Bøger om Nobelpris

En stærk og øjenåbnende fortælling af nobelpristager Abdulrazak Gurnah: 12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos "onkel" Aziz, en velstående købmand. Snart går det dog op for Yusuf, at han i virkeligheden er solgt som gældsslave. Han sættes til at arbejde i Aziz’ butik og finder trøst i en paradisisk have og venskabet med den ældre Khalil. Men da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse. "Paradis" er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed. Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår, status og identitet.Abdulrazak Gurnah kom til England som flygtning fra Tanzania, da han var 18 år gammel, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj.I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner.Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter."Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.

Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliverbortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby, kun for at finde ud af, at hans forældre er døde, og søsteren Afiya forsvundet. Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at vælge det barske liv som soldat i kolonitroppene. Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya. Flere år senere griber truslen fra en ny krig ind i deres liv, denne gang på et helt andet kontinent. Efterliv er en medrivende og oprørende fortælling om kolonialismens aftryk på det enkelte menneskeliv og verden som sådan. Abdulrazak Gurnah blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2021 ”… for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter.”Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948) blev tildelt Nobelprisen i litteratur 2021. Han har skrevet ti romaner, hvoraf Paradis og Ved havet (på dansk i hhv. 2022 og 2023) blev shortlistet til Bookerprisen. Han er professor emeritus og har undervist i engelsk og postkolonial litteratur ved universitetet i Kent. Gurnah er født på Zanzibar og emigrerede til Storbritannien, da han var 20 år gammel. Han bor i Canterbury i England.

Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. Den står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Al informationsteknologi er vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913, og man anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien hviler på kvantefysikken.Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Niels Bohr havde, takket været sit væsen og sin utraditionelle og uhøjtidelige måde at udtænke og diskutere fysik på, skabt et mekka for fysikken. Bohr var en visionær leder, der havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser - kolleger, venner og børn.Niels Bohr var en stor videnskabsmand, men var også et stort og modigt menneske, der hjalp tyske kolleger væk fra Nazityskland, inden han selv måtte flygte, først til Sverige og senere videre til England under besættelsen. Han var involveret i Manhattanprojektet - udviklingen af atombomben, som blev afgørende for afslutningen af 2. verdenskrig.Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder og om Bohr som familiemenneske og om den afgørende rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.

I årtier havde han været omgivet af rygter om misbrug – den velkendte kulturprofil, hvis prestigefyldte klub tiltrak medlemmer af det Svenske Akademi, og hvor kunst både blev født og døde. Den 21. november 2017 blev journalist Matilda Gustavssons rapport om den kulturelle profil offentliggjort i Dagens Nyheter, hvor atten kvinder vidnede om voldtægt, trusler og chikane. Det lancerede en kæde af begivenheder, der ville få en af ​​verdens mest rigeste kulturinstitutioner til at gå i knæ. I Klubben uddyber Matilda Gustavsson sin undersøgelse af den kulturelle verdens magt og hvor langt man kan gå i kunstens navn. Hun skriver om tiden omkring udgivelsen – i kølvandet på, at den kulturelle profil er (for?)dømt for voldtægt, og om modsigelserne inden for akademiet. Inspireret af #Metoo-bevægelsen offentliggjorde Matilda Gustavsson i november 2017 flere afgørende artikler om seksuelle overgreb begået af »Kulturprofilen«, der havde tilknytning til Det Svenske Akademi. Artiklen førte til en advokatundersøgelse foranlediget af Det Svenske Akademi og efterfølgende politianmeldelse af kulturprofilen, Jean-Claude Arnault. Han blev siden idømt to et halvt års fængsel for to voldtægter. Afsløringerne førte også til intern uenighed og mandefald i Det Svenske Akademi, der endte med ikke at uddele en Nobelpris i litteratur i 2018. For sin afdækning af sagen fik Matilda Gustavsson Sveriges Cavling-pris, Store Journalistpriset.

Den unavngivne fortæller flygter fra sit hjemland Zanzibar til England vel vidende, at han nok aldrig vender tilbage. I England er alt forkert, og han glemmer hurtigt, hvordan det føles at høre til. Han møder Emma, en ung, smuk og rebelsk kvinde, de gifter sig og får et barn. Men fortælleren vælger at skjule sin fortid for hende, ligesom han heller ikke deler sin nuværende situation med familien på Zanzibar. Tyve år senere vender han tilbage til sit hjemland, og det, han opdager dér, ændrer hele hans livssyn. Om forfatteren: Abdulrazak Gurnah (f. 1948) blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur. Han har skrevet ti romaner, hvoraf "Paradis" (da. 2022) og "Ved havet" blev nomineret til Bookerprisen. Gurnah er født på Zanzibar og emigrerede til Storbritannien som 20-årig.

Marie Curie - Et lys i mørketMarie Curie var den første kvindelige professor ved Sorbonne i Paris og den første nogensinde til at modtage to Nobelpriser. Hendes forskning har været banebrydende for menneskeheden og en inspirator for alle videnskabskvinder verden over.Forsker i stjernestøv, Anja C. Andersen, og Dr.odont., Frances Andreasen Østerfelt, fortæller i Marie Curie - Et lys i mørket deres historie om en af nyere tids helt ekstraordinære personligheder.

