Bøger om Nihilisme

Max Stirner (pseud. f. Johann Caspar Schmidt): Kierkegaards samtidige, Hegels skarpeste kritiker, bekæmpet og hadet af Marx og Engels, af Feuerbach kaldt ´den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt´, beundret og plagieret af Nietzsche, Dostojevskijs inspiration til Raskolnikov-figuren i romanen Forbrydelse og straf, udstødt og forvist til litteraturens giftkabinet!"Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation... Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket".Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999."Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet".Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Max Stirner Helikon

Det guddommelige er Guds sag, det menneskelige „menneskets” sag; min sag er hverken det guddommelige eller det menneskelige; den er hverken det sande eller det gode, det rette eller det frie osv.; — den er blot min sag, og den er ikke almindelig, den er — den eneste, som jeg er den eneste. For mig har intet større betydning end jeg selv.

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

Verden er i stigende grad utænkelig – en verden med globalekatastrofer, nye pandemier, tektoniske skift, mærkeligt vejr, oliedækkedehavflader og den dunkle og konstant lurende trussel om udryddelse. Trods voresdagligdags bekymringer, behov og ønsker bliver det stadig sværere at forståden verden, vi lever i og er del af. At stå over for denne tanke er at stå overfor en absolut grænse for vores evne til i det hele taget at få en fyldestgørendeforståelse af verden. Sådan indlederEugene Thacker I denne planets støv – der netop undersøger denmenneskelige tankes grænse; hvordan tænker vi det utænkelige? Gennem dæmonologi,okkultisme, mystik og genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme ogpessimisme undersøger Thacker filosofiens rædsel: At vi mennesker lever på etstøvkorn i et uendeligt kosmos, på en planet uden mening og i en verden, derdybest set er indifferent i forhold til menneskets behov, håb og kampe. Eugene Thacker er filosof,digter og professor i mediestudier ved The New School i New York. Han kaldeskosmisk pessimist og hans arbejde kan associeres med den spekulative realisme.

Fjodor Dostojevskijs roman "Nihilister" eller som den også hedder "De besatte" (1872) er Dostojevskijs mest omfattende opgør med nihilismen. Værket er komplekst og flerfacetteret: det er udtalt samtidspolitisk og udfolder sideløbende eksistentielle, filosofiske diskussioner, og lige så vel som romanen bærer præg af komisk parodi, fremstår den som en mørk og jagende tragedie.

Årets bedste ungdomsroman i LitauenLina er pa vej hjem fra et misbrugscenter, hvor hendes arkitekt-far er hemmeligt indlagt til afvænning. Ved et gammelt lager støder hun pa en jævnaldrende pige, der har stiftet en underlig klub, som Lina modvilligt begynder at komme i, selv om hun tvivler stærkt på den livsfilosofi, hendes nye venner følger.Ilona Ežerinytė (f. 1964) er en af Litauens mest værdsatte forfattere til børne- og ungdomsbøger og Grædeklubben blev kåret til årets bedste ungdomsroman i Litauen, 2018. Det er hendes første bog oversat til dansk.

"De nihilistiske digte" er et forsøg på et opgør med selvhøjtideligheden og en invitation til refleksion. De er en kritisk kommentar til det dysfunktionelle og præstationsprægede i vores samfund og en appel om at du tager stilling.SelvironiIronisk nok ved jeg ikke hvad ironi erJeg kan ikke tage pis på mig selvDet er jeg simpelthen alt for alvorlig tilAlt hvad jeg tænker siger og skriverEr så vigtigt ikke kun for mig selvDet er så vigtigt at hver gang jeg får en idéEr jeg ved at falde ned af stolenDet er så fantastiskOg helt sikkert aldrig set førNej selvironi har jeg ikkeFor den verden jeg eksisterer iEr så dejlig og rummeligMen egentlig er der kun plads til migIroni det er jo ikke sjovtMan kan jo overhovedet ikke stole på ironisterNej jeg ved hvad det rigtige erOg jeg har løsningenDen er lige her... Citat "De nihilistiske digte"

Roman fra Rusland i tiden før første Verdenskrig. En gruppe Nihilister forbereder et Attentat på Tsaren. Vi følger deres illegale liv og deres forhåbninger om en ny samfundsorden. Det er en tid, hvor terroren udøves af statsapparatet og bekæmpes af nihilisterne med knive, pistoler og primitive bomber. Sergey Mikhaylovich Stepnyak-Kravchinsky (1851-1895). Ukrainsk revolutionær, kendt for knivattentatet i Sankt Petersborg 1878 på general Nikolaj Metsentsov, chef for det russiske gendarmeri og leder af det hemmelige politi. I revolutionære kredse gik han under navnet Sergius Stepniak.

I Nihilisme og emancipation forsøger Gianni Vattimo at gentænke begreberne politik, etik og ret i den moderne verden, hvor uforanderlige principper er utænkelige. Nietzsche og Heidegger har efterladt sig et metafysisk tomrum, hvor Gud er død, og de absolutte ideologier er utroværdige. Udfordringen for nutidens filosoffer bliver derfor at opspore en teori omkring "det moderne", som bygger på hermeneutikkens uendelige fortolkningsmuligheder.Lov, ret og etik må konstrueres igennem forhandlinger, demokrati og konsensus. Kun således undgås den polarisering, som truer med at opdele verden i supermarkedskulturen på den ene side og fundametalismen på den anden.Med Vattimos politisk-filosofiske tilgang konfronteres flere brandaktuelle temaer i bogen, bl.a. kulturernes herkomst, Occidentens undergang og Europas rolle i fremtidens verdenssamfund.Bogen indeholder, ud over en udførlig bibliografi, en introduktion til Gianni Vattimos tænkning ved idéhistoriker Jens Viggo Nielsen.