Bøger om Mytologi

"Samtaler med Leuka" er en hyldest til mytens samtidighed. Den italienske forfatter Cesare Pavese betragtede mytologi og myter som en uomgængelig del af også det moderne menneskes forståelse og eksistens, og hans "Samtaler med Leuka" fra 1947 er en smuk og eksperimenterende gendigtning af gamle græske myter. Conni-Kay Jørgensen har oversat og skrevet bogens efterord, og Maja Lisa Engelhardt har illustreret bogens korte fortællinger med 27 monotypier.Om bogens tilblivelse forklarede Pavese: "Havde det været muligt, ville vi hjertens gerne have undværet al den mytologi. Men vi er overbeviste om, at myten er et sprog, et udtryksmiddel – det vil sige noget ikke vilkårligt, men derimod et reservoir af symboler, der ligesom alle andre sprog indebærer en særlig betydningssubstans, som intet andet ville kunne gengive. Når vi gentager et egennavn, en gebærde, et mytisk under, udtrykker vi på en halv linje, med få stavelser, en syntetisk og omfattende kendsgerning, en virkelighedskerne, som levendegør og nærer en hel organisme af lidenskab, af menneskelig væren, et helt begrebskompleks. Og så meget desto bedre, hvis vi helt fra barnsben, fra skoletiden, har været fortrolige med dette navn, denne gebærde. Foruroligelsen er sandere og skarpere, når den sætter et gammelkendt stof i bevægelse. Her nøjes vi med at benytte os af hellenske myter på grund af deres tilgivelige popularitet, deres umiddelbare og traditionelle antagelighed. Vi afskyr alt hvad der er uordentligt, forskelligartet, tilfældigt, og forsøger – også stofligt – at begrænse os, at skabe en ramme, at insistere på en afgrænset tilstand. Vi er overbeviste om, at en stor åbenbaring kun kan komme fra en stædig insisteren på én vanskelighed. Vi har intet tilfælles med de rejsende, eksperimentatorerne, eventyrerne. Vi ved, at den sikreste – og hurtigste – måde at forbløffes på er hele tiden at stirre uanfægtet på den samme genstand."Paveses ærinde er på ingen måde bagstræberisk, derimod er budskabet, at det moderne menneskes tilbagevenden til de mentale og geografiske oprindelser ikke er en søgen efter et tabt paradis, det er ikke en afvisning af moderne kultur og civilisation til fordel for en primitiv verden. Han afviser ikke kulturen og er udmærket klar over, at det er umuligt at generobre den én gang tabte uskyld. Men man kan i det mindste forsøge at se med jomfruelige øjne, fordomsfrit, og man kan søge tilbage til den primitive mentalitet, der tillader en at genleve oprindelige, autentiske erfaringer. Myten er et symbolreservoir, en skatkiste der fyldes i barndommen og giver resten af livets dets rigdom.I dag er "Samtaler med Leuka" – ved siden af "Månen og bavnerne" – Cesare Paveses bedst kendte og mest læste værk, og teksten er genstand for endog meget stor interesse og fortolkes på alle mulige måder; hermeneutisk, fænomenologisk, eksistentialistisk, rent filologisk eller i lyset af den ene eller den anden antropolog, psykolog eller filosof.Bogen er oversat til talrige sprog og foreligger her for første gang på dansk i Conni-Kay Jørgensens oversættelse.Cesare Pavese (1908-1950), forfatter, litteraturkritiker og oversætter. Han debuterede som lyriker, men udgav senere mange romaner. Som redaktør og konsulent ved forlaget Einaudi stod Pavese for introduktionen af ny amerikansk litteratur i Italien.I 2020 skabte Maja Lisa Engelhardt tre unikke monotypier til hver enkelt af Paveses gendigtninger i Samtaler med Leuka. Af de 81 er der udvalgt og i bogen gengivet en monotypi til hver af de 27 fortællinger.Maja Lisa Engelhardt (f. 1956), billedkunstner. Har illustreret en lang række bøger: bl.a. Bibelen, Saxo, Søren Kierkegaard, B.S. Ingemann, Pär Lagerkvist og Prins Henrik og har tillige udsmykket et stort antal kirker.Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Har oversat bl.a. Galileo Galilei, Johannes Kepler og Giovan Francesco Straparola.

