Bøger om Multikulturel

Hos familien Roxy gør mad livet til en farverig og varm fest, hvilket skal reflekteres i maden og i munden. Alt dette med vores farver og krydderier, der kan få din gane til at spille musik og din tunge til at danse. Du kommer til at gå på opdagelse i smagens verden med denne kogebog gennem vores magiske krydderier, multikulturel og integreret mad, hvilket gør vores retter helt unikke. Med denne kombination kan kedelige grøntsager forvandles til himmelske og smagfulde retter, som du ikke kan få nok af. Familien Roxys kogebog har noget til enhver udforskende mund. Vores kogebog indeholder nemlig lækre og smagfulde retter for alle – fra veganske retter og vegetarretter til kødretter og vildt sunde retter. Vores retter vil få veganere, vegetarer og kødelskere til at føle sig nyforelskede og mærke glæden ved både at spise og lave mad. Derfor har vi lavet denne kogebog som en inspiration til den almene borger med retter, som alle kan lære at lave. Dermed er denne kogebog en invitation til vores magiske verden af mad. Du kommer til at støde på madretter, som virker bekendte, men de vil smage som noget fra en anden verden med deres lækre tvists og krydrede tilføjelser. Nemlig familien Roxys madunivers. Vi lover en opdagelsesrejse i madens verden. Velbekomme! Om forfatterne Familien Roxy består af Rukhsana Bibi aka Mama Roxy, som er familiens overhovedet og lys. Mama Roxy er til daglig lægesekretær på Rigshospitalet, og døtrene studerer. Den ældste datter, Rukhsar Asif, er 24 år gammel og læser sit sidste år på kandidaten i International Business and Politics på Copenhagen Business School. Maleeha Asif, 22 år gammel, er i gang med sin kandidat i Global Studies + International Development Studies på Roskilde Universitet. Familien Roxy drømmer om at gøre en forskel for andre mennesker og er frivillige ildsjæle i adskillige foreninger. Da familien Roxy elsker at lave god mad hver dag, og har brugt mad som en integrationskilde i generationer, har maden ofte været i fokus – både i det frivillige arbejde og i familielivet. Derfor valgte familien Roxy at stille sig op på nationalt TV i sæson 1 af Maddysten. Dette gav også familien Roxy en drøm om at udgive sin helt egen og unikke kogebog, som du har i hånden lige nu.

Varada Raja Naidu Pyndiah – kaldet Boum - blev født i 1952 som barn nummer tretten af en flok på fjorten. Han voksede op på Mauritius i Det Indiske Ocean.Faren, der var simultantolk ved højesteret, døde da Boum var blot to år gammel. Opdragelsesformen var hård, og som lillebror skulle man yde før man kunne nyde.I 1972 blev han inviteret til at bo i Danmark af en dansk familie, hvor faren var udsendt for at hjælpe Mauritius med at etablere en søfartsskole i hovedstaden Port Louis.Med hårdt arbejde og dedikation lykkedes det Boum at erhverve tre uddannelser, der åbnede dørene for ham med ansættelse ved Nationalmuseet i København, i forskellige afdelinger i Prinsens Palæ og på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.Bogen er skrevet i taknemlighed til den danske familie og det danske samfund, som gav ham muligheden for at blive et integreret medlem af Danmark.Om forfatterenBoum Pyndiah er født på Mauritius i 1952. Han er etnolog, molinolog og forfatter og kom til Danmark i 1972. Fem år senere blev han assistent ved Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium i Kongens Lyngby.Efter 41 år i Nationalmuseets regi trak han sig tilbage som museumsinspektør på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.

