Bøger om Mor-datter-forhold

Dagbog, kærlighedsbrev og tilståelse. Den italienske bestseller "Følg dit hjerte" er en rørende roman om at tale og handle med hjertet, udformet som en mormors brev til sit barnebarn, en ung kvinde, der står ved begyndelsen af sit voksne liv. Den gamle kvinde gør op med hele sit liv og fortæller om mænd og børn, følelser, drømme og lidenskaber – alle de hemmeligheder, hun har ladet bo i sit inderste."En rørende skildring af kompliceret kærlighed mellem tre slægtled af kvinder ... ’Følg dit hjerte’ giver læseren sin drømme-bedstemor igen." – Marianne Rosen, Information"Bedstemoderen er en klog og sympatisk dame, og hendes historier er gode og fortalt med en følsomhed, hvor sentimentaliteten er doseret så præcist, at det som regel lykkes Susanna Tamaro at være rørende uden at blive kvalm ... Med ’Følg dit hjerte’ har Susanna Tamaro rykket sig frem i bogmarkedets allerforreste geled." – Thomas Harder, Weekendavisen"En klog og charmerende roman." – Birgit Brunsted, Det fri Aktueltidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen italienske forfatter Susanna Tamaro (f. 1957) slog for alvor sit navn fast med romanen "Følg dit hjerte", som blev solgt i mere end én million eksemplarer i hjemlandet og i mere end fem millioner eksemplarer, når man tæller hele verden med. Susanna Tamaro har modtaget flere priser, både italienske og internationale, for sit arbejde.

En søndag i sommerferien 1950, hvor den lille Annie løber og leger, overhører hun en samtale mellem sin mor og en nabokone. Moren fortæller, at de har haft en anden datter, som døde i en alder af seks år. Annies mor siger: Hun ved ikke noget, vi ville ikke gøre hende ked af det. Og tilføjer: Hun var sødere end hende der. “Hende der” er Annie. Annie Ernaux kommer aldrig til at høre et ord mere om denne søster fra sine forældre, og hun kommer aldrig til at spørge. Men ud af tavsheden former der sig en fortælling med afsæt i de få spor, der var ladt tilbage: seks fotografier, en skoletaske i læder, en barneseng i rosentræ. En pigeskikkelse tager form – eller faktisk to, for Annies egen historie og karakter er præget af søsterens fravær og af det, at hun selv var den, der kom efter. Annie Ernaux har skrevet en bevægende fortælling om sin families store hemmelighed – en bog til den søster, hun aldrig har kendt.

“Jeg er stadig i mørket” er den sidste sætning, Annie Ernaux hører sin mor sige. Og det er titlen på en uafrystelig, intim og universel fortælling om en voksen datters bånd til sin mor. Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed. Forholdet mellem de to forandres også, og Annie Ernaux må træde i karakter som omsorgsperson. En rolle hun hverken ønsker eller magter at tage på sig. I en rå og ufiltreret prosa skriver Ernaux om, hvor ondt det kan gøre at miste en forælder som voksen. Annie Ernaux har skrevet en mor-datter-bog uden mage, som både rummer fortvivlelse og en stædigt vedholdende kærlighed. “Et vidnesbyrd om erindringens vedvarende, uafrystelige og melankolske kvalitet.”THE NEW YORK TIMES “Et værk af chokerende ærlighed og intimitet.”THE SPECTATOR

"Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Maude og Lilly Marie" skriver Lotte Kirkeby om utilpassede kvinder. Hun finder dem både i sit forfatterskab, i sit eget liv, hos nogle af sine litterære forbilleder – og de dukker pludselig også op i "Matador", som hun genser under sin coronaisolation. I sine portrætter af forskellige liv og skæbner skildrer Kirkeby nogle af de begrænsninger, der har præget kvinders liv både før og nu, mens hun samtidig viser, hvordan det utilpassede også rummer et frigørende potentiale. Om forfatteren: Lotte Kirkeby (f. 1970) har i en årrække arbejdet som forlagsredaktør, journalist, anmelder og oversætter. I 2016 debuterede hun med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen 2020. Hun har senest udgivet den anmelderroste roman "Hvis man ikke vidste bedre" (2022)."

Med sin mor, stedfar, tante og stedsøster flygter en ung pige fra Ceauşescus kommunistiske diktatur i Rumænien, og sammen rejser de rundt og optræder i cirkus verden over. Pigens verden er delt i to, cirkussets farverige liv og den barske virkelighed i livet på farten. Den kaotiske tilværelse driver den unge pige ind i fantasiens verden. Hun frygter konstant, at moren skal styrte i døden under sine optrædener, så sammen med søsteren finder hun på historier for at distrahere sig selv, for eksempel den om barnet, som koger i polentaen. Aglaja Veteranyi blev født i Bukarest i 1962 og kom fra en cirkusfamilie, der i slutningen af 1970’erne slog sig ned i Schweiz som politiske flygtninge. Hvorfor barnet koger i polentaen, der udkom i 1999, er hendes første roman, for hvilken hun blev tildelt flere priser. Natten til den 3. februar 2002 begik Aglaja Veteranyi selvmord i Zürich.

Tre kvindeskæbner flettes behændigt sammen i denne hjertevarme roman. 2020: Paula skal på broderikursus i Dalarna. På skolen arbejder Gunni, en tyve år ældre bestyrer, for hvem livet ikke lykkedes helt. 1970'erne: Som unge pige gik Gunni på skolen for hørehæmmede, hvor hun blev betaget af den smukke lærer Angela og hendes søn. 1950'erne: Den unge, smukke Anita blev butiksassistent i Dalarnas første supermarked og indledte et forhold til brugsuddeleren. Det fik katastrofale følger. Paula finder en dagbog, og i kraft af denne afdækkes sandheden om de tre kvinder gradvist. Om forfatteren:Sara Paborn (f. 1972) er fra Sölvesborg i Sverige. Efter en lang karriere i reklamebranchen, debuterede hun i 2009. Paborn har skrevet fem romaner, hvoraf hendes seneste, "Tidselhonning" (da. 2021), er udkommet på 12 sprog.

