Bøger om Nobel

”Han havde ønsket sig at være pige bare en dag eller et år for at kunne betragte tingene fra den anden side og derefter forene de to perspektiver til ét som hos en engel eller en oplyst. Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke blev betragtet af en kvinde eller en mand, men af et menneske befriet for kønnets tyranni? Han ville gerne have været mere end som så, et kvinde-mande-oldinge-barne-foster-lig, der levede et illusorisk totalliv under den negleagtige måne, ensomhedens evindeligt sultne stjerne.” En femårig dreng er alene tilbage i lejligheden da hans mor er gået ud for at købe ind. Han udforsker først alle værelserne, dernæst den nærliggende gummifabrik og til sidst det store indkøbscenter hvorfra han har lykkelige minder. Men kommer moren nogensinde tilbage? Marcel er otte år og lever i en symbiose med sin elskede lillesøster Isabel i en verden hvor de voksne ikke er andet end flygtige tilstedeværende. Da Isabel bliver syg, er Marcel parat til at se sin frygt i øjnene og ofre alt for at frelse hende. Ivan er femten år og er verdens mest ensomme væsen, som han siger. I et skab opbevarer han de huder som han år for år har måttet skifte mens han er vokset op. Da han møder Dora, forelsker han sig i hende og spørger sig selv om også kvinder skifter hud. Fortællingerne i MELANCOLIA kredser som altid hos Cărtărescu ensomhed, smerte og sorg, men altid med en fantastisk, surrealistisk, nærmest kafkask tone. Pressen om SOLENOIDE: ”Rumænske Mircea Cărtărescus roman har samme dybde og vidtspændende uudgrundelighed som ’Den guddommelige komedie’ og andre af verdenslitteraturens klassikere.” Thomas Thurah, Information ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ”Det er meget længe siden, at jeg har læst en bog, hvor den sproglige opfindsomhed og originalitet er så udtalt.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten

Skjulte lande er Karin Boyes anden digtsamling efter debuten i 1922 med Skyer. Året er 1924, og den unge, søgende Boye læser litteraturhistorie og nordiske sprog i Uppsala – det ses af den nordiske mytologis stærke aftryk i samlingen. Hun er aktiv i den kvindelige studenterforening og i studenteravisen Ergo, men fremfor alt er hun brændende ambitiøs med sin digtning:”Som skønlitterær forfatter ville hun besidde samme slags ild og askese som de videnskabsmænd, hun beundrede. Den var det menneskesyn, den stræben, som Skjulte lande udtrykte. Den skjoldmø, der faldt i bogens sidste digt, var en søster til den forfatter, som ville kæmpe mod mørke og fortvivlelse.” fra Johan Svedjedals Den nya dagen gryr, 2017.Pressen om Skyer: ❤️❤️❤️❤️❤️Benedicte Gui de Thurah Huang, Politiken”WOW!” Lukas Ballin, Weekendavisen

Når talen falder på Gabriel García Márquez’ forfatterskab, er Beretning om et varslet mord kendt for den virtuositet hvormed plottet fortælles. Alle er med til bryllupsfesten i den lille by ved den caribiske kyst, men ud på natten bliver bruden leveret tilbage til sine forældre. Hun var ikke jomfru. Hendes brødre har intet andet valg end at hævne søsterens tabte ære. Den påståede skyldige, Santiago Nasar, skal dø. Læseren kender fra første linje den uafvendelige slutning, og den overlegent fortalte roman finder sin spænding i den stramme komposition, i oprulningen af mordet og i de afslørende spørgsmål der opstår: Hvem vidste at Santiago Nasar skulle dø? Hvad gjorde de med den viden? Hvorfor? Nobelprismodtageren Gabriel García Márquez slog igennem internationalt med slægtskrøniken Hundrede års ensomhed i 1967 og etablerede sig som en af verdenslitteraturens største forfattere. Han var et af de absolutte hovednavne i det latinamerikanske litterære boom i 1960’erne og i den magiske realisme, som der også findes træk af i Beretning om et varslet mord – en nyoversættelse af værket, som udkom første gang på dansk i 1982 og blev filmatiseret i 1987.

1. redigerede udgave, 1. oplag hos Palomar. (Er tidligere udkommet på Lindhardt & Ringhof). Bogen udgives nu i en revideret udgave på Palomar. Dette er Svetlana Aleksijevitjs fjerde bog i hendes store værk om Sovjetunionen og Det røde menneskes historie. Den er oprindelig fra 1997 og har været brugt som forlæg for den store tv-serie ”Chernobyl” fra 2019.