– Ved du, at du har en skovtrold siddende på bagsædet.– Ja, det ved jeg.– Så ikke noget.Da en yngre kvindelig politibetjent kører ind i Lapland for at finde en mistænkt forbryder, er det som at køre ind i en anden verden, hvor naturen tager over og alle gængse regler er ophævet. Alt er levende, det vrimler af væsner, der er både forbløffende og foruroligende. Hurtigt hvirvles hun ind i jagten på en uanseelig gedde, men hvem jager egentlig hvem?Juhani Karila modtog overvældende ros for sin debutroman, der allerede inden udgivelsen var solgt til bl.a. Frankrig; den fineste finske prosa, hvis genre bedst kan karakteriseres som blidt ironisk, sprudlende, folkloristisk øko-thriller-komedie og -kærlighedsroman.”Jeg lod mig fuldkommen opsluge af romanen og accepterede de mest besynderlige begivenheder, fordi fryden ved fortællingen og nysgerrigheden drev mig frem … en vidunderlig bog” Weekendavisen ”En vild pageturner med elementer af cli-fi, thriller, kærlighed og dannelse. Den er på sin egen måde selvfornægtende, vil ikke slå sig stort op, men den kan alligevel slet ikke lade være. Frydefuld læsning fra start til slut” SkrivForLivet.dk

Ovid, som levede 43 f.v.t.-17 e.v.t., er en af de mest læste romerske forfattere, og få er blevet oversat i samme omfang til så godt som alle sprog som han. Ovids absolutte hovedværk er det mytologiske digt Metamorfoser, der igennem århundreder har været en hovedindgang til den græske myteverden. ’Metamorfoser’ betyder forvandlinger, og værket er en guldgrube af fortællinger, der trækker på hele den græsk/romerske mytologi og rummer både idyl og gru, kærlighed og krig. Værket var så godt som færdigt, da kejser Augustus forviste Ovid fra Rom, og overlevede trods magthaverens forsøg på at undertrykke kendskabet til det. I denne bog præsenterer Bodil Due Ovid, hans hovedværk, sprog og betydning for eftertiden. Bogen er således både en introduktion til Ovid og en genvej til nogle af de vigtigste passager fra hans Metamorfoser, der gengives i Otto Steen Dues oversættelse fra 2005. Bodil Due (f. 1942), klassisk filolog, dr.phil. 1979 på afhandling om Xenofons værk om Kyros d. Ældre. Dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet 1999-2011, formand for bestyrelsen for Det danske Institut i Athen 2004-2020. Under medvirken af: Chr. Gorm Tortzen (f. 1951), lektor emeritus i græsk, latin og oldtidskundskab ved Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2011-2021.

Drager ... disse fascinerende skabninger lurer i alle verdenshjørner - fra høje bjergtinder til dybe skovsøer, ja, selv under jorden kan der gemme sig et af de storslåede væsener ...De findes i et utal af former og størrelser. Vi kender dem fra magiske fortællinger, myter og sagn, hvor de fremstår som både kloge beskyttere og frygtede fjender.I denne bog lærer du alt, hvad der er værd at vide om drager, når vi dykker ned i nogle af de mange drage-fortællinger, der findes i hele verden.

På mindre end 24 timer ændrer Silkes liv sig markant.Hun er 17 år, bor hos sine plejeforældre og sidder en aften på terrassen pakket ind i sin dyne.Den aften møder hun væsnet Mirar, der lokker hende med sig.Snart er Silke viklet ind i et spind af magi, halve sandheder, vold, blod og mord.En verden, som de fleste mennesker har glemt, åbner sig for hende i den årtusindlange fejde mellem Skovkongen og Natmoderen.Med livet som indsats er det nu op til Silke at samle brikkerne i et umuligt puslespil.Om forfatterenBjørn-Morten Vang Gundersen (f. 1990) fører med denne bog en drøm ud i livet.Natbarnet er den første i rækken om Mirars plan, og hvordan den unge Silke passer ind i det hele.Serien er en hyldest til de nordiske myter, naturen, sagnvæsner og menneskelig overtro.

I løbet af vor tidsregnings første århundreder skrev ukendte forfattere i Ægypten en række traktater, tænkt som støtte for et indre, åndeligt liv. Disse skrifter kom til at gå under den ægyptiske visdomsgud Thoths navn, og da den græske standardoversættelse af Thoth var Hermes, kaldes de endnu i dag de hermetiske skrifter.De blev til som led i en bred strømning i senantikkens religionshistorie, hvor menneskets sind mere og mere blev religionens arena.I Vesteuropa blev Hermesskrifterne først kendt i renæssancen, men navnlig deres syn på naturen som guddommelig har været til stor inspiration også for senere tider.

