Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vejen går indad.Sporene tager os ud,over bjergene,ud i haven,ud på altanen,langs strandene,gennem parkerne,over engene,mellem træerneog ind i lysningen.En lysning er et sted i skoven, hvor træerne åbner sig på en måde, så solens stråler kan komme helt ned og nå den, der går på jorden.En lysning er en opklaring på himlen, hvor lyset træder tydeligt frem.En lysning er, at Gud lyser sin velsignelse over os, så vi finder varme og får øjne at se med.Denne bog inviterer dig, i takt med årets rytme, med ind i lysningen – derind, hvor det, vi møder i naturen, og det, vi får gennem troen, får lov til at forbinde sig.
Børnebogen Aladdin: Drengen de kaldte doven er Tine Korses humoristiske genfortælling og frie bearbejdning af Adam Oehlenschlägers klassiske eventyr om Aladdin og den forunderlige lampe.I et land langt borte, i en by med kupler og kameler, bor Aladdin med sin mor, Morgiane. Han er flaskedreng i Snuptex, og selvom folk siger, at han er doven, så er han en god dreng. Aladdin og Morgiane er slemt fattige. Faktisk er de så fattige, at de er begyndt at spise af sofapuderne. Men en dag banker det på døren. Udenfor står en mystisk mand, som siger, at han kan love Aladdin og Morgiane rigdom, sovs og kartofler resten af deres liv! Aladdin skal bare hente en gammel lampe nede i et hul i jorden. Hvor svært kan det være?Med et karikeret persongalleri, sjove og overraskende replikker samt skildringen af den eviggyldige kamp mellem det gode og det onde repræsenterer Aladdin hyldest til eventyrets fortælletraditioner såvel som et frisk pust til genren.
Der er meget skrald i naturen. Sort Hest & Hvid Hest vil gerne vise dig, hvordan de rydder op og sorterer affaldet.En del af serien: "Sort Hest & Hvid Hest læser let".Bogen anbefales til børn i 1.-3.klasse.Bogen er i farve og er illustreret af Kamilla Heinze.
I 1869 og 1880 udgav den franske geograf, forfatter og anarkist Élisée Reclus (1830-1905) Historien om et vandløb og Historien om et bjerg, der nu begge foreligger på dansk i Troels Hughes Hansens oversættelse. De to bøger havde i sin tid en bred appel og stærk indvirkning på den almene forståelse af naturen. Elisée Reclus plæderede for et vildt og harmonisk naturbegreb, hvilket stod i skarp kontrast til den industrielle civilisations udvikling i slutning af 1800-tallet.Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på naturen som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Bjerget og vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse.På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske overbevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.
Eb vil gå og Flo vil svømme.Hvordan mon de to venner kommer hjem?Eb og Flo og deres univers er opstået ud fra et dybt ønske hos Mette Vedsø og Pia Halse om at skabe kvalitetslitteratur til de allermindste, fra cirka halvandetårsalderen.Eb og Flo er to væsner med modsatrettede temperamenter – opkaldt som de er efter ’Ebbe’ og ’Flod’: Den ene er på overfladen lidt stædig, jævn og eftertænksom ... som den gule sandbred; den anden er spontan, ivrig og foranderlig ... som det blå hav. De bor i en træhytte på en sandtange. Rundt om dem er naturen – den vilde himmel, sandbredden og havets dyb, der gemmer på mangt og meget – alt kan ske! Måske noget ganske jordnært, måske noget lidt overnaturligt.
Eb og Flo vil bage kage.Men først skal de plukke æbler i den meget mørke skov.Eb og Flo og deres univers er opstået ud fra et dybt ønske hos Mette Vedsø og Pia Halse om at skabe kvalitetslitteratur til de allermindste, fra cirka halvandetårsalderen.Eb og Flo er to væsner med modsatrettede temperamenter – opkaldt som de er efter ’Ebbe’ og ’Flod’: Den ene er på overfladen lidt stædig, jævn og eftertænksom ... som den gule sandbred; den anden er spontan, ivrig og foranderlig ... som det blå hav. De bor i en træhytte på en sandtange. Rundt om dem er naturen – den vilde himmel, sandbredden og havets dyb, der gemmer på mangt og meget – alt kan ske! Måske noget ganske jordnært, måske noget lidt overnaturligt.
