Bøger om Nationalromantik

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly. Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.

Bogen giver et overblik over Odsherreds bygningskultur og de udfordringer en fortsat udbygning med sommerhuse og servicebutikker giver for et af landets smukkeste landskaber. Det er en egn med lang arkitekturtradition, grundlagt på Vallekilde Højskole i 1880’erne med en ny æstetik, nationalromantikken, der udfordrede bjerget, Kunstakademiet. Ligesom Skagen tiltrak Rørvigs særlige lys kunstnere og efter dem fulgte velbeslåede landliggere, der med gode arkitekter bebyggede de første klitrækker. Det banede på godt og ondt vejen for kystnære bælter af sommerhuse. Næsten alle betydende danske arkitekter har bygget sommerhuse her. r

DIALOG MED SAMTIDEN er det første samlede værk om arkitekten Martin Nyrop (1849-1921). Nyrop er især kendt for at have tegnet Københavns Rådhus, men han arbejdede med alle arkitekturens genrer, fra slotte, hospitaler og kirker til skoler, villaer, husmandshuse og pladser, og desuden alle former for inventar.Nyrops tanker om inddragelse af natur i byen, brug af danske materialer, lysets betydning, byggeri med hensyn til miljøet og genbrug er også i dag yderst aktuelle. Bogen er rigt illustreret med tegninger og fotos, hvoraf en stor del er nye optagelser, bl.a. af ikke tidligere publicerede bygningsværker.Dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen har været lektor ved Københavns Universitet, overbibliotekar og souschef på Kunstindustrimuseet, nu Danmarks Designmuseum, og er medlem af Videnskabernes Selskab. Hun har udgivet talrige bøger og artikler om dansk kunsthåndværk, design og arkitektur, bl.a. Japanisme på dansk. Kunst og design 1870-2010, Thorvald Bindesbøll – stærk form og frit spil og senest Kunstarternes forbrødring. Skønvirke – en kalejdoskopisk periode.

Den danske kunstverden vidste hverken ud eller ind, da den polsk-tyske maler Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848. Hun havde giftet sig med den berømte billedhugger Jens Adolf Jerichau og insisterede på at leve af sin malerkunst. Ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.Elisabeth Jerichau Baumann udfordrede datidens forestillinger om, hvad en kvinde formåede, og hun forsøgte, trods kritik og kampe, at forene familieliv og karriere. Da hun ikke blev accepteret som dansk, gjorde hun den kosmopolitiske kunstneridentitet til sit særkende. Det betød, at hun blev kendt uden for Danmarks grænser, men også at hun måtte finde sig i, at hendes danskhedsfølelse blev mistænkeliggjort hjemme.Trods kritikken blæste Elisabeth Jerichau Baumann aldrig omkuld, men blev stående. Netop det er værd at huske i dag, hvor danske kvinder på tværs af etnicitet og alder stadig kæmper for mere synlighed, accept og indflydelse. Denne udgivelse er den første af sin slags om kunstneren, der kombinerer en kunst- og kvindehistorisk tilgang.Bogen er en del af serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Bøgerne aktualiserer kvindernes livsvilkår, deres kunst og karriere i et kvindehistorisk og formidlingsorienteret format.