Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om NemID

Her finder du spændende bøger om NemID. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - PC- og onlinesikkerhed
    af Lars Laursen
    197,95 - 268,95 kr.

    PC- og onlinesikkerhed er i stigende grad blevet vigtigt for pc-brugere over hele verden. Der er en lang række trusler, der kan ramme dig, når du er på Internettet. Du har måske hørt om en række former for skadelige programmer, der under ét kaldes for malware, og som kan ramme den intetanende pc- og smartphonebruger. Der kan være tale om: Virus – programmer, der smitter og inficerer ens egen og andre pc’er på netværket. Trojanske heste – programmer, som har en skadelig ladning af malware med sig. Spyware – programmer, der udspionerer din gøren og laden på pc’en, og som f.eks. sender dine indtastede kreditkortoplysninger videre til en bagmand. Keyloggere – programmer der registrerer alt, hvad du taster på tastaturet, og sender det til en bagmand. Zombier – din pc kan blive overtaget af en bagmand og skjult indlemmet i et netværk (botnet) af andre zombie-computere, som sammen angriber hjemmesider eller sender store mængder spam ud i verden. Adware – programmer, der viser reklamer på din pc og på hjemmesider, og som er meget irriterende. Ransomware – du kan blive afkrævet en løsesum for at slippe din pc fri for malware, der krypterer dine filer, så du ikke kan læse dem igen. Du lærer om: Identitetstyveri – pas på ikke at få stjålet dine personlige oplysninger, som kriminelle så kan misbruge. Fupbutikker – lær at spotte falske netbutikker, som sælger kopivarer under dække af at være ægte eller sælger dine kreditkortoplysninger. Digitalt selvforsvar – hvordan sikrer du din anonymitet på nettet? Lær om browseranonymitet og andre værktøjer såsom TOR-netværket, der øger din grad af anonymitet på både pc og smartphone. Dine børns onlinesikkerhed – Windows stiller en række værktøjer til rådighed for forældres styring af deres børns brug af pc’en. Læs også hvordan du sikrer dine børns smartphones og tablets. Adgangskoder – hvordan gør man dem sikre? Hvor mange skal man have? Lær også om farerne ved uopfordret tilsendte e-mails: At der kan følge malware med i en vedhæftet fil (bilag) i en e-mail. At du har vundet millioner i et lotteri, uden at du har deltaget i det. At en person har arvet en millionsum, men har brug for en udlænding (dig) til at overføre pengene til sig – mod betaling af en procentdel af arven. At blive mellemmand (muldyr) med en bankkonto til at modtage penge og sende dem videre for et udenlandsk firma – mod at beholde nogle få procent af beløbet. At dit NemID er midlertidigt suspenderet – indtil du oplyser dit NemID-log-ind og uploader et billede af dit nøglekort. Læs om farerne for og hvordan du sikrer dit NemID og netbank. At din PayPal-konto er blevet kompromitteret, og at du derfor skal bekræfte dit log-ind. At du skal sende din Verified-by-Visa-SMS-kode videre per SMS til en bagmand. At en person, du har fået kontakt med via en dating-hjemmeside, akut har brug for mange penge. Heldigvis kan man med oplysning og uddannelse og de rette sikkerhedsprogrammer gardere sig mod disse farer og færdes ret sikkert på nettet alligevel. Denne bog med mange illustrationer beskriver disse farer indgående og oplyser om, hvilke faresignaler du skal være agtpågivende overfor. Der er sammenligninger af antivirusprogrammer med firewall, så du kan se hvilke programmer, der er gode lige nu. Hvis du skulle være blevet ramt af malware, er der også beskrevet nogle fremgangsmåder, hvormed du kan fjerne den igen. Desuden lærer du om sikkerhedskopiering, så du ikke behøver at miste dine filer, hvis du rammes af ransomware.

  • - Lær digital selvbetjening på nettet
    af Lars Laursen
    81,95 - 267,95 kr.

    Sider: 226 – med mange illustrationer i farver - 2. udgave - opdateret. Fra 1. november 2014 får alle danskere over 15 år en sikker digital postkasse til elektroniske rudekuverter i stedet for at modtage papirpost fra det offentlige via Post Danmark. Du kommer også til at skrive til det offentlige via denne. Det kræver et NemID. Er du klar til dette? NemID er banker og det offentliges fælles log-in-løsning til digital selvbetjening på Internettet. Denne bog beskriver dette i detaljer og nogle af de tjenester, der kræver NemID. Umiddelbart skulle man tro, at der ikke er meget at sige om NemID. Et par A4-sider er da nok til at beskrive, hvordan NemID benyttes, ikke sandt? Forfatteren til denne bog mener, at der en række aspekter, der er relevante at tage med, når man skal lære om NemID og de tjenester, der benytter sig af denne log-in-metode. Og det kræver en hel del sider at beskrive de fleste af dem i detaljer, så de er til at forstå og forholde sig til. Det gælder lige fra på hvilke måder NemID kan erhverves; hvad der kræves af en pc for at kunne benytte det; om det også kan benyttes sammen med Mac, Linux, smartphones eller en iPad; til fuldmagt til at handle på en pårørendes vegne digitalt, hvis denne ikke selv er i stand til at benytte Internettet – her gælder det netbank, e-Boks, SKAT og tinglysning. Bogen har en række øvelser i de mest populære offentlige hjemmesider, der benytter NemID. At lære dig hvordan disse hjemmesider kan bruges til gavn for dig, er hovedformålet med bogen. Bogen kommer ind på: * Erhvervelse af NemID. * Aktivering af NemID. * Hvordan du logger ind med NemID. * Hvad der kræves af en pc for at kunne benytte NemID. * En liste over de hyppigst anvendte hjemmesider, der kræver NemID. * Hvor sikker NemID egentligt er, og hvordan du bedst beskytter din pc mod trusler. * Sikker og fortrolig e-mail med NemID. * Nøgleviser i stedet for nøglekort. * Spærring af NemID. * Fuldmagt til at handle på en pårørendes vegne via Internettet med eget NemID. * NemID for udlandsdanskere. * Andre kilder til oplysninger om NemID og tjenester, der kræver NemID. * Syv sæt øvelser til et kursus i NemID og en række populære NemID-tjenester. * e-Boks, den sikre postkasse til elektroniske rudekuverter fra offentlige myndigheder og private virksomheder. * SKATs hjemmeside – se og ret forskudsopgørelse, årsopgørelse og selvangivelse. * Det offentliges store portal borger.dk. * Sundhedsvæsenets hjemmeside sundhed.dk. * Netbank. * Hvordan man scanner dokumenter til bilag ved sending af post via e-mail, e-Boks eller Digital Post til en myndighed. Bogen indeholder desuden et nyttigt stikordsregister. Den er oprindeligt skrevet til et kursus i NemID og de populære NemID-tjenester for kursister i Gladsaxe Kommune.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.