Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Natur

Her finder du spændende bøger om Natur. Nedenfor er et flot udvalg af over 662 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Torbjørn Ydegaard & Daniel Ydegaard
    40,95 - 197,95 kr.

    Et lejrskoleophold på Læsø giver mulighed for at arbejde både monofagligt og tværfagligt med kompetenceområder og -mål i fagene biologi, geografi, historie og samfundsfag. Formålet med denne bog er gennem korte teorioplæg og praktiske øvelser og refleksioner at bygge op til en samlet lokalbeskrivelse, hvor vekselvirkningen mellem naturforhold og menneskelig aktivitet samtænkes. Hensigten er, at eleven både ser og forstår sammenhængen i dette vekselvirkningsforhold og får en forståelse for at både natur og samfund udvikler sig over tid. Og får en forståelse for hvordan det sker.Tanken er, at lejrskoleopholdet munder ud i en lokalbeskrivelse for et af eleven selvvalgt tidspunkt i historien.

  • af Jacinta Madsen
    307,95 kr.

    Det er forår, og Lille Træ skal lige til at springe ud, da en lille pige kommer springende gennem skoven. Hun hiver Lille Træ op af jorden og tager det med hjem, så de kan bo sammen i byen. Pigen er fuld af gode idéer og gør alt, for at Lille Træ skal have det godt. Men Lille Træ sygner mere og mere hen. Hvad er der galt med Lille Træ?Lille Træ er historien om et anderledes venskab mellem en pige og et lille træ, der ikke tør springe ud. Det er svært at lege sammen, når man kommer fra vidt forskellige verdener, men måske kan venskabet danne grobund for en helt ny forståelse?Om forfatteren:Jacinta Madsen (f. 1982) er uddannet journalist og bachelor i filosofi. Hun har i en årrække arbejdet med formidling til børn og unge, blandt andet som vært og tilrettelægger på DRs ungdomsredaktion og sidenhen i B&U-afdelingen, hvor hun har produceret talrige programmer til den populære børnekanal Ramasjang. Jacinta går på Manuskriptskolen for Børnefiktion og har atelier i Aarhus, hvor hun arbejder som billedkunstner og illustrator.

  • af Clara Eliasson
    137,95 - 189,95 kr.

    San Diego, 1978: Den femtenårige Julie lever et ensomt, begivenhedsløst liv på en stille villavej i en forstad, da hendes nabo B pludselig en nat banker på hendes vindue. Med sig bringer B duften af forårs­natten, cykelture, eventyr og kys, der smager af whisky og af mere. Men også en masse døde fugle, vrede og en følelse af forladthed.San Diego, 2019: Da B flygter fra den institution, hvor hun har siddet fængslet for det skyderi, hun endte med at begå i 1979, væl­der Julies minder om deres vilde, umulige sommer frem og hjem­søger hende. Sommeren, hvor B tog hende med på et roadtrip mod en berusende og dunkel afgrund. Hvad skete der egentlig den sommer i slutningen af 1970’erne, som fik B til at begå den afskyelige handling? Og hvilken rolle spillede Julie?’Til San Francisco’ er en foruroligende roman om farligt venskab og umulig kærlighed, løst baseret på Brenda Ann Spencers skoleskyderi i San Diego i 1979.Om forfatteren:Clara Eliasson (f. 1991 i Genève) voksede op i Stockholm og Las Palmas og var som barn lige dele fascineret af at se gartnere beskære rosenbuske som af at læse Den lille pige med svovlstikkerne. Derfor endte hun senere med at studere både botanik og creative writing. Som tyveårig tog Clara Eliasson på roadtrip langs USA’s vestkyst. Og et år senere flyttede hun til San Francisco for at studere. Siden har hun rejst i store dele af verden og boet i Nice og Rom. Hun taler fem sprog. ’Til San Francisco’ er hendes første roman.

  • af Martin Glaz Serup & Malin Kivelä
    257,95 kr.

