Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Macbeth af Jo Nesbø er endnu en fantastisk krimi fra en af nordens absolutte krimistjerner. Macbeth er den bedste politimand i byen. Efter en narkoaktion udvikler sig til et rent blodbad, er det derfor Macbeth og hans team, der bliver sendt ind for at rydde op. Han er selv tidligere narkoman.Macbeth har alt inden for sin rækkevidde. Om så det er penge, respekt eller magt, så kan han nå det med fingerspidserne. Men en ting, der er klar for ham er, at en mand som Macbeth vil aldrig rigtig nå toppen. Ikke nok med at han er plaget af både paranoia og hallucinationer, så er Macbeth overbevist om, at han ikke får de ting, som retmæssigt bør tilhøre ham. Ikke med mindre, at han er parat til at slå ihjel for at få dem...Macbeth er en ny thriller fra fantastiske Jo Nesbø. Macbeth er en bog, der finder sted dybt inde i sindets mørkeste afkroge og på samme tid ude på gaderne af en by, der er plaget af både kaos og korruption. Macbeth af Jo Nesbø er en fascinerende thriller, der stiller spørgsmålet om, hvor lang man er villig til at gå for at opnå sine mål, og om de mål, man har sat for sig selv, i virkeligheden er det bedste for en. Med Jo Nesbøs Macbeth er man garanteret en gribende bog og god thriller fyldt med spænding, for som der står på forsiden ’Blod skal betales med blod’ – men hvis blod?
Kan man håndhæve loven og samtidig bryde den i den gode sags tjeneste? René Dahl Andersen var politiets wonder boy, indtil det gik galt. Hærdet er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen og dens arvtager arbejdede. Hvordan lovene på et tidspunkt gled i baggrunden, da en flosset moral og indbildsk retfærdighedssans blev ledetråden. I Hærdet følger vi René, den unge nordjyske politibetjent, der tager til København med en drøm om at komme ind i den mest berømte og berygtede patrulje. Da drømmen bliver til virkelighed, kastes han på dag ét ind i en gråzone mellem samfundets bund og toppen af dansk politi. René giver et unikt indblik i, hvordan han og kollegerne arbejdede i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven, for ude på gaden var det vigtigst, at det var de rigtige forbrydere, der kom i fængsel. Efter års arbejde som urobetjent, kildefører og undercoveragent for PET kunne René ikke længere selv navigere i rigtigt og forkert. Efter 20 år i politiet og i en blanding af magtesløshed og storhedsvanvid blev han selv kriminel. Han stjal et par dyre designerlamper fra sin arbejdsplads på Politigården og beseglede dermed sin egen skæbne. René Dahl Andersen, født 1972 i Hørby, Nordjylland. Sergent ved Prinsens Livregiment i Viborg 1992-1994. 20 år i Københavns Politi (1998-2018). Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006 og har arbejdet som UC-agent i en årrække. Narkotikabetjent i en årrække med højeste danske uddannelse som kildefører. Casper Fauerholdt,født 1989. Uddannet journalist fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Arbejder som freelance-journalist på aviser, magasiner og TV 2. Har skrevet bøgerne Bag låste døre, Store drømme og Huset vinder altid.
Istedgade er ikke en hvilken som helst storbygade i Danmark. For alle kender Istedgade, og alle har en holdning til gaden, der er berømt og berygtet fra Gedser til Skagen og fra Blåvands Huk til Gudhjem.Gennem tiden har Istedgade afspejlet et mini-Danmark, placeret i hovedstaden og med alle befolkningsgrupper repræsenteret. I takt med samfundets udvikling har Istedgade ændret sig og er fulgt med tiden. Gaden spejler både glæden og gruen i det danske samfund og er som en levende organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund og i enhver dansk provinsby.Bogen fortæller om gadens udvikling lige fra etableringen af pesthuset på Vester Fælled i 1665 og hovedbanegården uden for voldene i 1847 over Ellehammers værksted og senere besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgi´r sig aldrig”. Vi møder artisterne, de prostituerede, lommetyvene og lurendrejerne, slagterne, forlystelserne og de ganske almindelige vesterbroere, der voksede op i kvarteret.Men bogens nuancerede billede fortæller også om fremdriften i området, om cafeerne, digterne og alle de farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter.Bogen er gennemillustreret i farver.
Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.
René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.
Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.
Flemming Larsen læser denne actionfyldte og vildt spændende svenske thriller af det rutinerede forfatterpar Roslund og Hellström. Flemming Larsen har indlæst et hav af bøger lige fra Steffen Jacobsen til Wilbur Smith, fra Klaus Rifbjerg til Morten Brask.I TRE SEKUNDER møder vi Piet Hoffmann, som lever et dobbeltliv. Et med sin elskede kone og to små sønner, og et andet, hemmeligt, hvor han hver dag risikerer at miste alt. Hoffmann er som svensk politis mest succesrige undercoveragent nået til tops i den kriminelle verden. På ordre fra både politiet og den polske mafia skal han nu forsøge at infiltrere Sveriges sikreste fængsel. Bliver han afsløret, er han lige farlig for begge sine arbejdsgivere. Han er alene og kan ikke stole på nogen. Kun tre sekunder adskiller liv og død.Der kommer to bøger mere i serien om Piet Hoffmann: TRE MINUTTER og TRE TIMER.
Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.
Det er tidlig morgen i Stockholm, da politikommissær Ewert Grens bliver kaldt til et lighus, der har et lig for meget. Liget er efterladt i et aflåst rum blandt døde kroppe. Den tidligere civilagent Piet Hoffmann befinder dig på et nyt kontinent. Han har én sidste opgave foran sig, før han for altid kan lægge den kriminelle verden bag sig. Opgaven kræver, at han bevæger sig gennem ørkenen til et oprørt hav i en verden, hvor menneskeliv er uden værdi. Hjemme i Sverige venter Hoffmanns kone, Zofia, og deres to drenge på, at Piet kommer hjem. Både Hoffmann og Grens har lovet dem, at familien aldrig mere vil være i fare. "Det er efter min mening den bedste Roslund-roman til dato, og det er meget... Til læsere af Arne Dahl og Stieg Larsson." Fra bibliotekernes lektørudtalelse "TRE TIMER er en særdeles vellykket og læseværdig thriller, og det er der mange gode grunde til: Først og fremmest er det tydeligt, at forfatteren er godt inde i emnet omkring menneskesmugling og de kyniske mekanismer. Blandingen af fakta og fiktion fungerer således optimalt, og handlingen er med hurtige skift mellem Grens og Hoffmann simpelthen så fermt konstrueret, at bogens næsten 400 sider er svære at slippe." Litteratursiden.dk "Stieg Larssons efterfølgere stiller samfundsdiagnoser, mimer computerspil, fortæller historier med komplekse handlingsstrenge fra bog til bog og tager volden til nye ekstremer."Jyllands-Posten, 5 ud af 6 stjerner "Anders Roslund fortsætter sit og Börge Hellströms værk med samme håndelag. Endnu en gang er det rasende spændende med en thrillerhandling, der hurtigt optrappes." Dagens Nyheter "En suveræn kombination af klassisk politiroman og politisk thriller... Anders Roslund skriver nogle steder i bogen hjertet på i halsen på os læsere, andre steder sænker han tempoet og giver os tid til eftertanke, til empati og engagement." Skånska Dagbladet "Roslund er en af de absolut bedste forfattere i genren." Upsala Nya Tidning "Kvalitetsspænding af svensk kriminallitteraturs mest rutinerede debutant." Jan Arnald "Med mine erfaringer fra de første to bøger med Piet Hoffmann vidste jeg, at action og voldsomme begivenheder på højt international niveau – samt både interessante og samfundsaktuelle vinkler – ventede mig, da jeg begyndte på bogen, og jeg blev på ingen måde skuffet!" Krimifan.dk, 5 af 5 krimihjerter "… yderst spændende læsning. Man får også et særdeles fint indblik i, hvordan de bagmænd er, der på modbydelig vis organiserer flygtningestrømmen til Europa. Miljøbeskrivelserne er fremragende. Man kan sagtens køre en indre film og forestille sig hvordan der ser ud i de forskellige miljøer." Findalskrimiside.dk 5 af 5 krimihjerter
Den første omfattende undersøgelse af sandheden bag brugen af narkotika i Det Tredje Rige. En øjenåbnende bog, der skildrer begivenhederne i Nazityskland og på de europæiske slagmarker i et nyt perspektiv – fra begyndelsen i 1933 til undergangen i 1945. Det Tredje Rige var gennemsyret af stoffer: kokain, heroin, morfin og frem for alt metamfetamin, som blev brugt af alle fra fabriksarbejdere til husmødre og var afgørende for troppernes modstandskraft. Brugen af narkotika på de allerhøjeste niveauer svækkede også evnen til at tage beslutninger, når Hitler og hans følge søgte tilflugt i potentielt dødelige cocktails af stimulanser, administreret af lægen dr. Morell, efterhånden som krigens gang vendte sig mod Tyskland. Selvom narkotika ikke alene kan forklare 2. Verdenskrig eller krigens udfald, ændrer det vores forståelse af krigen. DEN TOTALE RUS tilføjer en manglende brik til historien.