Manna er en serie af ni digtsuiter, som er skrevet over en periode på ti år fra 2013 til 2023. Til sammen udgør de en fortælling om at flytte fra København til et husmandssted i Vestjylland, blive mor, flytte tilbage til byen, have små børn under corona, blive skilt og finde hjem i sit feminine pronomen.Digtene handler om at finde vej ind i voksenlivet – at ”blive voksen uden at blive til sten” som det står et sted. Om at gå fra et forhold selvom alle råder én til at gøre det modsatte. I teksterne fletter skriften og livet sig sammen på måder som kræver nærvær og forandring af jeg’et og dets omgivelser. Gennem hele bogen løber en søgen efter alternative livsformer: en overensstemmelse mellem ord og handling, drømme og virkelighed, og en søgen efter veje ud af en normalitetsforståelse, som undergraver livsgrundlaget på planeten Jorden.Her er skriften både et personligt og et fælles anliggende, som befinder sig i det åbne spørgsmål om, hvad det giver mening at sige og hvorfor. Fælles for digtene er, at de er skrevet med et, måske utopisk, håb som en håndsrækning eller en henvendelse, fra det personlige ind i det fælles eller fra det individuelle ind i det samfundsmæssige. Det håb driver og bærer skriften og relationerne gennem bogen.Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986) er cand. mag i Litteraturvidenskab, uddannet fra den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i 2014 og har tidligere udgivet to værker, nemlig Fælleden (digte, 2015) og Vi er her (digte, 2018).Udgivet af forlaget OVBIDAT 25. oktober 2024.
Vesterhavets poesi er en samling af melodiske digte som sammen med de smukke pasteltegninger tager os på en rejse gennem livet med naturen og Vesterhavet som baggrund.
Økomusen genbruger er tredje bind i serien om Økomusen. Det er en oplevelsesrig og lærerig børnebog skrevet af Elisabeth Reppel. Bogen er ikke skrevet for at gøre børn til små klimaaktivister, men er et forslag til, hvordan man kan tænke empati og omsorg for Jorden, ind i sin opdragelse, på samme vis som vi gør det med empati og omsorg for hinanden. Tag med på Økomusens rejse, og vær med til at give Jorden bæredygtige gaver. Økomusen elsker vores fine Jord og vil så gerne give den en gave, men den har brug for hjælp til at finde den rigtige gave at give. Derfor besøger den pigen Lisa, som er meget klog. Lisa lærer Økomusen om genbrug, og om at den kan give Jorden en pause, når den arver eller køber brugt i stedet for at købe nyt. Lisa lærer også Økomusen, at den kan give både sig selv og Jorden en gave ved at låne bøger på biblioteket.
Johan Feierskovs debutroman finder sted i et online spil og handler om glitch, naturen, termodynamik, netværk og etik.Fra bogens bagside:En spiller starter et computerspil.En guide hjælper med at forløse spillerens potentiale.De har brug for hinanden.Verdenen er fuld af spillere og ikke-spillere.Verdenen er fuld af mennesker, dyr og planter.Det er en fortælling om samarbejde og konflikt.Det er en fortælling om sociale insekter og det interkontinentale netværk.Det er en fortælling om at miste troen på at man er helten.Karaktererne lærer værdien af venskab.Hemmeligheder afdækkes.De lærer om spillets verden og om sig selv.Kun termodynamikkens love sætter grænser.Lad os dykke ned i dette fascinerende univers.Her smelter virkelighed og fantasi sammen.Hver spiller har en vigtig rolle i den interaktive fortælling.
Lindis er en børnehavepige, der besøger sin bedstefar i hans boblehus ved Brabrand Søen. Hun lærer af sin bedstefar, hvordanman lever med respekt for naturen og miljøet. Fordi miljøet og naturen omgiver hele vores menneskelige samfund.
Lix: 17Kan du være sø-spejder om vinteren? Hvad skal en sø-spejder lære? Og hvad er et sø-mil-mærke? Det får du svar på her i bogen. Du får også svar på, hvad det betyder at ”melde til”. Og hvad du skal have på, når du er sø-spejder. Er det mon noget for dig at gå til sø-spejder?
Ræv, Kanin, Grævling og Mus har deres vante gang på Minisjang, men kommer nu i to pege-og højtlæsningsbøger. Vilddyr-universet bygger på grundfølelser, grundfarver og naturen og følger de fire dyr i skoven gennem årstiderne. Sammen med dyrene kan børnene gennem leg og gennem karaktererne, der hver især vil vække genklang hos de mindste, lære om følelser og naturen. Vær med, når Egern finder kastanjer, og når alle dyrene leger på isen. Vendebøgerne kan læses fra begge sider og rummer hver fortryllende historier om to årstider. Vilddyr er for alle børn fra 1-3 år og deres voksne
Ræv, Kanin, Grævling og Mus har deres vante gang på Minisjang, men kommer nu i to pege-og højtlæsningsbøger. Vilddyr-universet bygger på grundfølelser, grundfarver og naturen og følger de fire dyr i skoven gennem årstiderne. Sammen med dyrene kan børnene gennem leg og gennem karaktererne, der hver især vil vække genklang hos de mindste, lære om følelser og naturen. Vær med, når Ræv og Egern leder efter grankogler, men falder over et fugleæg, og når dyrene ser en smuk regnbue.Vendebøgerne kan læses fra begge sider, og rummer hver fortryllende historier om to årstider. Vilddyr er for alle børn fra 1-3 år og deres voksne.