    ”Rolige detaljer og voldsom vælde” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Genial, lille bog med tør, skandinavisk humor” Bogbotten.dk”Så fin en billedbog – anbefales på det varmeste” Dansk BiblioteksCenter”Stof til adskillige timer i sofaen i ufarligt selskab med bjørne” Weekendavisen”En humoristisk perle af en billedbog, der stoler på børns humoristiske sans og dømmekraft” #1000bøgerI skovens dybe, dunkle uro fortælles med sprudlende sprog og boblende humor om forskellige scenarier, der kan opstå, når du møder en bjørn. Det vil vise sig, at der er virkelig mange ting, en bjørn er bedre til, end du er. Men du er nok alligevel bedst til at spille på iPad og tegne.En mageløs nordisk billedbog begået af danske Martin Glaz Serup og finlandssvenske Malin Kivelä ved tasterne og finlandssvenske Linda Bondestam ved penslerne. Bogen skal måske ikke liiiiige tages som en 1:1 opskrift på, hvordan man håndterer bjørne, men opmuntrer til samtale om forholdet mellem mennesker og natur. Pædagogisk uden pegefingre.

  •  
    77,95 kr.

    Lær de første ord med masser af venner fra haven i denne dejlige rør og mærk-filtbog!

  • af Esbern Juhl
    88,95 - 122,95 kr.

    De 55 digte, der udgør Stilstand, kredser om emner som natur, byliv, kærlighed, længsel og tiden. For hovedparten af digtene gælder det, at de med ganske få ord forsøger at gengive en stemning, en finurlig situation eller en særlig handling. De mange ordspil og dobbeltbetydninger udfordrer læseren og skaber i flere tilfælde et humoristisk tvist. Dette uden at slække på digtsamlingens mere alvorlige karakter, som kommer til udtryk gennem temaer som livets genvordigheder og verdens forfatning. Uddrag af bogen Udspring Resten er historie kan man roligt sige om mammutjægeren der løftede sit blik I den frostklare nat slog det ham med et spyddet afbildet som tre stjerner på stribe Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Stilstand er hans fjerde udgivelse. Tidligere er udkommet Indkredsninger (2020), Vægten af omstændigheder og Domicilet og andre noveller (begge 2019).

  • - skab en køkkenhave sammen med dine børn
    af Kaja Lycke Gleerup
    207,95 kr.

    Der er så mange grunde til, hvorfor en køkkenhave er vigtig, specielt i de her evigt forandrende tider, hvor det kan være svært, selv for os voksne at huske hvad der egentlig er formålet med vores daglige og rutinemæssige opgaver. Den vigtigste grunde, i min opfattelse, er at en køkkenhave ikke er et hurtigt projekt. Den kræver tid. Tid der kan blive et værdifuldt tomrum, hvor tanker kan luftes og idéer kan skabes. Et tomrum der kan fyldes med snak og ræsonnementer og diskussioner om, hvorfor vi gør både det ene og det andet og hvorfor vi egentlig gør netop det. Et rum hvor dine børn får din tid, og du får deres – væk fra skærm. Og væk fra ”skal” og ”burde”. Køkkenhaven bliver et dybt suk, en mental lysning i skoven. Køkkenhaven bliver det projekt og dén tid, hvor der er plads til at opdage, udforske, opleve. Men også hvor der er plads til at være doven og til at lave ingenting.

  • Spar 18%
    - Det gastronomiske måltid med omtanke
    af Githa Bennorth
    164,95 - 167,95 kr.