FANGET I FAMILIEN er en tankevækkende og gribende familiefortælling om et forspildt liv bag et drab i bandemiljøet, fortalt af en efterladt storesøster, der selv har kæmpet sig fri af den tunge sociale arv i den danske ”indvandrerklasse”.Kun 24 år gammel faldt Ari Hussein i en regn af kugler i Valbyparken natten til den 15. marts 2018. Hvem der skød, ved kun gerningsmændene, og de har holdt på deres blodige hemmelighed. Men hvad der gik forud, kan Aris storesøster fortælle, og i denne bog deler hun sin gribende historie.FANGET I FAMILIEN er en fortælling om tre børns tumultariske opvækst i en sammenbrudt kurdisk flygtningefamilie. Først på flugt fra Vollsmose med deres unge mor – på flugt fra deres far og hans flammende temperament. Siden fanget i et hjem uden grænser, på specialskoler, opholdssteder, ungdomsinstitutioner og – for Aris vedkommende – i fængsel. Mellissa Hussein fortæller, hvordan hun bevidnede sin lillebrors vej ind i den københavnske underverdens dødsspiral, fra knæk og ildspåsættelser som 12-årig til besiddelse af maskinpistoler og stoffer som 16-årig. Hvordan han blev pistolmand for Bandidos, skiftede til gadebanden LTF og rejste til Syrien og kæmpede mod Islamisk Stat, i et sidste desperat forsøg på at gøre noget nyttigt i et spildt liv.Mellissa Husseins bog er en rystende fortælling om børn, der lever på kanten i Danmark. Om storesøsteren, der vristede sig fri af arv og miljø. Og lillebroren, der valgte at leve uden for loven og blev indhentet af en fortid uden nåde. Bogen er baseret på Mellissa Husseins erindringer samt interviews med pårørende og vidner til Ari Husseins historie samt adgang til sagsfremstillinger fra sociale myndigheder og akter fra danske domstole.
OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden.Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig.Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest.I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden.Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.
Årets store amerikanske læseoplevelse.Lydia driver en boghandel i den mexicanske by Acapulco. En dag kommer en mand ind og køber to af hendes favoritbøger. Hvad Lydia ikke ved, er, at han også er leder af et narkokartel, at hendes egen mand er ved at skrive en større artikel om netop ham og de konsekvenser mødet får for Lydia og hendes familie. Jordens salt er en bog, du aldrig glemmer. En besættende, tankevækkende og vigtig historie om en mor og hendes søn. Lydia har altid været en passioneret bogelsker. Hendes yndlingsbøger gennem tiden står på hylderne i hendes butik, selvom hun godt ved, at der kun sjældent er nogen, der køber dem. Men en dag kommer en kunde hen til disken med hele to af hendes favoritbøger. Javier. Han er charmerende og interessant. Han bliver en ven, hun kan tale med om litteratur og livet. Hvad Lydia ikke ved, er, at han også er leder af et narkokartel, og at hendes egen mand er ved at skrive en større artikel om netop ham. Det kommer til at få voldsomme konsekvenser for Lydia og hendes familie. Mor og søn må flygte fra deres komfortable liv og rejse mod nord. En rejse, de deler med en strøm af andre migranter, der drager mod det forjættede land USA, på flugt fra nogen eller noget. "Historien er mesterligt komponeret af tidløse elementer: sorgens mareridtsagtige logik, værdien af medmenneskelighed og den kærlighed, der kan drive os til det, der ellers var utænkeligt. Jeanine Cummins beviser, at fiktion kan være bevidsthedsudvidende og gøre os til bedre mennesker." Time Jeanine Cummins er født i Spanien og vokset op i Maryland i USA. Hendes første bog A Rip in Heaven udkom i 2004 og er et memoir baseret på hendes egen families tragiske historie. Jordens salt er hendes fjerde bog. Hun bor i dag i New York med sin familie.
