Bøger om Moderne filosofi

Både en historisk roman og en subtil indføring i nogle af matematikkens og den moderne filosofis største problemstillinger. "Vildt spændende og vildt kompliceret." - Jyllandsposten. "En af de sejeste bøger jeg har læst." - Ingeniøren

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

»Arendt bør blive læst i dag, fordi hun var så klarsynet i sin forståelse af de farer, vi stadig står over for, og fordi hun advarede os imod at blive ligeglade eller kyniske. Hun opfordrede os til at tage ansvar for vores politiske skæbner. Hun lærte os, at vi har evnen til at handle i fællesskab, at tage initiativ, at begynde, at kæmpe for at gøre frihed til konkret virkelighed.«Sådan forklarer den amerikanske filosof Richard J. Berstein, hvorfor vi skal forholde os til filosoffen Hannah Arendt den dag i dag, selvom hun døde for mere end 40 år siden.Hun var først og fremmest kendt for sin bog om Adolf Eichmann-retssagen og for det kontroversielle udtryk ’ondskabens banalitet’. Men siden hendes død og især inden for det seneste årti er interessen for hendes politiske tænkning nærmest eksploderet.I Derfor skal vi læse Hannah Arendt indkredser den amerikanske filosof Richard J. Bernstein en række grundlæggende politiske problemer og vildfarelser i vor tid. Han spørger, hvordan vi kan forstå dem gennem Arendts tænkning: flygtninges ret til rettigheder, racisme og segregering, politiske løgne og virkelighedsforvrængning samt personligt og politisk ansvar.Det er alle emner, som Arendts tænkning indædt har beskæftiget sig med, og som stadig skaber store politiske problemer – og hvis vi ønsker at være med til at løse dem, tilbyder Arendt os et sted at begynde.