    Sanke er en kogebog, som bringer naturen ind på spisebordet på restaurantniveau. Det er en kogebog, som giver læseren inspiration til lækre og smagfulde måder at bruge de enorme resurser på, som står lige uden for hoveddøren. Den er skrevet på en letforståelig måde for alle med interesse for mad. Det er en kogebog med noget på hjertet omkring måden, vi forbruger på, og om at træde et skridt tilbage og genfinde lysten til at bruge mere tid i køkkenet. Forkæl dig selv, dine gæster eller familien med lækker mad på gastronomisk niveau. Blandt bogens flere end 75 spændende opskrifter finder du både forretter, hovedretter og desserter, men også en hel række grundopskrifter, du kan bruge til at pifte de retter, du allerede kender, op med – med bidrag fra den danske natur. Der lidt til enhver smag af både garniture, hverdagsretter og gourmetretter, men fælles for alle opskrifter er, at de inkluderer ingredienser, du kan indsamle i naturen, heraf bogens navn. At kogebogen tages til et gastronomisk niveau betyder blot, at opskrifterne er baseret på god smag, æstetik og kvalitetsråvarer – ikke alt, der har med gastronomi at gøre, behøver at være kompliceret og tage en evighed at lave. Kogebogen er rammen om forfatterens gastronomiske liv fortalt igennem billeder og opskrifter, der er omformet med sankeemner, hertil kommer forståelsen for det bæredygtige og organiske til inspiration og fordybelse i den gode mad. Om forfatteren Githa Bennorth er uddannet smørrebrødsjomfru og har arbejdet med gastronomi i mere end 30 år. I sin lange karriere har hun bl.a. været med til at udvikle ”smushien” for the Royal Smushie Café, været køkkenchef på Akvavitten og Suffratetten, og senest blev hun nr. 3 i Masterchef 2018 på TV3. I dag er hun selvstændig som gastronomisk konsulent.

  • af Anders Kofoed
    277,95 kr.

    Du tror, det er løgn! Men i Danmark lever dyr, der kan de vildeste ting. Et af dem kan blive så rasende, at det bløder gift ud af sine knæ.Den blad-lus, der er tættest på mariehønen, må ofre sig for sine venner. Den ser på de andre og sukker. Skal jeg gøre det? De andre nikker. Nu koger og bobler det inde i blad-lusen. Pludselig eksploderer den som en lille bombe.

  • af Thorbjørn Petersen, Mården Smet & Herman Ditte
    355,95 kr.

    Tegneserien DEN OM RUFUS er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2022!Stort tillykke til byræven Rufus, Thorbjørn Petersen, Herman Ditte og Mårdøn Smet.Den magelige byræv Rufus nyder sit liv i storbyen, hvor han elsker at se interessante naturprogrammer i tv, drikke te med to stykker sukker i og tale med hende den labre høne Hanne. Efter en stormfuldnat bliver Rufus pludselig drevet af sin indre natur mod skoven. Her udlever han det vilde ræveliv med sine artsfæller, og da sulten melder sin ankomst, har han spottet en lækker steg. Men som en brat opvågnen går det op for Rufus, at stegen ikke er hvem som helst.Den om Rufus bliver som et moderne eventyr en hilsen til det moderne menneske, hvor hovedpersonen lever det urbane byliv meget langt fra sit naturlige habitat. Teksten og billedsiden udfolder med en god portion humor Rusfus liv og færden, og man kan gå på evig opdagelse i de myldrende tegninger af byens hektiske puls. Her er en tegneserien med en hilsen både til barnet og den voksne.

  • af Frederik Schütt
    107,95 kr.

    Sommeren er en dejlig tid, hvor vi nyder livet under åben himmel, finder sammen og bygger minder op, som vil vare længe. Sommeren er også tiden, hvor vi bryder med dagligdagens rutiner og tager ud for at møde verden. Sommerdigtene her i Frederik Schütts anden digtsamling er derfor også vidt omkring - både i Danmark og udenfor. Der er saft og kraft i sommeren - måske nok til at varme hele året.

  • - landskab med løber – løber i landskab
    af Anders Johansen
    267,95 kr.

    ”Ikke for løbenørder med pulsur og kilometertæller, men for alle, der gerne vil med ud for at sanse naturen” Aarhus Stiftstidende“Handler ikke om løb som en præstation, men som en følelse. Og som sådan er det en dejlig befriende lille bog i en dansk løbeverden, hvor der ofte er fokus på tider og distancer. En bog, man bliver glad af, og finder ro med” Løberne.dk”Det er en fryd bare at holde denne smukke lille bog i sine hænder” Litteratursiden.dk"200 meter kunne jeg drive det til, så måtte jeg stoppe op, krumbøjet gispende efter luft, med sorte pletter flimrende for øjnene. Pinligt og ikke spor rart, men kroppen må have fået færten af noget, for sådan – tungt prustende, med lungerne slæbende hen ad netop denne skovsti flankeret af graner og nøddebuske – begyndte et foreløbig halvt liv som løber."Er du løber, er du eftertænksom, er du naturmenneske eller er du sprogmenneske – da vil du med stor fornøjelse og stort udbytte læse Anders Johansens At mig dagen fryder. Tekster om løb, dæmoner, liv og alder. Med henved 100 naturfotos fra et halvt liv som løber i den danske natur, de fleste er taget med et Canon Powershot S120 på størrelse med en pakke cigaretter: "Det bedste kamera er nu engang det, man har med, og jeg har altid mit lille Canon med, når jeg løber – det er nærmest vokset fast til hånden."

