Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Musiker

Her finder du spændende bøger om Musiker. Nedenfor er et flot udvalg af over 11 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rasmus Seebach
    40,95 - 137,95 kr.

    Rasmus Seebach udgiver sin første børnebog og debuterer som forfatter. Da Rasmus Seebach blev far for snart fire år siden, fandt han hurtigt ud af, at far-rollen ikke kun indebærer ubetinget kærlighed, søvnløse nætter, masser af havregrød og utallige afledningsmanøvrer. Far-rollen giver også selvtillid. For det er kun dit lille barn, der kigger på dig med store, beundrende øjne, når du tryller et kinder-æg frem, eller når du får tøjdyr til at tale. ”Helt derop fra mine skuldre kan du se – hele verden, den kan bare komme an – for du ved, der findes ik’ et monster, som din far ikke kan slå”, synger han i omkvædet på sin nye single ”Supermand”. En sang, der handler om at være supermand i sin søns øjne. Selv når Rasmus føler sig allermest utilstrækkelig. Sangen skulle blive startskuddet til Rasmus’ første børnebog, Holgis og far, som han har skabt sammen med Merlin P. Mann og tegner Thomas Hjorthaab, og er første bog i en kommende serie. I bogen går farmand og Holgis med hinanden i hånden ud i en verden fuld af madpakker, fejlbarligheder, glemte fastelavnskostumer og betingelsesløs kærlighed. Selvom far bare er et menneske fra en svunden tid med kassettebånd, så er han også Holgis’ evige hverdagshelt. Og det er kernen i Rasmus’ bog, som de små vil elske, og de voksne vil trække på smilebåndet ad. For hvem genkender ikke de alt for tidlige morgener, glemte aftaler og magiske nødløsninger.

  • - Alting har en ende - fortalt til Kaare Sørensen
    af Michael Bundesen
    105,95 kr.

    Han var ”Bonden”, forsangeren for hele Danmarks Shu-Bi-Dua. Men også Michael, der aldrig lod danskerne komme helt tæt på. I sin selvbiografi fortæller Michael Bundesen for første gang om det privatliv, han i årtier gjorde alt for at holde væk fra ugebladene. Det er den ufortalte historie om jagten på succesen og forbandelsen ved at få den. Om skilsmissen, stalkeren og Shubberne, der flere gange var på randen af kollaps bag scenen. Det er en begejstret beretning om den nørdede knægt fra Taarbæk, der ville være Danmarks Elvis. En personlig rejse gennem fire årtiers vanvittig, eksploderende energi i Shu-Bi-Dua – drengeklubben, der blev nationalband og skabte nogle af vores mest elskede sange. Om kunsten at læse publikum og give dem det, de vil have. Om at blive det bedst sælgende band i Danmark nogensinde. Om at stå på scenen i Tivoli i voksenble og grine dybt i maven. Om at have svært ved at stoppe det hele. Og om de forbandede blodpropper, der en dag i 2011 tvang ham til det – og sluttede eventyret om Shu-Bi-Dua.

  • - Angst, rock og pigehjerter
    af Nikolaj Christensen i samarbejde med Jakob Fälling
    205,95 kr.

    Hans karriere er gået fra cowboysange på Valbys gader til Orange Scene på Roskilde Festival. Han har turneret på danske koncertscener i 30 år, vundet en DMA og har indspillet film med Oscar-vinder Gabriel Axel. Han har leveret soundtracket til en hel del danskeres ungdom. Og har mærket, hvor hårdt det slår, når populariteten pludselig dykker. I sin kommende selvbiografi fortæller 53-årige Nikolaj Christensen om et musikerliv fuld af gyldne stjernestunder, men også alvorlig modgang. Da Nikolaj var 16 år, begik hans mor selvmord, og siden har han selv kæmpet med en sårbar psyke. Som 45-årig blev Nikolaj ramt af en alvorlig, livstruende krise, der endte med indlæggelse på Hvidovre Hospitals psykiatrisk afdeling i Brøndby. Efterfølgende har han været tvunget til at genopfinde sin tilværelse og sit forhold til sig selv. Heldigvis med musikken som en meget stærk ledetråd. PILOT er blevet til igennem hundredvis af timers interview og er fortalt til journalist Jakob Fälling, der bl.a. stod bag Jesper Binzers bestseller I won’t cut my hair. Bogen er tro mod Nikolaj Christensens musikalske univers, hvor hjerte godt må rime på smerte. Men bogen rummer samtidig en 53-årig mands refleksioner om at leve for sin passion og betale de voldsomme omkostninger, der følger med. Den handler om angst, mandsmod og psykiatri. Kærlighed, sangskrivning og troen på, at det nok skal gå.

