Bøger om Mødre

Journalisten Ditte Okman hader al den snak om folk, der føler sig krænkede, og hun er altid klar med en politisk ukorrekt mening. For ti år siden var hun hovedperson i Danmarks første shitstorm, men det har ikke fået hende til at stikke piben ind. I denne bog går hun skridtet videre. Som radiovært på Danmarks bedste sladderprogram - Det, vi taler om- er Ditte Okman blevet kendt som den bramfrie kvinde, der uden frygt for at støde nogen altid taler lige ud af posen. Også om sig selv og sine egne kvababbelser. I Tyndogrig tager hun med afsæt i personlige oplevelser fat på ømtålelige emner som kærlighed, parforhold og sex, delebørn, utroskab og gamle mødre, skønhedsidealer og det evige spørgsmål om hvordan, man holder liv i ægteskabet. Ditte Okman er 43, mor til to små børn og har haft en farverig karriere. Hun har arbejdet for både partiet Venstre og den israelske sikkerhedstjeneste, ugebladet SE og HØR og Ekstra Bladet. Og som hun selv skriver: ““Som sladderjournalist var jeg i kategori med lejemordere. På Ekstra Bladet er man bare et uvederhæftigt svin”.

Undrer du dig også over, hvorfor graviditetsbøger handler om babyen og ikke om dig? Vil din mand også kalde jeres søn Rottigan, mens du er mere til Pernille? Og har du følelsen af, at alle dine veninder kollektivt har udeladt et par detaljer omkring det dér med at være gravid? Så er Overlevelsesguide for gravide bogen for dig. Bogen er en humoristisk fortælling om graviditeten fra en vordende mors synspunkt. En fortæl- ling om alle de sære, besynderlige og klamme ting, som kan ske under en graviditet. En fortælling fuldstændig uden filter, men med rigeligt bid. Denne bog handler om at bide i toiletmåtterne, at prutte som en krigsgasmaskine, kæmpe fremmede menneskehænder væk og shoppe uformeligt graviditetstøj – og samtidig er det en guide til at overleve alle disse ting med et minimum af fornuft i behold.Overlevelsesguide for gravide er også bogen, hvor der stilles alle de spørgsmål til en læge og en jordemor, som man ikke selv tør spørge om i den virkelige verden. Hvad gør I med bæen, hvis jeg skider under fødslen? Behøver I virkelig veje mig, når jeg er gravid? Hvor skal manden stå under fødslen? Er det virkelig min baby, man kan se med scanneren? Og hvorfor fortæller alle mig historier om bristninger fra hul til hul?Om forfatterenMie Møller Storm er født i 1987, er mor til to troldebørn per april 2018 og bor i Roskilde- området med sin mand. Mie arbejder som kemiker og har en ph.d. i batterier. Mie udgav i 2018 bogen Politisk ukorrekte råd til mødre. Den blev til på baggrund af en række små råd, som hun havde skrevet til en veninde, der netop var blevet mor. Den yderst humoristiske stil med små krusedulletegninger fortsættes i denne nye udgivelse.

I "At miste et barn er en livsproces" fortæller 19 forskellige kvinder om deres personlige oplevelse af at være mor til et dødt spædbarn. Bogens ærinde er at give indblik i, hvilken betydning dette har 10, 20, 30 eller 40 år efter.De 19 kvinder fortæller hudløst ærligt om:Hvordan det påvirker parforholdetFamilie og venners reaktionerHvordan det føles at være mor til et dødt barnForholdet til de levende børnTanker om holdninger til livet og døden