  • - Tekster 2017-19
    af Jacques Berg
    162,95 kr.

    Korte tekster om politiske, filosofiske emner, om litteratur, tanker om Gud, om liv og livets afslutning, dansk og fransk, fremmedhed, kort sagt, om et menneske paa jord og i tid.

  • af Jess French
    267,95 kr.

    Det er en vellykket, overskuelig og god grundlæggende fagbog om emnet med fornuftige, kortfattede tekster. Den er flot illustreret med mange farverige illustrationer.LEKTØRUDTALELSENISMÅDYRENES VERDEN indeholder fem hovedkapitler samt en ordliste og stikordsregister.HVAD ER ET HVIRVELØST DYR?FORSKELLIGE HVIRVELLØSE DYRADFÆRDLEVESTEDHVIRVELLØSE DYR OG OSVelkommen til SMÅDYRENES VERDENDer lever smådyr og insekter alle mulige og umulige steder, og deres levevis og adfærd er meget forskellig og meget mere fascinerende, end du måske går og tror.SMÅDYRENES VERDEN gennemgår hovedgrupperne inden for hvirvelløse dyr. Du kan læse om blandt andet insekter, edderkopper, tusindben, natsværmere, ledorme, bænkebidere, havsnegle og mange andre hvirvelløse smådyr.Bogen er rigtig illustreret og giver dig mulighed for i detaljer at se dyrenes nogle gange særprægede udseendende og levesteder.

  • af Sine Gyrup
    105,95 - 127,95 kr.

    I det lille alpeland Liechtenstein udfolder der sig en krise: køerne, som befolkningen er afhængige af for at overleve den hårde vinter, er holdt op med at spise, men ingen ved hvorfor. I følgeskab af sin ven, hunden Balter, tager Inger på opdagelse for at finde ud af, hvorfor køerne ikke længere spiser ...På sin rejse møder hun eventyrlige væsener, som alle hjælper hende med at opklare mysteriet.Historien handler om, hvordan vi alle har et ansvar for at passe på vores jord.

  • af Rasmus Lund
    257,95 kr.

    Syngende blåhval: Mennesket opfandt sit alfabet,så det kunne holde styr på, hvad det udslettede,så det var sikker på, det fik det hele med …Rasmus Lund debuterede i ’18 med den lyriske kortprosasamling Moder vækst og er nu klar med Nyheder fra et brændende alfabet: en samling fiktive "nyhedsartikler" fra en umiddelbart forestående fremtid. Om hvad der skete, da minkindustrien kom på benene igen; om Canada Goose jakkernes hævn; om Hadfabetet som obligatorisk pensum i daginstitutionerne mm.En sammenbidt, hvæsende satire over sprog, vold og natur, en pastiche på mediernes dans om de knaldgule BREAKING NEWS!

  • af Selja Ahava
    337,95 kr.

  • af Nete Krøll
    81,95 - 122,95 kr.

    Naturens væld er en digtsamling, der handler om skønheden ved naturen i korte strofer, og den bringer dig gennem de fire årstider, især julen og vinteren, og den ønsker at bringe glæden ved strofer og litteraturens form videre ud til sine læsere for at give dem et skær af en uendelig historie om landskabet. Uddrag af bogen lad lyset stråle gennem en rudes glans i havens græs intet som en stjerne lyser i nattens væld der griber poeten vær min glæde når julestjernen er rød som julemanden vær som min hang til naturens smag af løv i efterårets greb intet som en smag af ordets hang til skov griber mit poethjerte intet som lyset der stråler gennem ruden er en stjerne værdig lad mit poethjerte gribe en læsers hang til skovens løvOm forfatteren Nete Krøll debuterede i antologien Fragmenter i 2010. Hun ønsker at viderebringe poesiens verden, der er i forandring hele tiden, og hun følger med ved at læse og lade næsten alt, som hun kommer forbi, inspirere hende til et digt.