  • - En bog om Søren Kragh-Jacobsen
     
    237,95 kr.

    Der var næppe nogen, der havde forudset, at lærlingen Søren Kragh-Jacobsen skulle blive en af sin tids store, danske kulturpersonligheder. Han har imidlertid sat nye standarder for dansk børne- og ungdomsfjernsyn, og han er blevet en af sin generations vigtigste filmskabere. De fleste kender Søren Kragh-Jacobsens film og sange. Fra succeser som Vil du se min smukke navle og Gummitarzan til modne mesterværker som Drengene fra Sct. Petri og Mifunes sidste sang. Og uforglemmelige TV-produktioner som Omsen & Momsen. De fleste kan nynne med på ”Kender du det?” (den med Mona) fra debutpladen, men også andre af sangene fra hans tre albums står distancen i dag.Gennem efterhånden fem årtier har Søren Kragh-Jacobsen leveret lyd og billeder til den fortløbende hverdagsdanmarkshistorie. Her er bogen om hans liv og karriere.

  • Spar 24%
    af Jens Folmer Jepsen
    166,95 - 227,95 kr.

    I mere end 60 år var Povl Dissing en opsigtsvækkende, omdiskuteret og elsket stemme i dansk musikliv med sin blanding af blues, folk og rock. I begyndelsen viste folk ikke, hvad de skulle mene om hans hæse og teatralske måde at synge på, men siden blev han en afholdt og folkekær visesanger via samarbejder med bl.a. Beefeaters, Cæsar, Trille, Peter Thorup, Benny Holst og ikke mindst nationalpoeten Benny Andersen.I DISSING fortæller Povl Dissing for første gang sin spektakulære og farverige livshistorie; om vejen ind i musikken som trompetist og guitarist, om den anderledeshed og inderlighed, der skabte han en karriere, om inspirationen via rejser ud i verden og om de mange makkerskaber, der grundlagde hans vidtforgrenede univers af sange. Det gælder ikke mindst samspillet med Benny Andersen, der eksploderede med Svantes Viser og varede i over 40 år.Selv om Povl Dissings egne ord er i centrum, er DISSING bygget op som en klassisk biografi og derfor fyldt med interviews med bl.a. Niels Hausgaard, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Fuzzy, Poul Krebs og Kjartan fra Folkeklubben samt Povl Dissings venner og familie.Bogen er rigt illustreret.

  • af Torben Bille
    924,95 kr.

    Baseret på blandt andet artikler og interviews giver Torben Bille her et nært billede af den folkekære musiker og komponist Kim Larsen (f. 1945).Torben Bille (1949-2013) var især kendt for sin rolle i kulturlivet som musikanmelder og havde en varieret karriere for mange danske blade, aviser og magasiner og i flere forskellige roller, blandt andet som redaktionssekretær, redaktør, redaktionschef, men primært som musikanmelder - blandt andet for avisen Politiken. Ud over dette udgav Torben Bille både faglitteratur og, op igennem 1970‘erne, tre digtsamlinger.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Anna Ingeborg
    108,95 - 157,95 kr.

    En ung pige tager midt i 70’erne til Nordirland for at være au pair i en lægefamilie. Hun skal passe to drenge og hjælpe i huset. Dagene bliver fyldt med arbejde, men i mødet med mennesker, der tænker anderledes end hun, vokser hendes selvstændighed. Langsomt giver hun slip på nogle af de dogmer, der prægede hendes opvækst. Mødet med Peter, der er musiker og 17 år ældre end hun, bliver af afgørende betydning, ikke bare mens hun befinder sig i Nordirland, men også i tiden derefter.En fortælling om at skabe relationer og miste dem igen, og en fortælling om at længes efter det, man ikke kan nå.

  • af Olga Eggers
    347,95 kr.

    "Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • - Musikalsk kamæleon
    af Karsten Jørgensen
    287,95 kr.

