Bøger om Mor-datter forholdet

En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sine valg og med det fællesskab, hun aldrig rigtig blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Hun husker sin kamp for at finde plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner."Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med sine to første bøger. Romanen tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.Om forfatterenLOTTE KIRKEBY (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen. Hun er tidligere forlagsredaktør og arbejder i dag desuden som journalist, oversætter og anmelder.

"Forladtheden" er en slægtsroman som bygger på Elisabeth Åsbrinks egen familiehistorie. Den følger tre kvinder fra tre generationer, Rita, Sally og Katherine, i tre forskellige byer, London, Stockholm og Thessaloniki. Historien udspiller sig over det meste af det 20. århundrede, med spor tilbage til de jødiske forfædres skæbne. Jeg-fortælleren vil én gang for alle sætte navn på den mørke skygge, der har fulgt hende gennem livet, og som hun fejlagtigt regner for en normaltilstand. Ved at dykke ned i Rita, Sally og Katherines skæbner erkender hun, hvordan had og hemmeligheder har påvirket hendes familie over tid, og hvordan en følelse af forladthed destilleres gennem generationer."Forladtheden" er en fængslende beretning om kærlighed og emigration, og om menneskeliv i hadets skygge. Den er også en udforskning af, hvordan de vilkår, vi lever under, former dem vi er, og hvorfor vi har behov for både at huske og at glemme – og for at fortælle historier for at kunne leve. Om forfatteren: Elisabeth Åsbrink (f. 1965), er forfatter og journalist, bl.a. på SVT, og bosat i både Stockholm og København med sin danske mand. I 2016 udgav hun "1947 – Her begynder nu" om hvordan verden begyndte at tage form efter anden verdenskrig. Denne bog blev hendes store internationale gennembrud og blev oversat til en lang række sprog. Med "Forladtheden" debuterer Elisabeth Åsbrink som romanforfatter.

Gornick har skrevet sine isnende og dybt bevægende erindringer “Voldsomme bånd” om forholdet til sin moder. De er skrevet med en nøgternhed og hudløshed, som gør dem ganske enkelt fremragende. En målestok for litteratur om forholdet mellem mødre og døtre.Fra bogens forord af Leonora Christina Skov:For mig og mange andre forfattere af erindringsbøger har “Voldsomme bånd” været en ledestjerne.I et nutidsspor fører Gornick og moren lange samtaler, mens de spadserer rundt i et New York, der lyder som noget fra en cool Woody Allen-film. De bor tæt på hinanden på Manhattan og ses ofte, selv om de dårligt kan holde hinanden ud.“Voldsomme bånd” er memoirerskrivning i verdensklasse. En perfekt økonomiseret erindringsbog, der kombinerer en troværdig fortællerstemme med en stærk coming of age-historie og et modigt portræt af en dominerende, charmerende og uudholdelig mor og en datter under the influence.Om fatteren:Hun er stort set ukendt i Europa (udkom 2015 i England og netop udkommet i Frankrig og på vej i Norge), men lidt af en myte i USA. Ofte beskrevet som den mest ukendte af USA's store forfatter. Hun hedder Vivian Gornick (f. 1935).

Martha har en garnbutik. Hendes søn, Mikkel Emil, går i gymnasiet og synger i smug, og hendes demente mor, Gudrun, er netop kommet på plejehjem. På skift følger vi de tre generationer i en dansk familie gennem hverdagens sorger og glæder i slutningen af 1980’erne."Vores familiemønstre forandrer sig, så umærkeligt, at der skal en kunstner til at stille skarpt på udviklingen. (...) Christina Englund kan skrive om det sværeste af alt, det almindelige. ’Løse ender’ læses med et vemodigt smil." – John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet"Christina Englund evner at skildre eksistentiel svimmelhed, så man får en fornemmelse af tømmerflåde på åbent hav. Man bliver trukket med derhen, hvor man mærker hverdagens smerte. Men samtidig peger romanen fint på en grundlæggende længsel efter skønhed. Både i det, man selv kan strikke sig frem til – og i mødet med den anden." – Eva Pohl, Berlingske Tidendeidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Elise vokser op i et godt hjem i Oslo. Hun er sin mors øjesten, alle roser hendes sangstemme, og hun er korlederen Philips personlige favorit. Alligevel længes hun efter at blive vægtløs og forsvinde. Elise udvikler en spiseforstyrrelse, og så snart hun er blevet 16 år, udsætter Philip hende for seksuelle overgreb, godt hjulpet på vej af alkohol og piller, som han forsyner hende med. Da Elise senere bliver kæreste med musikeren Joakim, begynder hun at tage amfetamin og heroin. I rusen finder hun den lethed og det frirum, hun har manglet, mens hun gradvist mister sig selv. På sidelinjen står Elises mor og forsøger at holde sammen på en datter, hvis største ønske er at gå i opløsning.Om forfatteren:Maria Kjos Fonn (f. 1990) debuterede i 2014 med novellesamlingen ”Dette har jeg aldri fortalt til noen”, som blev nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. I 2018 udkom romanen ”Kinderwhore” (da. 2019), som blev oversat til flere sprog og nomineret til blandt andet Brageprisen og P2-lytternes romanpris. ”Heroin chic” udkom i Norge i 2020 og blev af flere anmeldere udråbt til at være en af årets vigtigste romaner.

