Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Mormormad

Her finder du spændende bøger om Mormormad. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af James Price
    166,95 - 228,95 kr.

    James Price har samlet mere end 150 af sine favoritretter i denne bog. Bogens opskrifter strækker sig fra suppe, pastaretter, mormormad over snacks, asiatiske inspireret retter, fisk og desserter. Kort sagt alle de retter, den kendte tv-kok holder af at lave hjemme i sit eget køkken.Alle retter er gennemtestet, så du er sikret succes i dit eget køkken. Glæd dig til en kogebog, der er spækket med inspiration til både hurtig hverdagsmad og til festlige måltider.Udover de mange opskrifter indeholder bogen en række små, hyggelige historier om James mange madoplevelser. Fortællingerne er illustreret med tegninger af Jens Hage.

  • - Nye og klassiske opskrifter til salg og sødt
    af Søren Staun Petersen
    158,95 kr.

    Lange, røde kroppe og de flotteste og største grønne kroner. Rabarber kan meget mere, end du tror! Gå på opdagelse i den nye bog Rabarber og få nytænkende og klassiske opskrifter med et twist.Rabarber blev i sin tid populær, fordi den udfyldte et hul i de danske frugters sæson. Det var nemlig den første ”frugt”, der kunne høstes, og i det tidlige forår hungrede man efter noget syrligt og sødt. Desværre blev rabarberen glemt lidt, da vi begyndte at importere frugt fra de varme lande – så kunne man nemlig få jordbær, æbler, pærer osv. hele året rundt. Heldigvis har rabarberen i noget tid været på vej tilbage til de danske køkkener, og typiske ”mormor-opskrifter” som rabarbertrifli, -tærte og -crumble er noget, de fleste kender til. Men der er mange flere muligheder, både i det salte og det søde køkken.Bogen viser dig nye måder at bruge rabarber på. Fx i en nyfortolkning af koteletter i fad eller som en sur, frisk tilføjelse i en pulled pork-burger samt mange andre kreative retter. Hertil kommer alle de klassiske opskrifter som fx rabarbergrød, men med en drejning, der ikke er set før. Rabarber egner sig fantastisk til konservering som kompotter, safter og marmelade. Derfor vil bogen også indeholde kapitler med en hovedopskrift i denne kategori (fx på kompot) og derefter flere forskellige opskrifter, der arbejder videre med grundproduktet. Rabarbersæsonen er jo kort, og derfor giver konservering en mulighed for at nyde smagen i meget længere tid. Disse kapitler giver ny inspiration til hvordan.Bogen er perfekt både til dem, der bruger rabarber for første gang, og til dem, som gerne vil lære nye måder at bruge rabarber på. Opskrifterne er lette at gå til og passer også til den travle børnefamilie.Ud over at være en yderst velsmagende grøntsag er rabarber også utrolig fotogen. Bogen er fyldt med smukke billeder, så man i den grad får lyst til at have den stående fremme og bladre sig til ny inspiration.Om forfatterneSøren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på Chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed inden for madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har stor passion for friske, danske råvarer – en passion han slog streg under med sin første kogebog Græskar, der udkom august 2018.

  • af Anne-Kathrine Palm Schelde
    168,95 - 216,95 kr.

    ”Hvad skal vi have til aftensmad?” Det spørgsmål er vi mange, der stiller os selv hver dag. Og selvom der findes virkelig mange muligheder, så er det et faktum, at en stor del af os sidder fast i de samme fem til ti retter. Aftensmad til hverdag og weekend er en moderne grundbog, der giver dig mere end 120 opskrifter på aftensmadsfavoritter og de mest popu­lære opskrifter fra forfatterens hjemmeside madenimitliv.dk. Her er klassiske opskrifter på boller i karry, lasagne og kartoffel­porresuppe og de bedste opskrifter fra mormors køkken. Men her er også uden­landske livretter, som fx thaisuppe og butter chicken, samt en masse tilbehør, som kan binde måltidet sammen. Det er nemme og lækre opskrifter, som ikke kræver særlige forudsæt­ninger for madlavning eller indkøb i specialbutikker, og opskrifterne henvender sig til alle: nybegyndere og de mere rutinerede, singler, par, børnefamilier og seniorer.Velbekomme! Om forfatteren Anne-Kathrine Schelde (f. 1982) er uddannet PB i ernæring og sundhed og har siden 2010 drevet den populære hjemmeside Madenimitliv.dkOpskrifterne fra Madenimitliv.dk er kendte for at være nemme at gå til og lavet af ingredienser, som er tilgængelige i de fleste supermarkeder, hvilket også kendetegner opskrifterne i Aftensmad til hverdag og weekend. Anne-Kathrine debuterede som kogebogsforfatter i 2019 med bogen Maden i mit liv – Nem og lækker hverdagsmad, som er udgivet på Muusmann Forlag.

  • af Benthe Heldbjerg
    58,95 - 173,95 kr.

    Benthe Heldbjergs mormor, Edel, har igennem et helt liv frembragt masser af fantastisk bagværk. Bogen er et udvalg af 39 brød- og kageopskrifter nedskrevet i en gammel kalender, som i mange år fungerede som mormors notesbog. Benthe har suppleret de mange opskrifter med beskrivelser af arbejdsgangen samt tips til, hvordan ingredienser og proces kan varieres.''Da jeg var barn, virkede mormors kalender som en uudtømmelig kilde til lækkert bagværk, omend jeg ikke selv var i stand til at afkode teksten på siderne. Ofte stod der blot ingredienserne, og når man har meget lidt erfaring med at bage, så kræver det yderligere instruktion for at kunne komme i mål med et hæderligt resultat.''

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.