René Vestergaard var 44, weekendfar og slagter på attende år, da han søgte ind i Bandidos for at finde meningen med sit liv. Han sagde sit gode job op, meldte sig ind i en støttegruppe til rockerklubben Bandidos, og gennem fire år lærte han alt om organiseret kriminalitet på Sydsjælland og Lolland-Falster. Han deltog i røverier, indbrud, narkokriminalitet, hævnaktioner, voldelige konflikter og våbenkriminalitet. Han viste sit værd, blev prøvemedlem og rykkede ind i inderkredsen omkring nogle af de mest magtfulde personer i Bandidos. Han fik domme, og han tog dem for klubben, uden at tøve. Men han forblev rocker på nederste trin. Skuffet over livet som Bandidos-rocker kastede René Vestergaard en sommermorgen i 2014 sin pistol i vandet fra Frederik d. 9’s Bro i Nykøbing Falster og stak af. Da Bandidos efterfølgende opsøgte hans familie, besluttede han sig for at fortælle alt til politiet. BAD COMPANY er en grotesk krimidokumentar om en mand, hans midtvejskrise og rockerklubben Bandidos’ danske gren. Med udgangspunkt i en unik insiderberetning, talrige kilder og retsbøger fra stribevis af kriminalsager tegner journalist Peter Graae et upoleret portræt af verdens næststørste rockerklub, der gennem mere end tre årtier har opereret i Danmark, samlet under parolen »Bad Company«. PETER GRAAE, f. 1985, er uddannet journalist fra Roskilde Universitet. Han arbejder for TV 2’s kriminalmagasin Station 2 og har i flere programmer belyst rocker- og bandemiljøet i Danmark. Han har tidligere arbejdet for TV 2’s regionale tv-station, som dækker Sydsjælland og Lolland-Falster. Vinder af den journalistiske graverpris »Spadestiksprisen« i 2015.
’Halløj, Cecilie, er du der? Cecilie, vi har brug for, at du siger noget. Cecilie? Kan du høre min stemme? Hvis du kan, så prøv at tale, bare et enkelt ord. ’… Sig noget, prøv, kom. Bare sig et eller andet ...? … Cecilie, KOM NU, SIG NOGET!!’ Hvad sker der, når organiseret kriminalitet slår ned i et lille samfund som det grønlandske, der ikke er forberedt på de brutale metoder og positioneringer, de nye spillere benytter sig af? Salik er på vej til en gryende karriere som musiker, men et enkelt fejltrin sender ham på flugt i en by, han ikke kan komme væk fra, og hvor hans eneste livline – at tænde for mobilen – i et splitsekund kan ændre hans status fra ’jaget vildt’ til ’i akut livsfare.’ Vinterjagt er kold Nuuk Noir, hvor folk går lige forbi Salik uden at kende hans desperate situation eller gennemskuer de underliggende sammenhænge, hvor hvidvask, udnyttelse og mord er blevet en del af virkeligheden i landets hovedstad. Vinterjagt er den fjerde, selvstændige bog i krimiserien om den grønlandske kommunikationskonsulent Sika Haslund, som sammen med journalisten Thormod Gislasson ufrivilligt får tildelt hver deres aktie i et speget mysterium. Anmelderne skrev om de tre første bøger: Sika Haslund er virkelig – hun er grønlænder, hun er dansker, hun er møgirriterende og til tider sjov og til tider knivskarp, men hun er først og fremmest et menneske. Og hun er en fantastisk god indgang til Grønland. Politiken – von Staffeldt bruger alenemor og frivillig efterforsker Sika Haslund som filter for et øjebliksbillede af den grønlandske virkelighed, der er præget af både kærlighed og kritiske holdninger. JyllandsPosten Den unge mand fra ubåden var meget mere udspekuleret, end man havde forventet. Yderst tilfredsstillende. Mens man utålmodigt venter på, at detektiven skal indhente læseren, har forfatteren mere i ærmet, end man forestillede sig. Weekendavisen ... snart er både Sika og Thormod i yderste livsfare, og så skal der ikke røbes mere, men hamrende spændende er det – lige til sidste punktum. bogpusheren.dk Dejlig krimi, specielt til alle, der blot er den mindste smule smittet af kærlighed til Grønland. Dansk BiblioteksCenter Hun formår at beskrive byer og bygder, normer og traditioner meget tydeligt. Og det er vildt fedt at læse, både for os der kan genkende det, men det er også en god måde at blive taget med til Grønland, hvis man ikke har været der før. Julie Berthelsen på bog.dk Læs mere om bøgerne og Nina på ninavonstaffeldt.dk og læs uddrag på milik.gl