Myteserien:Med udgivelsen af Mytens historie indledes et af de største internationale udgivelsesprojekter nogensinde. Med 38 forlag fra hele verden som udgivere samler Myteserien nogle af verdens fineste forfattere der hver især genfortæller en myte efter eget valg. Forfatterne omfatter foreløbig bl.a. Chinua Achebe Karen Armstrong Margaret Atwood A.S. Byatt David Grossman Viktor Pelevin Donna Tart Su Tong og Jeanette Winterson.Mytens historie:Myter er universelle og tidløse historier som afspejler og former vores liv - de udforsker vores lyster vores frygt vores længsler. Fortællinger som husker os på hvad det vil sige at være menneske. Mytens historie er menneskehedens historie; vores historier og vores forskellige trosformer vores nysgerrighed og vores forsøg på at forstå verden forbinder os med vores forfædre og hinanden. Myterne hjælper os med at skabe mening.Karen Armstrongs indsigtsfulde introduktion til myternes univers fører læseren fra ældre stenalder og jægerkulturens myter helt frem til de sidste 500 års "store vestlige transformation" og videnskabens miskreditering af myterne. Det er en bog om myterne i bredest tænkelige forstand og viser hvorfor vi stadig har så desperat brug for dem.Karen Armstrong har udgivet talrige bøger som er oversat til mere end 30 sprog bl.a. "Gud - i jødedom kristendom og islam og Jerusalem: tro historie politik". Senest er udkommet "Islam: A Short History og Buddha" der blev en international bestseller.

I Temp nr. 29 er der fire læseværdige artikler om Ludvig Holberg og oplysningstidens lærde republik, rivaliseringen mellem Viborg og Aarhus med fokus på landsretten, afskaffelsen af gotisk skrift i Danmark og om branding af den danske nation som stolt, demokratisk og antinazistisk under 2. verdenskrig.Nummeret indeholder desuden fem artikler, der er professortiltrædelsesforelæsninger fra hhv. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. De spænder vidt: fra antik til samtidshistorie, fra Romerriget til Indien, fra sygdomshistorie til religion, fra musik til magt. Temps bestræbelser på at styrke faghistorikernes visuelle sans ved at udfolde forsideillustrationen kan ses i artiklen ”Billede i kontekst”. Endelig er der en nekrolog og tre anmeldelser af aktuelle bøger.INDHOLD:Brian Kjær Olesen, LUDVIG HOLBERG OG OPLYSNINGSTIDENS LÆRDE REPUBLIKEmil Weinreich Thesbjerg, KAMPEN OM LANDSRETTENLouise Karoline Matcham, AFSKAFFELSEN AF DEN GOTISKE SKRIFT I DANMARKMarie Beukel Bak, NATION BRANDING OG DEN LILLE HAVFRUE I EKSILJesper Majbom Madsen, IMPERIAL MAGT HOS ROMERRIGETS HISTORIKERENina Javette Koefoed, RELIGION OG HISTORIEBertel Nygaard, MUSIK OG HISTORIEKaren Gram-Skjoldager, MAGT OG HISTORIENiels Brimnes, SYGDOM OG HISTORIELeonora Lottrup Rasmussen, SKYGGER FRA FORTIDENNEKROLOGDEBAT & ANMELDELSER

Vikingernes verden var brutal, og døden det eneste sikre. At klare sig godt i sådan en verden var en hård kamp, og det vidste ingen bedre end Odin. Det var hans råd, vikingerne lyttede til, når tingene blev svære.Heller ikke i dag er verden en gavebod. Tilværelsen kræver ofre, og vi undgår ikke at møde modgang og tab på vores rejse gennem livet. Så er det fællesskaberne, der skal bære os videre lige som i vikingetiden. I Tag det som en viking giver forfatterne en række kontante bud på, hvordan vi som moderne mennesker stadig kan bruge Odins råd.Livet er ikke let, og det bliver det aldrig.