Anna og Laura er mor og datter. Da Anna en dag læser et ord forkert i et digt, deler verden sig i to parallelle universer. Anna og Laura bliver fanget i hver sin del, og selvom livet går sin gang, er der alligevel noget, der mangler i de to kvinders liv."Præsens Maskine" er en roman, der vender virkeligheden på vrangen. Her findes det store i det små, det fremmede i det velkendte og det utrolige i hverdagens rutiner. Gunnhild Øyehaug skriver humoristisk, fantasifuldt og ubesværet om ensomhed, trækfugle, gigantiske klaverstykker og om at være menneske sammen med andre mennesker.Om forfatteren:Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved Skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte,essays og noveller. Hun slog igennem medden anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sult-priseni Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

En personlig roman om forfatterens sidste stykke tid sammen med sin mor, der forsvinder mere og mere på alderens vej mod døden. Det tvinger forfatteren ud i overvejelser om, hvad en mor egentlig består af, overvejelser om sine egne børn, sin egen rolle som en mor, nu hvor hun er blevet både mor for sin mor og mormor for sine børnebørn.En roman om den svære balance mellem foranderlighed og tryghed.

Hun er midt i fyrrene og skuespiller. Med en stor karriere et lykkeligt liv og fine børn gode venner og styr på det meste. Men på trods af karrieremæssig succes og stjernestatus i mediernes verden også med en uklar og uformuleret drift mod forandring.Først er det selvfølgelig ægteskabet der trænger til et kritisk eftersyn: Er det ikke dér noget skal laves om? Er det ikke manden den er gal med? Hans bestandige sidespring deres udbrændte kærlighed - behandler han hende ikke bare usandsynligt dårligt? Romanen følger hende dag for dag i en turbulent uge. Den uge der går fra hun modtager beskeden om at hun skal hædres med en stor pris - til prisoverrækkelsen faktisk finder sted. En uge hvor hun tvinges til at revurdere det liv hun lever og har levet - og som ubønhørligt fører hende tilbage til sin barndoms ikke alt for rosenrøde verden. Ind til nu er hverken chick-lit eller bekendelseslitteratur. Først og fremmest er det en roman om erindringer. Hvorfor erindrer man hvornår erindrer man har man brug for det? Hvad bruger man sine erindringer til nu og her? Og husker man overhovedet fortiden som den virkelig var? Læs den og lyt til de sange der ledsager historien på den medfølgende CD indspillet og sunget af Tammi Øst.

Monika er 38 år og ambitiøs overlæge med succes. Maj-Britt er 55 år, mislykket og levende begravet i sin lejlighed. To tilsyneladende vidt forskellige kvinder der forsøger at leve med smertelige oplevelser i en fortid, de begge gør alt for at glemme. Men uforudsete hændelser genopvækker de onde minder og forandrer deres liv for altid. De kender ikke hinanden, men da de to mødes, sættes alt på spidsen: Kan de forsone sig med deres fortid, med skammen? Eller må noget ofres på vejen?

Linda og Alice har ikke set hinanden siden gymnasiet. En dag – tyve år efter – indfinder Linda sig i Alices lægekonsultation. Hun er netop flyttet tilbage til København, hvor hun har fået arbejde som reporter på et stort dagblad. Hun har søvnproblemer og vil have en recept på sovemedicin. Men er der også noget andet hun vil? Og hvorfor har de ikke set hinanden i al den mellemliggende tid?De var de bedste veninder engang. I tilbageblik skildres deres forhold til hinanden i gymnasiet i midten af 1980’erne og det liv de siden har ført. Alice giftede sig tidligt med studiekammeraten Filip, som hun har den elleveårige datter Rose med. Mens Linda har levet en udpræget single- og freelancetilværelse med skiftende kærester og skiftende job. To meget forskellige valg – den ene har haft et trygt, men uhyggeligt stillestående liv – nærmest et torneroseliv – mens den anden har flakket omkring som om hun havde fanden i hælene. Det har hun måske også. Men begge befinder de sig nu ved en korsvej.Nina Bolt har ud over en række kulturhistoriske bøger, bl.a. Dyremennesker (1995), Hår – Sex, samfund, symbol (1996) og Blod, sved og tårer (1998) skrevet flere romaner. Senest er udkommet romanerne Mørkets kamre (2003) og Passionsspil (2005).