Bøger om Niels Bohr

-

En fortælling om en af Danmarks største videnskabsmænd. Da Niels Bohr var dreng, havde han en ualmindelig interesse for at lære. Han ville vide, hvordan alting var bygget, så han skilte både legetøj og cykler ad. Som voksen gjorde Niels en stor opdagelse, der lærte hele verden om verdens mindste byggeklodser. Aldersgruppe: 4-8 år. Serie: Danske stjerner

Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.

Kvantefysik er overalt omkring os. Det er grundlaget for vores forståelse af naturlovene, fra atomers opførsel til hele universets. Men kvanteuniverset forbliver indhyllet i mystik ved at påstå, at en partikel kan være to steder på samme tid, eller at en kat kan være både død og levende.Tag med på et eventyr for at møde pionererne – Bohr, Einstein, Heisenberg og andre – inden for den moderne fysik på en svimlende rejse, der viser kvanteunivesets uendelige mangfoldighed.Skrevet af Thibault Damour, teoretisk fysiker og professor ved Institutdes Hautes Etudes Scientifiques og medlem af det franske Académiedes Sciences. Han er kendt verden over for sit banebrydende arbejde med sorte huller, pulsarer, gravitationsbølger og kvantekosmologi. Han har modtaget adskillige priser, herunder den prestigefyldte Einsteinmedalje.Tegnet af Mathieu Burniat, der i Frankrig er kendt for sine populærhistoriske fortællinger, der ud over "Kvanteuniverset" også afspejler hans interesser i gastronomi ("La Passion de Dodin-Bouffant "), naturen ("Sous terre") og vores hjernes funktion ("Une mémoire de roi ").

I denne femte bog om Max og Meta undersøger vores to helte og den lille tænksomme flue naturens mindste byggesten, atomerne. Det sker som altid med lige dele fantasi, magi og skøre indfald. Max og Meta bliver selv til atomerne i et vandmolekyle, og de møder selveste Niels Bohr, som hjælpler dem med at forstå, hvordan atomer er opbygget. Bøgerne om Max og Meta tager udgangspunkt i børns undren over alt det fantastiske, som omgiver os: farver, planter, sanser, lyd, naturkræfter, himmellegemer og meget andet. Seriens bøger kan læses højt for børn fra 4-5 år og læses af børnene selv, når de bliver lidt ældre. På forlagets hjemmeside er der opgaver, quizzer og forslag til sjove og lærerige aktiviteter. Find det hele – inkl. den herlige Max og Meta-sang ”Blot et knips” – på forlaget-meta.dk

Kvantemekanikken er i særklasse den mest omfattende og succesfulde naturbeskrivelse menneskeheden har skabt. Den har bare den ubehagelige følge, at naturen opfører sig naturstridigt - i hvert fald hvis naturen skal opføre sig fornuftigt.Over for denne udfordring udviser såvel fysikere som filosoffer stor rådvildhed. Kvantemekanikken udfordrer vores bevidsthed.Hvad er bevidstheden? - spørger bevidstheden. Denne væmmelige selvreference udelukker at bevidstheden kan finde bevidstheden ved at søge sig selv. Den ser sig selv som i et spejl og ser naturligvis det den er, uanset hvad den er.Efter Descartes har den vestlige filosofi set en uafviselig dualitet i det eksisterende, i verden. Denne dualitet betragtes udefra. På det grundlag opstår de to klassiske problemer, det psyko-fysiske problem og spørgsmålet om viljens frihed.I følge Spinoza, Descartes samtidige, er verden, os inklusive, hel og udelelig. Vi kan ikke stille os udenfor.Tilsvarende har kvantemekanikken placeret os som iagttagere i et uadskilleligt forhold til de atomare fænomener og påtvunget os et komplementaritetsprincip som hidtil har været ukendt i vores forhold til verden.Ved at forlade Descartes position og antage Spinozas/Bohrs forsvinder grundlaget for det psykofysiske problem.Ved at opfatte komplementaritetsprincippet som et naturligt, generelt vilkår for bevidstheden opløses problemet om viljens frihed kontra determinisme, idet "kontra" forsvinder og 'vilje'bevarer sin umiddelbare, oplevede betydning. Det vil så betyde at forståelsen vil forstå lidt mere af det hele.

For 50 år siden efterlod Niels Bohr sine danske landsmænd med en arv der knap kan overvurderes. Hans atommodel og kvantemekanik er sammen med Albert Einsteins relativitetsteori det 20. århundredes største videnskabelige gennembrud. Talrige anvendelsesmuligheder fulgte hurtigt i kølvandet på disse store opdagelser. De muligheder - i hvert fald de fredelige af dem - er vi endnu meget langt fra at bringe til fuld udnyttelse. De ligger på bordet for det 21. århundredes menneske der kan vælge at gøre brug af dem på fredelig vis i stedet for den passivitet og frygtsomhed der har præget de sidste 30 år. Niels Bohr ønskede at vi skulle gøre det første og vi danskere må gøre op med os selv om det ikke snart er på tide at lægge frygtsomheden på hylden og komme i gang med at bruge den rige arv fra ham til noget.