Nahid var knap 13 år, da verdens første islamiske stat tog magten i Iran i 1979. Med vold og brutalitet nedkæmpede Khomeinis regime den generation af unge, som væltede den diktatoriske konge af Iran, Shahen, og som havde drømt om frihed og en bedre fremtid.Nahid fortæller om sine oplevelser efter Khomeini-regimets magtovertagelse, og om millioner af menneskers kamp for at ændre på deres forhold i Iran, og den pris, de betaler. Noget som ofte bliver overset af magthaverne og i mediebilledet i de vestlige lande.Da Nahid flygtede til Danmark, opdagede hun mange ligheder mellem det, hun havde oplevet i Iran og det der forgik i visse traditionelle indvandrermiljøer i forhold til kvinder og børn. Hun så hvordan formørkede kræfter fastholdt mennesker i den undertrykkende kultur, og hvordan en ligegyldighed herskede i samfundet og hos politikerne, når disse børn og kvinders rettigheder blev overtrådt i religionens og traditionens navn.Nahid og en gruppe kvinder tog kampen op. Deres kamp blev dog vanskeliggjort med højrekræfternes fremmarch i Europa og Danmark efter 11. september 2001 og en udbredelse af hetz og hadefuld politik mod borgere med en fremmed eller muslimsk baggrund.Om forfatterenNahid Riazi (født 1966) er en iranskfødt kvindesagsforkæmper, som kom til Danmark som politisk flygtning i 1989. Hun er uddannet socialpædagog og har i mange år arbejdet med udsatte familier og kvinder med anden etnisk baggrund.Nahid Riazi har været involveret i internationale kampagner imod stening af kvinder og var frontfigur for en kvindeforening, som kæmpede for ligestilling og mod de kvindeundertrykkende kulturelle normer blandt visse traditionelle indvandrermiljøer i Danmark.

Siden min bog om mit ophold på Papua Ny Guinea i 1994 udkom i 2011, har min mand, der er antropolog, og jeg rejst rundt i Asien i forbindelse med hans arbejde. En af de største oplevelser i denne forbindelse var vores ophold i Hongkong fra 2001 til 2002, hvor vi boede ude i skærgården på en lille ø, hvor livet var meget forskelligt fra det fantastisk sydende liv i centrum, der lå blot 40 minutters færgefart fra vores ø. Denne kombination af stille øliv og det dynamiske og multikulturelle centrum udfordrede ens forståelse af virkeligheden grundigt. Grundet min mands arbejde førte det os også til både Indonesien og Kina, hvor specielt Indonesien blev besøgt flere gange. Da min mand arbejdede på City University of Hong Kong, var han væk det meste af dagen, hvorfor jeg tit var overladt til mig selv. Det gjorde, at jeg skulle genopfinde mig selv i skiftende sammenhænge, både når vi var i Hongkong, men også når vi var i Indonesien. Det er denne mange facetteret og personlige rejse, som denne bog omhandler.Uddrag af bogenI forbindelse med parken er der mulighed for at spise en let frokost. Vi vælger en Thai restaurant, hvor vi sidder udenfor. Lige efter os sætter et ungt udenlandsk par sig ved et af de andre borde. Kvinden er europæer og efter asiatisk forståelse meget udfordrerne klædt. Jeg skal love for, at hun vækker opsigt. Hendes barm er næsten blottet og nederdelen superkort. De unge tjenere går diskret fnisende rundt i baggrunden, imens de øvrige frokost gæster sender skjulte øjekast til hinanden. Fornemmelsen af at måtte være så meget ’på’ kan ikke have været behagelig for det unge par. Måske er formålet netop at provokere, hvem ved? Selvom Hong Kong er et moderne relativt frit samfund, er der også her, som på langt de fleste andre steder på kloden, visse normer for hvad der er god takt og tone, ikke mindste på offentlige steder.Om forfatterenJytte Güth Sommer er født i 1933 og blev opdraget af sine bedsteforældre i en håndværkerfamilie på Nørrebro. Var som ung i lære i Magasins modeafdeling og senere sekretær for sin chef. Blev gift og fik to børn. Som 40-årig traf hun Michael, som er antropolog og noget yngre. De har i mange år via hans forskellige job rejst og boet flere steder i udlandet, ikke mindst i Asien.

Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene og engagerer sig i det danske samfund.De betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. De opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere og passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør.En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig.De tre kvinder har hver især rødder i Mellemøsten, der som geografisk område har været omdrejningspunktet for den nyere tids indvandring til Danmark. Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste.Deres fortælling bidrager til et mere nuanceret billede af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, for det er ødelæggende for samfundsdebatten, når vi kun ser og hører om ekstremerne. Hvad gør debatten og den måde, vi taler om og til hinanden, ved os og vores fælles samfund? Det undersøger denne bog også.Om forfatterenLise Thorsen er cand.mag. i litteratur og kultursociologi fra Københavns Universitet. Lise arbejder som fagbladsredaktør, selvstændig kommunikationskonsulent og underviser for organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Lise har rejst i store dele af verden og har skrevet reportager om kulturprojekter, kvinders vilkår og mediepolitik. Lise er aktiv i internationalt demokratiarbejde.