Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvad er der på spil, når psykoterapeuter vælger deres foretrukne metoder? Er det metodens dokumenterede effekt eller personlige bevæggrunde, der styrer valget? Og hvordan ser det ud, når vi åbner døren ind til de psykoterapeutiske værksteder?At leve sin terapi handler om forholdet mellem psykoterapeut, den teoretiske og metodiske referenceramme og klienten. Bogen portrætterer ni psykoterapeuter og deres personlige rejse i forhold til, hvordan de forstår og konkret praktiserer deres terapi sammen med deres klienter. Forfatterne har på baggrund af en terapisession interviewet terapeuterne om, hvad der sker i sessionen, og hvorfor de gør, som de gør. Metoderne, der bliver præsenteret i bogen, er Acceptance and Commitment Therapy (ACT), gestaltterapi, hypnoterapi, intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), medfølelsesfokuseret terapi (CFT), mentaliseringsbaseret terapi (MBT), mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT), Relations Fokuseret Terapi og narrativ terapi. At leve sin terapi giver studerende, professionelle og mennesker, der overvejer at gå i terapi, en unik mulighed for en særdeles nuanceret introduktion til de ni forskellige metoder og udfordrer ideen om, at vi kan forstå metoder isoleret fra de sammenhænge, de lever i. Portrætterne viser de gensidigt modellerende aspekter mellem psykoterapeuten, hans valg af metode og hans klienter.
Denne bog plæderer for at give plads til barnet, borgeren, brugeren og patienten i behandling og pædagogik og inden for sundhed og det sociale område. Et menneske er nemlig meget mere end sin funktionsnedsættelse, sin diagnose eller sine mangler.Professionelle blikke på den anden er et opgør med de evidensbaserede metoder og tilbyder i stedet en narrativ tilgang til ‘den anden’. Som dermed får plads til sin livsfortælling, sin identitet og sit hverdagsliv.De 12 forfattere udfordrer de uniforme og standardiserede beskrivelser og tilgange til de mennesker – voksne som børn – der i løbet af deres liv kommer i kontakt med skolevæsenet, sundheds- og socialsystemerne. De ser bl.a. på:Kan de berørtes egen fortælling være med til at skabe et nyt blik på ’den anden’?Kan denne fortælling give en øget forståelse for os selv og ’den anden’?Kan vi dermed skabe nye handlemuligheder?Målet er at udfordre det blik, som den professionelle har på elever, kriminelle, syge, anbragte og mennesker med funktionsnedsættelser. Gennem den narrative tilgang viser forfatterne, at der er flere perspektiver på en sag, på et menneske og på en problemstilling.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker, især i den offentlige sektor. Dermed nedbryder den også de vante faggrænser. Uanset om man er ergo- eller fysioterapeut, lærer, pædagog, socialrådgiver, sociolog, psykolog, sygeplejerske (eller studerende inden for disse retninger), kan man i bogen finde nye perspektiver på sit professionelle arbejde med ’den anden’.Bidragyderne er: Bolette Frydendahl Larsen, Bjørn Hamre, Stine Grønbæk Jensen, Jesper Vaczy Kragh, Birgit Kirkebæk, John Bertelsen, Nichlas Permin Berger, Inge Storgaard Bonfils, Chalotte Glintborg, Lærke Krogh, Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.