  • - Silas og Kaja 2
    af Lene Elise Andersen
    117,95 - 127,95 kr.

    Naturserie af Lene Elise Andersen om de to børn, Silas og Kaja og deres oplevelser i naturen, primært som deltagere på jagt med deres far og familiens hund. Lær om naturen og hvordan man færdes mest hensigtsmæssigt i den og hør om jagthunde og svejshunde og det store og nyttige arbejde, de udfører efter en jagt eller hvis et dyr er anskudt eller påkørt. Serien er flot illustreret af Susanna Hartmann og har en lix på 11-12. Indbundet som hardback.

  • - Silas og Kaja 1
    af Lene Elise Andersen
    117,95 - 127,95 kr.

    Naturserie af Lene Elise Andersen om de to børn, Silas og Kaja og deres oplevelser i naturen, primært som deltagere på jagt med deres far og familiens hund. Lær om naturen og hvordan man færdes mest hensigtsmæssigt i den og hør om jagthunde og svejshunde og det store og nyttige arbejde, de udfører efter en jagt eller hvis et dyr er anskudt eller påkørt. Serien er flot illustreret af Susanna Hartmann og har en lix på 11-12. Indbundet som hardback.

  • af Jan Esmann
    147,95 - 187,95 kr.

    Denne særprægede roman rummer karakterudvikling på mange planer og for alle involverede. Men især for den fordrukne buddhist Richard, der er hovedpersonen. Den udspiller sig i to parallelle universer: den virkelige verden og en imaginær verden. Men hvilken er den virkelige og hvilken den imaginære? Et grundspørgsmål, der går gennem hele romanen, er: Hvem er man, når man har indset, at man ikke er sit ego? Hvad er ens sande natur? Indflydelsen fra indisk spiritualitet er tydelig gennem hele romanen. Især i den overraskende slutning, som ikke skal røbes her. Det er en sjov bog, med intellektuel humor på højt plan. Som Jan Esmanns tidligere bøger er den postpostmoderne – i sig selv et pudsigt begreb, men som ikke desto mindre har sin berettigelse her. Uddrag af bogen ”Hjælp mig, hvem der end kan!” bad jeg stille. Ja, jeg sagde det vist endda højt et par gange. Jeg skammer mig ikke over det. Jeg græd også lidt. Jeg havde ondt. Ikke den lavfrekvente smerte, som når man slår sig, men den højfrekvente, der hører følelserne til. Smerte kommer i mange varianter. Selv smerte, som får én til at græde, har utallige varianter, og de kan ikke uden videre samles under ét, bare fordi man græder. Nogle mener, at al smerte kan samles under ét og kaldes ‘en smertekrop’, som de så fortrænger fra nuet og hævder kun eksisterer i enten fortiden eller fremtiden. Sådan noget vås. Smerte, af enhver variant, eksisterer kun i nuet. Ligesom lykke og lyksalighed. Om forfatteren Jan Esmann (f. 1960) har mediteret, siden han var en ung teenager. Han er cand.mag. i moderne kultur og retorik fra Københavns Universitet med bachelor i litteraturvidenskab. Han er B.Sc. i malerikonservering fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er billedkunstner, meditationslærer og har et softwarefirma. Medlemskab af MENSA og ISPE.

  • af Peter Dürrfeld & Peter Olufsen
    177,95 kr.

    20 lystrejser i Danmark er en gennemillustreret 204 siders sjov og helt anderledes rejsefører. Med denne bog giver forfatterne Peter Dürrfeld og Peter Olufsen gennem en blanding af erindringer, muntre anekdoter, spontane reflektioner og forunderlige facts inspiration til steder i dejlige Danmark, som har betydet noget for dem, og som de derfor synes, at I skulle tage ud og opleve.Snak med de lokale – de er flinkere end du tror. Og brug denne bog som et springbræt, så du skaber din helt egen version af Helsingør, Skagen, Ulfborg, Sønderborg, Odense, Dragør og alle de andre dejlige pletter, der kun venter på dit besøg. Og på den måde får dine øjne op for, at der stadig er et yndigt land.

