Bøger om Neurologi

Hvad betyder neurologiske og psykiatriske skader og sygdomme i hjernen for vores tanker, følelser og intellektuelle færdigheder? Klinisk neuropsykologi giver svarene. Bogen kommer i 40 kapitler rundt om alle aspekter af neurologiske og psykiske skader og sygdomme og er skrevet af en lang række af Danmarks førende eksperter i neuropsykologi. Selv om bogen behandler videnskabelige emner, har både redaktører og forfattere bestræbt sig på at gøre emnerne mere alment tilgængelige, hvorfor begreber og nødvendige fagtermer er forklaret, ligesom målet har været at forene enkelhed i beskrivelserne med et højt fagligt niveau. Del 1 fokuserer på de symptomer og syndromer, som typisk er bestemt af skadens lokalisation snarere end dens årsag. Del 2 beskæftiger sig med sygdomsenhederne, herunder sygdommenes hyppighed, ty­piske forløb, klassifikation m.m. Hovedindholdet er dog på kognitive og andre neuropsykologiske karakteristika og problemstillinger. Del 3 beskriver neuropsykologisk rehabilitering og de overordnede problemstillinger i denne forbindelse. Del 4 handler om grundlag og metoder.

Med Neurologi og neurokirurgi får man et overblik over en lang række neurologiske sygdomme, samt behandling heraf.Vibeke Olsen står bag Neurologi og neurokirurgi, som indeholder en lang række afsnit om sygdomme som f.eks. apopeksi, epilepsi, parkinsons, demens, hovedpine, hovedtraumer, intrakranielle tumorer og diskusprolaps og meget mere. Afsnittene suppleres om et afsnit om akut opstået sygdom, hvordan man foretager en neurologisk undersøgelse, samt om neuropsykologi og rehabilitering i forbindelse med en neurologisk lidelse.Bogen her henvender sig især til sygeplejestuderende, men kan også bruges som opslagsværk af praktiserende sygeplejersker.

Studiet af afasierne er et omdrejningspunkt i Sigmund Freuds udvikling af psykoanalysen. Udgivelsen af Afasistudierne i 1891, der præsenteres i dette hæfte for første gang på dansk, markerer en slags 'point of no return' i Freuds begrebsudvikling og formulering af et funktionelt synspunkt for foregangene i det sjælelige apparat, der snart får betegnelsen det psykiske apparat. Det hævdvundne klinisk-anatomiske og lokalisationsteoretiske neurologiske synspunkt, der dominerer al neuroanatomi og psykiatri på denne tid, udsætter Freud for en sønderlemmende kritik i Afasistudierne. Med dette studie rykker sprogapparatet, og dermed opfattelsen af de psykiske foregange som sproglige forekomster, ind i centrum af Freuds undersøgelser. Dermed er grundlaget lagt for de senere undersøgelser, der kulminerer (foreløbigt) i det store værk om Drømmetydningen fra 1900. Et lille citat fra Afasistudierne kan anskueliggøre Freuds fremgangsmåde i kritikken af den etablerede neurologi:"Vi kan kun slutte så meget som, at selv om nervefibrene, der når frem til hjernebarken efter at være trængt igennem grå substanser, ganske vist indebærer en forbindelse til kroppens periferi, kan de dog ikke mere give et topisk overensstemmende billede af den. De indeholder kroppens periferi på samme måde, som et digt indeholder alfabetet, for nu at låne et eksempel fra den genstand, der beskæftiger os her,nemlig i form af en omordning, der tjener andre formål.""Som et digt indeholder alfabetet", bedre kan det ikke siges, at afasierne må anskues ud fra en funktionel opfattelse af sprogapparatet. Ikke neuroanatomien, men sproglige foregange er det materielle substrat for det psykiske apparat. Denne erkendelse er fortsat gældende.