Bøger om Modgang

"Skurk" er en lille intens fortælling om mennesket og skuespilleren Torben Jensen, som de fleste nok bedst husker fra rollen som den kvindeglade doktor Løwe i filmen "Flamberede hjerter" og som Herman i tv-serien "Taxa".Det er fortællingen om en utilpasset og vild rod, som 12 år gammel blev anbragt på et børnehjem, der praktiserede hårdhændede opdragelsesmetoder. Det er fortællingen om vejen til scenen, om at agere i verden med et vanskeligt sind og om at være frygtet og respekteret blandt kolleger. Det er fortællingen om at brænde for skuespillet og intet andet.Og om at betale prisen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJonas Langvad Nilsson (f. 1974) er en dansk forfatter, der primært er kendt for sine faglitterære værker. Nilsson er uddannet journalist og har i sit forfattervirke særligt gjort sig bemærket med flere biografier om forskellige danskere. Blandt andet udgav bogen "Skurk" (2005) om skuespilleren Torben Jensen, og i 2017 udgav han biografien "Jussi" om den danske forfatter, Jussi Adler-Olsen. Nilsson har desuden arbejdet for Euroman siden 2006.

Vi er tilbage i midten af 1950’erne i et arbejderhjem. Vi følger Knud, fra han er fem år, til han flytter hjemmefra og kommer ud at tjene. Hjemmet er præget af druk, utroskab, slagsmål og en skødesløs opdragelse af hjemmets mange børn. Vi følger Knuds bestræbelser på at få lidt anerkendelse i et håbløst socialt hjem, hvor de slående argumenter lå og ulmede i overfladen. Et hjem, hvor man gik mere op i, pralede af, hvem der kunne drikke mest øl og brændevin end at tage vare på børnenes tarv. Vi følger Knuds besværlige skolegang, der gav ham store udfordringer, de mange nederlag, mobberi og lussinger. Vi oplever også en dreng, der trods stor modgang aldrig gav op, hans møde med godhjertede mennesker, der gav ham troen på et andet liv uden for hjemmet, og den store forandring, han oplevede, da han endelig flyttede hjemmefra. Uddrag af bogen Faderens tålmodighed var opbrugt, hvis han i det hele taget havde haft nogen. Moderens uheld og Knuds opsætsighed fik ham til at koge over. Han greb fat i Knuds trøje, slæbte ham omkring husets østre ende, forbi pumpen, gennem bryggers og køkken. Knud skreg allerede. Faderen satte sig i sofaen, tvang Knud hen over sine knæ med maven nederst. Han holdt ham fast med den ene hånd, mens han tæskede løs på hans bagdel med den anden hånd. Knud skreg endnu højere og forsøgte at vride sig løs af faderens jerngreb, men forgæves. Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950. Han tog en håndværkeruddannelse som tømrer og senere en videregående uddannelse på Byggeteknisk Højskole i Aarhus. Har dog arbejdet det meste af sit liv som tømrer i Vendsyssel. Fredenslund er hans debut.

"Ud ad døren, rundt om hjørnet, ned ad trapperne. Nu når vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad døren uden at sige farvel til personalet. Hun bemærker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø. Der er aldrig nogen, der kan hjælpe mig. Tårerne triller ned ad kinderne på hende. Solen skinner udenfor på en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige så godt have været torden og lyn. Så havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun følte indeni. Hun bemærker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret så godt? Hvordan kan vejret være godt? Verden er jo et forfærdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der følger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft første samtale i psykiatrien og har fået at vide, at de skal vente yderligere tre uger på den tid. På dette tidspunkt har de allerede ventet en måned. Hun sætter bare tempoet op og ønsker sig langt væk herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der får hendes hjerne til fortsat at sætte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun dø. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige præcis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville være et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hjælpe hende af med den her følelse. Så nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun." - Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.

Livet er fyldt med store øjeblikke. Det er i situationer, hvor nuet føles enormt, verdenen virker mindst. Det er tidspunkterne, som henlader os stumme, at meningen skifter betydning.“Små skæbner” er indblik i en række menneskers liv, mens deres verden ændres for altid. Det er den enkeltes små og store historier. Fra den første kærlighed til at leve fuldt ud. Det er den forbipasserende, ham eller hende fra gaden. Det er dig og mig. Det er Små skæbner med store fortællinger.Novellesamlingen "Små skæbner" er den 19-årige Peter Noes første udgivelse.

Dette er fortællingen om en stærk kvinde og hendes børn, der trods en utrolig modgang overlevede Verdenskrigen. Erika Steinke Christensen blev født i 1935 i Tyskland. Hun bar på en skræmmende hemmelighed, som hun ved et tilfælde kom til at afsløre for sin eneste søn Michael. Bogen er bygget over flere års samtaler mellem Erika og Michael. Som barn blev hun tvangsfjernet på grund sin mors handlinger i 1942 midt under Den 2. Verdenskrig. Hendes mor blev sendt i KZ-lejren Ravensbrück, og hendes far kom til østfronten som tvangsudskrevet soldat. På mirakuløs vis overlevede Erikas mor opholdet i KZ-lejren og kom hjem til Itzehoe. Men nu begyndte kampen med at finde Erika og hendes søskende. Samtidigt måtte familien kæmpe mod sulten og armod i det slagne Tyskland. Familien Steinke måtte gå så utroligt meget igennem, men det var ikke uden menneskelige omkostninger: For ikke alle kom hjem efter Verdenskrigens afslutning.

