Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Konfronteret med sult og fortvivlelse, finder en fattig familie et mystisk forladt hus og en lade. Med huset følger en le, der viser sig at have overnaturlige kræfter. Den kan give familien føde, men hvad er det egentlig, leen høster? For det er i hvert fald ikke bare korn… Ray Bradburys klassiker "Manden med leen" er en samling af nitten uhyggelige, fantasifulde eklektiske fortællinger, der første gang blev udgivet i 1955.”Manden med leen” bugner af gyserhistorier, der ligesom titelnovellen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv den mest garvede gyserlæser. Mesterfortællerens unikke stil kombinerer uhyggelige elementer med dybtgående indblik i menneskets natur og moralske dilemmaer.Ray Bradbury (1920-2012) var en amerikansk science fiction-forfatter, der udgav et væld af romaner og novellesamlinger. Han debuterede i 1953 med romanklassikeren ”Fahrenheit 451”, og sidenhen har hans bøger opnåede stor succes verden over.
Da techgiganten Helian afslører Metaverset, et revolutionerende digitalt univers, lancerer virksomheden en global skattejagt, hvor præmien ændrer vinderens liv. Således starter jagten på mønterne, og masserne strømmer ind i det digitale univers for at give sig i kast med udfordringen. I et kapløb mod tiden må hovedpersonen, Cameron King, løse rækken af mystiske gåder, alt imens magtfulde kræfter forsøger at forhindre ham i at nå målet.
I erotikkens tegn er en forførende og fascinerende bog, der tager læseren med på en erotisk rejse gennem stjernetegnenes mystiske og hemmelighedsfulde verden. Jacqueline Landau er inspireret af både vestlig og indisk astrologi og trækker i bogen på personlige oplevelser, dyb research og et åbent sind.En unik fortælling, hvor astrologiens urgamle visdom møder det erotiske begær på en måde, du aldrig har oplevet før – gennem sanselig poesi, der udforsker hvert tegns unikke seksuelle energi, smeltet sammen med illustratoren Sara Paludan Battrups værker. Hendes illustrationer forener digtene med et visuelt univers, der indfanger både astrologiens og erotikkens magi. Uanset om du er skeptiker eller troende, vil du blive revet med af bogens smukke, provokerende og pirrende univers, hvor hver side afslører en ny hemmelighed om dig selv og dem, du elsker.
Med de kosmiske hjerter borte og en ny fare atter lurende forude i form af Maliks alter ego fra en forsvunden parallel virkelighed, søger han hjælp hos en gammel ven – fyrpasseren Hans – manden, der engang skænkede den unge halvengel lysets hjerte. Malik afgav dengang et løfte om at være lyset i mørket, og Hans, der skønner, at Malik har mere end indfriet denne ed, forærer ham derfor en sidste gave: sit fyrtårn. Et endnu mægtigere våben af usigelige slumrende kræfter, hvis Malik kan lære at mestre det. Men uden lysets hjerte har tårnet først brug for en ny kraftkilde, og Malik drager derfor til lysets rige, Pangaea, sammen med den mystiske pige Lydia i håbet om at finde det, de begge søger.Fyrtårn 5: En anden fremtid er femte spændende bind i Fyrtårn-serien og efterfølgeren til Fyrtårn 4: Den glemte stjerne, der tager den vilde fortælling til helt nye fantastiske højder.
Dyk ned i en verden af magi, og udforsk verdener hinsides din egen.Begiv dig afsted på et mystisk eventyr ulig noget andet, og følg historien om magiske ritualer – fra alkymi og spådomme til clairvoyance og seancer. Mød hekse og troldmænd, feer og monstre, UFO’er, rumvæsner og meget, meget mere…
Denne opgavebog er fuld af hemmelige koder, skjulte skatte og mystiske skabninger. Måske kan du finde et hovedløst spøgelse i labyrinten under den gamle fangekælder eller små frøer, der hopper rundt på heksekongressen med sjove hatte på. Find også ud af, om man kan købe syvmilestøvler i kræmmerboden, eller hvad bageren mon har på tilbud i denne uge. Bogen henvender sig til børn fra 5-6-årsalderen og opefter. Om forfatteren Pia Ribberholt har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.
"Kreperlige Krapyl" er et psykologisk, underfundigt og humoristisk drama med thriller-fornemmelser.Vi følger iværksætter og IT-guru Sigurd Vippefyr, der i en alder af 38 år trækker sig tilbage fra jetsetterlivet og flytter på landet, for at komme i pagt med naturen og prøve det der med at stå til rådighed hos Jobcenteret. Sigurds liv bliver dog hurtigt et virvar af ubegribelige, murakami'ske mærkværdigheder, der omfatter hans tidligere liv i IT-branchen, lokalmiljøets kontroverser, katte, ekskæresten, der pludselig bare forsvandt, og ikke mindst Sigurds afdøde far, møjsengøjseren Sigvald Vippefyr.Mens sagsbehandlerne hos kommunen og a-kassen kæmper med at få Sigurd til at forstå systemets regler, forsøger både hovedpersonen og hans nysgerrige, 60-årige naboer, Mette og Claus, at finde hoved og hale i rækken af - måske - sammenfiltrede kuriositeter. For at komme til bunds i alle mysterierne bliver Sigurd nødt til at vende sig både udad og indad - og opad og nedad.