Om kampen mod den organiserede narkohandels indtog i Danmark i perioden 1970-1985. Jørn Moos blev som ung betjent ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelsen var lavprofileret, og hvor narkoforretningen derfor på rekordtid voksede sig stor. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald – til at være en kamp mod smuglerringe og internationale skruppelløse bagmænd, der omsatte for mange millioner. Læseren kommer med ind i bag facaden i Afdeling N på politigården, hvor vi lærer Volmer Nissen at kende – den legendariske og ubestikkelige politiadvokat fra modstandskampen og senere Edderkop-sagen. Den handler også om Jørn Moos og hans kolleger, der rejste til USA i 1970’erne for at lære DEA’s metoder – metoder, der satte nye standarter for opklaringsarbejdet og lovningen i Danmark. Fortælling er både personlig og medrivende. Fortalt af Moos, der også fortæller ærligt om sit eget ophav og den betydning, det har haft for hans arbejde med mennesker på samfundets bund. Bogen er veldokumenteret og bygget op omkring en række af historiens betydningsfulde narkosager og agentsager, som afdækkes minutiøst af Nana Askov og Jørn Moos.
ColombiaPiet Hoffman arbejder som livvagt for El Mestizo, en livsfarlig, skruppelløs narkoforbryder. Hoffman er det eneste menneske, El Mestizo stoler på. Hvad han ikke ved er, at Hoffman er infiltrator. USA Kampen mod narkokartellerne i Colombia ledes fra inderkredsen i Det Hvide Hus. Lederen af kampen rejser til Colombia for at vise sin styrke og motivere sine soldater. Det skulle han aldrig have gjort. Sverige Kommissær Ewert Grens får en hemmelig opgave af sin chef. Noget ergået helt galt i Colombia. En infiltrator, svensk statsborger, er indblandet.Grens og Hoffman mødes igen. Denne gang er de på samme side. "Det er godt skrevet, nært og troværdigt og samtidig går samfundskritikken smukt i hånd med beskrivelsen af den skånselsløse brutalitet. Hvorledes narkokriminalitetens ufatteligt store profitindtjening gennemsyrer ikke bare den sydamerikanske verden, men også vor verden og vort liv." Nordjyske Stiftstidende , 5 af 6 stjerner ”Det er knagende godt skrevet… for læsere af fx Stieg Larsson og Arne Dahl” Lektørudtalelsen ”Det er en særdeles vellykket og læseværdig thriller, og det er der mange gode grunde til: De involverede personer er skildret levende og vedkommende … Samfundskritikken er ikke blevet mindre af, at forbrydelserne er blevet internationale. Blandingen af fakta og fiktion fungerer optimalt, og handlingen er simpelthen så fermt konstrueret, at bogens tæt ved næsten 500 sider bare flyver af sted.” Litteratursiden ”TRE MINUTTER er i skrift og stil, plot og handling, fart og tempo spændende på næsten alle siderne.” Politiken, 4 af 6 hjerter
Halloween nat får Maja et uhyggeligt opkald på BørneTelefonens Nattelinje, hvor hun arbejder som frivillig ved siden af sit job som skolelærer. Hun tror først, at det kan være en halloweenspøg, men da hun senere hører om en tragedie i Skødstrup, hvor direktøren for en restaurationskæde er blevet brutalt myrdet halloween nat sammen med sin hustru og lille datter, og hans ældste datter på ti år og sønnen på seks år er forsvundet, får hun mistanke om, at opkaldet har noget med sagen at gøre. Samme nat henter Rolando Benito sit barnebarn Marianna fra en halloweenfest i Hornslet. Midt på kørebanen må Rolando pludselig bremse op, da der står en stor hund, en granddanois, den har blod på det ene bagben. Marianna lokker sin morfar til at tage hunden med sig hjem, til ejermanden findes, og det får konsekvenser for Rolandos efterforskning af det makabre drab på familien i Skødstrup og eftersøgningen af de to savnede børn, men sagen drejes i en anden retning, end Rolando ønsker den. Journalist Anne Larsen har fået nyt job. Jobbet bringer hende ind i et farligt miljø, som kædes sammen med begivenhederne og Rolandos efterforskning, men ikke uden risiko for, at hun også selv kommer i livsfare. Efterhånden tager sagen en helt ny og uhyggelig drejning, som ingen havde forestillet sig.
