Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Mysterieskole

Her finder du spændende bøger om Mysterieskole. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af C. W. Leadbeater
    287,95 kr.

    Dette er en ganske speciel udgave af Charles W. Leadbeaters berømte værk "Hidden Life in Freemasonry" idet alle forkortelser for første gang på dansk er blevet skrevet ud, således at der ikke længere f.eks står 'a...' for 'alter' eller 'h...f...' for 'højre fod'. For hundrede år siden var det sikkert i sin ret at lade disse forkortelser være uforståelige for 'uindviede' ...men vi har skønnet, at det i dag er vigtigere at give læseren mulighed for at se kvaliteten i denne form for mysterieskole. Der er kun enkelte gentagne embedsbetegnelser, som forbliver med forkortelser. Derfor er der lavet en oversigt over embedsbetegnelserne i de mest anvendte logesystemer.Beskrivelse (fra bogens forord):Det er med stor glæde og en god portion ydmyghed, at jeg prøver at gøre mig tanker om indholdet i denne bog, der for mig igennem mange år har fremstået som en virkelig perle inden for al frimurerisk virksomhed. Forfatteren, Charles Webster Leadbeater (1854-1934) har i mange år fremstået som en sand pioner inden for den esoteriske udlægning og forståelse af de kræfter og den virkelighed, der gemmer sig bag den håndgribelige og materielle virkelighed. Mange mennesker i dag kan stadig have et mere eller mindre spørgende forhold til disse områder, fordi livets skjulte sider ikke kan vejes og måles med materialismens vægt.Denne bog – FRIMURERIETS SKJULTE LIV – er et skoleeksempel på, hvilke informationer og oplevelser, der kan uddrages fra en forståelse, der går bag de ydre ceremonier og ritualer, som udføres i frimureriets loger. Pludselig begynder rituelle ord og ceremonielle handlinger at give mening, fordi den skjulte betydning heraf danner forbindelse til resten af frimureriets virke. Det er blandt andet Leadbeaters fortjeneste, at en sådan indsigt kan gives alle de brødre i frimureriet, som søger den indre og dybere forståelse og ikke blot lader sig nøjes med frimureriets ydre skær, der er som tomme døråbninger, som ikke fører nogen veje hen.Selv om denne bog er skrevet i 1920’erne, er det skjulte budskab stadig særdeles aktuelt og vedkommende i en verden, hvor modsætningerne bliver mere og mere mærkbare, og hvor stadig flere mennesker vender sig i en søgen efter et mere åndeligt indhold i deres tilværelse.I bogens tekst, hvor der henvises til ydre daglige forhold og sammenligninger, vil man tydeligt kunne se, at teksten har en vis ælde. Det, der dengang var det fremmeste inden for videnskab og materiel udvikling, og som forfatteren henviser til, er i dag passeret for længst og erstattet af ting, der er endnu mere avanceret og teknisk fremskredne inden for alle områder. Det bør læseren have i erindring, når bogen læses. Den esoteriske side er derimod særdeles aktuel på enhver måde.Forfatteren leder læseren igennem flere af frimureriets grader, og på vejen udlægges ritualerne på en så ligetil måde, at man ikke kan udgå at blive grebet af skønheden og visdommen i et ældgammelt frimurersystem, som han fører helt tilbage til de ægyptiske mysterier, hvorfra han blandt andet henter symboler og tegn, der helt frem til i dag anvendes i visse af vore frimurerloger.Charles W. Leadbeater var oprindelig uddannet præst ved den engelske statskirke, men forlod den for at slutte sig til den teosofiske bevægelse. Ved hjælp af sine ekstraordinære clairvoyante evner var han i stand til at bevæge sig ind på områder og opleve årsager og virkninger, som i meget høj grad har været en berigelse i forbindelse med hans forfatterskab – ikke mindst når tanken falder på nærværende bog. På et tidspunkt tilsluttede Leadbeater sig frimureriet, hvor han opnåede den højeste grad inden for det skotske 33. grad system.

  • af W. L. Wilmshurst
    247,95 kr.

    Beskrivelse (fra bogens forord):Det er altid med stor spænding, man som frimurer åbner nye kilder til endnu mere viden om frimureriet og dets inderste væsen. Med ”Frimureriets betydning” lader W. L. Wilmshurst os på ingen måde tilbage uden eftertrykkeligt at have indfriet forhåbningerne til hér at få noget substantielt at vide.Nok er sproget tydeligt af en vis alder. Det er dog på ingen måde nogen hindring for, at W. L. Wilmshurst giver læseren om ikke ”råt for usødet” så i alt fald en stadig frisk og relativt utilsløret fornemmelse for og indsigt i frimureriets inderste væsen. Forfatteren falder ikke for fristelsen til at afsløre mere, end godt er i retning af præcise gengivelser af ritualtekster og rituelle handlinger etc. Den indviede er dog alligevel helt med på, hvor langt man er nået i teksten, og den uindviede føler sig reelt og fint oplyst.Når man åbner en bog om visse hermetiske kundskaber, hvis samtid er at finde i det 20. århundredes første kvartal, så er forventningerne til forfatterens åbenhed og evne til nytænkning inden for særdeles traditionsbundne sfærer nok ikke umiddelbart de største. Dog overraskes man. Her er stof til den personlige eftertanke. Her er inspiration til adskillige instruktioner i logen. Ja, selv den garvede instruktør vil her kunne finde materiale, der nok kan sætte nyt lys på en allerede affattet tekst til Brødrenes oplysning.Jeg er overrasket! Jeg er oplyst om facetter af frimureriet, som jeg ikke hidtil havde stiftet bekendtskab med. Som indviet sidder man tilbage med en umiddelbar lyst til ”blot” at bruge forfatterens fem kapitler som instruktioner i logen. Hertil er de nok lige det længste – men de kan bearbejdes, hvorefter der ikke er nogen undskyldning. Alle Brødre bør læse bogen – enhver kommende eller nyoptagen bør gives den i gave. Uindviede kan også være med – der er stor inspiration og viden at hente på de følgende sider.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.