    Musiker og sangskriver Elvis Costello havde en rig musikalsk ballast med i bagagen, da han i 1977 debuterede som new wave-sanger med albummet My Aim Is True, og relativt hurtigt stod det klart, at én genre ikke kunne rumme hans musikalske vingefang. Han brød tidligt ud af new wave-bølgen, og konsekvent har han siden hoppet fra genre til genre – country og klassisk over jazz til easy listening, opera og ballet – men er altid vendt tilbage til udgangspunktet i den rene, uforfalskede rockmusik. Elvis Costello har arbejdet sammen med bl.a. Paul McCartney, Burt Bacharach og Carole King. Han har vundet to Grammyer, blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2003 og modtog OBE-ordenen af den engelske dronning i 2019. Karsten Jørgensen guider læseren gennem Costellos karriere, krydret med vigtige nedslag fra de dele af hans baggrund og privatliv, der har været med til at forme ham som kunstner. Uddrag af bogen Det siges, at en rockbiografi uden sex og stoffer er som en bibel uden gud, og sagaen om Elvis Costello er forbavsende fattig på de to første ingredienser. Til gengæld er hans renommé solidt baseret på saglighed og seriøsitet og en sans for det musikalske, som rigeligt opvejer denne mangel – og skulle nogen være i tvivl, kan der søges bevis for det i de mere end 500 sange og langt over 30 studieplader, han har udgivet i en karriere hen over seks årtier. Om forfatterenKarsten Jørgensen (f. 1955) er forfatter og freelancejournalist. Han har udgivet bøger siden 1979, primært musikbiografier om bl.a. The Beatles, John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan, Bruce Springsteen, Paul Simon og Brian Wilson, og betragtes som en af Danmarks bedste rockskribenter.

  • - Min mors hemmelighed
    af Jean-Jacques Felstein
    164,95 kr.

    Elsa blev arresteret og deporteret til Auschwitz i 1943, og hun overlevede kun, fordi hun fik ’muligheden’ for at blive en del kvindeorkesteret. Men Elsa holdt sin historie hemmelig, selv for sin familie. Først mange år senere fandt hendes søn ud af, hvad der skete, da han efter hendes død gradvist afdækkede hendes historie. Jean-Jacques Felstein var fast besluttet på at rekonstruere Elsas liv i Birkenau og begyndte derfor at lede efter orkestrets andre overlevende i Tyskland, Belgien, Polen, Israel og USA. Førsteviolinisten Hélène, tredjeviolinen Violette, cellisten Anita og andre musikere hjalp ham til at afdække sin 20-årige mor midt i det værste helvede. Historien er fortalt i to spor: Det ene, i nutiden, handler om undersøgelserne, det andet om Auschwitz og den ubegribelige hverdag, som musikerne beretter om. De fortæller om koncerterne, som deres liv afhang af, de endeløse prøver, slavearbejdere, der gik til arbejdet ledsaget af instrumenternes rytme, søndagskoncerterne, og om hvordan Mengele udvalgte de stykker i repertoiret, som han ville lytte til i pauserne mellem ’udvælgelserne’.I denne bemærkelsesværdige bog følger Jean-Jacques Felstein i sin mors fodspor, og ved at fortælle hendes historie søger han at frigøre både hende og sig selv fra den smerte, der har ligget skjult i familien så længe.Uddrag af bogenDa en af mine onkler, familiemusikeren, fortalte mig, at min mor havde været en del af kvindeorkestret i Birkenau, var det, som om han sagde: ”Hvordan kunne du ikke vide det?” Lettere oprørt og lidt angerfuld bekræftede han, hvad jeg tænkte, og fortalte mig, at jeg sandsynligvis var det sidste medlem af familien, der hørte om det. Selvom det var sent – jeg var 35 år gammel – og Elsa var død næsten et kvart århundrede før, så var det min onkels ord i forening med det personlige arbejde, jeg havde påtaget mig, der på mange måder sendte mig på vej mod forløsning.Om forfatterenJean-Jacques Felstein (1948-2015) arbejde 23 år i undervisningssektoren, indtil han blev leder for en kommunal afdeling, der arbejdede med beskyttelse af børn. Han spillede guitar i en hard rock-gruppe og gav talrige koncerter.

  • - 65 år i jazzens tjeneste
    af Thomas Vilhelm & Søren Frost
    297,95 kr.

    Basunisten Ole Lindgren er af alle bedst kendt som ‘Fessor’, og det er imponerende hvad denne gentleman og instrumentalist med legendestatus har nået som kapelmester, studiemusiker, igangsætter, arrangør og gæstesolist i sit lange liv.Siden starten af 70’erne har Fessor og hans Big City Bandblæsergruppe været nogle af landets mest benyttede musikere og blev inviteret til sessions med bl.a. Gnags, Gasolin, C.V. Jørgensen, Lone Kellermann, Kim Larsen, Sylvester & Svalerne, Bjarne Liller og Monrad & Rislund. Udover Fessor vil en række kolleger og markante personligheder bidrage med deres syn på hovedpersonen, heriblandt Franz Beckerlee, Leif Sylvester Petersen, Nulle, Michael Carøe, Esben Just og Kira Martini. Fessor byder på en perlerække af underholdende anekdoter fra det gamle København samt oplevelser verden rundt på turné med Fessor’s Big City Band og om mødet med nogle af jazzens største enere. Biografien er skrevet af den erfarne musikskribent Thomas Vilhelm og Søren Frost, mangeårig trommeslager hos Radioens Big Band.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.