  • af Julie Sten-Knudsen
    137,95 - 151,95 kr.

    Digte om at sætte et liv i en verden, der er ved at gå under, og om at skabe nye forbindelser til naturen og til det menneskeskabte. Julie Sten-Knudsen udfolder det nære og det store perspektiv med stærk poetisk kraft."Syv lag" kredser om, hvad det vil sige at sætte et barn i verden. Barnet bliver født ved akut kejsersnit, voldsomt og kaotisk, og efter fødslen rammes moren af en overvældende erkendelse af kroppens skrøbelighed. I lyset af det mirakel livet er, træder den verden, som barnet er født ind i, frem med en ny og påtrængende alvor. Klimakrisen og usikkerheden om klodens fremtid gør det nødvendigt at lede efter en ny måde at se naturen på, at afsøge forbindelser og opbløde hierarkier. Ved at stille skarpt på det sårbare og omsorgsfulde ved mennesket og se vores omgivelser som værdifulde og levende fremskrivesen alternativ, ikkeødelæggende måde at forholde sig til verden på.Om forfatteren:Julie Sten-Knudsen (f. 1984) er uddannet fra den svenske forfatterskole Litterärgestaltning og fra litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Hun debuterede med digtsamlingen "Hjem er en retning" (2011). Hun har siden udgivet digtsamlingerne "Atlanterhavet vokser" (2013) og "Spor efter fugle" (2017). Både "Hjem er en retning" og "Spor efter fugle" er præmieret af Statens Kunstfond. Hendes digte er blevet oversat til tysk, polsk, svensk og engelsk.

  • - Kunstmaleri - akvarel
    af Jørn Bjerge
    167,95 - 367,95 kr.

    På en gråvejrsdag at gribes af disse nutidige digte, som med humor vækker følelser. Man får inspiration til at leve livet. Disse farverige malerier og akvareller gør digtene mere levende og forstærker indtrykkene. Bogen bliver din bedste ven, at tage den frem igen og igen.

  • af Aleksis Kivi
    337,95 kr.

    "En pragfuld bog med eventyrlige og vilde historier" Berlingske"En skøn roman fyldt med eventyr og skrøner" Politiken"Syv mænd sejrer" Kristeligt DagbladSyv brødre (1870) er den første roman skrevet på finsk og udkommer her i en dugfrisk, nyoversat udgave. En fortælling der veksler smidigt mellem humoristisk dialog, dramatiske scener, psykologiske persontegninger, mytologiske naturskildringer og folkefortællingernes vid.Syv unge, forældreløse brødre beslutter – for at undgå skolepligtens krav – at leje deres ejendom ud og flygte ud i skovens frihed, ud til det eventyrlige Impivaara. Tempoet med hvilket, de skal springe ind i voksenlivet, vil de selv være herre over, mens skyerne sejler over himlen og jagten efter føde går ind.Aleksis Kivi (1834-72) fik Syv brødre – Seitsemän veljestä – udgivet som fire hæfter i 1870, mens romanen først udkom i en samlet version i 1873, altså posthumt. I sin samtid mødtes den af rasende kritik fra litteraturparnasset, der ikke brød sig om det svulstige sprog og den uciviliserede levevis, der skildres. Siden er agtelsen for denne første finsksprogede roman steget til et niveau kun overgået af nationaleposset Kalevala.

  • af Raduan Nassar
    227,95 kr.

    "Stor prosa" Berlingske"Ustyrlig og gudsbenådet læsning" Kulturen.nu"I særklasse" Ks Bognoter"Galdens bæger et et stykke glødende kul ... presser mere saft og kraft ind på sine 94 sider end de fleste gør på fem eller ti gange så mange" The GuardianRaduan Nassar (f. 1935 i Pinadorma, São Paulo, af libanesiske emigranter) er en af Brasiliens allerhøjst respekterede forfattere, trods det at han kun har skrevet to romaner, Arkaisk jordbrug (1975) og Galdens bæger (1978). I 1984 lagde Raduan Nassar litteraturen på hylden for helt at hellige sig landbruget og i 2011 forærede han sin jord til São Carlos’ universitet med den klausul, at den skulle bruges til campus for studerende fra landområderne.I Galdens bæger får en misantropisk mand bosat på et afsidesliggende landsted i Brasilien besøg af sin kæreste, en yngre journalist. De krøller lagner, bader og betragter haven træde frem af disen. Alt imens et eksplosivt skænderi af nærmest rituelle proportioner trækker op.