Tre år er gået, siden Lino satte sine ben i Bayristia første gang. Han er blevet trænet af kentauren Antira fra skovfolket i Vetrym, der har gjort ham til en stærk healer.Det næste store eventyr venter mod vest i det skjulte univers, som Chimas har bedt ham forberede sig til. Lino har fået en masse viden omkring Bayristia, men det er en chokerende nyhed for ham, at der findes flere ukendte lande.Han møder nye spændende væsner, både venlige og yderst fjendtlige. Mange kender han fra den græske mytologi, men der er også skabninger fra de egyptiske gudesagn.I de sydvestlige egne støder Lino på helt nye fantasidyr blandt vand- og skyfolket. Den farlige rejse og dens mange mysterier presser ham til det yderste.Han får i sandhed brug for tillid, for at overleve denne færd.Om forfatterenJannick Bay Christensen (f. 1975) debuterede i 2021 som forfatter med Bayristias Beskytter. Serien er hæsblæsende fantasy i en hemmelig verden befolket af mytologiske væsner.

Åse-Marie Nesse (1934–2001) var en af det 20. århundredes mestbetydningsfulde og folkekære norske lyrikere. Hendes livsværk omfatter over 60bogtitler, hvoraf hendes eget forfatterskab inkluderer 23 digtudgivelser. Frahendes debut, Av hav er du komen (Af hav er du kommet, 1970), til Den tredjeporten (Den tredje port, 2000), udgav hun 12 digtsamlinger samt børnebøger,skuespil og artikelsamlinger.I Åse-Marie Nesses poesi finder vi en kombination af formsikkerhed, poetisksprog, klassisk dannelse og viden om mytologi, sagn, eventyr og andre kulturerog religioner, især latinamerikanske, samt et feministisk syn på tilværelsen.Hun skrev om græsk mytologi, det magiske Mexico, tidligere digtere, havet,kærligheden, døden, venskab, smerte, politiske digte til den fængslede sovjetiskelyriker Ratusjinskaja, vandringen på jorden, hendes elskede forældre,kræftsygdom og det metafysiske, for blot at nævne noget. Hun ønskede at digtelæseren ud af konventioner og ind til det dybest menneskelige. Der er engrundlæggende optimisme i hendes digte. Hun sagde om sin egen digtning, at hunskrev for, at mennesker kan gå oprejst gennem livet. Åse-Marie Nesse anses som en af Norges fremmeste oversættere i det 20.århundrede. Hun oversatte omkring 40 værker til norsk. Hendes hovedværk,gendigtningerne af Goethes Faust I og II (Samlaget 1993 og 1999), er uden tvivlen af de store bedrifter i norsk oversættelseslitteratur og udgør i sig selv etlivsværk. For sine bidrag til norsk litteratur og international forståelsemodtog Åse-Marie Nesse en række priser og blev hædret med den tyske ordenBundesverdienstkreuz og den kongelige norske St. Olavs Orden.

Træd ind i en verden af magi og mystik, og mød mere end 100 af dine foretrukne magiske væsner fra hele verden.Hils på feer og havfruer, drager og enhjørninger – og læs historierne bag dem alle!Niveauet og fagligheden er høj, og bogen er interessant godnatlæsning, som også inspirerer til samtale med barnet.

Far & Papa-bøgerne sætter ord og billeder på små børns store spørgsmål om alt fra krig til kærlighed.Java, Atlas og baby Alvar skal besøge deres oldemor på sygehuset sammen med deres to tossede fædre. Da de finder en død kat på vejen, sender Magifonen hele familien på et magisk eventyr. For hvad er døden egentlig? I en sky af røg, glimmer og englesang rejser de både op i himlen, til Valhal, Mexico, forbi porten til helvede og hjem til Valby igen.Far & Papa hedder også Kaspar og Lambang Arianto og er blandt andet kendt fra bygge- og børne-tv. Parret har skabt et stærkt fællesskab på Instagram, hvor de kæmper for alle familiers ret til at have det godt, uanset hvordan de ser ud. Advarsel: Dårlige far-jokes kan forekomme på rejsen!

KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til Graphic novel.Krypto 6: I søuhyrets gabFiskerne i Saltvik mener, at Lille-Krake er farlig, og vil af med ham. Men Ophelia tror ikke på, at det er Lille-Krake, som ødelægger bådene i havnen. Der må være noget andet i vandet, et større søuhyre. Ophelia dykker ned på havbunden og opdager store områder, som er ødelagt af affald og olieforurening! Mon hun kan overbevise folk i Saltvik om, at søuhyrerne ikke er farlige, men bare sultne?Intens spænding, fuld af mystik, hemmelige selskaber og søuhyrer til børn fra 10+KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris. Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden

Jens Bangs Stenhus i Aalborg regnes for et af Nordeuropas allerfineste borgerlige renæssancehuse. Det stod færdig i 1624, og denne bog handler om de mennesker og begivenheder, der siden begyndelsen har sat deres præg på ikke blot husets, men hele Aalborgs historie. Arkitekter, læger, vinhandlere, svenske lejesoldater, danske modstandsfolk, manden bag Gjøltrolden, en gravid tjenestepige, 3½ kg sprængstoffer, fire afhuggede hoveder, en grønlandsk kajak og en plagsom øjenbetændelse har spillet en rolle i historien. Men hovedpersonerne er købmand Jens Bang, der 1623-1624 lod huset bygge som en pragtfuld købmandsgård, samt de senere apotekere og flere af deres enker. Den første apoteker, Friedenreich, rykkede ind i 1670, og forretningen gik i arv fra ham til efterkommere, ægtefæller eller medarbejdere i mere end 300 år. På baggrund af et enestående kildemateriale bringer bogen os helt tæt på 400 års købmands- og apotekerliv – fyldt med handelsvarer, lugtesalt, rottegift, kviksølv og et par sejlivede kvinder. Bogens forfatter, Jakob Ørnbjerg (f. 1976), er kulturhistoriker med flere bøger om byhistorie bag sig.

”Jeg prøver,” anstrengte han sig, spredte vingerne med et mægtigt smæld og lod dem begge tumle mod jorden som en meteor omsluttet af fjer. Farten slog gløder i dem, og pinslen, der var malet i hans ansigt, tog til. Vingerne flakkede, og Victoria kunne se, hvordan han kæmpede med at holde dem tæt sluttet om dem. ”Vi skal bare have mere fart.”Victoria Rhea ser skygger. Hun slår det hen som fantasi, og i værste fald en svulst i færd med at æde af hendes hjerne. Da hun støder på burgerflipperen Marius, opdager hun, at der er meget andet på spil end blot en konflikt mellem engle og dæmoner. Hun bliver langsomt lokket ind i en pseudovirkelighed og forført af ikke bare nysgerrigheden, men også af sine følelsers vold – både destruktive og kærlige.Gamle fjendskaber kommer til revurdering, da Djævlen er den eneste med adgang til Guds domæne, og når Gud har indvarslet Dommedag, hvem kan man så stole på at redde verden?

What happens when we close our eyes for the very last time? The ancient Egyptians provide a fascinating answer to human life’s most enigmatic question. Over three millennia the rich river civilisation along the banks of the Nile develops funerary customs which enable the Egyptians to find their way to eternal life, where everyone who lives and dies is reborn. It all begins in the embalming workshop, where the dead are transformed into mummies. Chapter by chapter, the reader is initiated into how ancient Egyptians achieved immortality. A lost culture’s conception of death and its incredible burial customs are unfolded and explained, revealing a fantastic and compelling universe of myths and rituals. At first glance, it all appears alarmingly alien, but gradually it begins to make sense and speak to us across the many millennia. Published in conjunction with Moesgaard Museum’s special exhibition Ancient Egypt – Obsessed with life, this book can also be read as an independent introduction to the Egyptians’ conceptions of the afterlife.With contributions by Tine Bagh, Paul John Frandsen, Ole Herslund, Rune Nyord, Rune Olsen, Maxime Rageot, Sofie Schiødt, Philipp Stockhammer and Jørgen Podemann Sørensen.

Hvad sker der, når vi lukker øjnene for sidste gang? Degamle egyptere giver et fascinerende svar på menneskelivets mest gådefuldespørgsmål.Over 3000 år udvikler den rige flodcivilisation ved Nilensbredder begravelsesskikke, gennem hvilke egypterne finder vejen til et evigtliv, hvor alt levende bliver genfødt efter døden. Vejen begynder ibalsameringsværkstedet, hvor de afdøde bliver forvandlet til mumier.Kapitel for kapitel indvier bogen læseren i, hvordan degamle egyptere fandt vejen til evigt liv. Den præsenterer en svunden kultursforestillinger om døden og dens utrolige begravelsesskikke. Et vildt og dragendeunivers af myter og ritualer, der ved første øjekast virker næsten urovækkendefremmed, men som langsomt begynder at tale til os på tværs af mange tusind år. Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums særudstillingEgypten – Besat af livet, men kan læses som en selvstændig introduktiontil egypternes efterlivsforestillinger. Med bidrag af Tine Bagh, Paul JohnFrandsen, Ole Herslund, Rune Nyord, Rune Olsen, Maxime Rageot, Sofie Schiødt,Philipp Stockhammer og Jørgen Podemann Sørensen.