Wonga sidder indenfor og hygger sig med at sy en regnjakke på sin symaskine – hun er sådan en, der nyder at være alene – da en ræv søger ly for regnen i hendes stue. Så en mere. Så atter en. Og så videre. Wonga må enten finde sig i det ... eller finde på en løsning!Som bogillustrator debuterede Molly Wittus i ’23 med billedbogen På hotel (forf. Reimar Torkil Juul), om hvilken Politikens anmelder skrev: ”Nogle af de mest originale, kunstnerisk ambitiøse og ikke-leflende illustrationer jeg længe har set!” Nu forfatterdebuterer Wittus tillige med sin helt egen Wonga og rævene – en stoflig, humoristisk og lun historie om kreativitet og selskabelighed. Og det rene ræve-kaos!
En digtsamling der er blandet med lidt forskellig temaer. Der er lidt om naturen. Leg med ord og sætninger. Livet i min ungdomsår. Digtene er for det meste korte, dog er der også nogle få lange digte. Digtene i denne digtsamling er fra 2019, og det første halve år af 2020.
Som barn tilbragte den svenske digter Tomas Tranströmer (1931-2015) sine sommerferier på den idylliske ø Runmarö i Stockholms skærgård. Her brugte han tiden på at fange sommerfugle, biller, fluer og andre småkryb, som han omhyggeligt samlede i en kasse, der i mange år blev gemt væk på loftet.I seks korte essays inspireret af Tranströmers samling bringer Fredrik Sjöberg insekternes verden til live med fortællinger om deres mangfoldighed, skrøbelighed og rolle i den naturlige orden. Med videnskabelig indsigt og litterær skarpsindighed skildrer han den forbindelsen mellem naturens mindste væsner og de mennesker på øen, der har været så fascineret af dem.Fredrik Sjöberg (f. 1958) er en svensk forfatter, biolog og entomolog, bedst kendt for sin anmelderroste trilogi, der begynder med bogen Fluefælden (2004), og som er befolket af eventyrlystne naturforskere og glemte kunstnere.
Den danske og skandinaviske polarhistorie har et næsten ukendt kapitel, som handler om Alaska og den udstrakte tuskhandel, der foregik på Kamtjatkas og Sibiriens kyster frem til starten af 1930’erne. Søfolk fra Skandinavien satte gennem mere end 30 år et stort præg på både hvalfangst, handelsaktiviteter og persontransport med udgangspunkt fra Seattle.Denne bog beskriver en tid før klimaforandringerne, hvor søfolk i de arktiske egne var fuldstændig overladt til naturens luner og uden mulighed for kontakt med andre end de naturfolk, der var basis for den tuskhandel og hvalfangst, de havde gjort til deres levevej. Vi følger den danskfødte Viggo Achton Peschke Jochimsen og handelsmanden Olaf Swenson gennem de udfordringer, naturen gav dem, og de muligheder, verdens udvikling fra 1890’erne til 1930 afstak.Bogen er anden udgave.
Kom med den sultne larve Aldrigmæt, og få en lækker smagsprøve på næsten alt! Dette første leksikon dækker alle de vigtige emner for mindre børn, der gerne vil vide noget om videnskab, historie, rummet og naturen. Udforsk Jordens indre, og kom med op i rummet. Rejs kloden rundt på skibe og tog, og hør om dinosaurer, planter og dyr, menneskers krop og meget andet.Den sultne larve Aldrigmæts allerførste leksikon er fuld af flotte fotos og mere end 250 tidløse illustrationer fra World of Eric Carle, der giver børn en spændende gennemgang af alt, hvad de har brug for at vide.