  • af Susanna Bailey
    186,95 kr.

    SNEFØLLET er en virkelig velskrevet, spændende og rørende debutroman om svigt og relationer.11-årige Addie bliver sendt i familiepleje, fordi hendes mor ikke magter at tage sig af hende. Plejefamilien, der bor på en gård langt ude på landet, har en søn og to andre plejebørn. De tilbyder Addie masser af kærlighed og tryghed, men hun er vred og ulykkelig og skaber konflikter.En dag på heden finder Addie et vildt føl, som har brug for hendes hjælp, og det får hende til langsomt at tø op og knytte bånd til sin plejefamilie. Men kan Addie komme hjem til sin mor igen? Og hvad med føllet og føllets familie, de truede Exmoor-ponyer?Om forfatteren:Susanna Bailey trækker på sin tredive års erhvervserfaring med børn og familier, herunder adoption og plejefamilier. I sit arbejde har hun set, hvordan naturen og dyr har en terapeutisk effekt på børn. I dag arbejder Susanna Bailey deltid som socialrådgiver og resten af tiden som underviser i ’Creative Writing’ på universitetet i Bath. SNEFØLLET er Baileys debutroman.Lix 20,8 - ml 8,2 - lo 12,6

  • af Joanna Rzezak
    297,95 kr.

    Sjov og anderledes naturinfo om myrer. Smukke dobbeltsidede illustrationer med udsnit at tuen og detaljer fra skovbunden, med kogler, bregner, svampe, biller og andre planter og dyr som er typiske for skoven og dertil hørende infobokse. Skovmyrerne bevæger sig ud af tuen i en lang række gennem hele bogens landskab og ender oppe i et træ, hvor de fortsætter fra grenen ud ad en lang lyserød ting, der, som en sjov overraskelse,viser sig at være en grønspættetunge. Sådan! – Et myreliv fra ende til anden ...Flot og informativ billedbog om nogle af skovens små beboere. Særdeles relevant i forbindelse med det fokus vi i dag har på den vilde natur og småkrybs betydning for biodiversiteten.

  • - En historie om de små dyrs store betydning
    af Florence Jenner-Metz
    197,95 kr.

    Humoristisk billedbog om småkrybenes plads i fødekæden. To jægere på andejagt har ikke bare hagl og bøsser med, men også myggegift, og får dermed gjort stort indhug i bestanden af myg og dermed de arter af smådyr, fisk og ænder, der ikke kan overleve uden denne fødekilde. Af samme grund vender de skuffede hjem fra andejagten og bliver enige om at tage på jagt i Australien i stedet. Historien, som delvis bliver fortalt gennem direkte tale slutter med, at man ser jagtselskabet skarpt forfulgt af en struds, mens hunden gisper “Er det her strudsejagt?!Om menneskets påvirkning af naturen. Sjovt fortalt – også fra dyrenes synspunkt i en lidt tegneserieagtig stil med talebobler. Sidst i bogen uddybende info om mygs betydning for fødekæder og dermed biodiversitet.

  • - Pas på naturen 4
    af Jørn Jensen
    137,95 - 147,95 kr.

    Serie om natur og forurening, der kombinerer letlæsning og fakta i en bog. Første del af bøgerne indeholder en letlæst historie om at passe på naturen, set gennem arbejdet i en skoleklasse og sidste del indeholder en faktadel med forslag til arbejdet med bogens emner på nettet og baggrundsfakta til emnerne gennemgået i letlæsningsdelen. Af Jørn Jensen med flotte helsidesillustrationer af Kim Dalsgaard. Lix for serien 13. Indbundet som hardback.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.