En tour-de-force gennem fester, stoffer, sex, druk og musik i Københavns jetset, skildret af forfatteren Janus Warm, som er hyret at et forlag til at skrive om det heftige miljø
Det trækker op til bandekrig mellem den skrupelløse opkomling, Tommy Telford, og byens ukronede gangsterkonge, Big Ger Cafferty. I krigens kølvand følger drab, narko og indsmugling af bosniske piger som sexslaver. Kriminalkommissær John Rebus bliver personligt involveret i flere af sagerne.Samtidig arbejder han på en sag om en pensioneret professor fra universitetet i Edinburgh, der måske i virkeligheden er en eftersøgt krigsforbryder og hovedansvarlig for en grufuld SS-massakre i en fransk landsby i 1944.Da Rebus’ egen datters liv bringes i fare, indgår han en pagt med djævelen, og hans eneste motiv bliver hævn."Fremragende moderne krimi, der bekræfter John Rebus' position som en af de mest fascinerende hovedpersoner i den moderne kriminallitteratur. Rankin fortjener mange læsere."Niels Lillelund, Jyllandsposten"Toppen af britisk krimi-litteratur. De hængtes have bør finde en stor dansk læserskare!"Holger Ruppert, B.T."En effektiv og anbefalelelsesværdig nattesøvnsdræber."Bo Tao Michaëlis, Politiken"Ian Rankin er i en klasse for sig selv. Rebus-bøgerne er anderledes, spændende og ikke til at lægge fra sig."Mie Petersen, Kristeligt Dagblad"Ian Rankin er et af de allerbedste nyere navne i britisk kriminallitteratur."Hans Larsen, Ekstra BladetNiende bog i serien om John Rebus.
Sammensværgelser og bedrag ændre Jims liv for bestandig. Identitetstyveri forvandler hans virkelighed til et mareridt, en rejse ind i det uvisse tager sin begyndelse. "Hvem er han"? Jims selvforståelse bliver sat på prøve, løgne og bedrag føre ham ind i et spil om liv og død, modspillerne er som skygger, deres dagsorden er okkult med forbindelse til den kriminelle underverden med et international netværk hvor ekstremerne dyrkes, blodpenge, narko, hvidvask er grundlaget for en sexistisk kult.Jim kastes ind i en ulige kamp, som offer for bedragets mestre. Hans to børn er gidsler i et drama mellem sandheden og bedraget. Jims nærmeste må betale prisen, fortielser og angsten lammer dem. Tilfældighederne kommer i spil og føre ham videre. Jim møder tre mænd, de har det samme ønske. "Sandheden". De kan ikke komme videre uden den. De fire mænd må se døden i øjnene, deres motiver er forskellige, men målet det samme. De skal på en rejse hvor broderskabet og tavshed er deres styrke.Den blinde vinkel.
Freds storebror er ikke som andre brødre. Bastian dukker op midt om natten, danser ofte uden musik og står indimellem og råber ude i skolegården. Men han gør også meget farlige ting, og derfor er der nogle endnu farligere mennesker, som er ude efter ham.
Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi har købt sommerhus ved kysten i Ebeltoft med udsigt til den lille ø Hjelm i Kattegat og glæder sig til at holde en god, lang sommerferie sammen med familien. Sommerhuset skal bare lige renoveres først. Under oprydningen i et skur finder Rolands datter en lille trækiste. Kisten indeholder billeder og gamle breve, som den tidligere ejer af huset, en fisker, har gemt, samt avisudklip om tre fiskere, som forsvandt inden for to uger om sommeren for fire år siden og aldrig blev fundet. Brevene giver Rolando indblik i en ung kvindes tragiske liv på Hjelm tilbage i 50’erne, dengang øen var beboet. Roland bliver interesseret i den unge kvinde og hendes datters skæbne og opdager i den forbindelse, at der i sommerhuset gemmer sig flere frygtelige hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys. Journalist Anne Larsen fra Media House Denmark arbejder med drabet på graverjournalisten Johanne Münster i sit kriminalprogram CrimeWatch. Journalisten er fundet skuddræbt i sin bil i et havnebassin i Aarhus Havn. Det formodes, at hun blev dræbt på grund af en opgave, som hun var i gang med. Men hvad var det, graverjournalisten havde fundet ud af, som måske kostede hende livet? Anne beslutter at gå videre med Johanne Münsters arbejde, og sagen bringer hende til Ebeltoft Fiskerihavn. Her møder hun tilfældigt Rolando Benito, der arbejder på samme sag, som fører tilbage til sommeren 2019, hvor de tre fiskere forsvandt på havet. Men grunden til deres forsvinden viser sig at være meget mere makaber end forventet.
Tiden er skruet tilbage til juli 2007, Rom er ramt af en tropisk hede, og Marina flytter hjemmefra, da hun opdager ægtemanden Roccos lyssky forretninger med Sebastiano, Brizio og Furio, småkriminelle barndomsvenner. Samtidig med den ægteskabelige uoverensstemmelse konfronteres Rocco med drabet på to unge mænd. Roccos indre sporhund går i gang, skrupelløs og sandhedssøgende som altid. Med hjælp fra sine kolleger og sine barndomsvenner optrævler han en international ring af narkobander, men må betale en meget høj pris for sine afsløringer. 7-7-2007 er det femte bind i Rocco Schiavone-serien..
Dennis har et lille vinduespudser forretning som han passer sammen med hans makker Jan, som han også tilbringer det meste af sin fritid med.Dennis bor i eget hus ude på Amager og hans nye Amarok holder i indkørslen. For et lille vinduespudser forretning så har han det godt, måske lidt for godt?Hans kunder er rundt om i de riges gader i Københavnsområdet. Der er hans pudserbil en naturlig del af den miljø af servicebiler der servicere disse kunder. Hans usynlighed giver ham dermed også det perfekte cover til hans virklige værge. Han er disse rige menneskers usynlige link til den beskidte gemte verdens luksus, drugs. Han er deres Vindues-pusher.Gennem hans usynlighed kan han frit røre sig hvor han vil, og blir dermed også uerstattelig for korrupte finansfolk, og drugdealer der skal have deres dyrbare varer fordelt ud i deres netværk. Pusher Genesis er starten på et drama der skal omfatte toppen af finansverden der rystes af forskellige whistleblower, en berygtet narkobaron, og med kommissarie Olsen i hælene. Har de egentlig nogen chance?
Winther – falleret revisor og tidligere tremmerusker – forsøger at stampe et liv sammen som altmuligmand, men de skiftende småjobs som vagt på campingpladsen, kontrol med sommerhuse og tømrerarbejde for områdets beboere giver ham kun netop til dagen og vejen.Oven i det snakker Susanne – lyspunktet i hans liv, damebladsskribent og ejer af hundepensionen ude på øen i fjorden – om at flytte, da hendes økonomi er ved at brænde sammen. Og som om det ikke skulle være nok: Winthers ven, den bindegale elitesoldat Sommerland, som normalt hjælper ham, er gået under jorden for at kunne være i fred for en gruppe skydegale engelske lejesoldater, som jager ham. De er hyret af en afghansk narkobaron, som mener, at han har en solid høne at plukke med Sommerland.Men sådan et kræ skal først fanges ind …Så igen velkommen herude vestpå – til kaffepuncher, kampsoldater og klatmalere, tyske rockere, kælvende køer, flæskesteg med rødkål, skuddueller på E45 – og en vinterkold campingkrimi.
