Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"I de tusind tankers land" samler stemmerne fra 16 forfattere, der alle har én ting til fælles: en ADHD-diagnose. Gennem digtene rejser vi fra barndommen, hvor verden aldrig helt passede, og hvor man aldrig passede til verden, til det rastløse voksenliv, hvor tanker danser som ildfluer, og hukommelsen smuldrer som sand mellem fingrene. Fra udredningens kaos til medicinens tunge stilhed; fra skammen, der snører brystet, til den selvaccept, der åbner rummet. En samling af ord fra sind, der aldrig står stille – og måske heller aldrig burde.
Hverdagen er fuld af det absurde – og i René Mandal Jensens novellesamling bliver vi taget med på en uventet rejse gennem menneskelige særheder og livets skæve øjeblikke. Med et skarpt blik for både humor og tragedie skaber han historier, hvor hverdagens små, uopdagede vidundere og forvirringer træder frem i et underfundigt lys. Fra den stille desperation hos en mand, der prøver at komme med toget, til de komiske misforståelser, der opstår, når mennesker gør ting, de ikke kan se trækker dem ned i mudderet – disse noveller rummer både alvor og latter. René Mandal Jensen, der til daglig arbejder som autismekonsulent, trækker på sin erfaring med mennesker og deres kompleksiteter, og hans historier giver et sjovt og indsigtsfuldt blik på, hvordan vi alle navigerer i et kaotisk og ofte uforståeligt liv. Absurd, men ægte. Tragikomisk, men livsbekræftende.Uddrag af bogen“Det bliver 120 kroner,” kunne Albert høre ekspedienten sige.“For en kop kaffe og en vegansk sandwich?” spurgte Albert.“Med mælk,” tilføjede ekspedienten og var lykkelig uvidende om, hvor tæt hun var på at blive modtager af en god gammeldags lussing.“Ja,” kunne Albert høre sin stemme sige med et let anstrøg af desperation. “Koster det virkelig 120 kr.?” fik han fremstammet, imens han ledte efter sit dankort.“Ja, det er prisen,” var det korte og præcise svar. Albert satte sit kort på automaten og blev belønnet med en bip, en vegansk sandwich og muligheden for at drikke en kop kaffe, der brød med logikkens love.Om forfatterenRené Mandal Jensen er debuterende forfatter, der skriver noveller med et skævt blik på hverdagens absurditeter. Som autismekonsulent og tidligere musiker finder han inspiration i menneskers særpræg og livets små, uventede øjeblikke. René bor i Kolding med Lotte og katten Frida.
En stor misforståelse handler om en ældre mand, hvis datter er utilfreds med, at den gamle far har fundet sig en ny kone efter moderens død. Der er elefanter i rummet og en masse både om- og genveje i romanen henimod et forsøg på en forståelse af spillet mellem gamle forældre og deres voksne børn. Der er en hel del uafklarede ting i romanen, som hovedpersonerne forsøger at løse på bedste vis. Lykkes det? Ikke altid. Hovedpersonen har selv sine problemer med sit ophav, som han kun kender ganske lidt til. Undervejs skrifter romanen hovedperson, fordi livet er et kludetæppe …”EN STOR MISFORSTÅELSE er en bog, som sætter tankerne i gang med hensyn til spillet mellem voksne børn og deres forældre. Hvorfor er det, at det nogle gange bliver så svært? Det giver bogen ingen svar på, men forklarer måske alligevel problematikken ganske godt. Nogle gange bliver tingene bare rigtig svære, da man glemmer at se tingene fra begge sider. Det synes jeg, denne bog sætter stort fokus på på en rigtig god måde. Michael Pedersen får beskrevet problematikken for den gamle mand, som ikke har kontakt til sine voksne børn, efter han har fundet en ny kæreste, efter hans kone døde, rigtig godt. Jeg følte virkelig med manden, men også med datteren. Virkelig godt fanget af den relation mellem de to, som bare er svær.Michael Pedersens bøger sætter spørgsmålstegn ved nogle gode ting. Det var der flere forfattere, der burde turde.”Christina Røn – DinBoganmelder.dk ”Som læser bliver man trukket rundt i Jørgens liv, og først til sidst aner man, at man måske ikke har fået sandheden. EN STOR MISFORSTÅELSE kan læses på flere måder, som en afviklingsroman – måske handler det om den sidste tid i livet, om hvad der sker lige før og efter døden, eller måske handler det om hverdagen, om vores overforbrug og om katte, og i så fald er romanen morsom og let læst. Man kan også læse teksten som en kritik af vores måde at indrette verden på med vild vækst og overforbrug. Under alle omstændigheder kan man nyde sproget og karaktererne med deres sære tilbøjeligheder og mere eller mindre dybe samtale.”Birte Strandby – Bogvægten.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.