Fra underverdenen til rummet – der findes monstre overalt! I underverdenen oser det af svovl, og der er varmt som i en ovn. Hernede lever de ondeste skabninger, og havnede man først i underverdenen var der ingen vej tilbage. I hvert fald hvis man spørger de kristne, der levede i middelalderen. Men ikke alle civilisationer har beskrevet underverdenen som et brændende varmt sted. For eksempel beskriver den nordiske mytologi det som iskoldt. Uanset civilisation, religion og mytologi har underverdenen dog altid været et skræmmende sted fyldt med farlige skabninger.Monsterbestiarium tager dig med på en rejse gennem ni forskellige habitater for at lære over 50 uhyggelige monstre at kende. Her kan du møde både velkendte og fremmede væsner. Og vigtigst af at kan du lære, hvordan du kan beskytte dig selv mod dem.Bo Eriksson står bag bogens tekster, mens illustrator Lina Blixt har givet liv til de mange uhyggelige skabninger.

Bliv en moderne væsenolog – en ekspert i nutidens væsner!Hvordan beskytter man sig mod et zombieangreb?Hvilket monster blev muteret ved en atomprøvesprængning?Hvem banker på din dør om natten for at blive lukket ind?Alt det kan du få svar på her. Dyk ned i den moderne væsenologi og mød rumvæsner, skytsånder, Slender man, Godzilla og andre nutidige væsner.Moderne væsenologi er en flot og fascinerende faktabog om væsner i nordisk folketro. Bogen er lettilgængelig, videnskabeligt funderet og en lille smule uhyggelig… Bogen henvender sig til læsere i alderen 9-12 år. Bogen er skrevet af Ingela Korsell og de stemningsfulde og gruopvækkende illustrationer er lavet af Reine Rosenberg.

Søren føler sig presset efter at være blevet fyret fra sit arbejde og frygter, hvordan han skal formidle budskabet til sine forældre.Han bliver imidlertid vidne til et røveri, som bliver startskuddet til en kæde af begivenheder, der bekræfter hans tro på skæbnens indflydelse på vore livs forløb.Sørens tro på skæbnen har sit udspring fra den nordiske mytologi, hvor skæbnen betragtes som en bestemt historie, der afgør, hvad der skal ske med os mennesker i fremtiden, og spinder alle levendes livstråd og bestemmer, hvor lang den skal være.En uges begivenheder underbygger Sørens tro på skæbnen og i hans selvvalgte betegnelse som skæbnerytter.

”Jeg prøver,” anstrengte han sig, spredte vingerne med et mægtigt smæld og lod dem begge tumle mod jorden som en meteor omsluttet af fjer. Farten slog gløder i dem, og pinslen, der var malet i hans ansigt, tog til. Vingerne flakkede, og Victoria kunne se, hvordan han kæmpede med at holde dem tæt sluttet om dem. ”Vi skal bare have mere fart.”Victoria Rhea ser skygger. Hun slår det hen som fantasi, og i værste fald en svulst i færd med at æde af hendes hjerne. Da hun støder på burgerflipperen Marius, opdager hun, at der er meget andet på spil end blot en konflikt mellem engle og dæmoner. Hun bliver langsomt lokket ind i en pseudovirkelighed og forført af ikke bare nysgerrigheden, men også af sine følelsers vold – både destruktive og kærlige.Gamle fjendskaber kommer til revurdering, da Djævlen er den eneste med adgang til Guds domæne, og når Gud har indvarslet Dommedag, hvem kan man så stole på at redde verden?