Rengøringsfolk finder den rabiate leder af socialistpartiet, Bio Herman, druknet i sinswimmingpool. Det viser sig, at han er blevet myrdet. Da politiet undersøger hans villa, opdager man en hemmelig bunker med narkotikalager, våben og sprængstoffer. Man finder også en kommandocentral med moderne kommunikationsudstyr.Der skal være valg i det fiktive Borland, og præsident Abot Penna forventer genvalg. Men en fanatisk organisation ønsker en anden samfundsmodel, og den søger at destabilisere det eksisterende styre gennem en række aktioner. Endemålet er at tage magten ved et kup. Det viser sig hurtigt, at Bio Herman er leder af en af de aktive celler.49 dage i Borland – Det er mit land er fortællingen om et land gennemsyret af korruption, kriminalitet, grådighed og en noget anløben moral. Med stigende styrke udfordres den siddende præsident fra mange sider.
Hvor godt kender du egentlig din teenager?Ukendt stof er første bind i krimiserien om Victoria Storm. Ukendt stof handler om en almindelig mors desperation og fortvivlelse over en søn på afveje.Tvunget af omstændighederne må den arbejdsløse journalist Victoria Storm flytte ud i en forstadsghetto. I sønnen Sylvesters flyttekasse finder hun ved et tilfælde en pose med et større antal runde, hvide piller. Sylvester selv er som sunket i jorden. Det samme er naboens søn, og Victoria lover at hjælpe med at lede efter ham også.Hvad er der blevet af de to drenge? Hvor kommer pillerne fra? og hvem er det hovedløse lig, der bliver fundet i Københavns havn?Ukendt stof er en ny dansk krimi om en problemstilling på tværs af alle socialklasser: unge, stoffer, dårligt selskab og en mors følelse af afmægtighed. Men det er også historien om en kriminel slagside i samfundet: hurtige penge og grådige bagmænd, der gerne ofrer unge mennesker.Den danske journalist og forfatter Birgitte Vestermark har arbejdet som Mellemøstkorrespondent i 3 år og som korrespondent i Balkan og Østeuropa i 3 år. Som forfatter står Birgitte Vestermark bag en række dagsorden-sættende biografier. Ukendt stof er Birgittes debutkrimi.
Winther, en falleret revisor med røde tal på samtlige konti – såvel de økonomiske som de menneskelige – forsøger at komme til hægterne igen. Jobbet som vagtmand på campingpladsen kaster ikke noget særligt af sig, og Sommerland – en ældre, bindegal elitesoldat, som fungerer bedst på en blanding af lykkepiller og adrenalin – der ellers hjælper ham med jobbet, har sit at slås med efter at have laserudpeget et bombemål, som slet ikke brød sig om at blive peget på.Eneste virkelige lyspunkt i Winthers liv er Susanne, den lokale damebladsjournalist og indehaver af hundepensionen ude på øen i fjorden, men livet er heller ingen dans på roser for hende. Økonomien strammer, skriveblokeringerne står i kø, og oven i det dukker Inuk, en nevø til hendes eks, op efter at have nolet en iPad, som han nok burde have holdt snitterne fra. Velkommen tilbage herude vestpå – til døde svin i mosen, kødrand med bacon, polske narkogangstere, engelske lejesoldater, grønlandske shamaner, det danske hjemmeværn – og en efterårskølig campingkrimi.
Jespers liv ændres pludseligt, da han under stor indflydelse af stærke følelser og alkohol lader impulserne styre ham. Et kort øjebliks svaghed får stor betydning for resten af hans liv, hvor alt vi tager for givet, pludseligt bliver taget fra ham, og han må kæmpe for at finde fodfæste i en fremmed tilværelse gennemsyret af brutalitet og et fremmed moralsk kodeks.Barbarians er en debutroman fra Dennis Asp, og er inspireret af virkelige hændelser krydret med fri fantasi. Romanen handler om magt og relationer, og om at overleve i en verden, hvor alle har sig selv nærmest. Selvom det er en roman, læner den sig kraftigt op ad virkeligheden, og giver et skræmmende indblik i en verden, som de færreste kender til.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.