Vi har skrevet disse digte hver for sig. Derefter har vi fundet sammen om at prøve at få dem udgivet, da vi fandt ud af, at mange af dem kunne matche hinanden.Vi mener, at mennesket søger efter en mening med tilværelsen. Man vil gerne se på livet i en meningsfuld sammenhæng.Den kan være vanskelig at finde, når sorg og modgang truer og fylder. Men meningen skal opdages indefra. Og ikke udefra. Noget af dette har vi forsøgt at give udtryk for i denne samling.Vi håber, at den må blive læst med interesse for det eksistentielle, og ikke mindst at den vil kunne hjælpe mennesker i al almindelighed, men også dem i nød.

En ærlig og følelsesladet selvbiografi for dig, som holder af en kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen møder meget modgang, men også gennemgår en rivende personlig udvikling.Pia er en kvinde i starten af 30érne som brændende ønsker sig en kæreste. Hendes erfaringer med mænd er imidlertid præget af hurtig sex og svigt. Hun vil bryde det mønster og bliver derfor coachet af psykologen, Erik. "Mit altoverskyggende problem er, at jeg er bange for, at der ikke er nogen, der rigtig kan lide mig. Hvis de virkelig ser, hvem jeg er, så kan de se, at jeg ikke er værd at elske, og så forlader de mig."Med Eriks støtte lærer hun at genkende mænd der vil hende det godt, og får samtidigt forbedret sit skrantende selvværd.Da hun senere bliver gravid og hendes kæreste frier til hende, kommer tvivlen alligevel op i hende. "Er han den rette mand for mig? Vil han også forlade mig?" Det får hun svar på, da hun flere gange må se døden og sin egen sårbarhed i øjnene."Der er kommet en alvor i mit liv. Nu ved jeg, at jeg ikke er udødelig, og at hver dag er skrøbelig.""Vi havde det rigtig hyggeligt, men angsten og alvoren lå som en tung dyne over stuen. Virkeligheden var, at de andre kvinder havde mistet et barn sent i graviditeten."Hendes mand og nærmeste familie har svært ved at give hende den støtte som hun havde brug for."Der er nogen, der simpelthen ikke ved, hvordan de skal reagere i nærheden af syge mennesker. De bliver usikre over din angst eller bliver bange for at du begynder at græde. De kan også være bange for at blive konfronteret med, at de kan blive syge eller dø, for kan du blive dødssyg, så kan de også."Selvom Pia kæmper en hård kamp for kunne være der for sin familie og være på arbejdsmarkedet, så har hendes traumer en stor indvirkning på hendes helbred og hendes liv."Jeg føler mig ensom selvom der er folk omkring mig.""Flere gange måtte jeg holde pause, fordi min hjerne gik blank, og jeg glemte hvad jeg talte om. Jeg støttede mig til mine noter og fortalte videre. Det var svært for mig at forme ordene, fordi jeg ikke havde spyt i munden, og derfor havde svært ved at synke. Jeg tog fat i min blok, men min hånd rystede så kuglepennen på blokken faldt på gulvet. De tårer der før havde forskanset sig i mine øjenkroge, løb over sine bredder, mens jeg famlede efter kuglepennen på gulvet."

Jonas Sjöström har med sin nye roman skrevet en varm og optimistisk roman, selvom den handler om ganske alvorlig sygdom. Romanen adskiller sig fra mange andre ved at være en positiv historie om sammenhold, også i dårlige tider, og en indfølt skildring af Ole og Asgers liv i modgang og medgang. Som de to hovedpersoner ofte siger til hinanden: ”Sammen er der intet, vi ikke kan klare.” Alligevel står både Ole og Asger over for en meget stor udfordring, da Asger får et langvarigt og meget voldsomt skleroseattak, som gør, at Asger selv tænker på, om han nogensinde kommer til at kunne gå igen. Det er dystre udsigter, men ingen af dem agter at give op, og ved fælles hjælp begynder de en vanskelig navigation gennem det danske sundhedssystem for at finde den bedste behandling til Asger.

Bogen handler om en pige, som er den mindste ud af tre piger. Hun bor sammen med sin mor, far og to søskende. De flytter til provinsen fra storbyen. Der begynder det at gå skævt for familien. Pigen har haft meget modgang lige fra børnehaven til voksenlivet. Hun har stået meget alene og mistede sin mor i en tidlig alder. Hun har klaret to uddannelser, fået sin egen familie.Hun er en stærk kvinde i dag og klarer sig godt. Trods de store udfordringer hun har været igennem, og at hun har fået en kronisk sygdom, er hun altid positiv og ser muligheder fremfor begrænsninger.