Jens Christian Skou (f.1918) modtog i 1997 Nobelprisen i Kemi for sin opdagelse af natrium-kalium pumpen.Natrium-kalium-pumpen er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler. Natrium-kalium-pumpen pumper natrium- og kaliumioner henholdsvis ud af og i cellerne, og opretholder membranpotentialet over cellemembranen. Skou offentliggjorde sin første artikel om natrium-kalium-pumpen i 1957.

Hermann Kurzkes biografi Thomas Mann - Livet som kunstværk er internationalt blevet udråbt til den bedste biografi om Thomas Mann til dato. Nu udkommer den i en dansk oversættelse og bliver dermed den første biografi herhjemme om den store forfatter.Thomas Manns romaner og fortællinger har altid haft et stort publikum i Danmark, ikke mindst klassikere som Buddenbrooks, Trolddomsbjerget og Døden i Venedig. Med Hermann Kurzkes biografi får danske læsere nu mulighed for at lære forfatterskabet og ikke mindst forfatteren og mennesket Thomas Mann nærmere at kende. Bogen skildrer både Manns begivenhedsrige ydre tilværelse - som lod ham blive vidne til, og politisk deltager i, to verdenskrige og en spirende koldkrig - og det mindst lige så rige og komplicerede indre liv, som kun fandt vej til dagbogen og til de skønlitterære værker.Vi møder en mand, der søgte harmoni og orden i sit liv, men som samtidig førte store kampe både personligt og politisk. Personligt ikke mindst kampen med den latente homoseksualitet og den mangeårige konflikt med broderen Heinrich Mann; politisk først og fremmest kampen mod nazismen, som førte til, at han i 1936 blev frataget sit tyske statsborgerskab og påtvunget det eksil, hvorfra han aldrig for alvor vendte tilbage.Hermann Kurzke (f. 1943) er professor i nyere tysk litteraturhistorie ved Universitetet i Mainz og en af Tysklands førende Thomas Mann-forskere. Han har skrevet adskillige bøger om Mann, har redigeret den samlede udgave af Manns essays og er medudgiver af den store, kommenterede Frankfurt-udgave af det samlede værk.

London 1951: At finde selve livets kode er det, der optager videnskaben allermest i disse år, også den brillante, unge kemiker Rosalind Franklin. Som nyansat på King's College kaster hun sig ud i forskningen, men hendes kolleger vil hellere ignorere en kvinde i laboratoriet end at arbejde sammen med hende. De ambitiøse mænd må dog snart indse, at Rosalind er en seriøs konkurrent i kapløbet om at opdage DNA-strukturen. Selvom hun får støtte fra sin assistent Oliver, bliver situationen værre. Bag Rosalinds ryg tyer hendes mandlige kollegaer til stadig mere uretfærdige metoder ...Rosalind Franklin (1920-1958) var en brillant, britisk videnskabskvinde, der spillede en afgørende rolle i kortlægningen af selve livets kode, DNA’et, der indeholder alt genetisk information. I begyndelsen af 1950’erne forskede hun ved King’s College i London, hvor hun gjorde den banebrydende opdagelse, at DNA har en spiralformet struktur, en helix. I dag er det almindeligt kendt, at Rosalind Franklins kollegaer, James D. Watson og Francis Crick, indhentede hendes forskningsresultater uden hendes medviden og brugte dem i deres publikation af en model for DNA’s struktur, som de i 1962 modtog Nobelprisen i medicin for. Watson har sidenhen sagt, at Franklin burde have fået prisen.Historiens enestående kvinder er en ny serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Petra Hucke (f. 1978) bor i München med sin mand og har et hoved fuld af ideer. Hun oversætter fra engelsk og fransk, elsker at læse islandske romaner, på islandsk, arbejder som freelance-redaktør og har udgivet romaner.

I denne roman af en af verdens mest populære og betydningsfulde forfattere bliver familiebåndene sat godt og grundigt på prøve i kølvandet på en stor tragedie, og vi får indblik i samfundets dystre sider. Natten. Søvnen. Døden. Stjernerne.er en gribende skildring af det moderne Amerika set gennem en familietragedies prisme: Da en magtfuld forælder dør, reagerer hvert af hans børn på overraskende og uventede måder og hans sørgende enke på den mest overraskende måde af alle. Joyce Carol Oates’ seneste roman er barsk og skarpsindig og en intens udforskning af raceproblematikker, psykologisk traume, klassekamp, sorg og i sidste ende heling.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning befandt hele Centraleuropa, og særligt Tyskland, sig i nulvte time, Stunde Null, som tilstanden også betegnes. Intet sted viser dette tomrum sig tydeligere end i litteraturen, for hvad kan man skrive om, når alt ligger i ruiner? Kortprosaforfatterne valgte at beskrive det, som var. De fikserede på denne måde virkeligheden i et røntgenblik og fremviste situationen i hele sin fortvivlende håbløshed; kun sådan kunne et håb få lov til at spire igen.Min blege bror. Tysk kortprosa efter krigen tæller – udover store, anerkendte forfattere som nobelpristageren Heinrich Böll, Ingeborg Bachmann og Arno Schmidt – også mindre kendte forfattere som Elisabeth Langgässer, Hans F. Bender og Luise Rinser. Flere af teksterne indeholder skildringer af hverdagsliv, eller mangel på samme, i en turbulent efterkrigstid, som er farvet af hungersnød, inflation og enorme traumer, psykiske som fysiske. Andre tekster peger mere frem mod kortprosaens videre udvikling og på udviklingen inden for nyere litteratur generelt.