Bøger om Misraim

Stormester Rudolf Steiner:Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider.Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.

Vi har talt om forskellige legender som indeholder esoteriske sandheder i de billeder de præsenterer. De blev givet til mennesket i denne form i en tid hvor han ikke var moden nok til at modtage sandhederne direkte. Disse billeder tog fat i mennesket ”kausal” legeme – den del af mennesket som bar kimen til hans fremtidige højere Manas – og gjorde ham således rede til at forstå sandhederne direkte i en fremtidig inkarnation.Nu vil jeg gerne vise jer en sådan legende som kun dateres få århundreder tilbage, og stadig er bevaret i vore dage i mange variationer. Den er som følger.I begyndelsen af det femtende århundrede dukkede en personlighed op i Europa, som var blevet indviet i visse hemmeligheder i Østen. Det var Christian Rosenkreutz. På den tid var denne inkarnation af Christian Rosenkreutz nået sin afslutning, han havde indviet omkring ti andre personer i sådanne emner som han selv havde lært gennem indvielser – i den udstrækning det var muligt blandt europæere på den tid. Dette lille broderskab kaldte sig selv ”Fraternitae Rosae Crucis”, rosenkorsets broderskab. Denne lille gruppe gav en bestemt legende til et større, mere eksoterisk broderskab, gennem hvem den blev almindelig kendt i verden.Christian Rosenkreutz havde selv afsløret visse af mysteriernes dybe hemmeligheder for de mennesker som var tilstrækkelig forberedt til at modtage dem. Men, som jeg sagde, der var ikke mere end ti i denne lille kreds, bestående af indviede Rosenkreutzer. Det Christian Rosenkreutz underviste om kunne ikke videregives til mange mennesker, men det var udformet som en slags myte. Efter den første gang blev givet i det femtende århundrede, er den ofte blevet gentaget og forklaret i de forskellige broderskaber. Den blev fortalt i større broderskaber, men blev kun fortolket i de indviedes kreds.

De fleste af disse esoteriske lektioner bærer tydeligt præg af, ikke at være komplette stenografier af de lektioner, der blev givet. Oprindeligt var det ikke tilladt at tage notater under lektionerne, og de er derfor, formentlig, nedskrevet efter mødet ud fra hukommelsen. Flere at lektionerne fremstår derfor meget koncentrerede og flere steder, i referaterne, af løsrevne”statements”, som ikke er sammenkædede.Det var sædvane ved møderne i den 1. klasse af den esoteriske skoles 3 klasser, at indlede med dagens mantra.Dagens mantra fremsiges dagen før for den efterfølgende dag. Esoterisk begynder ugen med Lørdag, altså Saturns dag, den første planetariske inkarnation af vores nuværende jord, og i den sjette time på dagen - altså kl. 6.00 om morgenen. Inden kl. 6.00 om morgen kan verset for dagen altså gennemføres, i stedet for aftenen før. Ved gendannelsen af den esoteriske skole efter 1. verdenskrig blev denne tradition afløst af fremsigelsen af ”O Menneske” versets 1. del. D.v.s. fra 1918.Alle uge mantraer er opdelt i 2 dele: et selvstændigt mantra, og et afsluttende mantra, der er ens for alle ugedagene. I de vers som omhandler fortiden afsluttes med DU VAR, og i de som omhandler fremtiden sluttes med DU ER.Den overvejende del af de esoteriske timer i 1. klasse i perioden 1904 til 1914, blev afsluttet med meditationen ”I ånden dvæler mit legemes kim.” Den er i nærværende skrift kun gengivet i et af referaterne.Disse foredrag er holdt i Teosofisk selskab, og betegnelsen Teosofi kan her ses som synonym med Antroposofi. Så længe Rudolf Steiner arbejdede i Teosofisk sammenhæng, benyttede han betegnelsen Teosofi for det, som efter løsrivelsen fra Det teosofiske selskab, blev fremført under betegnelsen Antroposofi.Legenden om de 4 rabbinere indtager en særlig stilling i de esoteriske lektioner, som blev afholdt i Skandinavien. I ingen andre nationer er der lagt så megen vægt på denne legende som i Skandinavien. Legendens indhold varierer lidt fra lektion til lektion, formentlig efter deltagernes behov. Hvorledes det skal opfattes overlades til læseren.