Qivittumik naapitsiguit qanoq iliussavit? Oqaluttuatoqqaniittoq Ikusik qimarratigisinnaaviuk? Tupilak sunik sanaajua? Ukiut 4500-t miss. siornatigut Inuit Amerikap avannarpasissuatigut Kalaallit Nunaannut pipput, oqaluttuatoqqallu uumasupilunnik oqaluttuat nassataralugit. Uumasupiluit taakkua piffissap ingerlanerani tammarnikuunngillat, naak nunarsuarmut mutiusumut nalimmassartaraluartut. Una najoqqutassiannguaq ilinnut sanaajuvoq, issittumi inuilaarsuarmi uumasupilunnik naapitsissagaluaruit qanoq iliornissannik qanorlu iliunnginnissannik nassuiaateqarluni. Piniarluarina!Nutserisoq: Mia Skifte LyngeSiulequt: Ujammiugaq EngellTitartagartalersuisut: Coco A. Lynge and Maria B. Kreutzmann

Hvad skal du gøre, hvis du støder på en Qivittoq? Kan du løbe fra den sagnomspundne Ikusik? Og hvad er en Tupilak lavet af? For ca. 4500 år siden landede de første Inuit i Grønland via Nordamerika og bragte historier med sig om de mytiske væsener, som levede sammen med dem. Disse væsener og monstre har overlevet tidens tand, selvom de nogle gange har måttet genopfinde sig selv for at passe ind i den moderne verden. Denne praktiske lomme-guide giver dig gode råd om hvad du skal gøre og ikke gøre, hvis du støder på nogle af disse væsener i den arktiske vildmark.God jagt! Forord af historiker Ujammiugaq EngellIllustreret af Coco A. Lynge og Maria B. Kreutzmann

Mytholex - Nordisk Mythologisk Lexikon er et lille håndleksikon med mere end 750 opslagsord indenfor nordisk mytologi. Med afsæt i navnestoffet - mytologiske person- og stednavne eller mytologiske betegnelser og begreber - gengives en række af vikingetidens gude- og heltesagn - både de kendte og de mindre kendte.

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

Digtene handler om mit møde med den danske natur, kultur, historie og åndsliv. Dette møde er inspirerende, berigende og afgørende for den måde, jeg kommer til at opfatte verden på. Mødet danner mig som menneske og person. Det er en kultur og et åndsliv, jeg føler mig hjemme i og nyder frugterne af, hvilket udtrykkes gennem digtene. Digtene er øjeblikkene, inspirationen og følelserne, der gennem et levet liv er udtrykt. Det er også fordybelsen i nordisk mytologi, historien, shamanen og vølvens verden, en måske glemt dannerhistorie. Gennem digtene prøver jeg at beskrive kristen mytologi, åndslivet og det at være. Det er en rejse igennem livet, digtene er holdepunkterne. De handler om at eksistere og være en plet i universet. Gennem digtene føler jeg, at jeg er til, og får sat ord på det at være. De fortæller om livets gåder og mystik, som er den røde tråd i samlingen. De handler om livet, der starter, leves, slutter og starter forfra igen. Og det leves af store og små, mennesker, dyr og planter. Uddrag af bogen Ved vejen af Herman Bang, ved vejen et sted i staden, stå og kigge på det som passerer Busser, biler og mange cykler, de kører alle forbi vejen. Vejen er brolagt, vejarbejde og lyskryds, cykelstier til begge sider En rist der samler vand, lyden af noget der hældes. Biler kører i vandpytter, plasker på de forbigående, og ved vejen er der et stoppested. Tiden flyver i form af en cyklist, der råber til en mor med et barn i hånden En hjemløs sælger avis og leder efter en morgenbajer. Livet leves på vejen, starter på vejen og slutter på vejen. Hvordan vil det være hvis der ikke var en vej og alt stod stille. Om forfatteren Abbas Rafaqat er født i Pakistan og vokset op i den danske provins i Nordsjælland, Frederiksværk. Blev student fra Frederiksværk Gymnasium i 1992 og har derefter læst økonomi, pædagogik og mellemøststudier på universitetet. Har de sidste 18 år arbejdet som lærer i matematik, historie og samfundsfag. Har været oplægsholder i religion, historie og filosofi. Med en evig interesse for nordisk mytologi og dansk litteratur.

Odin vil ud i verden. Han tager Høner og Loke med. De tre guder kommer til en hule. Men hvad mon der gemmer sig i den?

Den lille historie har en enkelt fortæller den lille historie genfortæller billeder på skæbner som udgangspunkt.Denne bog eksisterer takket være gratisaviser. Nicolai satte en ring om udvalgte ord i gratisavisen Øboen, og resten blev streget ud. Digtformen kaldes Black out poetry. Hvert digt er illustreret med den mytologiske figur, Valravn. De 50 digte blev alle skabt i maj måned i 2019.