Vinder af Kulturministeriets Børne- og ungdomspris”Mester Ester er en skæg og uforudsigelig lille historie om en pige, der passer rigtig dårligt ind i de voksnes sørgelige verden. Hun er sin egen, også når hun prøver at være sin mors. Og hvis hun nogensinde selv bliver voksen, bliver det helt sikkert på en unik, Ester-agtig måde” Weekendavisen ”Kathrine Assels er en frodig fortæller med overskud og glimt i øjet. Det kunne have været en trist historie. Nu bliver det en energisk historie med plads til både tristesse og viljestyrke” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken Ester er blevet så stor, at far ikke længere vil synge Mester Ester sangen eller lade hende ligge og hygge i sengen en hel dag – nu er det bare mor, der hakker Esters morgener op i minutter ved hjælp af et æggeur. Skemalagte morgener i cremefarvede hjem er ikke lige Esters kop te, for hun er en pige, der har travlt med at få alting ud af ingenting. F.eks. har Ester fundet en knap: Krigsknappen! Hvis Ester ikke den morgen var kommet i tanker om netop denne knap, ville hun nok lige nu sidde på sit værelse med bøjle på tænderne, i stedet for at være der hvor hun er ...Ny, smuk (og sine steder: lidt ulækker) børnebog af Kathrine Assels, der med Månen er en højttaler (2017, nomineret til Kulturministeriets B/U-pris) viste et særligt gehør for opvakte, udsatte børn.

Gornick har skrevet sine isnende og dybt bevægende erindringer “Voldsomme bånd” om forholdet til sin moder. De er skrevet med en nøgternhed og hudløshed, som gør dem ganske enkelt fremragende. En målestok for litteratur om forholdet mellem mødre og døtre. Fra bogens forord af Leonora Christina Skov:For mig og mange andre forfattere af erindringsbøger har “Voldsomme bånd” været en ledestjerne.I et nutidsspor fører Gornick og moren lange samtaler, mens de spadserer rundt i et New York, der lyder som noget fra en cool Woody Allen-film. De bor tæt på hinanden på Manhattan og ses ofte, selv om de dårligt kan holde hinanden ud.“Voldsomme bånd” er memoirerskrivning i verdensklasse. En perfekt økonomiseret erindringsbog, der kombinerer en troværdig fortællerstemme med en stærk coming of age-historie og et modigt portræt af en dominerende, charmerende og uudholdelig mor og en datter under the influence.Om fatteren:Hun er stort set ukendt i Europa (udkom 2015 i England og netop udkommet i Frankrig og på vej i Norge), men lidt af en myte i USA. Ofte beskrevet som den mest ukendte af USA's store forfatter. Hun hedder Vivian Gornick (f. 1935).

Darwin er vokset op alene med sin mor i en lille flække i Trinidad. Han husker knap nok sin far. Da han fortæller sin mor, at han vil tage et job som graver på en kirkegård i storbyen, vil hun ikke se ham igen. De er rastafarianere, og må ikke være i kontakt med de døde. Yejides mor ligger for døden i det store hus på bakken, der hvor byen møder regnskoven. En mor, som hun aldrig har fået den kærlighed eller opmærksomhed fra, som hun har længtes efter. Og som efterlader sig en arv, der følger kvinderne i familien: De stammer fra de sorte fugle, som flyver mod øst ved solnedgang med de dødes sjæle. Darwin og Yejide har hver noget, den anden har brug for, opdager de, da de mødes på den labyrintiske kirkegård. Begge bærer de på en sorg og en frygt men samtidig også en vilje og styrke til at gøre noget godt for andre og hinanden. Om forfatteren:Ayanne Lloyd Banwo er født i Trinidad, men flyttede som voksen til London efter at have mistet sine forældre og sin bedstemor. Hun har en mastergrad i creative writing fra University of East Anglia, hvor hun nu arbejder på sin Ph.d. ”Dengang vi var fugle” er hendes debutroman.