Falkenberg 1993: En ukendt pige bliver fundet død i skoven i grænseområdet mellem Halland og Småland. Meget tyder på, at hun er blevet holdt indespærret, men sporene er svære at tyde.Inspektør Björling fra det lokale politi tager sammen med Johanna fra Rigspolitiet fat på den vanskelige efterforskning. Begge er påvirket af begivenheder, som de helst ikke taler om. Han er lige blevet enkemand, hun bærer på ar fra sin opvækst i området. Da Björlings datter forsvinder under en campingtur med sin kæreste, spidser alt til.Din tid kommer er en eksistentiel krimi fuld af nærvær og smerte. Og spænding.Kåret af Svenska Deckarakademin til årets bedste krimi i Sverige i 2024!Om forfatteren:Carl-Johan Vallgren, født 1964 i Linköping og opvokset i Falkenberg, har længe boet i Berlin, men er i dag bosat i Stockholm. Han har udgivet en lang række romaner og thrillers, bl.a. Den vidunderlige kærligheds historie i 2002, som solgte over 350.000 eksemplarer alene i Sverige og blev tildelt Augustprisen for bedste roman. Carl-Johan Vallgrens bøger er udgivet i over tyve lande. Udover at være forfatter er han også musiker og sangskriver.
Kom med ind i den vilde skov, hvor heksen Miranda bor under det gamle egetræ. Hendes dage er fyldt med eventyr, trylleformularer, dyr og sære skabninger.Vær med, når Miranda koger heksebryg, tager på dristige eventyr, møder den drabelige drage og hjælper skovens væsner med sin magi.Gudrun Østergaards 12 finurlige rim om Magiske Miranda er en fabulerende fortælling for børn og barnlige sjæle – et eventyrligt univers smukt illustreret af Ane Gudrun.
Præmieret af Statens Kunstfond som et vedkommende og vigtigt værk af høj kunstnerisk kvalitet med flg. begrundelse:"Min blå stol er en fortælling om at finde et ståsted eller måske snarere et siddested i en verden, der føles overvældende og påtrængende. Bogen lever sig utroligt fint ind i barnets univers og taler på barnets præmisser om komplekse følelser, og hvordan man kommer overens med dem. I tegningerne arbejdes med forskellige tegneteknikker og farver som en fin understregning af fortællingen. Det visuelle udtryk og fortællingen væver sig således sammen til en overbevisende og poetisk helhed."Måske har du dage, hvor du ikke kan forstå din familie. Måske har du også følt dig nærmest usynlig i din familie. Så kender du pigen i denne bog – en klog og boblende billedskøn historie om synlighed og identitet. Om at finde sig selv i naturen, kreativiteten og venskabet. Og om at tage penslen i den anden hånd.Min blå stol er skrevet og tegnet af to knalddygtige voksne med velbevarede og kreativt kalibrerede børn indeni: Betina Birkjær og Katrine Louise Jakobsen.
”Fortjener at blive kaldt en klassiker” Los Angeles TimesPå en søvnig sommerdag møder Emil midt i byen den krøltoppede pelikan Papageno, der har besluttet at leve som menneske. Fuglen er kvik og lærenem (den lærer endog noder, inden den lærer alfabetet) og for en pelikan er mødet med menneskene kilde til såvel forundring som forargelse, fascination som forfærdelse, for ikke at tale om forelskelse.Under brostenene er der strandsand er fra 1976. Skrevet som en børnebog, i dag anset for en allealdres-klassiker om menneskets natur.Leena Krohn (f. 1947 i Helsinki) har skrevet en lang række romaner, noveller og essaysamlinger. Hun er oversat til mere end 15 sprog og har modtaget den prestigefulde Finlandia-pris, ligesom hun har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. På dansk er udkommet fem af hendes romaner, senest Fortabelsen, om hvilken pressen bl.a. skrev ”original på nærmest genial vis” (Jyllands-Posten), ”stor litteratur” (Berlingske) og ”en gennemført fryd” (Politiken) og ”Dybt tankevækkende” (Weekendavisen).
Denne smukke billedordbog om naturen er for alle små natur- og dyreelskere!Syv flotte opslag viser forskellige hjemsteder for dyr og planteliv, og alle de flotte illustrationer inviterer barnet til at kigge, pege og snakke - og udvikler samtidig barnets ordforråd.
Det er tid til den årlige fe-navngivning, hvor alle småfeer får et tilnavn som afspejler deres færdigheder. Tina er nervøs. Hun synes ikke, at hun, i modsætning til de venner hun sammenligner sig med, kan noget særligt. Det viser sig dog, at lige præcis det Tina kan, er meget vigtigt for både små og store feer i Trylleskoven. Eventyrlig fortælling om søde små feer og skovtrolde, som udfolder deres magiske evner i samklang med naturen.