Hvad ville du gøre, hvis alle de spøgelseshistorier, du kender og elsker, viste sig at være sande?New Rotterdam er ikke for sarte sjæle, og det er nok dét, Emrys Houtman bedst kan lide ved byen. Emrys er besat af at udforske byens makabre myter - skumle væsner, forbandede genstande og folk, der forsvinder på uforklarlig vis - sammen med sine venner Hazel og Serena.Men hvad der startede som en leg, bliver pludselig et spørgsmål om liv og død, da trioen falder over Dommedagsarkivet, en samling af artefakter med uanede – og dødbringende – kræfter. Men ikke alle artefakter er gemt sikkert af vejen i arkivet …Da et mystisk, blodrødt timeglas dukker op rundt omkring i byen, begynder børn at forsvinde sporløst. Nu må de tre venner overvinde deres frygt og stå sammen for at bekæmpe den ondskab, der plager New Rotterdam.For hvis de fejler, vil konsekvenserne være fatale.Den hvileløse time er første bind i gyserserien Dommedagsarkivet om Emrys, Hazel og Serena, der får til opgave af beskytte verdenen mod alt det, de engang troede blot var spøgelseshistorier. Bogen indeholder også fantastiske sort-hvid illustrationer, der er garant for indlevelse og uhygge.
Efter en traumatisk hændelse, der har kostet ham både job og kæreste, holder den 34-årige Mattias sig kørende på psykofarmaka og euforiserende stoffer, mens han handler med aktier til langt ud på natten. Det eneste, der for alvor kan aflede hans opmærksomhed, er synet af en smuk kvinde, som hver aften stiller sig afklædt foran spejlet i lejligheden overfor. Da hun en dag henvender sig for at bede om en tjeneste, begynder Mattias igen at drømme om en bedre fremtid, men snart viser det sig, at nogen også har holdt øje med ham.Mørk viden tager læseren på en foruroligende rejse til informationssamfundets inderste maskinrum, hvor verdens illusioner skabes: For hvordan kan man efterhånden have tillid til noget, man læser på en computerskærm? Og hvor langt kan man overhovedet stole på sin egen hjerne?
Da en ældgammel forseglet ondskab er ved at vågne dybt i multiversets hjerte, må Malik og hans venner atter stimle sammen for at kæmpe for altings fortsatte eksistens. Sendt ud på denne farefulde mission af Celestia selv, sætter vores helte ud for at samle fragmenterne af en mystisk nøgle samt rekruttere de andre universers hjerteudvalgte for at have en chance mod denne altødelæggende trussel.Men alt er ikke, hvad det ser ud til. For hvad er Celestias forbindelse til dette gamle væsen? Hvor er hendes forsvundne søstre? Og hvad er hemmeligheden bag det mystiske Babelstårn? Malik og vennerne må spore disse spørgsmål helt tilbage til multiversets begyndelse for at finde ud af, hvem eller hvad der i virkeligheden står bag.Fyrtårn 4: Den glemte stjerne er næste interstellare kapitel i Fyrtårn-sagaen og den spændende opfølger til Fyrtårn 3: Astralkompasset.
En gennemillustreret sjov krimiserie for børn!Hvis du elskede serien 'Hundemand' eller 'Kaptajn Underhyler', så skal du læse den skøre og gakkede serie 'Underhundene'!Der foregår noget mystisk i musikmiljøet - lige det slags, som Underhundene har næse for - eller måske rettere ører!En gennemillustreret, handlingsmættet og virkelig sjov serie for alle læsere (både de øvede, og de mindre øvede). Fra ca. 8 år.
”Det siges, at kelternes magi døde ud …” Leija kan ikke slippe tankerne fra den artikel, hun har læst. Er der stadig mytiske væsner gemt i de tågeklædte bakker mod vest? Folk, der kan huske historierne om slottet i dets storhedstid, hvor keltiske og nordiske riddere blev uddannet til at beskytte deres lande? Hun må se stedet med egne øjne. Billetten bliver bestilt, og hun skal på eventyr! Det ser ud til, at en profeti venter på netop hende. Gåderne hober sig op, og nogen gør alt, hvad der står i deres mag,t for at forhindre hende i at opdage sandheden. Den skjulte vej inviterer læseren ind i en verden fuld af eventyr, kærlighed og magiske væsener.
Hvad skal man gøre, når verden bliver suget ind i et stort sort hul, og en af de mange mystiske piger, begynder at følge efter dig? Det er noget Henry skal finde ud af! Og ikke nok med det, bliver han forelsket i en af de mange mystiske piger, og tro mig når jeg siger, at de her piger, er virkelig ikke noget at spøge med. Henry har hørt historier om, at disse piger er smukke, slanke og elegante....lige indtil de får lokket dig tæt nok på...deres øjne skifter farve, deres stemme bliver mærkelig, deres hud bliver rynket og de vil dræbe dig før du når at tænke dig godt nok om. Men er denne her pige som Henry møder anerledes? Kan man faktisk stole på hende? Eller vil hun dræbe Henry på et split sekund? I denne logbog, finder du alle svarende....God fornøjelse :)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.