SOL er et digt, et kraftfelt. Ikke ét komma er sat i denne musikalske bog, som med nærværende intensitet skildrer jeget og hendes forhold til sit barn. “Mit barn slog mig i panden med en sten. Mit barn kastede en taburet efter mig. En hammer. En pude,” står der i begyndelsen af bogen. Barnet får en autisme-diagnose. Familien flytter i et lejet hus nær havet, og nye rutiner opstår. Haven udforskes, barnet begynder i skole, energierne suser. De tager på stranden, de indtager mad, de tager på Femølejr. SOL foregår i hverdagen, i omskifteligheden. Volden og smerten er integreret i omsorgen og kærligheden.I dansk litteratur oplever vi en bølge af litteratur om moderskab, og den føjer Sine Bang Nielsens nye bog SOL sig til og bryder den måske også. Det er en rørende og vedkommende bog, der skriver sig forbi diagnosen og finder et eget sprog til barnet.Sine Bang Nielsen er født i 1980, bor i Svendborg og har bl.a. udgivet Appelsin og Den grønne ø: Karin Michaelïs' asyl.

Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i sin mors gemmer. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyneladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørene på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav. Vibeke Marx har skrevet en gribende og spændende roman om adoption, identitet og om forholdet mellem mødre og døtre. Og om løsningen på en kriminalgåde.Romanen er inspireret af en virkelig historie.

Træd ind i salonen. Nyd den varme te i ly for regnen. Hør ånderne fortælle.“Vi, de levende, overtager pladserne, som de døde har forladt. Det er reglen.”Agonie er en heks. Félicité jager spøgelser. Stilheden mellem de to søstre strækker sig over tredive år, indtil den dag deres mors brutale død fører dem sammen igen på trods. For at stykke hendes sidste ord sammen må søstrene finde hendes spøgelse, følge sporene i hendes liv, lede i den kvindes fortid, der elskede den ene af dem og afviste den anden.Men morens spøgelse er ingen steder at finde, og vidnerne til hendes liv, de døde som de levende, maler et mærkeligt, ja, modsigelsesfyldt, portræt af hende. Hvad var det, moren ville afsløre, før hun døde? Hvem var den fragmenterede, mangesidede kvinde egentlig?Søstrenes sandhedssøgen fører dem fra gyderne i Nice til ørkenen ved Almería, fra Vidundernes Dal til de forladte landsbyer i Provence og ind i hjertet af familiens gåder.”En undersøgelse af hukommelsens afkroge, på en gang intim og almen, hvor hver enkelt læser på magisk vis vil kunne genkende noget af sig selv.” Livres HebdoTE TIL ÅNDERNE er nomineret til tre litteraturpriser i Frankrig: Prix des Incorrigibles, Prix Imaginales des Lycéens og Prix Elbakin.netCHRIS VUKLISEVIC er fransk forfatter, opvokset i Antibes og siden 2011 bosat i Paris.

"Kærlighed" fortæller historien om Vibeke og Jon, der er mor og søn, og for nylig er flyttet til Nordnorge. Det er dagen før Jons niårs fødselsdag, og et omrejsende tivoli er kommet til byen. Jon går ud for at sælge lodsedler for idrætsforeningen, og Vibeke skal på biblioteket. Derfra følger vi de to på hver sin færd gennem en kold vinteraften og -nat, alt imens uroen vokser og forplanter sig til læseren.

Hypothalamus er den del af hjernen der styrer menneskets vrede og aggressioner.Mary bor alene ude på landet. Hun nyder de små ting i hverdagen, haven, skoven og de gode minder. Hun har to sønner der besøger hende jævnligt.Men ikke alt er fryd og gammen. I det skjulte lurer hendes afdøde mand, Poul, og virkeligheden er helt anderledes end hun havde forestillet sig.Fortiden påvirker nutiden. Virkeligheden kan ses fra forskellige perspektiver. Det er Pouls fortid der vender tilbage, og det er den ældste søn, John, der bliver den handlende kraft.Og på sidelinjen står Henrik, den umulige lillebror, adopteret, halv grønlænder, arbejdsløs. Men måske er det netop ham der kan se, hvordan det hele hænger sammen ...**** "Man kommer ind i nogle familiemønstre som kan virke let genkendelige for nogen og svært genkendelige for andre. Og det er vældig interessant, for man får historien fra flere vinkler og får en relation til hver enkel karakter ... Et spændende og anderledes værk, som man bliver ret eftertænksom af."- Bogrummet.dk

