Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I anledning af H.M. Dronning Margrethe 2.s 80-års fødselsdag tegner kulturjournalist Elisabeth Saugmann et portræt af Danmarks dronning og hendes familie. Foruden at give en række legemsstore portrætter af dronningen og hendes nære familiemedlemmer, rummer bogen også nutidsbilleder af kongeriget Danmark og monarkiet som vores sammenhængskraft. Kongefamilien er nemlig tæt vævet sammen med danskerne og vores fælles land, og i en tid, hvor kongehusene i Europa krymper og møder alvorlige udfordringer, er den danske kongefamilie populær som aldrig før. Og det er den måske netop, fordi dens tre meget forskellige generationer hver på sin måde tegner og favner den danske befolkning. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har tidligere udgivet Lidt hippie er man vel altid (2015), børnebogen Super Mouse (2016) samt Prins Henrik 1934-2018 (2018). Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.
"Frederik IX" er en rejse gennem den danske Kong Frederik den 9.’s liv. I kronologisk rækkefølge fortæller forfatter Ernst Mentze om Frederiks liv fra hans barndom og skoleår frem til hans sidste leveår. Herimellem beskrives de store begivenheder i hans liv og regeringstid, om tiden som marineofficer, om brylluppet og ægteskabet med dronning Ingrid, tronskiftet i 1947 og ikke mindst om tiden under besættelsen. Det er en bog om et ekstraordinært og fascinerende liv i en periode af danmarkshistorien præget af store politiske og samfundsmæssige forandringer. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlErnst Mentze (1896 - 1983) var en dansk journalist, redaktør, maler og forfatter. Han var ansat som redaktør på søndagstillægget til Berlingske Tidende og arbejdede meget med kunst- og kulturstoffet. Mentze havde en stor interesse for det danske monarki og kongehus og var redaktør og forfatter til en lang række bøger om emnet. Med hans interesse for kunst bidrog han også med flere kunstnerbiografier om blandt andet P.S. Krøyer, Johannes Larsen og Bornholmermalerne. I 1958 modtog han Carlsberg-fondets rejselegat for skribenter.
Tre ud af fire danskere ser Dronningens nytårstale hvert år klokken 18 på årets sidste dag. For mange er det en tradition, der betyder, at det ikke rigtigt er nytår, før dronningen har talt til befolkningen på direkte TV. Traditionen med monarkens nytårstale til folket begyndte allerede i 1941, da Kong Christian 10. talte i radioen, og siden 1959 har talen uden undtagelser været vist på Danmarks Radio. Nu foreligger Dronning Margrethes nytårstaler på skrift. Bogen er et fascinerende vidnesbyrd om Danmarks og danskernes udvikling, tidens tendenser og politiske strømninger. Værket, som består af Dronning Margrethes nytårstaler, er kommenteret og sat i historisk relief af Henning Dehn-Nielsen.Den danske forfatter Henning Dehn-Nielsen (f. 1940) er uddannet cand.phil. fra Københavns Universitet, hvor han læste arkæologi og historie, og netop disse emner har været centrum for store dele af hans forfatterskab. Siden 1975 har Dehn-Nielsen udgivet mere end 50 faglitterære bøger inden for forskelligartede emner. Blandt andet kan fremhæves "Kirker og klostre i Danmark" (1995) og "H.C. Andersen besøg på danske slotte og herregårde" (2017).
I sommeren 1992 er Danmark meget overraskende kommet med til Europamesterskaberne i fodbold. Det lindrer imidlertid ikke sjælekvalerne hos landets misantropiske og melankolske Kong Frederik, der er træt af sit konstitutionelle monarki og alle de sleske industrifyrster og kunstnere, han skal underholde. Han har derfor besluttet at abdicere og overgive tronen til sin datter, kronprinsesse Carolina. Men den lille kongefamilies planer om et fredeligt tronskifte kuldkastes, da den revolutionære oprørsgruppe Anonyme Republikanere stjæler guldhornene. Monarkiet kastes ud i en voldsom krise, hvor kun de sidste reminiscenser af enevælden ender med at redde i alle fald dele af det danske rige. Mens resten af landet, på trods af forsøgsvis heroiske indsatser fra en pedantisk politibetjent og kongens tro kammertjener, falder ind i et dystopisk mørke af nordkoreanske dimensioner. Uddrag af bogen ”Det er tid, Deres Majestæt.” Hans Majestæt kiggede traurigt op, duppede mundvigen, rejste sig fra stolen, klar til at aflægge sig de bidske bæster og iklæde sig, med Benedicts altid sirligt venlige og elskværdige hjælp, den vanlige mørkeblå habit, den stribede skjorte og det prikkede slips. ”Du kan bare sende svarene, Benedict, de ser fornuftige ud.” ”Meget vel, Deres Majestæt. Dagens første møde, Deres Majestæt, er med den årlige deputation fra Austfirðingafjórðungur.” ”Javel, og hvad er det de vil?” ”Aflevere 200 liter hvalolie, 10 kilo hvaltand, 50 sælskind og en narhvalsstødtand.” ”Åhh, ja, kan vi ikke se at få stoppet dette islandske mareridt? Vi har så vidt jeg erindrer et kælderrum fyldt med hvaltænder og harsk hvalolie. Vi har dog ikke meget anvendelse for det.” Om forfatteren Adam Estrup er født 1964 i København. Far til tre voksne børn. Han er maskiningeniør, har en kandidatgrad i kommunikation og har arbejdet som erhvervsjournalist, chefredaktør, kommunikationsrådgiver og er i dag administrerende direktør. Har udgivet to klummesamlinger. Guldhornene er hans første roman.
Hobbes argumenterede rationelt for enevælde: en frivillig kontrakt mellem suveræn og undersåtter skulle sikre det vigtigste af alt, den interne fred. Sådan var det gået til i Danmark, påstod Frederik III, medens Solkongen havde sin magt fra Gud. Begge var dog absolutte herskere, selv når det gjaldt folkets tro. Spinoza hævdede omvendt at det skulle være tilladt for enhver, både at mene, hvad han ville, og at sige, hvad han mente. Statens mål er ikke at holde mennesker i frygt, men at befri dem for frygt. Intet individ kan opgive sin ret til selv at drage omsorg for sin sjæls frelse, ifølge Locke, og Bayle mente at selv ateister kunne have samvittighed og moral. Den slags tanker om individuel frihed bredte sig, langsomt, og Newton og Rømer forskød endegyldigt jorden fra altets centrum. Heksebrændinger ophørte, men tortur og radbrækning fortsatte, under og efter barokkens højkultur. Det danske kongehus' drøm om Bremen og Verden, og det svenske 'stormaktsväldet', kostede det danske rige dets bedste provinser (ifølge Molesworth), til gengæld blev tyrkerne standset ved Wiens porte. Tilbagekaldelsen af Ediktet fra Nantes jog endnu flere huguenotter ud af Frankrig, mens the Glorious Revolution satte en endelig stopper for stuarternes enevoldsdrømme.
Det har altid været risikabelt at være konge, og Danmarkshistorien viser, at det ofte har været med livet som indsats for den, som besteg tronen. I "Kongelige mord i Danmarkshistorien" gennemgår kulturhistoriker og forfatter Henning Dehn-Nielsen nogle af de mest spektakulære danske kongemord fra Harald Blåtand over Erik Klipping, Knud den Hellige og mange flere, og giver samtidig sit bud på, hvad der er op og ned i de mange myter og fortællinger. Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlHenning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.