Jeg ønsker virkelig at se hende sådan, strålende af fiskelykken, jeg ønsker at høre hende tale om sit held, i aften, i morgen, når vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg ønsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at høre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glæde, den barnlige glæde, der løber gennem hende, som i et timeglas. Den glæde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt på jorden, hvor den ligger og gløder spagt, inden den bliver hvid som tyndt væv. Som støv, der hvirvler bort i blæsten. Og hun går videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg ønsker, at hendes fiskelykke og glæde skal smitte af på mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femårigt barn, der har tabt fire spil ludo i træk, som en der når som helst kan begynde at græde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevægelse. Fiskelykken skildrer Kajsas jagt på både de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rødder og i samme nu sætte spørgsmålstegn ved dem. En insisteren på at finde svar på, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gøre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den næste generation.

"I vores familie dør kvinderne unge". Det har Selma vidst, siden hun var barn. Men i dag vågner hun på sin fødselsdag, 66 år gammel og stadig i live. Hun har undgået sin skæbne. Hun har snydt døden. Hun har levet længere end sin mor, mormor og oldemor.Men hvad skal hun nu med sine dage? Bade i havet, spise kage, blive liggende i sengen? Hvad vil det egentlig sige at være i live? Og er hun i stand til at give datteren Olga plads til at være sin egen, fri af familiens historie?Om forfatteren:Hannah Lutz, f. 1984, er opvokset i Ekenäs, Finland. De seneste mange år har hun boet i Danmark, hvor hun er uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede med den anmelderroste roman "Vildsvin" i 2016. "Vildsvin" blev solgt til udgivelse på Albert Bonniers Förlag (Sverige) og Förlaget M (Finland).

Det er sommer. København summer og syder. Uden for vinduet lyser den aftenblå himmel. 20-årige Cleo har forladt sit liv hjemme i Kolding og er landet midt på Vesterbro. Byen ligger derude og kalder, men Cleo føler sig mest tryg på passende afstand af det hele, med en bog i hånden.Mens hun stakåndet forsøger at finde rundt i byen, oplever hun gradvist livet åbne sig. Hun svømmer i havnen, danser med klimaaktivister og får arbejde hos en excentrisk kunstner. Og hele tiden er der June, Cleos udlejer. Nyskilte, snart halvtredsårige June, der fumler rundt i midten af livet med rødvin og yoga og veninder. Og som tager vejret fra Cleo, som hun aldrig har oplevet det før.En euforisk coming of age-fortælling om at turde lade livet ske.Om forfatteren:Betty Frank Simonsen (1975) er opvokset i Randers. Hun er cand. mag. i engelsk, har skrevet rejsebøger og oversat en lang række romaner. Hun bor i København med sin kone Pia og datteren Lulu. ”København, sommer” er hendes skønlitterære debut.

Ingen har hørt fra Baby i næsten to år, da hun en aften dukker op i sit barnebarns kollektiv. Babys datter Anna kan ikke tilgive hende, mens Cajsa, som altid har været knyttet til sin mormor, føler stor lettelse over, at hun er kommet tilbage. Baby begynder at forstå, at hendes rastløse livsførelse har haft konsekvenser, og alt imens hun flytter ind i kollektivet og hvirvles ind i Cajsas liv og klimaaktivisme, forsøger hun at nærme sig Anna, inden det er for sent. "For evigt" er en roman om kærlighed, omsorgssvigt, forældreskab og venskaber midt i en tid, hvor verden, som vi kender den, er i opbrud. Om forfatteren:Kristina Stoltz (f. 1975) har udgivet digte, noveller, børnebøger og romaner siden debuten i 2000 med digtsamlingen "Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse", senest romanen "Paradis først".

Flora skal konfirmeres. Hun vil konfirmeres. Med festen og tøjet og en glad familie omkring sig. Men Floras mor har det dårligt og skrider. Og Floras bedste ven, Birk, opfører sig mærkeligt. Men så møder Flora en lidt ældre dreng, Zack. Og hun kommer til at sige, at hun hedder Zoe. "Zoe og Zack, det lyder som en dårlige ungdomsbog," siger Birk.

Vi befinder os i 1920’ernes Frankrig, hvor pengene hurtigt skifter hænder. Hr. Kampf har tjent en formue ved heldige spekulationer på børsen, og han og hans hustru beslutter at afholde et storstilet bal for at markere deres sociale opstigning.For deres 14-årige datter Antoinette er forventningerne store til det kommende bal. Det indfrier alle pubertetspigens drømme og fantasier. Men moderen siger nej. Antoinette må ikke deltage. Forholdet mellem den selvoptagne mor og den underkuede datter er mildest talt dårligt. Datterens hævn bliver uventet, men grusom.

Milles planer for sommeren er enkle: Hun skal blive solbrændt, hun skal score Jack én gang for alle, hun skal hænge ud med vennerne – og så skal hun forberede sig mentalt på at skulle starte i gymnasiet, når ferien er slut. Ligetil.Men vejret er lunefuldt – og det er hendes venner også.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSanne Munk Jensen (f. 1979) er forfatter og manuskriptforfatter. Hun debuterede med ungdomsromanen "Nærmest hinanden" i 2002 og har siden skrevet flere anmelderroste bøger for unge. I 2008 modtog hun Orla-prisen samt Gyldendals Børne- og Ungdomspris for romanen "En dag skinner solen også på en hunds røv".