger, handel og byer, korstog og mission samt dynastiske forbindelser.Artiklerne er hovedsageligt på engelsk men enkelte er på tysk

Vores historiske skelet er en guidet tur gennem Danmarks og Europas historie fra middelalderen over renæssancen og barokken til oplysningstiden og romantikken. Med fokus på den ideologiske, økonomiske og politiske historie følger vi et samfund som i middelalderen var præget af den katolske kirkes dogmatiske ideer, til i midten af 1800-tallet - midt under den industrielle revolution - at være et samfund med mange af de nationalstater vi kender i dag, præget af demokratiske ideer. Kulturhistorisk gennemgås hvordan primært litteraturen, men også billedkunsten, arkitekturen og andre kunst retninger gennem perioderne har udviklet sig - præget og forandret verden. Bogen giver det moderne menneske en enestående mulighed for selv at sætte tidligere tiders tanker i forhold til fortiden, samtiden og nutiden, og dermed - med andre ord - at sætte kød på skelettet.

”... en gave til forskningen ...”Fhv. rigsantikvar, professor dr. phil. Olaf Olsen. "I denne bog fortsætter Helge Nielsen linjen fra de to foregående bøger [...] De tre bøger rummer nyheder, der givetvis vil sætte sig spor i den kommende tids danske middelalderforskning. Alt er særdeles velskrevet og veloplagt ... Det er en gave til forskningen, som Helge Nielsen har megen ære af”, fhv. rigsantikvar, professor, dr. phil. Olaf Olsen. Bogen er den foreløbige slutsten i Helge Nielsens analyse og beskrivelse af middelalderens samfund og byggeri, der blev indledt med grundbogen Middelalderen bag tallene og fortsat i Et byggeri for Vorherre og evigheden. De tre bøger tegner til sammen et andet billede af middelalderens samfund end hidtil antaget. I Roskildebispens byggeri føres forskningen op til gotikken med en lige linje fra vikingetidens ringborge og til de vældige kirker.