Bogen handler 20 kvinders historier indenfor jagt området. Men ikke nok med det, så vil du også stifte bekendskab med bla. de forskellige jagt former der findes, en masse flotte billeder, forslag til steder med hunde træning og meget meget mere.Som forfatter har det været en kæmpe rejse og mulighed, at finde oplysningerne til denne bog.Det har været en rejse som har givet ikke blot et andet syn på kvindelige jægere, men også nye venskaber og ikke mindst har det givet mig et nyt syn på hvordan de mandlige jægere ser på kvinderne.
Sommeren varer ikke hele året længere udspiller sig i 1970’ernes Tórshavn, hvor det vigtigste i verden er at holde facaden. Derfor vælger en ung pige mere eller mindre bevidst at skjule sin graviditet så længe som overhovedet muligt. Som en skumfødt færøsk Venus drøner hun rundt på sin knaldrøde tregears Puch og spekulerer over mulige udveje. En roman om ungdom og voksenskygger, skam, abort, moderskab, nervepiller, hemmeligheder … og frihed.Katrin Ottarsdóttir (f. 1957 i Tórshavn) er prisbelønnet filminstruktør, manuskriptforfatter og forfatter, uddannet – som den første færing – fra Den Danske Filmskole (1982). Sommeren varer ikke hele året længere er en selvstændig efterfølger til Ottarsdóttirs romandebut Pigen i verden (da. 2021). Ottarsdóttir har modtaget Færøernes Litteraturpris to gange, første gang i 2013 for sin debutdigtsamling Er der kobberrør i Himmerige? og anden gang i 2023 for Sommeren varer ikke hele året længere.
”Inde på Frederiksberg Kirkegård brygger det sælsomt til forår. Mulden er endnu kold, og stilheden i de dødes have brydes hverken af myg eller andet sommerkræ, her soves over det hele. Træerne står underligt fede med trind bark, svulmende af vækst men uden et blad. Grædepilene der er bleven beskåret mod foråret ligner forvoksede knogler af mystiske uddøde dyr, og de mørke klippede nåletræer drømmer så håbløst om syden.”Johannes V. Jensens myter fortæller om dyrenes magiske liv i den danske natur, på kirkegårde, i parkerne og i byerne. Solsorten, der overvintrer på Frederiksberg Kirkegård og titter frem ved forårets tø, og myreløven, der holder til i Tisvilde Hegn længst oppe i Nordsjælland, males frem med den store digters poetiske pensel. Man mærker den danske naturs storhed, som den så ud dengang i starten af 1900-tallet, og som den endnu kan findes i dag.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.
Året er 1862. Brita Caisa bliver løsladt fra fængslet i Pykeijä i Nordnorge, hvor hun har afsonet sin straf for ”forargeligt samliv”. Højgravid går hun rundt i sneen uden at vide, hvor hun skal tage hen. Hendes elskede Mikkel soner stadig sin straf. Han ved ikke, at Brita Caisa bærer deres barn. Hun drømmer om at skabe et hjem sammen med ham, en tømmerpirtti."Vestersand", bind 2 i den kritikerroste serie "Sange fra ishavet", tager os med til det nordøstlige Norge, til hvalfangst og multebærplukning, til ishav og sauna, til livsfarlig jalousi og stor kærlighed.Om forfatteren:Norske Ingeborg Arvola (f. 1974) bor i dag i Oslo, men er vokset op i det nordlige Norge. Hendes kritikerroste roman "Kniven i ilden", første bind i serien "Sange fra ishavet", blev hendes store gennembrud, fik Bragesprisen i 2022 og blev bl.a. nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2023.
Det er ganske vist, at der findes en ø i Det Sydfynske Øhav. Romanen Snørklede forgreninger udfolder sig på denne ø og bygger på forfatterens oplevelser og fortolkninger af mødet med øboerne på godt og ondt. Øens smukke natur er forsøgt gengivet så tro mod virkeligheden som muligt. Desuden udfoldes seniorlivets mangfoldighed med et stænk af humor og selvindsigt. Romanens hovedperson, Signe, rystes af flere forskellige begivenheder. Der rejses tvivl ved hendes biologiske herkomst, og romanen dykker ned i en af Danmarkshistoriens mest tabubelagte sager om anbringelse. Gennem romanen håndteres flere forskellige livstemaer – venskaber, ensomhed, overgreb, vold, forelskelse, kærlighed, familierelationer og død – alt er sjældent, hvad det giver sig ud for. Alle karakterer i romanen er opdigtede, og skulle der være nogen form for genkendelighed, er det ikke tilsigtet og helt tilfældigt. Det må stå for læserens egen fortolkning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.