Du er god nok, mor handler om, at du som kommende, nybagt eller øvet mor erkender, at du er helt god nok.Vi lever i en tid, hvor der findes en jungle af viden fra både fagpersoner, dine nære relationer og sociale medier.Det er snublende let at miste forbindelsen til sig selv i alle de gode råd. Hvad er egentlig det rette at gøre for mig og mit barn?Denne bog hjælper dig til at navigere i krydsfeltet mellem faglig viden, andres meninger og dig.Du vil få forståelse for, hvorfor det faktisk ikke er så ligetil blot at stole på sig selv i denne livsfase, og du vil få inspiration, i form af redskaber, til netop at styrke dit eget ståsted.Formålet er at styrke din indre morpower, så livet for dig, dit barn og familieliv føles lettere og mere glædesfyldt.Om forfatterenLise-Lotte Rudniak er jordemoder siden 2008 og selv mor til tre piger. Lise-Lotte har med sin jordemoderuddannelse og master i sundhedspædagogik erfaring fra svangre-, føde- og barselsgange samt almen praksis. Hun er censor på jordemoderuddannelserne, og privatpraktiserende jordemoder i sit eget firma Fødsel og Familieliv.

Hebe sidder i mørket og lytter til sin bedsteforældre og ældre søskende diskutere, hvordan hendes uventede graviditet skal afsluttes. Familien vil af med skammen over den uønskede graviditet, men Hebe er fast besluttet på at få barnet. I ly af natten flygter hun med intet andet til at forsørge sig selv og sit ufødte barn med end sin mors smykker. Hun rejser til Cornwall, hvor hun de næste tolv år lever lykkeligt alene med sin søn. Hun udnytter sine to store talenter for at overleve: At lave mad og have sex med mænd. På overfladen ser hendes liv perfekt ud. Hendes søn bliver optaget på en dyr privatskole og det hele synes at flaske sig for Hebe. Lige indtil de to separate tråde i hendes liv sammenfiltres og hendes liv ændres for altid. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

Bogen dækker læreplanskravene til stx (de seneste fem års litteratur) og til hhx (de seneste 10 år). Der er en indledning ved Erik Svendsen, der introducerer til nyeste tid og inddrager bogens tekster i centrale temaer fra perioden om familien og relationen mellem forældre og børn.

Efter sommerferien skal Meena starte i 2. klasse. Familien skulle have været på ferie i Pakistan, men de kom aldrig af sted, fordi Meenas mor blev syg. Bogen starter, hvor Meenas mor er død, og skildrer ærligt og rørende kærligheden, sorgen og savnet, og hvordan Meena og far forsøger at leve videre uden mor. Meena ønsker brændende sin mor tilbage. Og en morgen hører hun morens stemme. Hvordan kan det lade sig gøre? Forfatter Salma Ahmad (f. 1974) har pakistansk baggrund, og er født og opvokset i Danmark. "Uden mor" er hendes debut. Bogen er gennemillustreret i farver af Runa Steppinge, og den har modtaget udgivelsesstøtte fra Statens Kunstfond.

HAR MAN RET TIL EN FAR?I de sidste 30 år har danske politikerne og forskellige interesseorganisationer diskuteret hvordan reglerne skal være for samvær mellem børn og forældre efter skilsmisse. De nugældende regler gør desværre børnekidnapning muligt, og - i praksis - fuldt legalt.I denne bog, som udkom første gang i 1994, ser vi på situationen, som den så ud på denne tid og som den - i store træk - stadig ser ud i dag. Der fortælles om et antal cases, som forfatteren har mødt i sin tid som rådgiver i Foreningen Far. Læs denne bog og tænk dig grundigt om før du får børn!

Den bog er en påskønnelse til en kærlig mor, der givet os så meget: livslang støtte, glade minder, tilgivelse, omsorg og betingelsesløs kærlighed. Bogen udtrykker en tak for det hele!